HELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS INDHOLD. 1 Om dialogmødet. 1 Om mødet 1. 2 Flow og forbindelser 2. 3 Trafik 3. 4 Byrum og byliv 4

Transkript

1 FREDERIKSBERG KOMMUNE HELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk OPSAMLING AF DIALOGMØDE D. 28. NOVEMBER 2017 INDHOLD 1 Om mødet 1 2 Flow og forbindelser 2 3 Trafik 3 4 Byrum og byliv 4 1 Om dialogmødet Dialogmødet blev afholdt tirsdag d. 28. november 2017 kl i Møsting Hus, Andebakkesti 5. Der var ca. 50 fremmødte herunder borgere (primært naboer), erhvervsdrivende og institutioner. Frederiksberg Kommune var også repræsenteret ved medarbejdere fra byudvikling, byrum, trafik og erhverv. Formålet med dialogmødet var at få kortlagt og kvalificeret de allerede indsamlede data og få en retning for pladsens programmering og funktioner, herunder kortlægning af pladsens udfordringer og potentialer. Mødet skulle samtidig bruges til at orientere om baggrunden for projektet. Mødet forløb i to dele: Først tre korte oplæg med foranalyser (trafik, pladsinterviews og programmeringsprincipper) v. COWI. Derefter runder i mindre grupper, hvor de deltagende havde mulighed for at besøge og diskutere to af de tre temaer: Flow & forbindelser, trafik og byrum & byliv. COWI faciliterede arrangementet og stod for en fælles opsamling ved mødets afslutning. PROJEKTNR. DOKUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

2 2 HELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS 2 Flow og forbindelser Synlig adgang til Frederiksberg Have Adgangen til Frederiksberg Have opleves af flere borgere lukket og gemt, hvilket vanskeliggør forbindelsen. Der er bred enighed om, at en fremtidig plads bag Rådhuset uanset om der er torvehaller eller ej, med fordel kan sikre en god og mere synlig forbindelse til Frederiksberg Have end det er tilfældet i dag. En mere synlig adgang, evt. imellem Møstings Hus og 4. maj kollegier til Frederiksberg Have vil også afhjælpe nogle af de an-dre problemer, som nævnes af beboere, nemlig at Andebakkestien i højsæsonen er overbefolket af besøgende som enten skal til eller fra Frederiksberg Have. Desuden er 4. Maj Kollegiet ofte generet af folk, som forsøger at komme gen-nem deres have til Frederiksberg Have. Generelt udtrykker flere af de fremmødte, at pladsen skal tænkes ind i Frederiksberg Haveoplevelsen, og at den skal udgøre en kobling og forbindelsesrum mellem byen og parken. Adgang til Møstings Hus og søen I dag ligger både søen og Møstings Hus relativt isoleret fra pladsen pga. beplantning og vejadgangen fra Smallegade. Det ønskes, at en ny plads i højere grad integrerer adgange og åbner pladsen op, således den kan indgå i en større helhed med andre elementer. Det er ligeledes i Møstings Hus' interesse, at der åbnes og skabes et godt flow omkring huset og til Frederiksberg Have. Forbindelse til pladsen bag Frederiksberg Rådhus Deltagerne synes godt om ideen med at styrke forbindelsen gennem Hospitalsvej og dermed det samlede flow fra Frederiksberg Centeret og Metroen og hen over pladsen. Også forbindelsen fra Falkoner Allé er vigtig. Forbindelser på pladsen bag Frederiksberg Rådhus Grønnegården (rådhusets gårdhave) opleves lukket og svært tilgængelig, og dens lukkethed gør, at den umiddelbart ikke egner sig til åbne byrumsfunktioner. Lukketheden kan dog være en fordel for aktiviteter målrettet mindre børn, og det blev derfor foreslået, at Grønnegården måske kunne indrettes med legeplads for mindre børn, også til gavn for de nærliggende institutionerne. For at styrke forbindelsen fra Smallegade og aktivitere rådhusets indre gårdhave, blev der foreslået en gennembrydning i rådhusets stueetage fra nord, videre igennem rådhushaven mod syd til Frederiksberg Bredegade. Den diagonale Frederiksberg Bredegade, som ligger på tværs af pladsen, nævnes som en sjældenhed på Frederiksberg, og den repræsenterer en historiefortælling. Det blev derfor foreslået at arbejde med at bevare en belægning, som indikerer dens historie.

3 HELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS 3 Flere syntes, at støttepunkter på Smallegade samt åbning af hækken ud til gaden kan skabe et bedre flow til og fra pladsen. 3 Trafik Bil- og cykelparkering Der er stor opmærksomhed omkring fremtidig bilparkering. Der er ønske om, at fastholde muligheden for beboerparkering i en evt. ny parkeringskælder. Cykelparkering ønskes kombineret med beplantning, således de mange fremtidige cykelparkeringspladser udgør et grønt element på pladsen. Ift. cykelparkering blev det bemærket, at en placering af rampen til p-anlægget langs Smallegade vil frigive et muligt areal for cykelparkering. Hvis der skal være torvehaller er det en god løsning at placere parkeringsrampen på nordsiden af pladsen, parallelt med Smallegade, da det vil skabe et godt område til cykelparkering. Trafik Der er enighed blandt dialogmødets deltagere om, at flytning af det eksisterende kryds til Hospitalsvej er en god idé. Derudover blev der foreslået flere støttepunkter i midten af Smallegade for at lette adgangen til og fra pladsen.

4 4 HELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS 4 Byrum og byliv Generelt var der flere deltagere, som udtrykte at de holder af pladsen, og derfor er der også stærke holdninger til en evt. omdannelse af den. Det er vigtigt, at pladsen er fleksibel hen over dage, over ugen og sæsoner, men at der tages højde for naboer. Derudover er det centralt, at pladsen får sin egen unikke Frederiksbergske identitet. Miljøpåvirkninger Generelt er deltagerne, som hovedsageligt er beboere i området, bekymrede for støjgener både i forbindelse med evt. torvehal, opførelse af den samt etablering af evt. underjordisk parkeringskælder. Der nævnes miljøpåvirkeringer som lyd (musik), lys og varelevering ifm. evt. torvehal. Der rejses spørgsmål om Grønnegården på Rådhuset kan indtænkes i den forbindelse og benyttes til f.eks. musik, eller andre støjende arrangementer uden for arbejdstid. Helt generelt er der mange bekymringer ift. miljøet, og der savnes fra borgerne side en vurdering af afledte miljøeffekter. Et bindeled mellem by og park Der er enighed om, at pladsen ikke bør konkurrere med Frederiksberg Have, dog ønskes der heller ikke en plads, som minder om Solbjerg Plads, der næsten udelukkende består af hårde belagte flader. Pladsen bag Rådhuset må gerne have et grønt præg, men bør samtidig være en differentiering til Frederiksberg Haves grønne karakter, dog ikke nødvendigvis med græsplæner. Pladsen skal i højere grad være et modtagelsesrum, som kobler byen og parken. Torvehal Rådhuset er et flot og vigtigt byggeri, og en fremtidig torvehal eller andet byggeri må ikke ødelægge udsynet til Rådhuset. Der blev udtrykt ønske om, at en evt. torvehal på pladsen ikke skal være en efterligning af den på Israels Plads.

5 HELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS 5 Den skal tilpasses Frederiksberg og dets beboere og f.eks. må en torvehal ikke afstedkomme for meget musik og larm. Derudover rejser deltagerne også spørgsmålet om, hvorvidt der er brug for flere madboder i byen. Nogle mente, at en torvehal vil lægge op til kommercielt ophold, hvorfor der ønskes gode muligheder for ikke-kommercielt ophold både omkring torvehallen og på pladsen generelt. Markedspladser som i Berlin bliver nævnt som inspiration. Åbningstiderne for en evt. torvehal er ligeledes noget som giver anledning til bekymring blandt beboere, da dette vil skabe øget trafik i området. Hvis torvehallen endeligt besluttes, bør dette ligeledes være et opmærksomhedspunkt. En anden holdning som fremkom ved mødet var, at en torvehal skal ses i en større bymæssig sammenhæng, da funktionen vil kunne være til glæde for borgere generelt i kommunen samt gæster udefra som en attraktiv bylivsskaber, hvorfor det er vigtigt, at lytte til andre borgere end de direkte naboer til pladsen. Pladsen 4. Maj Kollegiet som ligger umiddelbart op ad pladsen har i dag en uafklaret overgang med krat og niveauspring. Ved en omdannelse af pladsen bør kollegiet, sammen med Møstings Hus og søen, indtænkes i udformningen af pladsen, da disse tilfører identitet og rumlighed til pladsen. Det er vigtigt, at pladsen indtænkes fra Smallegade-siden, og i den forbindelse blev der spurgt, om pladsen evt. vil kunne sænkes. Der var også ønske om mere åbenhed mod Smallegade, dog uden at nedlægge hækken helt. Det er vigtigt, at hele pladsen ikke fastlåses til én bestemt funktion, men er fleksibel og multifunktionel i sin udformning og indretning. Der skal indtænkes loppemarked om lørdagen og anden brug de øvrige ugedage. I forlængelse af dette nævner flere foranderlighed som en væsentlig egenskab og mulighed for midlertidighed og transformation, så pladsen kan danne ramme om mange forskellige aktiviteter. Der er bred enighed om, at pladsen skal have en stærk Frederiksbergsk identitet, og at de aktiviteter som pladsen skal rumme, skal være i en Frederiksberg ånd, og her udgør loppemarkedet en vigtig funktionen.

6 6 HELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS