Jubilæumsskrift. Andelsboligforeningen Enghusene

Jubilæumsskrift Andelsboligforeningen Enghusene 1. april 1990 2010

Indholdsfortegnelse Indledning...3 Andelsboligforeningens tilblivelse og historie...4 Andelsboligforeningen ser dagens lys...4 Arkitekt søges...5 Hvor skal skabet stå?...6 Licitation...6 Det første spadestik...8 Rejsegilde... 10 Fra byggeplads til bolig... 13 Indflytning... 13 Loppemarked... 14 Officiel indvielsesfest... 15 Beboere i ABF Enghusene nu og tidligere... 16 Arrangementer... 18 Arbejdsdage... 18 Fællesspisning Hvad er der til efter?... 20 Fredagsspisning... 21 Filmaftner... 22 Årets gang... 22 Nytårskur... 22 Fastelavn... 23 Sct. Hans aften... 23 Gadefodbold... 24 Julefest... 24 Børnenes Enghusene et godt sted at bo!... 26 Bygninger og pladser... 28 Hans Olsens Plads... 28 Helges Plads... 29 Nye carporte... 30 Nyt værksted... 30 Vedligeholdelse af andelsboligforeningen... 31 I årene, der er gået... 32 Hvad har vi egentlig haft oppe på de ordinære generalforsamlinger?... 32 10-års jubilæum... 33 2

Indledning Velkommen til vores 20 års fødselsdag! Vi er som forening nu nået en mere voksen alder. Børne- og teenageårene er overstået, og mange ting foregår rutinemæssigt. Gennemsnitsalderen i vores bebyggelse er også hævet men takket være vedtægtsændringerne har vi stadig små børn i bebyggelsen. Det er på mange måder en styrke for os, at aldersspredningen går fra 3-91 år. I 8 af de 20 boliger bor der stadig de samme andelshavere, som flyttede ind for 20 år siden. I to af boligerne er nu flyttet børn ind til nogle af de første beboere. Vi er glade for, at så mange af de mennesker, der gennem tiden har beriget livet i Enghusene, har haft lyst til at komme og være med til at fejre dagen i dag. Vores jubilæumsskrift skal ses som en kaleidoskop af oplevelserne i Andelsboligforeningens første 20 år, men vi håber også, at dagen vil give anledning til mange gode fortællinger om det gode liv i Enghusene gennem årene. Hans Madsen Else Ernst Lizzie Mærsk Nielsen 3

Andelsboligforeningens tilblivelse og historie Andelsboligforeningen ser dagens lys Initiativtageren til andelsboligforeningen var Hans Olsen, der er opvokset på Avnstrupvej i udkanten af Jystrup. Ved opslag i Brugsen, mund-til-mund- metoden samt artikel i det lokale blad Højdepunktet fik Hans samlet en gruppe, der var interesserede i at bo i Jystrup i moderne, funktionelle boliger med et tættere fællesskab end det et traditionelt parcelhusbyggeri almindeligvis tilbyder. Højdepunktet februar-marts 1986 4

Der blev holdt en del indledende møder, hvor holdninger, ideer, behov osv. blev diskuteret, og den 3. december 1986 blev Andelsboligforeningen i Jystrup formelt etableret. Foreningen havde 20 medlemmer, der aktivt deltog i processen med at realisere andelsboligforeningen. Den første bestyrelse bestod af Hans Olsen (formand), Else Ernst (næstformand), Tom Christiani (sekretær), Hans Madsen (kasserer) og Per Nielsen. Området, hvor andelsboligerne er placeret, har en historie, der kan føres tilbage til d. 14. januar 1797, hvor fæsterne af de 8 bøndergårde, som Jystrup dengang bestod af, var indkaldt til møde i Skjoldenæsholm Birkeret. Her blev de præsenterede for den endelige udskiftsplan for Jydstrup ejerlav, som alle erklærede sig fornøjede med. Senere meget senere erhvervede den daværende Jystrup-Valsølille kommune jorden med henblik på udstykning. Aage Bagger De næste par år gik bestyrelsens arbejde med kommunikation med Ringsted kommune dels om køb af Vandværksgrunden, og dels om at få del i kvoteordningen for andelsboliger. Kommunen havde mange år tidligere erhvervet Vandværksgrunden med henblik på udstykning, men med kommunesammenlægningen i 1970 stoppede kommunens planer for udstykning af området. Bestyrelsen var desuden i tæt dialog med kommunen om lokalplanen for området, hvor også den lokale borgerforening var med- og modspiller til boligforeningens ideer. Endelig lykkedes det den 6. december 1988 andelsboligforeningen at få andel i kvoten for andelsboliger, og foreningen kunne langt om længe komme i gang med at realisere planerne. At vores vej fik navnet Enghusene, er vores egen fortjeneste. Vi blev nemlig ringet op af kommunen og tilbudt at navngive området, og vi synes, at Enghusene passede rigtig godt på det område, vores boliger skulle ligge på. Arkitekt søges En vigtig opgave for foreningen var at finde en arkitekt, der dels kunne se mulighederne i byggegrundens terræn og beliggenhed og som dels havde forståelse for de tanker, som vi havde om fællesskab. Fællesskabet skulle være mere end en almindelig andelsboligforening men mindre end et bofællesskab. Derfor havde vi fra starten besluttet, at vi ville have et fælleshus, også selvom dette betød, at de enkelte boliger dermed blev mindre. Vi endte efter besøg i forskellige byggerier med at vælge arkitekt Peter Fournais, som har tegnet husene i andelsboligforening Sættedammen i Hillerød, og som selv har boet der 5

i årtier. Det var især Peter Fournais spændende ideer om boliger i flere planer, der blev udslagsgivende for, at det blev ham, der blev valgt som arkitekt. Hvor skal skabet stå? Nu blev byggeprocessen for alvor spændende, for hver familie havde - inden for visse rammer - mulighed for at sætte deres præg på boligerne. Der blev diskuteret fordele og ulemper ved store stuer kontra antallet af værelser, og der var en masse ting, der skulle drøftes og tages stilling til. Hvilken vej vender et køkken bedst? Er trægulv eller klinker pænest, og hvilken farve skal fliserne have? Bestyrelsens opgave blev at begrænse alle ideer til to tre forslag for hvert område, som den enkelte andelshaver så kunne vælge imellem. Også fordeling af de enkelte boliger skulle drøftes. De fleste steder nåede man nemt til enighed ellers trak man lod. Indretningen af fælleshuset havde naturligvis alles interesse, og det blev ret hurtigt besluttet, at der skulle være spisestue i overetagen, dagligstue, WC og vaskeri i underetagen. Underetagens sidste lille rum, var det vanskeligere at nå til enighed om. Diskussionen stod mellem værksted, billard eller børnerum billard vandt i første omgang. Men da drengene var for sløve til at mødes om billardbordet, blev der senere indrettet værksted i rummet. Efter nogle år skete der igen ændringer, for værkstedet blev flyttet ud i et af de fælles udhuse, så der kunne indrettes børnerum i lokalet. Licitation Inden vi gik i gang med den endelige projektering havde vi kontakt til flere byggestyrere, som blev kasseret med retssager og mindre erstatninger til følge! Vi endte med at vælge Niels Erik Busk til byggerådgiver og administrator, og selv om vi i sidste ende også måtte køre retssag mod ham, var han meget effektiv. I foråret 1989 var der travlhed med at få detailplanerne på plads, så byggeriet kunne komme i udbud. Den 8. maj 1989 blev materialet sendt i udbud, og den 29. maj blev tilbudene åbnet ved et møde i Aktivitetshuset, som vi havde lånt i dagens anledning. Licitation, maj 1989 6

7

Arkitekterne havde forberedt os på, at vi formentlig skulle ud i en omlicitering eller besparelsesrunde, da de forventede, at byggeudgifterne ville overstige det rådighedsbeløb, som vi havde. Til alles glæde viste det sig, at byggeriet kunne holdes indenfor budgettet, og at vi ikke skulle ud i en sparerunde. Måske hang det sammen med, at vi havde valgt at opdele udbuddet i 8 fagentrepriser. Det havde i hvert fald også stor betydning, at der i slutningen af 80 erne var krise i byggeriet, så håndværksmestrene var sultne efter at få nye opgaver. Det første spadestik Det første spadestik blev taget i strålende solskin den 4. juli 1989, og det var den daværende borgmester, Tove Frederiksen, der startede det omfattende gravearbejde sammen med vores formand Hans Olsen. De to overlod dog hurtigt området til det tungere materiel, da der var rigtig meget jord skulle flyttes. Hen over efteråret og vinteren begyndte byggepladsen mere og mere at ligne det, vi havde drømt om i flere år. En ting var dog at have fine arkitekttegnede huse på papiret, for det skulle vise sig, at det var en helt anden sag at styre realiseringen fra første spadestik til indflytningsklare huse. De kommende beboere var på besøg mange gange, og der blev taget kilometervis film af byggeplads og huse, mens processen skred frem. 8

Byggeriet havde ikke for godt vejrlig. Det regnede og regnede, og håndværkerne gik i pladder til støvlekanten. Det var ved at tage pippet fra selv de mest hærdede folk, og byggeriet blev godt forsinket. Der blev kørt et utal læs mudder væk, samtidig med at der blev kørt ligeså mange læs stabilgrus ind på byggepladsen. En regnvejrsdag på byggepladsen Da håndværkerne ville have ekstra betaling for at køre mudder væk, trådte andelsboligforeningens formand dog i karakter og beviste, med udgangspunkt i en statistik fra Meteorologisk Institut, at nedbøren ikke have oversteget et gennemsnit beregnet på de seneste 10 år. Dermed kunne håndværkerne godt se i vejviseren efter dækning af deres ekstra udgifter! Det var vist ikke altid så let at have en andelsboligforening som bygherre! 9

Rejsegilde Langsomt tog boligerne form, og endelig kom den dag, hvor vi kunne holde rejsegilde. Rejsegildet stod i november 1989. Formand Hans Olsen holdt en tale på byggepladsen. Tilhørerne var håndværkere, byggeledere og de kommende beboere i andelsboligforeningen. Fælleshuset med kransen fra rejsegildet Vi var enige om, at håndværkerne skulle belønnes med et ordentligt måltid mad for deres slid og ikke blot stå med en pølsepind og en pilsner i bidende kulde. Så Søholmskolens daværende festlokaler blev lejet og pænt pyntet. Vi var fulde af beundring over, hvor meget mad 80 håndværkere m.fl. kunne sætte til livs. Vi stegte stege i tre ovne, lavede kæmpegryder med kartoffel- og grøntsagsstuvning med kryddergrønt, og vi producerede 12 ostelagkager, og stort set alt blev spist! 10

Formand Hans Olsen holder tale på byggepladsen ved rejsegildet Når vi besøgte de halvfærdige huse på byggepladsen, blev vi tit i tvivl om hvorvidt vi kunne være der rummene synede bare så små, inden der kom vægge, lofter og vinduer i. 11

Under hele byggeprocessen blev der holdt ugentlige byggemøder, hvor vi kunne følge processen og de problemer der selvfølgelig altid opstår under et så stort byggeri. Byggeriet vinteren 1989-90 At arbejdet var opdelt på 8 forskellige entrepriser stillede store krav til byggestyringen. Til alt held var Hans Olsen en ihærdig formand, der deltog i mange byggemøder. Hans har en stor del af æren for, at vores byggeri undgik for mange fejl og forsømmelser, og at vi alt i alt fik rigtig meget for vores penge. Både formanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer deltog i et utal af møder i årene 1986-1989. Hvor mange møder krævede det at få Andelsboligforeningen Enghusene i gang? 1986: 16 møder 1987: 26 møder 1988: 25 møder 1989: 47 møder Hans Madsens opgørelse Hans Olsen deltog i endnu flere møder! 12

Fra byggeplads til bolig Indflytning Der var en del forsinkelser undervejs i byggeriet, men de blev indhentet, så de fleste boliger var klar til indflytning den 1. april 1990 kl. 12. Allerede i god tid inden kl. 12 stod de første familier parate til at flytte ind i deres nye boliger. Imens kunne de kigge på de medarbejdere fra et rengøringsfirma, der var i gang med den sidste rengøring, inden boligerne kunne overdrages! Det var en dejlig dag med solskin og højt humør. De fleste af os flyttede ind 1.april 1990 en dag med solskin og sommertemperatur det startede fantastisk. 13

Loppemarked De fleste af os kom fra større boliger og derfor var vi nødt til at sortere en del af vores bohave fra. Noget kom i fælleshuset, hvor det fungerede i en del år. For at komme af med resten holdt vi et stort loppemarked den 21. april på vores torv. Jystrupborgere lagde vejen forbi og hilste på, og de fik kaffe ved fælleshuset 14

Officiel indvielsesfest I august 1990 var vi parate til at afholde en stor indvielsesfest. Både den forhenværende borgmester, Tove Frederiksen, og den daværende borgmester, G. Møller Rasmussen, deltog i den officielle indvielsesfest, og de holdt selvfølgelig taler. Det gjorde Jystrup Borgerforening ved formand Mette Holst også. Borgerforeningen forærede andelsboligforeningen et kastanietræ, der blev plantet ved fælleshuset. Endelig holdt andelsboligforeningens formand, Hans Olsen, en tale. Artikel om den officielle indvielse, august 1990 Der var åbent hus til indvielsesfesten, og mange lokale lagde deres vej forbi. Alle blev inviteret på kaffe og kage. Inde i fælleshuset var der arrangeret dukketeater for børnene. Om aftenen holdt vi andelshavere vores egen fest med mad og drikke. Bestyrelsesmedlemmerne blev udnævnt til 1. klasses bestyrelsesmedlemmer, og de fik alle tildelt store, flot dekorerede medaljer. 15

Beboere i ABF Enghusene nu og tidligere Der har gennem andelsboligforeningens 20 år været en meget lille udskiftning af beboere, men hver gang nogle er flyttet, er der kommet nye, rare mennesker til! 8 ud af de 20 boliger er stadig beboet af andelshavere, der flyttede ind i april 1990. To af disse boliger nr. 53 og 61 - har dog i en periode været fremlejet. Bolig nr. 51 Nu: Hanne Nielsen Bolig nr. 53 Nu: Hanne Hvims og Hans Madsen Tidligere: Anne Merete Nielsen, Bo Clausen, Vibeke, Esben og Henriette (5 måneder i 1998) Bolig nr. 55 Nu: Lotte og Frederik Ernst Tidligere: Karsten A. Petersen, Linda Susie Petersen, Malene og Mette Endnu tidligere: Claus Hansen, Jeanette Kyhn, Niklas og Nana Bolig nr. 57 Nu: Anita Jensen og Kim Jensen, Helene og Lasse Tidligere: Vibeke Thorsen, Peter Ellegaard, Gry og Mathias Bolig nr. 59 Nu: Else Ernst Bolig nr. 61 Nu: Lizzie Mærsk Nielsen, Flemming Dan Andersen, Daniel og Christian Tidligere: Lizzie Mærsk Nielsen, Flemming Dan Andersen, Malaika, Daniel og Christian Endnu tidligere: Helle Jacobsen, Lars Bak Jacobsen, Cille og Kathrine (2½ år i 1994-96) Bolig nr. 63 Nu: Mette Aastradsen, Thomas Mikkelsen, Silas, Silke og Alma Tidligere: Dorrit Hasselpflug, Jan Bødker, Emil og Mikkel Endnu tidligere: Jette Rasmussen, John Wagner Larsen og Maria Bolig nr. 65 Nu: Santos Paz Perez og Victor Tidligere: Lene Paz Endnu tidligere: Kirsten Schiøtt Hansen, Per Nielsen, Johanne og Mads Bolig nr. 67 Nu: Egon Taber Tidligere: Annie og Egon Taber 16

Bolig nr. 69 Nu: Louise Bagger Tidligere: Louise og Aage Bagger Endnu tidligere: Lise Hansen Bolig nr. 71 Nu: Heidi Ledskov, Anna og Helena Tidligere: Lisbeth Appel, Camilla og Mikkel Bolig nr. 73 Nu: Hanne og Ib Malm Tidligere: Else Andersen, Sidsel og Rune Bolig nr. 75 Nu: Ole Aagerup Tidligere: Annette Møller, Hans Olsen, Marie og Gustav Bolig nr. 77: Nu: Finn Kofod Tidligere: Birgitte og Finn Kofoed samt Thue Endnu tidligere: Tine Braun, Jacob Holm Pedersen og Marie Bolig nr. 79: Nu: Birgit Frost og Andreas Tidligere: Helge Jensen Bolig nr. 81: Nu: Kirsten Høegh Bolig nr. 83: Nu: Majbritt Larsen, Claus Eghjort og Sebastian Tidligere: Majbritt Larsen, Claus Eghjort, Sebastian og Jacob Endnu tidligere: Jill Munnecke, Sebastian og Iben Bolig nr. 85: Nu: Anny og Jørgen Frederiksen Bolig nr. 87: Nu: Tove (Lotte) Lüttge Åse og Gunnar Koch samt Sarah Bolig nr. 89: Alice Danstrøm Foreningens formænd/forkvinder 1987-1997: Hans Olsen 1997-1999: Jan Bødker 1999 : Finn Kofoed 1999-2000: Alice Danstrøm 2000-2004: Flemming Andersen 2004 : Jan Bødker 2005-2010: Hanne Malm 2010 : Else Ernst I 20 år fra 1986 til 2007 - har Hans Madsen klaret arbejdet som kasserer! 17

Arrangementer Der bliver afholdt mange forskellige arrangementer i ABF Enghusene alt lige fra fælles arbejdsdage til fester. Arbejdsdage I Andelen klarer vi det meste af den almindelige daglige vedligeholdelse ved frivilligt arbejde, dvs. at den med den laveste tærskel går i gang med græsslåning, fejning, fjernelse af ukrudt og meget andet. Vi har dog også større tilbagevendende opgaver, der kræver en mere koordineret indsats. 2 4 gange om året holder vi arbejdsdage, hvor vi laver en mere organiseret indsats omkring oprydning, bortkørsel, maling af træværk, nyetablering, vedligeholdelse af beplantning, eftersyn af bygninger, rengøring af fællesarealer og meget andet. Maling i fælleshuset, januar 2005 Det er hyggelige arrangementer, hvor vi starter med morgenmad, og hvor vi fordeler opgaverne. Der bruges lift til at male fælleshuset udvendigt, og samme weekend renses der tagrender, september 2006 18

Henover dagen er der ølpauser, frokost og kaffepauser med passende mellemrum. Det er dage, hvor vi styrker fællesskabet og får lavet en masse praktiske ting. Juni 1992 Maj 2003 Arbejdsdagene er medvirkende til, at vi endnu ikke har haft behov for at ansætte en lønnet vicevært. Fire mænd er i gang med at sætte to hylder op, januar 2005 19

Fællesspisning Hvad er der til efter? Allerede i planlægning af byggeriet blev der talt meget om, hvordan fælleshuset skulle bruges. Det var et stort ønske, at der skulle arrangeres fællesspisninger for alle interesserede beboere. De første par år blev der afholdt fællesspisning på rullende dage. Der blev hængt en liste op i fælleshuset, hvor man kunne skrive sig på som kok. Beboerne meldte sig til fællesspisningen fra gang til gang, og man betalte et fast beløb til den fælles husholdningspung. Ca. 1½ år efter indflytningen blev der etableret en mandagsmadklub. Ved tilmelding forpligtigede alle voksne medlemmer af madklubben sig til at lave mad én gang i perioden. Var der 12 voksne tilmeldt, kunne man altså spise med 11 mandage mod at lave mad den 12. mandag. Dagens kok var ansvarlig for indkøb, betaling, madlavning og oprydning. I den første tid, kørte de to spiseordninger sideløbende med hinanden, men derefter stoppede fællesspisningerne med de rullende dage, og der var nu kun mandagsmadklubben tilbage. Fællesspisning med vin i anledning af påske, marts 2010 20

Mandagsmadklubben har fungeret uafbrudt lige siden, den blev startet for over 18 år siden. Det er kun ganske få mandage i årets løb, hvor der ikke er mandagsspisning, f.eks. i julen, i påske og nogle få uger i sommerferien. Det er kun én eneste gang glippet med mandagsspisning, og det skyldtes en misforståelse med udlevering af sedlen over, hvem der skulle lave mad. Der er aldrig nogen, der har glemt at lave mad! Til gengæld er der en del, der først i sidste øjeblik har opdaget, at det var deres tur til at lave mad. Maden har dog aldrig været mere end 20 minutter forsinket og det er endda kun sket ganske få gange! I 1996 blev der også etableret en onsdagsmadklub. Klubben blev etableret på de samme principper, som mandagsmadsklubben. Nogle beboere er medlemmer af én af madklubberne, andre er medlemmer af begge madklubber og andre er ikke medlem af nogen af madklubberne. Antallet af medlemmer i de to madklubber skifter fra periode til periode. Om vinteren er der f.eks. nogle, der går til nogle faste aktiviteter mandage eller onsdage, og så deltager de ikke i madklubben i den periode, men melder sig til når det igen bliver forår. I vinteren 2009-10 har der været 15 voksne og 7 børn i mandagsmadklubben og 10 voksne og 8 børn i onsdagsmadklubben. Fællesspisningerne starter kl. 18, og der serveres sædvanligvis en hovedret og efter til kaffen. Når børnene kommer til fællesspisning, lyder børnenes stemmer næsten altid i kor: Hvad skal vi have til efter? Ca. kl. 19 ryddes der af bordene, og alle går hver til sit, mens kokken foretager den sidste oprydning og rengøring. Når der er en fødselsdag eller noget andet, der skal fejres, serveres der undertiden vin og sodavand til maden oftest medbragt af den beboer, der har noget at fejre. Fællesspisningerne er et rigtigt godt sted at fastholde den sociale kontakt beboerne imellem. Dette gælder ikke mindst i vinterperioden, hvor man typisk ikke ser så meget til hinanden. Måske skal andelsboligforeningens 20-års jubilæum være anledning til, at der tænkes på udvikling af konceptet for fællesspisninger? Det ville være dejligt, hvis der var endnu flere beboere, der har lyst til og muligheder for at deltage i de hyggelige fællesspisninger. Fredagsspisning Der har gennem årene været afholdt mange fredagsspisninger. De fleste gange er der nogle kokke, der har tilbudt af lave maden. Andre gange afholdes der fredagsspisninger, hvor man medbringer en ret til den fælles buffet. 21

Husholdningspungen, der blev anvendt til de rullende fællesspisningsdage i de første år, bruges nu til fredagsspisningerne. Alle deltagere betaler et beløb, der forventes at dække omkostninger til indkøb af maden. Er der overskud, lægges pengene i pungen, og er der underskud, tages det fra pungen. Ved fredagsspisningerne medbringer deltagerne deres egne drikkevarer, og der hygges oftest i 3-5 timer, inden alle deltager i oprydning, opvask og rengøring. Nogle gange er fredagsspisningerne kombineret med, at børn og/eller voksne ser film. Filmaftner Siden 2005 har vi, med skiftende intensitet, holdt filmaftener i vores fælleshus. Det var en tradition, der begyndte, da Ole Aagerup til en rund fødselsdag havde ønsket sig en DVD-afspiller til fælleshuset som gave. Der er nu installeret lydanlæg og projektor med HD til storskærm, så film-udvalget nu kan indbyde til film og hygge i attraktive rammer. Der serveres popcorn og hjemmebag til de medbragte drikkevarer. Vi har også investeret i den store Viasat tv-pakke til fælleshuset, således at det er muligt at tage de mange programmer, hvis man ikke har købt den hjem til sin egen bolig. Desuden giver det andelsbeboerne gode muligheder for at se f.eks. store sportsbegivenheder og valgkampe i fællesskab. Årets gang Nytårskur En af vores mange traditioner, som opstod efter nogle år, er nytårskuren, der afholdes i januar måned. Vi fandt hurtig ud af, at julemåneden var en travl periode især for børnefamilierne, så julefrokosten blev erstattet af en nytårskur. Vi mødes i fælleshuset, hvor en gruppe af beboerne har sørget for dejlig mad og lidt underholdning. De seneste år har en quiz med forudsigelser været et fast punkt på nytårskuren. Spørgsmålene skifter fra år til år, og nogle af spørgsmålene har f.eks. været: Vælter det store poppeltræ ved parkeringspladsen i løbet af året?, Hvor mange får skiftet bilen i årets løb?, og Hvor mange børn bliver der født i Enghusene i år?. Quiz en bliver altid indledt med en bemærkning om, at man jo selv kan være med til at bestemme udfaldet af årets quiz, og hvert år kåres der en vinder af sidste års quiz. 22

Fastelavn Der har gennem året været afholdt en række fastelavnsfester med deltagelse af både børn og voksne. Børnene og nogle gange også de voksne - er mødt op udklædte, og der er blevet slået katten af tønden på fastelavnstønder, der har været hængt op ude i carportene. Nogle gange er der blevet serveret kakao og fastelavnsboller nede i carportene, mens der andre gange er blevet afholdt lidt større arrangementer i fælleshuset. I de seneste år er der ikke blevet afholdt fastelavnsfester i Enghusene, og det skyldes, at der afholdes et stort fastelavnsarrangement for alle i Jystrup. Så Enghuse-børnene bliver altså ikke snydt for en fastelavnsfest. Sct. Hans aften Også Sct. Hans aften har været med i vores traditioner dog ikke så stabilt som så meget andet. Nogle år har der været spisning i fælleshuset eller på engen. Et par enkelte år har vi fået brændt vores grenbunke af andre år har vi deltaget i bålet på sportspladsen sammen med det øvrige Jystrup. 23

Sct. Hans Aften på engen, 1999 Gadefodbold Da en del af beboerne var lokale, og dengang noget yngre, var ABF-Enghusene i starten af 90 erne, med blandt de frygtede hold ved det årlige gadefodboldstævne i Jystrup. I starten stillede vi med to hold, men i de senere år har vi måttet supplere med spillere fra hele Enghusvejen og vi har ikke været blandt medaljetagerne. Vores hold modtog dog for et par år siden en pokal for Fair play. Gadefodbold er et godt arrangement, hvor relationerne til lokalområdet plejes og udbygges. Julefest Det har været en fast tradition, at der er blevet afholdt en jule-hygge-fest. Festen afholdes sædvanligvis den 1. søndag i advent, hvor alle mødes til morgenkaffe og julesang. 24

Nogle år har vi besøg af julemanden, der læser historier for børnene og deler godteposer ud til alle de søde børn. Når morgenmaden er indtaget, ryddes bordene, og der lægges op til den årlige pakkefest! Alle har medbragt en pakke, som indgår i en terningeleg. Heldigvis slutter legen med, at alle får en pakke, som pakkes ud under stor bevågenhed fra de øvrige beboere. Da pakkerne jo ikke er personlige, er det ofte lidt handlen og bytten rundt med pakkerne, så både børn og voksne får noget, de er glade for. Efter pakkelegen er der nogle, der rydder op i fælleshus, mens andre tager ud for at fælde et STORT juletræ. Nogle år har juletræet været så stort, at traileren dårligt har kunnet transportere det hjem til Enghusene! Når træet er ankommet til Enghusene, skal der typisk være mindst fire stærke mænd eller kvinder til at få det placeret i hullet mellem valnøddetræerne foran fælleshuset. Den næste opgave er at få sat lys på træet. Det ser unægtelig meget smukt og hyggeligt ud, når man i de mørkeste vintermåneder bliver taget imod af et smukt juletræ, når man vender hjem til Enghusene efter sine ture uden for murerne. 25

Børnenes Enghusene et godt sted at bo! Enghusene er et godt sted for børn (og voksne) at bo. Der er masser af udenomsplads, hvor børnene kan boltre sig på. Fra andelsboligforeningens start fik vi lavet en sandkasse med rutsjebane på torvet, og denne har flere generationer af især mindre andels-børn og børnebørn haft stor glæde af. Til de lidt større børn, blev der bygget et højt gyngestativ på engen. Det var også i foreningens første år, at der blev indkøbt fodboldmål til engen, så især de mange fodboldglade drenge kunne få løbet noget af krudtet af sig. Det er også på engen, at der gennem årene er blevet spillet rundbold med både små og store. Det har ofte været en triumf for børnene, når de ved at ringe på dørene kunne få nogle af de voksne til at deltage i boldspillene på engen. Fodbold på engen, maj 2003 Rundbold på engen, 1993 Kløften ved det gamle jernbanespor har også været en god legeplads. I foreningens første år var der et par smådrenge, der tilbragte meget tid der for at udforske stenalderlivet. Hønsene beundres, maj 2005 Der bages snobrød, juni 1992 26

Der er blevet bagt meget snobrød i årenes løb. I de første år skete dette på Torvet, men efter, at bålpladsen blev etableret på engen, sker snobrødsbagningen der. 27

Bygninger og pladser Hans Olsens Plads Ved Andelsboligforeningens 2-års jubilæum i april 1992 blev der foretaget en indvielse af Hans Olsens Plads. Hans Olsen er jo foreningens stifter og mangeårige formand. Hans Olsen kæmpede en indædt kamp for at få etableret en andelsboligforening og for at få de fornødne godkendelser og økonomiske midler til at få sat byggeriet i gang. Hans Olsen på Hans Olsens Plads, april 1992 Ved 2-års jubilæet syntes de øvrige beboerne, at det var på tide, at Hans blev hædret. Pladsen foran fælleshuset blev derfor døbt Hans Olsens Plads. Ved jubilæet blev der sat et skilt op på fælleshusets facade, og Hans blev hædret med en tale og med blomster. 28

Helges Plads Helge Jensen var en moden herre allerede, da han flyttede ind i nr. 79 i 1990. Han var især i de første år en aktiv beboer, der i høj grad nød at deltage i fællesskabet. Helge fik 12 gode år i Enghusene, inden han måtte flytte på plejehjem pga. svigtende helbred. Ved hans død i 2002 syntes hans to søstre, at de gerne vil takke beboerne i foreningen for den omsorg, de havde vist Helge i hans sidste år. Dette gjorde de ved at give foreningen en pengegave, som foreningen kunne anvende til fælles bedste. Efter mange, lange og drøje overvejelser blev det besluttet at købe en stenbænk af kunstneren og billedhuggeren John Landis. Bænken blev sat på det lille torv mellem nr. 79 og 81, som herefter har fået navnet Helges Plads. Ved indvielsen af Helges Plads blev der serveret kaffe og kage, og der blev sendt en venlig tanke til Helge og hans familie. 29

Nye carporte I 2006 tog vi beslutning om optagelse af et lån, således at vi kunne erhverve et jordstykke af Ringsted kommune, opkøbe de 10 privat opførte carporte, bygge yderligere 10 carporte, bygge værksted og cykelskur. Tre beboere styrede byggeprocessen til alles tilfredshed, og det betyder, at der nu er carport til alle 20 boliger. Det er et meget stort gode, især når vinteren raser i mange måneder. Carportene er meget rummelige, og de kan, udover biler, også bruges til opbevaring af diverse ting og sager af meget blandet og individuel karakter. Den nye cykelstald aflaster vores private skure, og den er nem at komme til og fra, via de store skydeporte. Nyt værksted Når vi nu alligevel skulle låne til carporte, besluttede vi også, at der skulle indrettes et værksted. Det havde i flere år været et ønske at der blev etableret et værksted, hvor vi i ly for vind og vejr, kunne reparere cykler, biler, lave træarbejde, male og meget mere. Værkstedet er isoleret og kan opvarmes, hvis der er behov for det. Vi har nu fået et rart sted, hvor man kan køre sin bil ind og skifte alt fra en pære til bremser og hjul. Det er hensigten at få værkstedet udstyret med noget af det værktøj som vi hver især har liggende, evt. suppleret med nyt, således at der er mulighed for at lave både metalog træarbejde. I værkstedet kan vi også opbevare havetraktor, trailer, højtryksrenser, pumpe og andre fælles ting. 30

Vedligeholdelse af andelsboligforeningen Da vi jo byggede nyt, havde vi en forventning om, at tingene var i orden, og at alt i vores nye huse ville kunne holde i mange år. Vi vidste naturligvis, at vi skulle hæve vedligeholdelsesbudgettet efterhånden som tiden gik. Det gik dog således, at vi allerede efter 5 år konstaterede råd i nogle af de vestvendte døre. Disse blev erstattet af leverandøren - uden de store problemer. I 1997 fik vi konstateret, at tagene ikke var sat godt nok fast. Fejlen bevirkede, at tagene, især i kraftig blæst, blev løftet lidt og så lagde sig til rette igen. Dette bevirkede, at væggene efterhånden fik revner. I 1998 blev tagene åbent, spærene blev skruet fast til væggene, revnerne udbedret og problemet løst. Heldigvis betalte Byggeskadestyrelsen 95 % af udgifterne, svarende til ca. 700.000 kr. Det blev efterhånden også klart, at vores døre, vinduer og karnapper var af dårligere kvalitet, end man normalt ville kunne forvente. Derfor fik vi i maj 2003 firmaet Hussvamp Laboratoriet ApS til at undersøge, hvad problemet skyldtes. Laboratoriet fandt ud af, at det var svamp. Vi fik 165.000 kr. fra forsikringsselskabet, hvilket gav os mulighed for at fremme udskiftningen af vinduer og karnapper. I perioden 2003-2007 fik vi skiftet karnapperne de absolut dyreste af elementerne - samt en del vinduer og døre. Nu kan vi i fred og ro skifte de døre og vinduer, der trænger til udskiftning vores vedligeholdelseskonto har en fornuftig størrelse. Når nu vi, tvunget af omstændighederne, skulle udskifte vinduer, har vi vagt Combi Frame, hvor der er aluminium udvendig og træ indvendig. Dette betyder, at de ikke skal males udvendigt en stor behagelighed! En gang om året gennemgås døre og vinduer og andre dele af byggeriet, og der foretages udskiftninger, når det er nødvendigt. Vi har en godt vedligeholdt bebyggelse, hvor vi løbende observerer, hvad der bør tages hånd om og gør det. En stor del af vedligeholdelsen bliver klaret på arbejdsdage, hvor malerarbejdet af bl.a. fælleshuset og udhusene udgør en stor del af opgaverne. Fælleshusets højde betyder, at vi nu er gået over til at bruge lift, når det skal males. I de første år malede vi fra vakkelvorne stiger det er der ingen af os der tør længere! 31

I årene, der er gået Hvad har vi egentlig haft oppe på de ordinære generalforsamlinger? 1990: Formålsbeskrivelse for fælleshuset, aftale om loppemarked, indflytningsdato den 1. april 1990. 1991: De første carporte bygges med privat finansiering, indkøb af havetraktor. 1992: Navneskifte fra Andelsboligforeningen Jystrup til ABF Enghusene, Busk stævnes, udhuse drænes. 1993: Køb af strygerulle, forkastelse af forslag om køb af carporte. 1994: Træer plantet på engen. 1995: Finn Olsen-sagen afsluttes, indberetninger til byggeskadefonden. 1996: Busk erklæret konkurs, vi beslutter at købe nye møbler til fælleshuset. 1997: Forslag til udbygninger besluttes, og nr. 65 udbygges. 1998: Der vedtages plan for udvendig maling, forkastelse af forslag til at købe sig fra det 1999: Ingen forslag til generalforsamlingen, dog drøftes foreningens visioner. 2000: Indkøb af trailer. 2001: Forslag om betaling ved brug af fælleshuset forkastes. 2002: Det aftales, at vi skal prøve at få lov til at købe jordstykket på engen af kommunen det får vi ikke lov til. 2003: Gave fra Helge familie Helges Plads etableres. 2004: Nyt komfur og projektor indkøbes til fælleshuset. 2005: Huslejen nedsættes med 10 %, køb af jord til carporte, venteliste bliver til interesseliste samt vedtægtsændringer der bl.a. omfatter kriterier for prioritering af børnefamilier i mindst 50 % af boligerne ved salg. 2006: Carporte til alle og værksted. Antenneforeningen stiftes. 2007: Bulow vælges som administrator, nye karnapvinduer monteres og fransk altandør i nr. 61. 2008: Brud på varmerør. 2009: Vedtagelse af indvendig vedligeholdelsesstandard, lukning mod Ålbækvej og etablering af vendeplads ved nr. 67 og 69. 2010: Udbygning af nr. 83, køb af teleslynge til fælleshuset. 32

10-års jubilæum 1.april 2000 havde vi 10 års jubilæum og det skulle selvfølgelig fejres. Det blev det så den 20. maj, hvor der var arrangeret skattejagt for børn og barnlige sjæle, fødselsdagskaffebord og fødselsdagsbuffet. Under maden var der var der forskellig former for underholdning. Efter buffeten havde vi hyret et jazzorkester, og så gik dansen lystigt, til der var natmad kl. 1. 33