En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B7: Apparatmærkning og -normer December 2008

Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse, NIRAS, RUC og 4-Fact Kontakt: Ea Energianalyse A/S Frederiksholms Kanal 1 1220 København K, Danmark www.eaea.dk December 2008

Forord Dette dokument er en af flere tekniske bilagsrapporter til en evaluering er udført for Energistyrelsen med baggrund i aftalen mellem regeringen og S, DF, R og SF af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats og aftalen af 21. februar 2008 mellem regeringen og S, DF, SF, R og NA om den danske energipolitik i årene 2008-2011. I 2005-aftalen blev det fastlagt, at der i 2008 skal gennemføres en samlet vurdering af den danske energispareindsats og de opnåde resultater med henblik på at sikre, at virkemidlerne er tilstrækkelige og organiseringen af indsatsen er effektiv i forhold til de aftalte mål. Og i energiaftalen fra februar 2008 blev det præciseret, at den samlede evaluering af energibesparelsesindsatsen skal gennemføres inden udgangen af 2008 og forelægges til drøftelse mellem parterne i aftalen senest 1. februar 2009. Energistyrelsen udbød den 13. marts 2008 evalueringsprojektet, og et konsortium bestående af Ea Energianalyse, Niras, Institut for Samfund og Globalisering (RUC) og 4-fact blev valgt til at gennemføre opgaven. Det konkrete grundlag for projektet er konsortiets projektbeskrivelse af 21. april 2008. Arbejdet har været forankret i en styregruppe og endvidere har Koordinationsudvalget for energibesparelser og en række øvrige interessenter bidraget med information og kommentarer. I styregruppen deltog Peder Andersen, Økonomisk institut, Københavns Universitet, Lars J Nilsson, Environmental and Energy Systems Studies, Lund University, Olaf Rieper, AKF samt Peter Bach og Renato Ezban, Energistyrelsen. Ud over nærværende tekniske bilagsrapport forligger der en række af andre tekniske bilag, som tilsammen dokumenterer de gennemførte analyser, som ligger til grund for evalueringens hovedrapport og bilagsrapport.

Indhold 1 Introduktion... 5 2 Virkemiddeltype og kritiske forhold... 6 3 Ressourcer og organisering... 13 4 Indrapporterings- og monitoreringsmekanismer... 13 5 Historisk udvikling inkl. seneste ændringer... 15 6 Seneste evalueringer... 16 7 Samspil med andre aktiviteter... 19 8 Konklusion... 19 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

1 Introduktion Denne bilagsrapport indeholder en beskrivelse af energimærker og -normer for apparater, baseret på eksisterende viden og erfaringer om aktiviteternes udformning og egentlige virkemåde, og dermed også tidligere evalueringer af aktiviteterne. Der er hovedsageligt tale om desktop-research suppleret med enkelte interviews, hvor dette måtte være relevant. Beskrivelsen har til formål at klarlægge aspekter, der er af betydning for en vurdering af energispareeffekt og omkostningseffektivitet samt samspillet med de øvrige danske energispareaktiviteter. Der vil således være fokus på brugeromkostninger, virkemiddelomkostninger samt samfundsøkonomiske omkostninger. Derudover lægges der vægt på information om den additionelle effekt af energispareaktiviteten, forstået som den energibesparelse, der fremprovokeres eller fremskyndes som direkte resultat af virkemidlets eksistens. Gennemgangen af de eksisterende evalueringer har således udelukkende til formål at forholde sig kritisk til eventuel eksisterende relevant information med henblik på om denne kan anvendes i den igangværende evaluering eller bør suppleres af ny empiri. De problematikker, der belyses gennem dette indledende og beskrivende arbejde, vil være genstand for yderligere problematisering og diskussion i evalueringens arbejdspakker 4, 5 og 7. Energimærkning af elektriske apparater er en tydeliggørelse af et apparats energiforbrug, og er henvendt til forbrugerne. Mærkningen sigter imod at give overskuelig og lettilgængelig information i købssituationen, så forbrugerne har mulighed for at vælge et produkt med lavt energiforbrug og altså fravælge de energitunge apparater. Et andet formål med mærkningen er at tilskynde producenterne af apparater til at udvikle og markedsføre de mest energieffektive produkter som følge af forbrugerens opmærksomhed herpå. Mærkningsordninger er typisk indført efter mere eller mindre frivillig forhandling med producenter og detailhandel. Kritisk for ordningerne er selve fastlæggelsen af værdierne for energimærkningen og normerne, og evnen til at kommunikere mærkningen til forbrugerne. Reglerne for energimærkning og normer i forhold til elektriske apparater er fastlagt i EU-direktiver for området. I kølvandet på energimærkningsordningerne følger også frivillige aftaler med producenterne af elektriske apparater om udfasning af de mest energiforbrugende apparater. Eftersom Danmark er et lille marked med en væsentlig import af produkter udefra er det af afgørende betydning, hvad der sker på de øvrige markeder mht. produktudvikling og mærkning. Danmark er derfor meget aktiv i arbejdet for en fælles indsats. Til beskrivelse af ordninger og aftaler er anvendt gældende og historisk lovgivning, oplysninger og rapporter fra Energimærke-sekretariatet samt oplysninger om markedsdata fra danske og europæiske producenter af hårde hvidevarer organiseret i hhv. FEHA og CECED. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 5

2 Virkemiddeltype og kritiske forhold Lovgivningssatte standarder EU har iværksat to typer af obligatoriske ordninger i forhold til apparaters energiforbrug: En energimærkningsordning og en ordning for effektivitetskrav (normer) til energiforbrugende udstyr. Mærkningen af husholdningsapparater er en for forbrugeren synliggørelse af husholdningsapparaters energieffektivitet samt forbrug af el og vand. Mærkningen opererer med en skala fra A, som indikerer et lavt, relativt energiforbrug, til G, som indikerer et højt, relativt energiforbrug. EU s energimærkningsordning omfatter følgende husholdningsapparater: Køle-/fryseapparater Opvaskemaskiner Vaskemaskiner Tørretumblere Kombinerede vaske-/tørremaskiner El-pærer Elovne Klimaanlæg til husholdningsbrug Nedenstående billede viser et eksempel på energimærkning af en vaskemaskine. 6 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Figur 1: Energimærkning af vaskemaskine. Kilde: www.ens.dk I 2004 blev der indført to nye skalatrin for køle- og fryseapparater: A+ og A++, hvor A++ indikerer det laveste energiforbrug. Det er værd at notere sig, at mærket indikerer et standardforbrug, og afhængigt af apparattype kan brugen af apparatet i hjemmet have stor indflydelse på det reelle forbrug. I vurderingen af energispareeffekten af mærkningsordningen bør der ideelt set tages højde for trends i apparatstørrelse, anvendelsesmønstre og hvad der sker med eksisterende gamle beholdninger og ikke kun udviklingen i markedsandel af energieffektive apparater målt i stykantal. Energimærkningsordningen er fastsat i EU via et rammedirektiv for ordningen /13/ samt gennemførelsesdirektiver for hver type husholdningsapparat ordningen omfatter. I Danmark er direktiverne implementeret med bekendtgørelser for hver enkelt gruppe af apparater med bestemmelser for, hvilke apparater der er omfattet af ordningen, hvilke forpligtelser der stilles til producenter, leverandører og forhandlere samt tilsynsmyndighedernes bemyndigelser (fx /7/). EU s ordning for effektivitetskrav til energiforbrugende udstyr sætter normer for energieffektiviteten for elektriske køleapparater samt forkoblinger til lysstofbelysning. Produkters opfyl- En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 7

delse af normerne synliggøres ved mærkning af produktet det såkaldte CE-mærke. Direktiverne er gennemført i Danmark med bekendtgørelser /9/ og /10/. Ordningen indebærer et forbud mod salg af produkter, som har et højere energiforbrug, end normerne fastsat i bekendtgørelserne. Det betyder blandt andet, at det i Danmark siden 1997 har været ulovligt at sælge elektriske køleapparater med et lavere energimærke end C. I 2005 indførtes Direktiv om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter i daglig tale kaldet Eco-design direktivet /3/. Normer for energieffektivitet vil fremover blive fastsat med baggrund i dette direktiv og efterfølgende forordninger med baggrund heri. De lovgivningsmæssige rammer for mærkning af apparater har ledt til forbrugerkampagner for indkøb af energibesparende produkter. Disse kampagner føres af Elsparefonden, og som eksempel kan nævnes fondens hvidevarekampagne i 2004, som havde til formål at sikre de A+ og A++ mærkede apparater en god introduktion på markedet. Elsparefondens aktiviteter behandles under WP 1.3. Nedenstående figur viser udviklingen i salg af kolde hårde hvidevarer (elektriske kølemøbler) i perioden 2001-2007. Tallene er oplyst af FEHA (Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater) ved kontakt i juli 2008. Som det fremgår af figuren, er der sket en markant stigning i salget af A-mærkede produkter i perioden, mens der sker en udfasning af B og C mærkede produkter. A+ mærket har efter sin introduktion i 2004 ligeledes vundet markedsandele, mens A++ ikke rigtigt har fundet fodfæste. 400.000 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 C-G B A A+ A++ - 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Figur 2: Udviklingen i salget af elektriske kølemøbler i Danmark i perioden 2001-2007. Kilde: FEHA 2008 (Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater). 8 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Ved en sammenligning med de danske salgsoplysninger fra FEHA og de europæiske salgsoplysninger fra CECED, ses der en forskel på udviklingen i markedsandelen for A, A+ og A++ mærkede kølemøbler i Danmark og i Europa: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 A, A+, A++ i DK A, A+, A++ i EU Figur 3: Udviklingen i markedsandelen for A, A+ og A++ mærkede elektriske kølemøbler i hhv. Danmark og i Europa i perioden 2001-2007. Kilder: FEHA 2008 og CECED 2008. Som det fremgår af figuren har de A-mærkede produkter vundet større markedsandel på det danske marked i perioden 2001-2005 end det er tilfældet på det samlede europæiske marked i samme periode. Mulige forklaringer kan være de danske kampagner eller forskelle i udvikling i velstand og forbrugerbevidsthed. Udviklinger svarende til den danske kan iagttages i vore nabolande. Selve stigningen i markedsandelen for både EU og Danmark kan også tænkes at skyldes en generel teknologisk udvikling idet produkterne i det væsentlige forhandles internationalt. Andre former for produktmærkning Foruden EU s energimærkning af husholdningsapparater findes der anden apparatmærkning, som ligeledes har til formål at synliggøre apparaters elforbrug, eller i hvert fald synliggøre de energieffektive produkter. Det drejer sig bl.a. om Elsparefondens Elsparemærke, som indtil nu gives til følgende apparater: A-pærer Køleskabe og frysere Vaskemaskiner En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 9

Elspareskinner og andet elspareudstyr Computere Computerskærme Cirkulationspumper til varmesystemet Trådløs enhed Luft til luft-varmepumpe Elsparemærket er udviklet i samarbejde med producenter, forhandlere og brancheforeninger og tildeles de 20 % mest energieffektive produkter indenfor hver produktkategori. Som det fremgår af oversigten er der flere overlap med EU s energisparemærke, således at det samme produkt både kan tildeles fx et A+ mærke samt elsparemærket. Elsparemærket tildeles på baggrund af objektive kriterier, som primært er baseret på EU s kriterier for energimærkning, for de produkter hvor der findes en sådan. For produkter, som ikke hører ind under EU's energimærke anvendes andre internationale standarder som pejlemærke, og i visse tilfælde udarbejder Elsparefonden egne krav i samarbejde med fageksperter som fx Teknologisk Institut. Elsparefonden kalder mærket dynamisk, idet de hvert år vurderer kriterierne for tildelingen af mærket og tager stilling til, om de skal strammes. i og med at energisparemærket tildeles de 20 % mest energieffektive apparater indenfor hver produktkategori, må de således også skærpe kriterierne, såfremt markedsandelen for de mærkede produkter overstiger denne procentsats. Elsparefonden monitorerer selv overholdelsen af kravene til mærkningen og gennemfører stikprøver af produkter der bærer elsparemærket. Elsparefondens aktiviteter behandles i WP 1.3. /16/ Endelig findes også det amerikanske Energy Star mærke, som er en frivillig ordning. Energy star mærket tildeles en bred vifte af apparater spændende fra husholdningsapparater, klimaanlæg, elektronikprodukter, lyskilder og kontorapparater til boliginventar og industrikøkkenapparater og en række specifikke andre apparater. Kriterierne for tildelingen af mærket varierer afhængig af produktkategorien. EU deltager efter aftale med den amerikanske regering i Energy Star mærkningen for hvad angår kontorudstyr, som fx computere, computerskærme, printere, scannere, faxmaskiner og multifunktionsmaskiner. Via hjemmesiden wwww.euenergystar.org kan man finde en database over alle registrerede kontorapparater, der bærer Energy Star mærket. Energy Star mærket kontrolleres af EU og den amerikanske miljøstyrelse. Frivillige aftaler I 2004 indgik European Committee of Manufacturers of Domestic Appliances (CECED) en ensidig industriaftale om forbedring af energieffektiviteten i køleskabe og frysere til husholdningsbrug. CECED repræsentere over 95 % af det europæiske marked, hvorfor aftalen dækker stort set hele den europæiske kølemøbelindustri. I aftalen forpligter deltagerne sig til: Tilbagetrækning af husholdningskølemøbler med energiklasse D eller lavere, startende fra 2005. 10 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Stop for produktion og import af elektriske kompressor-baserede kummefrysere med energiklasse E eller lavere, startende fra 2005. Uafhængig notering af produktionens vægtede energi effektivitets data i hver energiklasse og for hver produktkategori i årene 2001-2010. Forbrugerinformation om den passende størrelse af et køleskab i forhold til husholdnings størrelse. Forbrugerinformation om rationel brug af det enkelte apparat (fx indstilling af termostat, forberedelse af mad til køling/frysning, passende mængde opbevaret mad i forhold til temperaturen, korrekt placering og installation, vedligehold mm.). Samarbejde med nationale energiagenturer med henblik på fælles programmer til promovering af energirigtig brug af køleskabe. Aftalen har til hensigt at resultere i en besparelse på ca. 4,5 TWh i 2006 og 11,6 TWh i 2010 samlet for EU /14/. Oversigt Flere af de ovenstående mærkninger, normer og aftaler tildeles samme kategori af produkter, og der er et vist overlap mellem mærkningsordningerne for specielt køle- og fryseapparater. Nedenstående tabel viser en oversigt over hvilke produktkategorier, der er omfattet af de forskellige typer mærkninger, normer og aftaler, som er beskrevet i det ovenstående. Det skal bemærkes, at der er tale om apparater til husholdningsbrug hhv. kontorbrug (hvad angår kontor-apparater). Årstallet angiver, hvornår ordningen er indført for danske produkter. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 11

Produktkategori Energimærket A-G Energimærket A+ - A+++ Energimærkning eller norm EU s efektivitetskrav CE CECEDs frivillige normer Elsparemærket 2004 2004 1997 2004 2006/2007 2005 EU-Energy Star Vaskemaskiner 2002 2006/2007 Tørretumblere 2002 El-pærer 2005 2006 El-ovne 2002 Klimaanlæg 2002 Lysstofbelysning 2005 2000 Elspareskinner 2008 Køle- og fryseapparater Opvaskemaskiner Cirkulationspumper Trådløse enheder 2006/2007 2008 2008 Computere 2006/2007 2003 2006/2007 2003 Printere 2003 Faxmaskiner 2003 Scannere 2003 Luft til luftvarmepumpe Computerskærme Multifunktionsmaskiner 2003 Figur 4: Mærkning, normer og aftaler for el-forbrugende apparater fordelt på produktkategorier. 12 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

3 Ressourcer og organisering Forpligtelserne til at overholde de i lovgivningen fastsatte bestemmelser påhviler producenter, leverandører og forhandlere. Energistyrelsen administrerer såvel EU s mærkningsordning som ordningen for energieffektivitet af energiforbrugende udstyr i Danmark. Sekretariatet for Energimærkning af Produkter varetager en række praktiske kontrolopgaver vedrørende energimærkning på vegne af Energistyrelsen. Ansvaret for de frivillige aftaler er placeret hos producenterne, som deltager i aftalen. Kommunikation, koordinering, sagsbehandling og indsamling af data mm. varetages af CECED komiteen, som har sekretariat i Bruxelles. 4 Indrapporterings- og monitoreringsmekanismer Lovgivningssatte standarder Energistyrelsen fører integreret kontrol og tilsyn med de to ordninger. Dele af dette ansvar er uddelegeret: Kontrolafprøvninger af hårde hvidevarer og klimaanlæg udføres af Teknologisk Institut og afprøvninger af lyskilder af Delta Lys og Optik. Butikskontrol samt opfølgning på kontrolafprøvninger udføres af Sekretariatet for energimærkning af produkter (herefter Energimærkesekretariatet). Energimærkesekretariatet udgiver en årlig rapport over sit arbejde. Seneste årsrapport er udarbejdet i 2007 og omfatter sekretariatets arbejde i året 2006 /18/. Energimærkesekretariatet kontrollerer, om der er CE-mærke på kølemøbler, om der er energimærkning på hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder i butikkerne, om oplysningerne angivet på mærket er korrekte, samt om der er anført korrekt udformede energimærkningsoplysninger i brochurer og annoncer. Forudsætningerne for sekretariatets arbejde fastlægges årligt, idet det tilstræbes at dække de fleste markedssegmenter og leverandører over en kortere årrække, ligesom der også tages hensyn til resultaterne fra tidligere kontroller. Herudfra fastlægges således, hvor mange apparater af hver enkelt type, sekretariatet skal kontrollere, hvilke modeller der skal kontrolleres, antallet af butikker der skal besøges og hvor mange brochurer og annoncer der skal efterses. I 2006 kontrollerede Energimærkningssekretariatet oplysningerne på energimærket på 60 hårde hvidevarer, 3 klimaanlæg og 10 typer lyskilder, energimærkets tilstedeværelse i 79 butikker og energimærkningsoplysninger i 18 oplysningsskemaer og 9 annoncer /17/. Resultaterne fra kontrollen i 2006 viser, at alle forudsætninger var opfyldt for energimærkning af hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder. Under kontrollen af energimærkets tilstedeværelse i butikkerne måtte der følges op på emballagerne til to lyskilder, der ikke var mær- En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 13

ket. Resten af de 79 besøgte butikker havde mærkningen i orden. Også angivelserne af energimærkeoplysning i oplysningsskemaer, annoncer og brochurer var opfyldt./18/ Overtrædelse af energimærkelovgivningen straffes med bøde. Essentielt for energimærkningens succes til at fremme de energibesparende produkter og skubbe de energitunge apparater ud af markedet er fastsættelsen af værdier for det enkelte mærke. Altså hvor vidt værdierne til opnåelse af et højt energimærke er ambitiøse nok til, at de reelt bedst energibesparende apparater vinder indpas på markedet. Et andet kritisk punkt er ordningernes evne til at formidle mærkningen til forbrugerne, så disse forstår mærkningssystemet og har tillid til mærkets oplysninger. Energimærknings-lovgivningen påbyder en synliggørelse af apparaternes elforbrug, mens kampagner for at få forbrugerne til at vælge de energibesparende apparater er overladt til fx producenter, forhandlere og Elsparefonden. Frivillige aftaler CECED udgiver i forbindelse med den frivillige producentaftale årligt en statusrapport til Europakommissionen, som indeholder et indeks over den samlede produktions vægtede energieffektivitet, oversigt over udviklingen i den vægtede energieffektivitet for hver enkelt energiklasse og produktkategori, markedsandelen for hver enkelt energiklasse og produktkategori samt overblik over de teknologiske trends. Hver af de forpligtede producenter leverer årligt data til CECEDs database, hvilket på den måde fungerer som en slags monitoreringsmekanisme i forbindelse med udviklingen af de årlige rapporter. Sanktionen for overtrædelse af aftalen er i første omgang en advarsel fra CECED med en henstilling til at rette op på overtrædelsen indenfor en måneds frist. I sidste ende kan en deltager blive ekskluderet fra aftalen, hvilket vil blive annonceret via en pressemeddelelse med navngivning af den ekskluderede producent./14/ 14 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

5 Historisk udvikling inkl. seneste ændringer Kronologisk udvikling af de lovgivningsmæssige aktiviteter: Energimærkning af apparater: Årstal Lovgivning Nr. Indhold 1992 EU Direktiv om angivelse af husholdningsapparaters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger. 95/75/EOEF af 22. september 1992 Rammedirektiv for energimærkningsordningen. 2002 Bekendtgørelser om energimærkning og oplysningspligt vedrørende hhv. vaskemaskiner, tørretumblere, kombinerede vaske- og tørremaskiner, klimaanlæg og elovne til husholdningsbrug. 318 af 07/05/2002 319 af 07/5/2002 320 af 07/05/2002 1097 af 09/12/2002 1096 af 9/12/2002 Bestemmelser for hvilke apparater, der er omfattet af ordningen, forpligtelser til producenter, leverandører og forhandlere tilsynsmyndighedernes beføjelser 2004 Bekendtgørelse om energimærkning og oplysningspligt vedrørende elektriske kølemøbler til husholdningsbrug 693 af 17/06/2004 Som ovenstående 2005 Bekendtgørelser om energimærkning og oplysningspligt vedrørende hhv. opvaskemaskiner og elektriske lyskilder til husholdningsbrug 811 af 22/08/2005 812 af 22/08/2005 Som ovenstående Figur 5: Kronologisk udvikling i lovgivningen omkring energimærkning af apparater. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 15

Effektivitetskrav (normer) til energiforbrugende udstyr: Årstal Lovgivning Nr. Indhold 1996 EU direktiv om energieffektivitetskrav til elektriske køleskabe, dybfrysere og kombinationsskabe til husholdningsbrug. 96/57/EF af 3. september 1996 Normer for nævnte elektriske apparaters effektivitet samt synliggørelse gennem CEmærkning. 1997 Bekendtgørelse om normer for energieffektivitet i elektriske køleapparater til husholdningsbrug. 1067 af 18/12/1997 Bestemmelser om normer for køleapparater jf. EUdirektivet, specifikation af hvilke produkter, der er omfattet, krav til CE-mærkning samt forbud mod salg af produkter der ikke lever op til normerne. 2000 EU direktiv om energieffektivitetskrav for forkoblinger til lysstofbelysning. 2000/55/EF af 18. september 2000 Normer for forkoblingers effektivitet samt krav til CEmærkning. 2001 Bekendtgørelser om energieffektivitetskrav for forkoblinger til lysstofsbelysning 969 af 07/11/2001 Bestemmelser om normer for forkoblinger jf. EU-direktivet, specifikation af krav til CEmærkning samt forbud mod salg af produkter der ikke lever op til normerne. 2005 EUdirektiv om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (Eco-design direktivet) 2005/32/EF af 6. juli 2005 Overordnet rammedirektiv for krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter herunder apparater og markedsføringen heraf. Figur 6: Kronologisk udvikling i lovgivningen omkring effektivitetskrav til energiforbrugende udstyr. 6 Seneste evalueringer Et dokument fra Europakommissionen fra 2008 om revision af energimærkedirektivet henviser samlende til en række studier af energimærkningsordninger, der samstemmende konkluderer, at direktivet har bidraget signifikant til en markedstransformering i retning af mere energieffektive produkter. [Ingen af disse studier er dog offentligt tilgængelige?] 16 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Det er ifølge Europakommissionen estimeret, at energimærkeordningen bidrager til at spare op ved 700 TWh i perioden 1996-2020. /17/ Hvad angår de frivillige aftaler mellem producenterne af elektriske kølemøbler, kan henvises til CECEDs egen løbende evaluering af aftalernes virkning. CECED skelner dog ikke mellem effekten af aftalerne og de lovgivningsmæssige påbud, men opgør den samlede udvikling i energieffektiviteten i producerede kølemøbler. Nedenfor ses i figur 6 udviklingen i markedsandelen af elektriske kølemøbler indenfor hver enkelt energiklasse. Figur 7: Udviklingen i markedsandelen (målt i styksalg) af energiklasser for elektriske kølemøbler i Europa 1992-2005. Kilde: CECED 2008. Udviklingen viser en markant stigning i udbredelsen af produkter i energiklasse A eller bedre indenfor den seneste fem-årige periode. En analyse af de frivillige CECED-aftaler af Friedrich Arnold fra Bosch und Siemens Hausgeräte (BSH) evaluerer på baggrund af de hidtidige erfaringer fordele og ulemper ved henholdsvis lovgivningssatte krav og frivillige aftaler /14/. Arnold peger blandt andet på tidsaspektet ved implementering af de to forskellige former for aktiviteter. De frivillige aftaler forventes at være tidsbesparende, eftersom deltagerne allerede har kendskab til de teknologiske muligheder og det realistiske tidsperspektiv for gennemførelse af bestemte processer. Ligeledes forventes deltagerne at have et incitament til at fremskylde processen for at stå sig i forhold til En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 17

konkurrenter frem for at forsøge at sløve processen, som det til tider kan observeres ved gennemførelse af lovkrav. Arnold peger dog også på, at lovgivningen har den fordel at kunne forbyde produktionen af apparater, der ikke lever op til de stillede krav eller mål, hvor frivillige aftaler kun er gældende for dem, der deltager i dem. Det er derfor essentielt for de frivillige aftalers gennemslagskraft, at deltagerandelen dækker størstedelen af producenterne på markedet. Til gengæld må det ifølge Arnold forventes, at de mest energieffektive produkter presser de mindre energieffektive produkter på markedet via konkurrenceelementet i de frivillige aftaler, således at der samlet set opnås en højere besparelse end det målsatte, om end spredningen i energieffektivitet er større. Hvorimod lovgivningssatte mål medfører en tendens til at producenterne placerer sig så de lige akkurat opfylder minimumskravet, så målet overholdes. Der er tale om en push og en pull effekt, hvor de lovgivningssatte minimumsstandarder presser markedet op over en minimumstandard og de frivillige aftaler trækker markedet kontinuerligt i retning over det ønskede mål: Figur 8: Effekten af udviklingen i produkter og energiforbrug ved hhv. lovgivningssatte standarder og frivillige aftaler. /14/ Arnold peger slutteligt på, at der i 2006 stadig er 88 millioner køleskabe ældre end 10 år gamle i brug i Europa, og at det største potentiale for reduktioner i energiforbruget fra elektriske apparater derfor ligger i at udskifte eksisterende forældede modeller med nye energieffektive apparater. /14/ Der fremgår imidlertid ikke en underbygning af argumenterne for disse antagelser af Friedrich Arnold, så analysen må betragtes som led i en argumentation for at kombinere lovgivningsmæssige tiltag med frivillige aftaler. 18 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

7 Samspil med andre aktiviteter WP 1.1: Energiselskabernes spareindsats WP 1.3: Elsparefonden: Anbefalingsmærket, Hvidevarekampagnen, A-pærekampagnerne, Indkøbsvejledningen. 8 Konklusion Ved vurdering og evaluering af ordningerne for energimærkning af apparater og effektivitetskrav/normer, er det vigtigt at skelne mellem forskellen på de to virkemidler. Hvor energimærkningen har som funktion at synliggøre energiforbruget i apparater, har normerne som funktion at stille krav til samme. Normerne giver således mulighed for at forbyde produktionen af apparater, der ikke lever op til politisk fastlagte minimumstandarder, hvorimod mærkningsordningen lægger det op til forbrugeren at vælge de mest energitunge apparater fra. Man kan sige, at normerne skubber markedet i en bestemt retning, nemlig væk fra de energitunge apparater, mens mærkningen trækker markedet i retning af de mest energieffektive. Som tillæg kommer så de frivillige aftaler mellem producenter af de elektriske apparater, som kan vise sig egnede til at skubbe energitunge apparater af markedet efter opstilling af aftalte fælles normer. Kritisk for både energimærkningen og normerne for effektivitet er ambitionsniveauet for fastsættelse af grænserne for mærkningsklasserne og for fastsættelse af energieffektivitetsnormerne. Er ambitionsniveauet højt nok til for alvor at fremme de mest energieffektive produkter, og har mærket/normen troværdighed overfor forbrugeren? Eksisterende evalueringer er primært baseret på salgs- og markedstal for producerede og solgte apparater og viser samstemmende en tydelig stigning i salget af apparater mærket med A eller bedre. Til gengæld er det vanskeligt at afdække effekten af det enkelte virkemiddel og altså sige noget om, hvor vidt denne stigning skyldes reglerne for energimærkning, reglerne for normer, frivillige aftaler blandt producenterne eller kampagner rettet mod forbrugerne, eller om det skyldes en kombination af flere eller alle af disse virkemidler. Som nævnt først i bilagsrapporten er formålet med denne at give en fyldestgørende beskrivelse af den obligatoriske energimærkning af apparater og apparatnormer - deres udformning og egentlige virkemåde, og dermed også energispareeffekt og omkostningseffektivitet samt samspil med de øvrige danske energispareaktiviteter. De problematikker, der her er blevet belyst, vil være genstand for yderligere problematisering og diskussion i evalueringens arbejdspakker 4, 5 og 7. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 19

Kilder /1/ BEK nr. 812 af 22/08/2005 om energimærkning og oplysningspligt vedrørende opvaskemaskiner til husholdningsbrug. /2/ BEK nr. 811 af 22/08/2005 om energimærkning og oplysningspligt vedrørende elektriske lyskilder til husholdningsbrug. /3/ EU Direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter BEK nr. 693 af 17/06/2004 om energimærkning og oplysningspligt vedrørende elektriske kølemøbler til husholdningsbrug. /4/ BEK nr. 1097 af 09/12/2002 om energimærkning og oplysningspligt vedrørende klimaanlæg til husholdningsbrug. /5/ BEK nr. 1096 af 09/12/2002 om energimærkning og oplysningspligt vedrørende elovne til husholdningsbrug. /6/ BEK nr. 319 af 07/05/2002 om energimærkning og oplysningspligt vedrørende tørretumblere til husholdningsbrug. /7/ BEK nr. 318 af 07/05/2002 om energimærkning og oplysningspligt vedrørende vaskemaskiner til husholdningsbrug. /8/ BEK nr. 320 af 07/05/2002 om energimærkning og oplysningspligt vedrørende kombinerede vaske-/tørremaskiner til husholdningsbrug. /9/ BEK nr. 969 af 07/11/2001 om energieffektivitetskrav for forkoblinger til lysstofsbelysning. /10/ BEK nr. 1067 af 18/12/1997 om normer for energieffektivitet i elektriske køleapparater til husholdningsbrug. /11/ EU Direktiv 2000/55/EF af 18. september 2000 om energieffektivitetskrav for forkoblinger til lysstofbelysning. /12/ EU Direktiv 96/57/EF af 3. september 1996 om energieffektivitetskrav til elektriske køleskabe, dybfrysere og kombinationsskabe til husholdningsbrug. /13/ EU Direktiv 95/75/EOEF af 22. september 1992 om angivelse af husholdningsapparaters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger. /14/ Arnold 2006: CECED Cold Appliances Unilateral Industry Commitment a combination of hard and fleet targets for efficiency increase. Friedrich Arnold, 2006. /15/ CECED 2008: Website www.ceced.eu. /16/ Elsparedonden 2008: Elsparemærket din vejviser til elbesparende produkter, artikel fra 19/09/2008. /17/ Europakommissionen 2008: Consultant document on the revision of the Energy Labelling Directive 92/75/EEC, Europakommissionen, Direktorate-General for Energy and Transport, 2008. 20 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

/18/ Energistyrelsen 2006: Årsrapport 2006 Rapport om Energimærkesekretariatet for Produkters arbejde med kontrol af energimærkning af hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder i Danmark. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 21