Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA
|
|
- Jeppe Laugesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA Energieffektiviseringer Effektivitetsforbedringer i det endelige energiforbrug dækker over forbedringer, der betyder at samme energitjeneste kan opnås med lavere energiforbrug. Historisk har der generelt været en tendens til en sådan udvikling i energieffektiviteten over tid. Tendensen til stigende energieffektivitet er drevet af en række faktorer som driver den teknologiske udvikling og forbrugernes valg af energieffektive produkter. Som eksempler på sådanne faktorer ud over den autonome teknologiske udvikling kan nævnes: udviklingen i energipriserne, herunder forventningen til de fremtidige priser, her indgår såvel udviklingen i verdensmarkedspriserne som udviklingen i afgifterne på energi. forbrugernes miljø- og energibevidsthed. politiske tiltag, som f.eks. normer for energiforbruget i nye bygninger (bygningsreglement) og for det maksimale energiforbrug i produkter og apparater (krav fastsat af EU). Tilskudsordninger og bistand til realiseringen af energibesparelser som kan være med til at fremme eller fremrykke effektiviseringer. I forbindelse med basisfremskrivningen skal der gives et bud på forventningerne til udviklingen i energieffektiviteten fremadrettet. Dette skal dække over dels den udvikling der i øvrigt måtte komme af som følge af teknologiske forbedringer mv., dels virkningen af den forventede udvikling i energipriserne, dels effekter af allerede vedtagne politiske tiltag der påvirker energieffektiviteten i det endelige energiforbrug. Der er vedtaget markant større målsætninger for energispareindsatsen fremadrettet i forhold til historisk. Den energipolitiske aftale af 21. februar 2008 indeholder således et mål om at der årligt skal gennemføres energibesparelser svarende til 1,5 pct. at forbruget i I tilknytning hertil er der taget en række omfattende initiativer til forbedring af energieffektiviteten for perioden frem til Det gælder nationale initiativer, herunder ikke mindst energiselskabernes energispareforpligtelser, og det gælder en række EUinitiativer til fremme af energibesparelser, herunder særligt indførelsen af normer for en række produkters energieffektivitet. Der er en væsentlig usikkerhed forbundet med energiforbrugets følsomhed over for ændringer i energipriser på længere sigt, ligesom der er usikkerhed forbundet med at beregne det omfang af energispareeffekter, som kan henføres til generel teknologisk udvikling og priseffekter, og som fremskrivningsmæssigt indgår via trendbidrag og priser. Der er iværksat et analyse- og udviklingsarbejde med henblik på at styrke og forbedre modelgrundlaget for fremtidige fremskrivninger. 1
2 Problemstilling Til fremskrivningen af energiforbruget inden for de forskellige sektorer mv. anvendes EMMA-modellen. EMMA indgår i modelleringen af udviklingen i energiforbruget inden for de forskellige områder bl.a. en trend, som er estimeret på baggrund af udviklingen i de seneste 10 år. Denne trend afspejler dels den autonome teknologiske udvikling, dels effekten af de politiske virkemidler, der har haft effekt i estimeringsperioden. En EMMA-fremskrivning, hvor der alene anvendes en forlængelse af de historiske trende, svarer til en antagelse om, at den generelle udvikling fortsætter som hidtil. Som nævnt ovenfor forventes effekten af politiske tiltag i de kommende år at være væsentlig større end i estimationsperioden, og derfor skal den historiske trend tillægges en yderligere effekt, der afspejler den øgede indsats. Det er udfordringen at vurdere, hvor meget der skal tillægges den historiske trend for at afspejle effekten af de vedtagede virkemidler. Ved korrektion af den grundlæggende EMMA-fremskrivning skal der tages hensyn til, dels at den historiske trend som tidligere nævnt også indeholder effekt af politiske tiltag, og dels kan det tænkes, at en mindre del af de nye tiltags effekter er overlappende med effekter, der alligevel ville være kommet grundet den generelle teknologiske udvikling og adfærdsændring, bl.a. som følge af stigende energipriserne. Det er således ikke den fulde effekt af besparelsesinitiativerne, som skal lægges oven i den historiske trend. Vurdering og håndtering af effekterne af de vedtagne tiltag I den energipolitiske aftale af 21. februar 2008 er det fastlagt, at de årlige energibesparelser skal øges til 1,5 pct. af det endelige energiforbrug i 2006 svarende til 10,3 PJ. Der er her tale om energibesparelser i slutforbruget af energi samt reduktioner af tabene i transmissions- og distributionsnettene. Det er vurderingen, at der med de forskellige EU-initiativer og de nationale tiltag er iværksat initiativer og virkemidler, som vil sikre, at det aftalte besparelsesmål nås. Der er tale om en bred vifte af virkemidler, som virker på forskellig måde. I forbindelse med indarbejdelsen af disse i fremskrivningen kan man dele dem op i følgende grupper: Økonomiske virkemidler Virkemidler rettet mod nye og eksisterende bygninger Virkemidler rettet mod transportenergiforbrug Øvrige virkemidler De økonomiske virkemidler i form af forhøjelse af afgifter på energi i Forårspakken 2.0 og CO2- kvoteordningen indlægges direkte i EMMA modellen via en forhøjelse af energipriserne, og effekten heraf indgår derfor i den grundlæggende fremskrivning. Virkemidler rettet mod bygninger omfatter følgende: 1. Krav til nye bygninger: I henhold til regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger strammes energikravene til nye bygninger med 25 pct. i 2010 og med 50 pct. i Samtidig 2
3 skabes der en række incitamenter til at bygge bedre end energikravene. Effekten af stramningen af energi-kravene for nye bygninger i 2006 er ikke medtaget. 2. Krav til eksisterende bygninger: Med strategien for reduktion af energiforbruget i bygninger tages der en række nye initiativer til at reducere energiforbruget i eksisterende bygninger. Bl.a. indføjes der effektivitetskrav til en række bygningskomponenter i bygningsreglementet, og der er skabt bedre rammer for en indsats i den almene sektor. Der kan evt. være et vist overlap mellem denne indsats og energiselskabernes indsats, men der er i et vist omfang taget hensyn hertil ved opgørelsen af det angivne skøn over effekten. Effekten af disse indlægges i Energistyrelsens varmemodel, der modellerer og fremskriver husholdningernes energiforbrug til opvarmning. Effekten af transportstrategiens her og nu initiativer er opgjort til i gennemsnit 0,8 PJ/år. Disse besparelser indgår i transportfremskrivningen, og de indgår derfor ikke i dette notat. De øvrige virkemidler, der indgår i fremskrivningen, ses i Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. nedenfor sammen med deres estimerede årlige besparelseseffekt. Tabel 1. Tiltag Energiselskabernes energispareforpligtelser: I den energipolitiske aftale er det fastlagt, at energiselskaberne årligt skal levere 5,4 PJ energibesparelser. I forlængelse af den uafhængige evaluering af energispareindsatsen er kravene til opgørelsen af de besparelser, der kan tælles med, strammet. Som led heri er det for at øge mængden af additionelle besparelser besluttet at øge selskabernes forpligtelse til 6,1 PJ/år. Udover besparelser i slutforbruget kan selskaberne i et vist omfang medregne besparelser i nettene. Det skønnes at opfyldelsen af besparelsesforpligtelserne vil koste selskaberne op mod 800 mio. kr. per år. Disse midler finansieres via af tarifferne. Krav til det offentlige: Regeringen har besluttet, at energiforbruget i de statslige institutioner skal reduceres med 10 pct. i 2011 i forhold til Der er indgået aftaler om energibesparelser i kommunerne og regionerne. Indsatsen frem til 2020 vil afhænge af hvordan disse beslutninger/aftaler følges op, men som gennemsnit for perioden frem til 2020 kan skønnet over effektene være for højt. Der kan være delvis overlap med effekten af krav til Energiselskaberne, men der er i et vist omfang tages hensyn hertil i skønnet over effekten. Normer og mærkning af produkter: Inden for rammerne af eco-design direktivet har EU i løbet af det sidste år vedtaget ambitiøse normer for en række produkters energieffektivitet, og normer for yderligere en række produkter er under udarbejdelse. Normer betyder, at det ikke er tilladt at producere og importere produkter, som ikke lever op til de fastsatte krav. Princippet er, at normer skal være dynamiske og i mange tilfælde er normniveau 2 allerede fastsat. I tilknytning til normerne sker en en udvidelse af energimærkningsordningen. Analyser viser, at normerne medfører meget betydelige besparelser og det angivne skøn over effekterne er måske undervurderet. Energiselskaberne kan ikke medregne besparelser som følge af normerne, og der er derfor ikke noget overlap. Center for Energibesparelser: Per 1. marts 2010 erstattes Elsparefonden af Center for energibesparelser, som skal lave kampagner, markedspåvirkning, frivillige aftaler mv. med henblik på at fremme energibesparelser inden for alle sektor og områder, bortset fra transport. Et væsentligt formål med centeret er at understøtte de øvrige initiativer og aktører, men der må dog forventes en vis selvstændig effekt. Effekt 6,1 PJ 0,3 PJ 0,2 PJ 0,5 PJ 3
4 Samlet er effekten af de anførte initiativer således opgjort til 7,1 PJ/år. Der kan i et vis udstrækning være et overlap mellem effekterne af nogle af initiativerne, og derfor fratrækkes 0,5 PJ, således at den sammenlagte resterende effekt bliver 6,6 PJ. Effekterne af disse tiltag må indlægges eksogent i fremskrivningen. Grundlæggende anvendes samme tilgang hertil som i sidste års basisfremskrivning. Denne er beskrevet nedenfor. Tilgang til estimation af samlet effektivitetsforbedring i basisfremskrivningen Energibesparelserne er indlagt i fremskrivningen på følgende måde: 1. Den akkumulerede effekt af ovennævnte virkemidler opgøres 2. Herefter beregnes hvor store besparelser, der allerede indgår i fremskrivningen via trendbidragene og priseffekter 3. Nettobesparelser som skal indlægges i EMMA er resultatet af pkt. 1 minus resultatet af pkt. 2. Denne tilgang bygger på, at en del af de besparelser, som opgøres i forbindelse med de forskellige virkemidler ville komme af sig selv som følge af teknologisk udvikling mv. eller som følge af stigende energipriser. I virkeligheden kan der være nogle af de effektiviseringer, som indgår i pris- og trendbidrag, som ikke medregnes i forbindelse med de forskellige initiativer. Derfor betyder en fratrækning af den prisog trendeffekt alt andet lige at effekten af besparelsesindsatsen undervurderes. Tilgangen betyder med andre ord, at der ikke vil være et overlap mellem de eksogent indlagte besparelser og de pris- og trendbidrag, der allerede indgår i modellen. Der kan som anført ovenfor være et vist overlap mellem nogle af initiativer, men det skønnes at være ikke at være større end 0,5 PJ/år. De resulterende besparelser fremgår af tabel 2. Tabel 2. De resulterende besparelser, PJ Erhvervene i alt heraf el heraf øvrig Husholdninger i alt heraf el til apparater + lys opvarmning I alt
5 Akkumuleret effekt af besparelser I forbindelse med indregning af besparelserne i fremskrivningen er det nødvendigt at gøre forudsætningerne om hvordan de årlige besparelser akkumulerer over tid. Der er følgende grunde til at effekten af en energibespareindsats ikke akkumulerer fuldt ud over tid: Nogle af de besparelser som opgøres som effekt af et virkemiddel ville være blive realise-ret af sig selv enten på samme tid eller måske i løbet af et par år, dvs. at der ikke er en additionalitet på 100 pct. De besparelser der kommer af sig selv er udtrykt gennem trenden, og der korrigeres for dette forhold ved efterfølgende at trække trendbidraget fra effekten af virkemidlerne. Derfor skal der ikke ved opgørelse af den akkumulerede effekt af en energispareindsats tages hensyn til, at nogle besparelser kommer af sig selv. Det betyder alt andet lige at der skal regnes med større akkumulering/længere levetider. Effekten af et initiativ kan være tidsbegrænset, og den samme besparelse kan derfor blive talt med flere gange over en tidsperiode. Ekstreme eksempler på dette er adfærdsmæssige besparelser med en levetid på f.eks. et år eller serviceeftersyn af kedler, hvor levetiden måske er et par år. Hvis den samme besparelse tælles med løbende er der klart at effekten ikke akkumulerer. Der kan også være tale om tilfælde, hvor den tekniske levetid er kortere end den tidshorisont, der ses på. Hvis et initiativ medfører, at der købes et energieffektivt apparat med en levetid på 10 år, skal der købes et nyt apparat om 10 år. Man vil aldrig gå tilbage til det gamle energieffektive apparat, og det kan med ret stor sikkerhed antages at man det nye man køber om 10 år vil være mindst lige så effektivt som det effektive man køber i dag. Umiddelbart vil besparelsen således fortsætte over hele fremskrivningsperioden, men hvis besparelsen tælles med igen når der skiftes ud efter 10 år er der ikke fuld akkumulering. På nogle områder f.eks. elapparater kan energiselskaberne i dag kun medregne bespa-relser, hvis de medvirker til at forbrugerne vælger apparater som er bedre end markeds-gennemsnittet. Indførelse af normer for produkters energieffektivitet vil også i sig selv sikre at besparelsen lever videre i hele perioden. Der er mulighed for at anvende forskellige forudsætninger om den akkumulerede effekt (levetider) for de forskellige virkemidler/initiativer. Der er dog anvendt de samme forudsætninger om den akkumulerede effekt for energiselskabernes indsats besparelser i den offentlige sektor energisparesekretariat Disse forudsætninger fremgår af figur 1, som viser hvor stor en effekt en besparelses gennemført i givet år har i årene herefter. 5
6 Det er muligt for at anvende forskellige forudsætninger om den akkumulerede effekt (levetider) for de forskellige virkemidler/initiativer. Der er dog anvendt de samme forudsætninger om den akkumulerede effekt for energiselskabernes indsats besparelser i den offentlige sektor center for energibesparelser Disse forudsætninger fremgår af figur 1, som viser, hvor stor en effekt en besparelse gennemført i givet år har i årene herefter. Figur 1. Levetid for besparelser 1,2 pct. 1 0,8 0,6 0,4 0, Erhvervene, el 1 Erhvervene, øvrig 1 Husholdninger, el til appa + lys 1 I forhold til mere effektive produkter og apparater er der i lyset af at initiativet primært er regulering, som betyder, at chancen for den samme besparelse tælles med flere gange er mindre regnet med lidt større akkumulering end det fremgår af figur 1. For energibesparelser i bygninger er den årlige effekt beregnet, som et simpelt gennemsnit af en opgjort akkumuleret effekt i 2020, og der er derfor regnet med fuld akkumulering. I forhold til mere effektive produkter og apparater er der i lyset af at initiativet primært er regulering, som betyder at chancen for den samme besparelse tælles med flere gange er mindre - regnet med lidt større akkumulering end det fremgår af figur 1. De anvendte forudsætninger om den akkumulerede effekt af en besparelse er væsentlig mere pessimistiske end dem der tidligere er anvendt. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at der ef-terfølgende korrigeres for de besparelser som kommer af sig selv (trendbidragene). Der er så-ledes taget hensyn til evalueringen af den samlede besparelsesindsats, som kritiserer, at Ener-gistyrelsen i de tidligere fremskrivninger har anvendt for lange levetider og for optimistiske forudsætninger om markedspåvirkningen mv. (market transformation og spill-over). 6
Baggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i EMMA
Baggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i EMMA I dette notat redegøres der for, hvordan energibesparelserne er indregnet i 2011 fremskrivningen. Der redegøres kort for den anvendte metode og
Læs mereBaggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i BF2014
Baggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i BF2014 Indhold Indledning... 1 Metode... 2 Principper for opgørelse af effekter af virkemidler... 4 Effekter af virkemidler... 6 Energiselskabernes energispareindsats...
Læs mereNettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse
AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme
Læs mereEVALUERING AF SAMTLIGE ENERGISPAREAKTIVITETER. Mikael Togeby Ea Energianalyse 13. januar 2009
EVALUERING AF SAMTLIGE ENERGISPAREAKTIVITETER Mikael Togeby Ea Energianalyse 13. januar 2009 Opgave Indgik i energipolitisk forlig fra 2005 Udbudt i foråret 2008 Gennemført fra 12. maj til 12. december
Læs mereNyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer
Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer
Læs mereBaggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens
Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig
Læs mereAftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på
Læs mereStatus for Energiselskabernes Energispareindsats 2015
Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne
Læs mere- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats
Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,
Læs mereRammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats
Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i
Læs mereEnergispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer
Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2016
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global
Læs mereKommentarer til de power-point plancher Elsparefonden anvendte i forbindelse med møde med Det Energipolitiske Udvalg den 11.
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt N O T AT 22. februar 2006 J.nr. 031204/31014-0004 Ref. PB/MIR Side 1/6 Kommentarer til de power-point plancher Elsparefonden anvendte
Læs mereEnergibesparelser i eksisterende bygninger
Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100
Læs mereMeddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser
I MP LE ME NTERING AF E NE RG I - E FFEKTIVITE TSDI RE K TIVET 27. november 2013 J..nr. 2532/1650-0001 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2017
Status for energiselskabernes energispareindsats 2017 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning Dato 2. juli 2018 J.nr. 2018 12210 AKHO/TKJ Net- og distributionsselskaberne
Læs mereEr det (altid) fornuftigt at spare på energien?
Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2018
Status for energiselskabernes energispareindsats 2018 Kontor/afdeling Center Energieffektivitet Dato 9. juli 2019 J.nr. 2019 91148 AVH/AKHO Net- og distributionsselskaberne har siden 2006 haft en forpligtelse
Læs mereEtablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber
NOTAT 23. april 2007 J.nr. Ref. JL Side 1/7 Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber Baggrund Som led i udmøntningen af Energispareaftalen
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2014
Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette
Læs mereDanmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel
N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug
Læs merePrisloft i udbud for Kriegers Flak
Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,
Læs mereHandlingsplan for en fornyet energispareindsats
Handlingsplan for en fornyet energispareindsats Energibesparelser og marked Transport- og Energiministeriet Handlingsplan for en fornyet energispareindsats Energibesparelser og marked Udgivet af: Transport-
Læs mereEnergieffektivisering et overblik
Energieffektivisering et overblik Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2018, Sorø, den 30. august 2018 Side 1 Kort status Opvarmning boliger: Store besparelser siden 1979 Men stigning de sidste tre år
Læs mereSamfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats
Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereHusholdningernes energiforbrug og - produktion
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :
Læs mereEnergisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED)
Energisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED) Den 21. februar 2019 Energisparerådet konstaterer, at EU s Energieffektiviseringsdirektiv (EED) er nu endelig
Læs mereEnergispareordningen - Status og ny aftale
Energispareordningen - Status og ny aftale Chefkonsulent Peter Bach Summer School 2016 den 1. september 2016 Side 1 Er vi på rette vej? Side 2 Store effektiviseringer af bygninger Side 3 Store omlægninger
Læs mereHolder regeringen løfterne?
Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K 23. oktober 2015 ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREFORPLIGTELSE
Læs mereEnergibesparelser i private virksomheder
Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen
Læs mereBaggrundsrapport C: Husholdninger og Erhverv
Baggrundsrapport C: Husholdninger og Erhverv Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Notatets opbygning... 3 3 Forudsætninger om effektiviseringer i fremskrivningen... 4 3.1 Vurdering af effektiviseringsinitiativer...
Læs mereForsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.
Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats pr. 30. juni 2007
NOTAT 4. januar 8 J.nr. 329/352-7 Ref. FG/MCR Generel energipolitik og energibesparelser Side 1/5 Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 3. juni 7 Baggrund I henhold til bekendtgørelsen om
Læs mereUDKAST Handlingsplan for en fornyet energispareindsats
UDKAST Handlingsplan for en fornyet energispareindsats Energibesparelser og marked Økonomi- og Erhvervsministeriet December 2004 Kapitel 1 Indledning Kapitel 1 Indledning Energi er afgørende for, at et
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015
Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater
Læs mereEnergispareordningen. Udmøntning af den nye kontrolfunktion i Energistyrelsen. V. fuldmægtig Rune Andersen
Energispareordningen Udmøntning af den nye kontrolfunktion i Energistyrelsen V. fuldmægtig Rune Andersen Side 1 Energistyrelsen Energistyrelsen blev oprettet i 1976 Der er ca. 350 personer beskæftiget
Læs mereGRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 210 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Side 1/6 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer
Læs mereTabel 1: Energiselskabernes samlede indberettede besparelser 2013
Den 27. maj 2014 Status for energiselskabernes energispareindsats 2013 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energi på 8,4 PJ
Læs mereHandlingsplan for energibesparelser Energirådgivning. v/ Bent Stubkjær, DONG
Handlingsplan for energibesparelser Energirådgivning v/ Bent Stubkjær, DONG Formand for Gasselskabernes DSM-udvalg Vejen frem mod den nye aftale 29. december 2004 10. juni 2005 22. september 2005???? 2005????
Læs mereSamspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri
Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk
Læs mereBekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget
LBK nr 1065 af 12/11/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 15. maj 2019 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2807/1491-0019
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereBILAG 1 - Lovgrundlag
BILAG 1 - Lovgrundlag 1. I henhold til 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1452 af 16. december 2013 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder pålægges net- og distributionsvirksomheder at
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereNedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.
N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereAnalyse af den fremtidige udvikling i energiforbruget - målsætninger og fremskrivninger. Delrapport 6
Analyse af den fremtidige udvikling i energiforbruget - målsætninger og fremskrivninger Delrapport 6 8. december 2008 Evaluering af den samlede energispareindsats Udarbejdet af konsortiet bestående af
Læs mereFremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark
Til Energinet.dk Markedets aktører Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark 1. Indledning Dette notat beskriver kort den forventede udvikling i vindkapaciteten på land i Danmark samt de
Læs mereEcodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus
Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereFremskrivning af landvind
Fremskrivning af landvind Kontor/afdeling Systemanalyse Dato 6. august 2019 IMRN/MIS Dette notat beskriver forudsætninger for fremskrivning af landvind nedtagning, udbygning og produktion. Den resulterende
Læs mereAftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren
Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Hovedindhold af aftalen om energibesparelser nedskrevet til "kort format". Med baggrund i det energipolitiske forlig af 21. februar 2008 indgås der aftale
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereNyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015
Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og
Læs mereVækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport
Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.
Læs mereEnergistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen
Energistyrelsens bud på initiativer frem mod 2020 Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Agenda Energieffektivitet Nuværende EE-initiativer EE-initiativer frem mod 2020 Energieffektivisering afgørende
Læs mereOliebranchens fremtidige energispareforpligtelser
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 L 40 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Notat om energispareindsatsen Kontor/afdeling Systemanalyse, Energieffektivisering og Global Rådgivning Dato 9.
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereDenne aftale er en opfølgning på den politiske aftale af 21. februar 2008 om den danske energipolitik
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 48 Offentligt. Aftale af 20. november 2009 mellem klima- og energiministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme
Læs merePunkt 5 Energitilsynets møde den 19. december Rammerne for virksomhedernes indsats
Punkt 5 Energitilsynets møde den 19. december 2011 19-12-2011 Varme/Detail & Distribution 4/0906-0300-0024 /JMC/MLD/KHA Orientering om benchmarking af omkostningerne i 2010 til energispareindsatsen hos
Læs mereTeknisk baggrundsnotat om resultatet af stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats for 2016
Teknisk baggrundsnotat om resultatet af stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats for 216 Kontor/afdeling Center for Energieffektivisering Indhold Introduktion 2 Sammenfatning af resultater
Læs mereEnergisparebeviser. Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007
Energisparebeviser Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007 Richard Schalburg Chefkonsulent Afdeling for innovation og energibesparelser Dansk Energi ris@danskenergi.dk Tlf.: 35300932 Mob.: 25291932
Læs mereTEMADAG OM NY ENERGISPAREAFTALE ENERGISPAREMÅL SET UD FRA ET EU PERSPEKTIV. Birger Lauersen Dansk Fjernvarme
TEMADAG OM NY ENERGISPAREAFTALE ENERGISPAREMÅL SET UD FRA ET EU PERSPEKTIV Birger Lauersen Dansk Fjernvarme PÅ DEN HELT LANGE BANE - EU har forpligtet sig til at reducere drivhusgasemissionerne med 80-95
Læs mereKlima og energibesparelser i bygninger
November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder
Læs mereAktuelt. Energiselskabernes Energispareindsats. 25. april 2017 Maria Rizzo
Aktuelt Energiselskabernes Energispareindsats 25. april 2017 Maria Rizzo Det vil jeg fortælle om Kort intro Energispareindsatsen gennem tiden Den nye aftale Ændringer i forhold til aftalen af 2012 Omfattet
Læs mereLovtidende A 2010 Udgivet den 4. december 2010
Lovtidende A 2010 Udgivet den 4. december 2010 1. december 2010. Nr. 1326. Bekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget 1) Herved bekendtgøres lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme
Læs mereResumé. Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 ENERGITILSYNET. 19-12-2012 Varme/Detail & Distribution «Sagsnummer»
ENERGITILSYNET Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 Orientering om benchmarking af omkostningerne i 2011 til energispareindsatsen hos net- og distributionsvirksomhederne indenfor el, naturgas
Læs mereResumé. Punkt 8 Energitilsynets møde den 17. december december 2013 Varme 13/03631
Punkt 8 Energitilsynets møde den 17. december 2013 17. december 2013 Varme 13/03631 /PNV/JBS Orientering om benchmarking af omkostningerne i 2012 til energispareindsatsen hos net- og distributionsvirksomhederne
Læs mereBaggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen
Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen 1 Olie- og gasproduktion Den historiske olie- og gasproduktion for perioden 1990-2014 er vist på figur 1, og Energistyrelsens prognose fra 2015
Læs mereEnergieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet
Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er
Læs mereByggeerhvervets udspil til en mere energieffektiv bygningsbestand. Hvordan reducerer vi energiforbruget i den bestående bygningsmasse?
Byggeerhvervets udspil til en mere energieffektiv bygningsbestand. Hvordan reducerer vi energiforbruget i den bestående bygningsmasse? Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Disposition Hvor bruges energien?
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2010
N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og
Læs mereStatus på øget energispareindsats
Status på øget energispareindsats Per Jensen Funktionschef HMN Naturgas I/S 19-05-2010 1 Disposition Tilbageblik Den nye indsats i perioden 2010 2020 Hvad er der sket? Hvem har hvilke udfordringer? Spørgsmål
Læs mereArtikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference
24. august 2009 AEL Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference 2009 Energibesparelser i dansk energi - og klimapolitik - præsentation af en samlet evaluering Forfattere Anders Larsen; Ea Energianalyse
Læs mereEnergieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen
Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den
Læs mereEnergispareordningen. Status for udmøntning af styrket tilsyn. Gastekniske dage 08. maj 2018
Energispareordningen Status for udmøntning af styrket tilsyn Gastekniske dage 08. maj 2018 Side 1 Baggrund Rigsrevisionen igangsætter i 2016 en undersøgelse af energispareordningen. I energiaftalen af
Læs mereDansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at
Læs mereElektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål
24. januar 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Side 1 ANALYSE NR. 25 TILLÆGSBLAD 9. MAJ 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Opdatering af centrale estimater og figurer
Læs mereHvorfor energieffektivisering?
Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende
Læs mereEnergiselskabernes energispareindsats
. Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret
Læs mereFremme af varmepumper i Danmark
Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,
Læs mereNotat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september
Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion
Læs mereEvaluering af samtlige danske energispareaktiviteter
Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få
Læs mereEnergisparebenchmark for 2013
Punkt 5 Energitilsynets møde den 28. oktober 2014 (reviderede tal) 19. november 2014 Varme 14/05337 /PNV Energisparebenchmark for 2013 Resumé 1. Formålet med dette notat er at orientere Energitilsynet
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og
Læs mereCirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I
Læs mereReduktion af energiforbruget i eksisterende bygninger potentialer, omkostninger,
OPL ÆG T IL MØD E I EN E RG ISPAR ER ÅDET DEN 1 6. M ART S 2011 3. marts 2011 J.nr. 2507/1237-0020 Ref. PB/ Energieffektivisering Reduktion af energiforbruget i eksisterende bygninger potentialer, omkostninger,
Læs mereKommissionens forslag til direktiv om energieffektivisering
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0370 Bilag 1 Offentligt G R UND- OG NÆ RHEDS NOT AT 19. juli 2011 J.nr. 2507/1238-0008 Ref. PB/ Energieffektivisering Kommissionens forslag til direktiv om energieffektivisering
Læs mereUdvikling i danske personbilers brændstofforbrug
Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i
Læs mereFastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016
Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste
Læs mereBaggrundsrapport A: Modelsetup
Baggrundsrapport A: Modelsetup Fremskrivningen bygger på en række overordnede økonomiske forudsætninger vedrørende erhvervenes produktion, privatforbrug, brændselspriser m.m. og en række teknologispecifikke
Læs mereVE til proces set fra et. energiselskab
VE til proces set fra et Hvem er vi? energiselskab v. Christina Monrad Andersen Lokalenergi Handel A/S To veje til at få tilskud VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål
Læs mere