Brug og misbrug af CDS-regn til analyse og dimensionering. Karsten Arnbjerg-Nielsen Professor, Urban Water Systems

Relaterede dokumenter
Sønderborg Forsyning. Retningslinjer til dimensionering af afløbssystemer der skal fungere under regn i Sønderborg Kommune.

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober /26

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

KLIMAFREMSKRIVNING AF HISTORISKE REGNSERIER

KLIMAFREMSKRIVNING AF HISTORISKE REGNSERIER

MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København. Jørn Torp Pedersen MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28.

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Regional variation af ekstremregn i Danmark - ny bearbejdning ( )

Regneark til bestemmelse af CDS- regn

Beregning af model sikkerhedsfaktorer i afløbsmodellering ved hjælp af usikkerhedskalibrering

Bassindimensionering og hydrauliske effekter i vandløb

Funktionspraksis. Vejledning til dimensionering af afløbssystemer i Odsherred Kommune. Bilag 12. Udgivelsesdato : 19. juli 2013 Projekt :

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse

Bilag 6 - dimensionering af kloaksystemet i Varde Kommune. Projektnavn: Spildevandsplan af 7. Ref.: Projektnr.

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.

Hvorfor ingeniørerne elsker modeller? En ultrakort introduktion til modelverden. Berislav Tomicic, Urban Water, DHI

Valg af regn i Silkeborg

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

Spildevandsplan Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

brug af in-situ sensorer i afløbssystemet

Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA. Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal ATV 26/ Jan Scheel NIRAS

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR

Teknisk notat. Hillerød Forsyning Vurdering af regnserier. : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca. Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

»MODFLOW-LID til simulering af LAR og vandkredsløb. MODFLOW-LID (Low Impact Development) Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning

Miljøeffektiv teknologi

MODELLERING AF SKYBRUDSHÅNDTERING -Forskellige modeller giver forskellige styrker og svagheder

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

IDA-miljø Vandet på landet

Måling af øget afstrømning fra grønne arealer og konsekvens af uvedkommende vand på Viby RA v. Lene Bassø, Aarhus Vand

Kvantitative metoder til håndtering af regnvand

Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen

Revision af Spildevandskomiteens skrift 28 og 29

Indledning: I det nye boligområde ved Julemosegård vil regnvandshåndteringen ske efter følgende principper:

Dette notat omhandler en kort redegørelse for håndtering af regnvand ved følgende 3 scenarier:

Byens kredsløb - fortid, nutid og fremtid

Vejledning TIL BEREGNING AF UDLEDTE STOFMÆNGDER FRA KOBLEDE BASSINER OG LAR-LØSNINGER

Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer

Hydrauliske forudsætninger. LAR-metodekatalog

Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

GRØNNE TAGES HYDROLOGI MEKANISMER OG BEGREBER.

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

nkes, presser byernes afløbssystemer

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Appendix 1: Langtidssimulering i Mike Urban

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej Sæby

Bilag 4 - Interview COWI

OMOVAST - Udvikling af ny teknologi Margit Lund Christensen, HOFOR

Vandføringens Medianminimum Qmm

Indhold. Syddjurs Kommune A/S Rammeaftale vedr. vandstrategiplaner Vandstrategiplan for boligområde ved Vendehøj 3, Hornslet.

Beregningsgrundlag. Bilag 8. Indholdsfortegnelse. Historisk...2 Generelt...4 Mouse og Samba...5

Retningslinier for etablering af spare- og forsinkelsesbassiner på erhvervsgrunde

SediPipe: Anvendelse i Danmark

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø

Transkript:

Brug og misbrug af CDS-regn til analyse og dimensionering Karsten Arnbjerg-Nielsen Professor, Urban Water Systems

Agenda Hvilke typer regn findes? Spildevandskomiteens anbefalinger gennem tiden Generelt er CDS-regn gode i forbløffende mange situationer Hvor skal man passe på og hvad kan man gøre? 2 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Typer af regndata Tidsserier med høj opløsning Dimensioneringsregn Lokale data Historiske regnserier Syntetiske regnserier Regionale data Repræsentative hist. regnserier Syntetiske regnserier Kasseregn CDS-regn Kasseregn CDS-regn 3 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Hvordan er det nu man laver dimensioneringsregn? 1. Regnrække T=5 4 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Hvordan er det nu man laver dimensioneringsregn? 2. Kasseregn og CDS-regn 5 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Hvordan er det nu man laver dimensioneringsregn? 2. Kasseregn og CDS-regn 6 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Hvordan er det nu man laver dimensioneringsregn? 2. Kasseregn og CDS-regn 7 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Indtil 1984: KUN dimensioneringsregn Skrift 2, 4, 6,..., 16 8 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

1984: Skrift 18 KUN historiske regn 9 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Skrift 18: Brug af historiske regn 10 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

2000/2006/2014: Skrift 26/28/30 Historiske regn OG dimensioneringsregn 11 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Typer af regndata Tidsserier med høj opløsning Dimensioneringsregn Lokale data Historiske regnserier +/- 20-40% Kasseregn Syntetiske regnserier Hjalte/Ida CDS-regn Regionale data Repræsentative hist. regnserier Syntetiske regnserier Kasseregn CDS-regn 12 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

13 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Skrift 27 Tre sammenhængende beregningsniveauer 1: Rationelle metode, dimensionering af små systemer 2: Dynamisk model med CDS-regn. Analyse af forholdsvist ukomplicerede systemer 3: Dynamisk model med historiske regn. Analyse af komplicerede systemer Så brug Regn af regndata hører med Metode i Kriterium 1 Regnrække Rationelle metode Fuldtløbende rør 2 CDS-regn Dynamisk model Niveau 3 Historisk serie (punktregn) Dynamisk model Niveau / andet 14 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Sifalda, 1973 Design storms Keifer & Chu 1957 SVK 2000, 2006, 2015 Institution of Engineers, Australia (1987) 15 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet Terstriep & Stall, 1974 Brugt i ILLUDAS

Dimensionsgivende proces er ikke den samme i typiske oplande 16 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Surface runoff Rain (µm/s, l/s/ha) i t o v Runoff coefficient (fraction of connected paved area) Reduced (connected impermeable) areal A r = A Concentration time t c = t o + L/v Max runoff Q = A r i (if t r > t c ) Q (l/s) 17 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Runoff from box rain (3) t r = t c Rain intensity (µm s -1 ) i t r =t c Flow (m 3 s -1 ) Q max Q max = i A r 18 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet t c 2 t c

Med dimensioneringsregn slipper vi for at holde styr på koncentrationstiden t o v t o v t o v 19 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Så det virker fint i simple systemer. Hvad er ikke simpelt? Effekten skal være defineret ved en koncentrationstid. Hvad er ikke det? Styring Når afstrømningsprocessen ikke er entydig 20 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Oversvømmelse MIKE Urban model V rør ca 1 m/s V terræn ca 0,1-0,3 m/s Koncentrationstid: Terræn: 0,5-1,5 time Rør: < 15 min Spidserne er ikke samtidige! MIKE 21 model 21 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Stuvning fra både vandløb og kloak Oplandsprocesser er væsentlige 22 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Når forhistorien i hydrologiske processer har betydning 23 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Anbefaling fra Skrift 28 Hvilke regndata bruges hvornår? Regional model Historiske regnserier + korrektion via RainAnalyst (+ statistisk model) 0.01 0.1 1 10 100 Forurening Gentagelseperiode, T (år) Styring Stuvning 24 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Resultatet af analysen Problem Type af effekt Gentagelsesperiode Metode T>t obs CDS-regn Stuvning Akut 0.25 t obs <T< t obs CDS-regn Historiske regn + model T<0.25<T< t obs CDS-regn Historiske regn Afløbsteknik Analyse af styring Akkumulerende Alle Historiske regn Akkumulerende Alle Historiske regn Forurening T>0.25 t obs Historiske regn + model CDS-regn Akut T<0.25 t obs Historiske regn 25 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

CDS-regn, brug og misbrug, (min) anbefaling Brug regionale CDS-regn til stuvningsanalyser, men pas på: Hvis både strømning på overflade og i kloak er vigtig (10-100 år) Hvis forhistorien i hydrologien er vigtig Hvis strømningsvejen deles og der er volumen i systemet har betydning Hvis (...) Hvis gentagelsesperioden for kriteriet er under 25% af observationsperioden er historiske regnserier incl. regional korrektion som udgangspunkt mere præcist (men dyrere). Giver mere præcis info mere værdi? Dimensionering til en 100 års hændelse er under alle omstændigheder svært ud fra ca 30 års måleperiode. 26 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet