Nepal - Bestig Mera Peak, 6.461m

Relaterede dokumenter
Bestig Mera Peak. 24 dage

Nepal - Everest Base Camp & Gokyo

Nepal - Everest Komfort Trek

Bestig Kilimanjaro via Machame-ruten

Pionertur til Mera Peak

Bestigning af Mera Peak, 19 dage

Sverige - Vandring ad Kungsleden

Vandrebestigning af Mount Toubkal

Vandring i Himalaya Mt. Everest View

Nepal - Everest Base Camp Trek, 17 dage

NEPAL - ISLAND PEAK VIA EVEREST BASE CAMP

Everest Base Camp Trek, 17 dage

Nepal - Rundt om Manaslu Trek

NEPAL - GRUPPEREJSE - BESTIGNING AF MERA PEAK, 19 DAGE

Tag med til toppen af Mount Meru med dansktalende rejseleder. Dette smukke bjerg byder på en udfordrende og naturrig oplevelse.

Kilimanjaro via Marangu-ruten

Vandreferie Rundt om Mont Blanc

Vandring ad Kungsleden

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Bestig Kilimanjaro via Machameruten

Rocky Mountains til fods

UNDER VERDENS TAG VANDRE- OG KULTURREJSE I NEPAL

Kilimanjaro Lemosho ruten med dansk rejseleder Peter Larsen fra Lido Fitness Vejle. Februar 2016

MANDEREJSE PYRENÆERNE

populære rute på Kilimanjaro, bl.a. fordi det er den mest direkte og dermed den korteste af ruterne.

Beijing, den transsibiriske jernbane og rideekspedition i det østlige Mongoliet

Tanzania - Bestig Kilimanjaro via Machame-ruten - inkl. 5 dage på Zanzibar

Tanzania og Zanzibar. Mount Meru meter. Telefon

Mallorca vandring i og omkring Tramuntana bjergene.

Rocky Mountains på hesteryg

UDFORDRING OG VANDRING I PYRENÆERNE

Everest Base Camp & Gokyo, 23 dage

YOGAREJSE I NEPAL Eventyrlig Yoga- og Mindfulnessrejse til Nepal - 9 dage med yogainstruktør Pernille Kristensen

Mallorca -vandring i og omkring Tramuntana bjergene Lørdag 13. oktober lørdag 20. oktober 2018 Dagsprogram - Tur 2.

Skiekspedition på indlandsisen

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur

Programforslag for 7 dages bestigning af Kilimanjaro

Nepal - Annapurna Base Camp Trek

Vandring, kamelsafari og Marrakech

Eventyrrejse, safari, rafting og trekking, 14 dage

Safari og badeferie i Kenya

Vandring i Dolomitternes naturparker

NEPAL - ANNAPURNA BASECAMP TREK, 16 DAGE

Hornbill Festival/Nagaland og Arunachal Pradesh

Nepal - Homestay og landsbyudvikling

SPAR 25% på opholdet, hvis du rejser i 2017 og senest en måned efter bestilling. Kenya bag facaden

Masai Safari i Kenya ,- 8 dage. Ring

Tanzania - Bestig Kilimanjaro via Machame - inkl. safari

Tanzanias nordlige højdepunkter

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

NEPAL - UPPER MUSTANG TREK, 19 DAGE

Når I skal vurdere hvilke ture I skal vælge, så tænk over at lejren ligger i 1200 meter over havet.

Togrejse tværs over Rocky Mountains. Mountains

Vandring i Cinque Terre, 7 dage

På linkene herunder kan du læse mere om henholdsvis mandags- og torsdagsafgangene.

Fransk Polynesien - Helt enkelt

Singapore og oplevelser i Cairns, Queensland

Maraton i Tórshavn 4.648,- 4 dage. Ring

Nepal Trekking til Ama Dablam Base Camp og Island Peak bestigning

Vandreferie i Cinque Terre og på Portofino-halvøen

Walking the Wicklow Way

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Dagsprogram. Søndag (ca. 4½ t. inkl. pauser)

Afgang fra København hver fredag og søndag. BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Wonca Africa Regional Conference ACCRA / 6.-9.maj 2015

Ørkensand og eminent shopping i Dubai

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

YOGARETREAT I THAILAND Skøn yoga- og Mindfulnessrejse til Thailand - 9 dage med yogainstruktør Pernille Kristensen

Klassisk korsikansk vandreferie mellem små landsbyer på halvøen Cap Corse i den nordligste del af Korsika.

KLASSISK SAFARI I DET NORDLIGE TANZANIA

Aktiv i østlige Canada

Østlige Canada i autocamper

Canadas vintereventyr

Tanzanias sydlige højdepunkter

28/08-06/ Ophold i et lille lokalsamfund i højlandet. Vandreture, besøg og kontakt til lokale. mandag den 1. april 13

Burma - cykelferie i Myanmar

Kenya Migration Safari 2016

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Vandring på Via Francigena - Lucca Til Siena - VF5

Cykelferie ad Caminoen fra Porto til Santiago de Compostela

Tanzanias hemmeligheder

KAMCHATKA Det uberørte naturparadis ved Stillehavskysten

På eventyr i Dubai ,- 12 dage. Ring

Nepal Himalaya trekking til Everest Base Camp og Cho La Pas

Nepal - Rundt om Manaslu Trek

Eksklusiv safari på Klaserie River Safari Lodge

Indien - Bestig Stok Kangri 6.153m i Ladakh

Den klassiske kør-selv-ferie på Færøerne

Azorerne - Cykelferie på São Miguel

Fra Santiago de Compostela til Finisterre

YOGA- OG MINDFULNESSREJSE

NEPAL - EVEREST BASE CAMP GOKYO CHOLA PASS, 19 DAGE

Forlæng din badeferie med safari i Tsavo & Amboseli

Sørg for at bestille i god tid, da hotellerne hurtigt bliver udsolgt. BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf.

Safari i Tsavo & Amboseli og badeferie v. Kenya-kysten

DEN ULTIMATIVE TIGER-SAFARI

De 5 GTC er på togt i Norge.

Programforslag for 9 dages bestigning af Kilimanjaro

Transkript:

Nepal - Bestig Mera Peak, 6.461m Mera Peak er Nepals højeste og mest populære trekking peak. På denne ekspedition er målet Mera Central Peak på 6.461 meter. Herfra kan du se flere 8-tusinder, heriblandt den højeste af dem alle, Mount Everest. Ekspeditionen til Mera Peak kræver ikke særlige tekniske færdigheder, eller tidligere erfaring med bjergbestigning, men du skal være forberedt på en udfordrende bestigning. Frem for at flyve ind til Lukla, har vi valgt at trekke fra Jiri ind til Mera Peak Base Camp. Det er der flere gode grunde til. Dels får vi ikke turens bestigningsplan spoleret af forsinkede fly til Lukla. Vi opnår også en langt bedre tilvænning til højden, hvilket forøger vores topchancer markant. Og på trekket ind til base camp kommer vi igennem et andet og mere frodigt Nepal. Vi vandrer gennem bjerglandsbyer, hvor markerne dyrkes rundt om. Vi passerer skoler og klostre. Landskabsmæssigt er det en meget flot og varieret tur, hvor vi går os i form, så benene er ekstra stærke til topbestigningen. Alt sammen oplevelser som man ikke får ved at flyve ind.vi starter og slutter rejsen i Kathmandu med kulturelle oplevelser og shopping. Bestigning af Mera Peak, 6.461 meter Smuk rute fra Jiri gennem landsbyer og terrasselagt landbrugsland Optimal højdetilvænning Overnatning i tehuse på vandringen til Mera Base Camp Overnatning i telte med helpension på bjerget Vandring over sne og is med steigeisen Spændende oplevelser i Kathmandu Udsigt til bl.a. Mount Everest (8.50 m), Kangchenjunga (8.586 m), Lhotse (8.516 m), Makalu (8.463 m) Erfarne sherpaer, klatreguider og bærere

Rejseplan Dag 1 Ankomst til Nepals hovedstad Kathmandu Ved ankomsten til Kathmandu bliver vi efter immigrationsformaliteterne og bagageudleveringen modtaget af vores lokale samarbejdspartner. Vi holder et informationsmøde om trekkets rute, gennemgang af udstyrslisten, information om højdesyge, osv., og der bliver mulighed for at gå ud og indkøbe/leje det sidste grej i de mange udstyrsforretninger. Overnatning på hotel. Dag 2 På opdagelse i Kathmandu Turlederen fortæller om de mange udflugtsmuligheder i Kathmandu. Fra tidlig morgen begynder ligafbrændingerne ved det hinduistiske tempel Pashupatinath. I den tibetanske bydel ligger den enorme buddhistiske stupa Boudhanath omgivet af klostre. Vi slutter af på bakketoppen vest for Kathmandus centrum, hvor abetemplet Swayambunath ligger. I løbet af eftermiddagen er der tid til de sidste forberedelser inden vores store ekspedition til Mera Peak starter. Overnatning på hotel. Dag 3 Med bus fra Kathmandu til Jiri (1.955 m) Turen går med privat bus til Jiri. Afhængigt af vejens tilstand vil turen tage 7-9 timer. Jiri var oprindeligt udgangspunktet for alle treks ind i Solu Khumbu og Everest Regionen. Jiri ligger kun i 1.955 meters højde. Ved at starte trekket herfra får vi de allerbedste muligheder for optimal akklimatisering og dermed optimerer vi chancerne for at få alle med på toppen af Mera Peak. Dag 4 Trek fra Jiri til Deurali (2.710 m) Vi starter vores trek gennem det grønne landskab. Her er masser af små landbrug med dyrkede marker på terrasser. Vi går over vores første hængebroer, og i det fjerne kan vi se de sneklædte tinder, hvis vejret er klart. Vi krydser vores første pas, før vi når ned til den lille landsby Shivalaya (1.770 m) på den anden side af floden. Efter frokost starter en lang og sej opstigning med udsigt ned over floden. Hen på eftermiddagen når vi frem til Deurali i 2.710 meters højde, hvor vi skal overnatte. Deurali betyder bjergpas, så flere landsbyer rundt om i Nepal hedder Deurali. Udsigten heroppe fra bjergpasset spænder vidt, og vi kan se en del af ruten, som ligger foran os. Dag 5 Trek fra Deurali til Sete (2.500 m) Efter en nat i passet går stien stejlt ned mod landsbyen Bhandar (2.190 m). Vi er nu for alvor på vej ind i sherpaernes rige, og i Bhandar finder vi det lille buddhistiske kloster med to hvide stupaer foran. Ligesom bedemøllerne altid spinnes med uret, passeres bedevægge og stupaer venstre om. Stien ind gennem en frodig dal går langs den brusende flod mod den lille landsby Kenja (1.630 m). Herfra går det stejlt op til Sete (2.500 m), hvor vi overnatter. Dag 6 Trek fra Sete til Junbesi (2.700 m) Fra Sete fortsætter vi op ad bjergkammen forbi de små bosættelser Dagchu og Goyam (3.220 m). Undervejs gennem skoven passerer vi et par bedemure med mantraer indgraveret i stenene. Vi passerer en nyere stupa og når op i det høje Lamjura-pas. Vi er nu i 3.530 meters højde, hvilket tydeligt har kunnet mærkes på åndedrættet på vejen herop. På den anden side af passet går det igen nedad mod Thaktok og opdyrket landbrugsland. Stien snor sig rundt om bjergene og ender i bunden af dalen i Sherpa-landsbyen Junbesi (2.700 m), hvor vi overnatter. I Junbesi finder vi en af områdets største skoler,og klosteret er regionens ældste. Her er en stor stupa med bedemøller rundt om. Dag 7 Trek fra Junbesi til Nunthala (2.194 m) Lige nedenfor landsbyen krydser vi Junbesi-floden, og vi starter opstigningen gennem skoven. Vi skal

ikke langt ad stien, før vi ved Khurtang (2.885 m) får vores første udsigt til vores mål: Mera Peak. Det er som om at synet af vores bjerg sætter ekstra fut i vandrestøvlerne, og inden længe krydser vi en lang hængebro over Ringmo-floden, hvorefter det igen går opad gennem skov til Taksindu passet (3.070 m). Lige før passet passerer vi en gammel og lidt speciel stupa bygget af sten. I selve passet ligger en mere traditionel hvidkalket stupa. På den anden side af passet besøger vi Taksindu klosteret, inden turen går det sidste stykke ned ad bakken til Nunthala (2.194 m). Dag 8 Trek fra Nunthala til Kharikhola (2.040 m) Vi forlader Nunthala og krydser snart en lang hængebro over den Dudh Kosi floden. Dalene bliver dybere og dybere i takt med at de omkringliggende bjerge bliver højere og højere. Terrasserne på bjergskråningerne er opdyrkede. De røde julestjerner, som vi har hjemme i små urtepotter, gror her som kæmpe buske. På stien møder vi af og til muldyr, der fragter varer frem og tilbage. Vi passerer gennem landsbyen Jubhing (1.680 m) og fortsætter mod Kharikhola (2.040 m). Dag 9 Trek fra Kharikhola til Ningsow (2.745 m) Kort efter vi har forladt Kharikhola, deler stien sig, og vi forlader hovedstien mod Namche Bazar for at gå mod Mera Peak. Vi er nu væk fra alfarvej og møder ikke mange trekkere på denne rute. Det tynder også ud i landbruget, og der er længere imellem de meget små landsbyer. Efter en god dag med udsigter mod Mera Peak, ankommer vi til Ningsow. Dag 10 Trek Ningsow til Chattra khola (3.200 m) Vi skal tidligt afsted på denne lange trekkingdag. Smalle stier går gennem tæt bevoksede bjergskråninger. Det går skiftevis op og ned. Der skal krydses små vandløb og floder. Her er rhododendronskov, bambus og høje granner. Mellem træerne vil vi i løbet af dagen have udsigt til bjergene. Dag 11 Trek fra Chattra khola til Kote (3.500 m) Vi forlader vores nattelogi i Chattra khola og sætter kursen mod Hinku-dalen. Det går gennem skoven, til vi når Tashing Ongmas tehuse som vi snart lægger bag os og følger Hinku-floden, der har skåret sig godt ned i dalbunden og ligesom en gletsjer har efterladt enorme klippestykker, som vi zig-zagger igennem. Som vi ankommer til Kote, byder et skilt over porten os velkomne til The Mera Peak Region og Makalu Barun National Park, og oppe mellem de nærliggende bjerge toner synet af Mera Peak frem. Dag 12 Trek fra Kote til Tangnag (4.300 m) I dag har vi et kort trek til Tangnag. Fra Kote starter vi gennem den tørre del af flodlejet med masser af sten. Vi følger floden hele vejen. Foran os har vi udsigt til de bjergene Kusum Kangguru (6.367 m) og Kyasar (6.770 m). For foden af disse bjerge ligger dagens mål, Tangnak, der er en lille samling af tehuse midt på en øde mark. Dag 13 Akklimatiseringsdag in Tangnag (4.300 m) For at akklimatisere er det en god idé at vandre op i højden og returnere til Tangnag for endnu en overnatning. Vi går derfor op på en af højderyggene, som omgiver Tangnag. Efterhånden som vi kommer højere op, bliver Tangnag under os mindre og mindre, og vi kan se langt omkring. Udsigten er formidabel, og selvom vi er højt oppe, føler vi os små blandt disse høje bjerge. Vi går så højt op, som vi orker, og returnerer så til Tangnag for endnu en overnatning. Dag 14 Trek fra Tangnag til Base Camp i Khare (5.000 m) Fra Tangnag går det mod Khare. Vi er nu i færd med at runde Mera Peak for at komme ind fra nordsiden. På vores venstre side nærmest hænger gletsjeren Sabai ned ad bjerget med gletsjersøen Sabai Tsho nedenfor. Vi er heldigvis i god sikker afstand på vandrestien. Det er en rigtig flot rute op mellem bjergene. Vi bevæger os langsomt op af den gradvise stigning langs den brusende flod, som fodres af smeltevand fra de mange gletsjere. Vi er nu ved at være pænt oppe i højden, og det kan

mærkes på åndedrættet og tempoet, og bevoksningen bliver lavere og lavere. Vel fremme i vores Base Camp i Khare kan vi slappe af med en god kop te og nyde udsigten til Mera Peaks North Face. Dag 15 Akklimatiseringsdag og træning med steigeisen (5.000 m) Vi har endnu en akklimatiseringsdag, hvor kroppen skal vænne sig til højden og den tynde luft. Vi benytter dagen til at få styr på vores klatregrej og teste det. Vi vandrer op på kammen ovenfor Khare og tager vores steigeisen på, når vi når frem til isen på den nederste del af Mera gletsjeren. Her lærer vi den enkle teknik, det er at gå med steigeisen. Når vi har øvet tilpas meget, returnerer vi til vores tehus. Dag 16 Trek fra Khare til Mera La (5.415 m) Vi starter vores egentlige bestigning af Mera Peak med at gå op til Mera gletsjeren. Her begynder vores passage over gletsjeren. Af hensyn til akklimatiseringen tager vi en overnatning i bjergpasset Mera La. Lige nedenfor passet på den anden side ligger små bjergsøer. Overnatning i telt. Dag 17 Trek fra Mera La til High Camp (5.780 m) Vi fortsætter op over gletsjeren. Det er en gradvis stigning, som vi tager i et meget adstadigt tempo. Turen er ikke teknisk svær, men vi er nu i en højde, hvor mængden af ilt er den halve af, hvad den er ved havets overflade, så det er nødvendigt med mange pauser. Når vi vender os rundt, har vi udsigt til flere bjerge over 8000 meter, inklusive Mount Everest. Vores High Camp placerer vi på en klippehylde, og går tidligt til ro. Overnatning i telt. Dag 18 På toppen af Mera Central Peak (6.454 m) og tilbage til Khare (5.000 m) Vi står op midt om natten for med pandelygter at begive os afsted i nattens mulm og mørke. Det er hundekuldt. Tempoet er særdeles langsomt og efterhånden, som vi kommer højere og højere bliver antallet af skridt mellem pauserne færre og færre. Især det sidste stykke mod toppen er hårdt, men alle anstrengelserne værd. Efter den sidste bid med isklatring er du på toppen af Mera Central Peak i 6.461 meters højde. Der er udsigt til flere bjerge over både 7.000 og 8000 meter. Mount Everest ligger side om side med Lhotse stik mod nord. Kigger vi lidt mod nordøst kan vi se Makalu og Kanchenjunga, og lidt mod nordvest Cho Oyu. Når vi har nydt udsigten, returnerer vi til vores Base Camp i Khare. Overnatning i tehus (eller telt). Dag 19 Ekstra dag til topforsøg i tilfælde af dårligt vejr Vi har indlagt en ekstra dag i programmet i tilfælde af forsinkelser, som f.eks. kan skyldes vejret. Overnatning i tehus (eller telt) Dag 20 Trek fra Khare til Kote (3.500 m) Vi forlader vores Base Camp i Khare for at sætte kursen mod Lukla. Nedad går det meget nemmere end opad, og hvad der tog to dage op bruger vi kun en enkelt dag på nedad. Dag 21 Trek fra Kote til Thuli Kharka (4.300 m) Vi følger den brusende Hinku-flod, før vi begynder opstigningen mod Tashing Ongma. Det går stejlt op gennem rhododendronskoven. Når vi kommer ud af skoven, har vi mere frit udsyn tilbage mod Mera Peak, som snart forsvinder bag bjergryggen. Vi overnatter i Thuli Kharka lige neden for bjergpasset, som vi skal krydse i morgen. Dag 22 Trek fra Thuli Kharka over Chatra La til Lukla (2.840 m) Vi starter den sidste del af opstigningen til passet Chatra La (4.610 m), hvor de kulørte bedeflag blafrer i vinden som i ethvert andet pas. Selvom vi er højt oppe igen, føles højden ikke så slem, nu hvor vi er godt akklimatiserede efter mange dage i højden. Lige på den anden side af passet går det stejlt nedad og så ellers bare ned, ned, ned mod Lukla. Vi siger farvel og mange tak til vores ihærdige bærere, som har gjort et kæmpe stykke arbejde. Dag 23 Fly til Kathmandu (1.300 m)

Vi står tidligt op og tager flyet tilbage til Kathmandu. Brug evt. resten af dagen på de sidste favorable souvenirindkøb og afslapning i en af Kathmandus fredelige gårdhaver. Overnatning på hotel. Dag 24 Hjemrejse Efter en lang og begivenhedsrejse er det blevet tid at tage afsked med Nepal. Prisen inkluderer Transfer fra/til lufthavnen i Kathmandu 4 nætters ophold på turistklassehotel i Kathmandu i delt dobbeltværelse. Morgenmad i Kathmandu. Alle måltider på trekket Bus fra Kathmandu til Jiri 17 overnatninger på tehuse på trekket 2-4 overnatninger i telt på bestigningsdagene. Forplejning (morgenmad, frokost, aftensmad) på bestigningsdagene hvor vi camperer. Flyrejse Lukla - Kathmandu på turistklasse. Lokal nepalesisk guide med stor erfaring. Afskedsmiddag i Kathmandu. bærere til transport af bagagen på trekket. Trekkingpermit, tilladelser, afgifter og adgangfee til nationalparken. Forsikring af guider og bærere. Paksæk til bagagen på cirka 80 liter som udleveres ved ankomst til Kathmandu. Ikke inkluderet Priser Flyrejse Danmark - Kathmandu t/r Visum til Nepal. Fås nemt i Kathmandu lufthavn. Drikkepenge til bærere og guider. Administrationsgebyr Afbestillings- og rejseforsikring. Pris fra DKK 19.990,00 Læs mere Du kan læse meget mere om denne rejse og se prisen via dette link:

http://www.mountain-adventures.dk/bjergbestigning/nepal-bestig-mera-peak-6461m/ 2017 Mountain Adventures Tilsluttet Rejsegarantifonden nr. 2529 E-mail: kontakt@mountain-adventures.dk CVR: 36027924