Den korte udgave: Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Vi blev gift 24 nov. 2011 Vi holdt ferie i feb. 2011 (for første gang i rigtig mange år for Morten) hvor vi tog en uge til Tenerife - ned i varmen væk fra det kolde Danmark. Tak til Anne og Michael, som hvalp os med at passe dyrene. I foråret 2011 besluttede vi os for at klare af om vi skulle flytte eller forøge at købe noget mere jord så vi kunne blive her ud i fremtiden I 2011 drog vi Danmark rundt og viste ungerne vest, nord og syd i Danmark Vi udstillede næsten ikke hundene i 2011, men fik alligevel en ny champion og vores opdræt ligger igen i top 3 i DK. Vi fik hvalpe på vores 3 dejlig tæver lige efter hinanden i efteråret 2011, så sikke mange dejlige hvalpe og sikke et arbejde Linda og HC hjalp os igen i år med at håndopmade nogle af vores papegøjeunger. Morten fik undulater i 2011 og har haft stor glæde af at opdrætte engelske udstillingsundulater i løbet af året. Så vi ønsker alle i ind og udland tak for et 2011, hvor vi gerne ville have haft mere tid til at være sammen med flere af jer, og ønsker jer alle et godt 2012, hvor vi så håber at få gjort mere ved at få tiden til ikke kun at have jer i tankerne, men også at mødes med jer. Og har du tid og lyst til at læse lidt mere og få de filosofiske overvejelser i lyset af 2011, så kan læse videre på de næste sider:
Det hjemlige i 2011 Trine og jeg har gennem 2011 haft brugt meget tid på at finde ud af om vi skulle flytte eller forsøge at gøre vores dejlige hus og have, fremtidssikret, så vi kan få nyt fuglehus, plads til hestene og i det hele taget få plads til alle vores pladskrævende kreative ideer. Efter at have set og vendt og drejet muligheder og behov, faldt det så heldigt sammen med at vores nabo var interesseret i at sælge 2,1 ha skov og græsfold. Ja det har taget tid at få div. tilladelser til både byggeri og tilkøb af jord i orden, og her i dec. 2011 faldt det endelig på plads, og skødet blev underskrevet og jorden købt. Og når det nye år starter og vejret tillader det, går vi i gang med at lave et nyt fuglehus i alt 156m2 orangeri/tropehus, med plads til alle vores fugle. Herligt det ser vi frem til. Sammen med ungerne har vi efter en herlig tur til Tenerife i feb. valgt at blive i Danmark og køre rundt og se kanterne af DK - først Nord hvor vi havde nogle dejlige dage faktisk hele 2 gange hvor vi boede i en dejlig ferielejlighed hos Henning og Birgitte mange tak for det. Så havde vi nogle dejlige dage i vest hos Per og Karen, hvor vi fik vist ungerne det vestligste punkt vi tog på tur med hundene i Mols bjerge hos Leif og senere på året tog vi en tur syd på i DK, og havde derefter en dejlig dag på Møns klint og i et flot Geocenter. Begge biler blev skiftet, de var blevet for dyre i drift. Ungerne skulle skifte skole de havde jo lukket den lille skole så at skulle gå fra de tidligere 90 børn på hele skolen til nu 270 børn i bare fritidsordningen på de 3 første klasseniveauer det har været en noget blandet omvæltning for ungerne. At have fokus på forandring og nyt har haft givet os et 2011 med en stor del frustration og behov for afklaring, men vi er glade for at vi nu endeligt er kommet frem til vores fremtidsløsning så vi nu kan vi fokusere og bygge op. Så det er dejligt at have vendt mulighederne og nu at være afklaret, det giver lidt mere energi og lyst til at forandre og forbedre når vi ved vi skal blive i Sorø de næste mange år. 2
Med hundene i 2011 Vi aftalte kun at udstille lidt i 2011. Alligevel har året været helt fantastisk. 7 udstillinger og på de 6 fik vi et CERT med hjem og på den sidste et reserve Cert. Ferdinand fik sin Champion titel på det 7 ende CERT og han fik flere flotte hvalpe, så det har på mange måder været et godt år selvom vi ikke har deltaget så meget. Og de mange herlige hvalpe vi har haft i år de har alle fået gode familier og har nu startet eller står overfor at starte deres nye liv med sjov og massere af kærlighed. Mange af de hvalpe vi har solgt til udlandet har klaret sig fantastisk og det er jo hele vejen rundt i verden stort tillykke til jer alle med de flotte resultater vi er så stolte over de mange flotte resultater i har opnået i 2011 det er herligt at vide at de til fulde har levet op til forventningerne og giver glæde i deres hjem. Og tak til alle jer, der passer godt på alle de dejlige hvalpe, der lever som familiemedlemmer hos jer, og jer som i løbet af 2011 måtte sige farvel vi føler med jer og ved at det er hårdt. En ny trend indenfor hundene er de sociale mediers indtog alle lægger alt ud til offentlig skue det giver dynamik og massere af erfaringsudvekslinger rigtig spændende og helt sikkert givtigt afstande geografisk og sprogmæssigt bliver med et elimineret og der opstår mange nye venskaber og erfaringsudvekslinger. Synes at udviklingen primært er positiv. I gennem flere år har Morten haft fokus på at den enkelte hund skulle have de optimale betingelser, samt at sikre det optimale for avlen på bekostning af egne følelser, så når det tidligere blev besluttet at give de voksne hunde, der havde bidraget til avlen et nyt hjem, har det været fordi en hund enten var færdig med at bidrage til avlen (rent genetisk bredrepræsenteret i de hunde, der blev brugt i den videre avl), eller fordi Morten ikke mente at det gav forøget værdi at avle videre på dem. 3
Det har måske givet en opfattelse af at hunde kom ind og ud igen hos os men det er faktisk for at sikre at en hund, der ikke mere bruges i avl ikke bare kom til at gå som en af mange i en stor flok, men fik mulighed for at komme hjem som sofa hund sammen med en eller to andre, og derved fik et værdigt liv med fuld fokus. Vi har kun os selv til at passe vores hunde i det daglige, og så er det vores vigtigste opgave at ALLE vores hunde får et rigt og værdigt liv og ikke bare får en inaktiv pensionstid. Her er det ens egne følelser, der må vige. Vi er nu heldige at vi har et pack, der er unge og friske så vi har heldigvis dejlige beagler til de næste mange år. Og dem der er hos os nu bliver her til de ikke er mere vi opdrætter til fremtiden og lader vores nuværende hundebørn blive her med de begrænsninger for fremtidige tiltag det så giver. Vi har i vores avl i 2011 lavet 2 outcross og en linjeavl. For på den måde at hente lidt nyt ind og samtidig bevare det vi er glad for. På den måde er det også muligt at fremtidssikre en interessant genetik, både for racen men også for vores egen nysgerrigheds skyld. Når man har haft hunde i over 26 år, så er fokus et andet. Der er vundet de pokaler der skal vindes, og vi har haft opdrættet en masse super dejlige hvalpe, der har givet glæde til mange nu er det de mere nære ting, der giver glæden når vores hunde nyder at lege i haven, at gå tur i skoven eller ligge i sofaen. Alle de ting som tidligere var den del af dagligdagen vi ikke lod mærke til, er nu blevet dem der er fokus på og som kan give os stor glæde og fornøjelse ikke at lade sig drive af rusen, men at være mere tilstede og løfte sig op og se i et andet lys på det som har fyldt så meget i specielt Mortens liv tidligere. 4
Med fuglene i 2011 Året startede i 2011 midt i et helvede med meget hård frost og vore fugle led virkelig under det dårlige vejr selv med gæsteværelse fyldt op og ekstra radiatorer. Der lovede vi hinanden at en sådan vinter skulle vores fugle aldrig opleve igen. Heldigvis er det lykkedes os at få byggetilladelse til vores orangeri/tropehus, og indtil nu har vinteren været mild, så vi håber at foråret kommer til at gå med at bygge og flytte fugle over i det nye anlæg. Det bliver super en drøm som Morten altid har haft går i opfyldelse, vi vil få meget mindre arbejde med fodring og rengøring af fuglene, samt få et hus hvor alle de ekstra ting, som har fyldt inde i huset nu kan flyttes ud i. Vores opdræt kom derfor også sent i gang, og flere af fuglene gik i gang, men stoppede igen uden at få unger. Det var helt sikkert på grund af den hårde vinter at alle fuglene havde fået tæret på ressourcerne. Men det lykkedes os dog at flere dejlige unger, ikke mindst fordi vi besluttede at tage æg fra og via hjælp fra HC and Linda at håndopmade flere unger. De håndopmadede unger kommer vi bare mere tætte på de giver en anden form for ro og glæde. Efter 2 vintre med hård frost og uafklarethed omkring fremtidig sted at bo og bygge fuglehus, var Mortens motivation tæt på nulpunktet, og ved en tilfældighed, blev det faktisk fuglene der fik vendt det lidt frustrerende 2011 til et godt år, idet Morten, da han købte en undulat til Asger i julen sidste år, også købte et par undulater selv. Det at opdrætte lette fugle, at have fokus på genetik og fænotyper og udstilling på samme tid, ramte ind og stimulerede Morten til at bygge en lille stamme af engelske udstillingundulater op, og Morten har brugt mange timer i div. undulathuse rundt om i DK, og med at nørde med div. stambøger og genetik herligt at ens hobby til stadighed kan udvides og give en stimuli efter så mange år. 5
Det blev som sædvanligt en lang omgang men vi når ikke at se alle vores venner hvert år, så dette er en lille mulighed for at fortælle hvad vi har fået året til at gå med, og vi får måske også her på dagen til det nye år samlet op på det forgangne år, og derved gjort os klar til at springe ind i 2012. Vi håber at i alle får et dejligt 2012. Husk at være tilstede og have flow livet er for kort til bare at følge vanen og omgivelsernes valg.. skab nuet og lev det.. Kærligste Hilsner Trine, Morten Asger og Dagmar 6