Energi i affald På s forbrændingsanlæg brænder vi det affald, der ender i skraldesækken både hjemme hos din familie og på en virksomhed. Alligevel kommer der genbrug ud af forbrændingen, for affaldet bliver både til varme og elektricitet. Slagger Op til 25% af affaldet på et forbrændingsanlæg kan ikke brænde men bliver til slagger. Slaggerne kan f.eks. være stumper af glas og porcelæn eller ting af jern og metal. Slaggerne kan bruges som underlag, når man bygger nye veje og pladser. Vand Hver gang brænder 1 ton affald, bruger vi ca. 600 liter vand. Vandet bruges til at afkøle slagger, rense røgen og fylde i kedlen, hvor det bliver til fjernvarmevand. Det meste vand ender som vanddamp og ledes ud gennem skorstenen. Fjernvarme Varmen i ovnen udnyttes til at fremstille fjernvarme med. Det foregår ved hjælp af en dampturbine. Hos producerer vi årligt ligeså meget strøm som 4000 boliger bruger på et år. El Varmen i ovnen udnyttes også til at producere strøm. Det sker ved hjælp af en turbine og en generator. Hos producerer vi årligt ligeså meget strøm som 7000 boliger bruger på et år. Røg Røg fra forbrænding af affald er meget forurenet. Det skyldes, at der er miljøskadelige stoffer i mange af de ting, vi smider i affaldssækken. Derfor renser røgen grundigt, før vi sender den op gennem skorstenen. Flyveaske Røgen renses bl.a ved hjælp af filtre, der virker ligesom en støvsuger. De støvpartikler, der suges ud, kaldes flyveaske. Flyveaske er meget forurenet, og man er derfor nødt til at lægge det på en miljøsikker losseplads, så det ikke kommer ud i naturens kredsløb.
Dit husholdningsaffald Brændbart affald er det, vi smider i affaldssækken, når alt genanvendeligt og miljøfarligt affald er sorteret fra. Mere end halvdelen af affaldet fra en almindelig familie er brændbart affald. Restaffald Den tomme smørpakke, den kasserede opvaskebørste og nettet fra appelsinerne ender i skraldespanden som restaffald. Det gælder også affald, der er vådt og snavset, som f.eks. bakken fra en pizza eller bleer. Sølvpapir Plast Ved fremstilling af sølvpapir, der er lavet af aluminium, bruges der langt mere energi end ved fremstilling af f.eks. madpapir og plastik. Derfor bør man undgå at bruge sølvpapir både i køleskabet og på madpakken. Sølvpapir kan ikke genbruges og skal derfor smides i skraldespanden, så det kan gå til forbrænding. Mælkekartoner Der er plast overalt. I legetøj, rundt om den mad, vi køber, og i mange maskiner. Man kan genbruge plast, hvis det er rent, men det gælder som regel ikke for plast fra madvarer. Emballageplast skal derfor smides i skraldespanden, så det kan blive brændt. Mælke- og juicekartoner er lavet af pap, men de kan ikke genanvendes. Det skyldes, at papkartonerne indvendigt er beklædt med plastik, så de kan holde på væsken. Kartonerne skal altså brændes, men ikke hjemme i brændeovnen, for det forurener. PVC PVC er en speciel type plast, der både kan være hård og blød. F.eks. er plasttagrender, plastvinduer, vinylgulve, haveslanger og plastpersienner lavet af PVC. Det er problematisk at brænde PVC-affald og derfor må PVC ikke smides i skraldespanden. Det skal derimod afleveres på genbrugspladsen, så det kan blive genanvendt eller deponeret.
Lær at kompostere Kompostering er en naturlig proces, hvor bakterier og smådyr omsætter grønt køkkenaffald til muld. Kompostering af grønt køkkenaffald tager mindst 1 år. Gang i komposten Sådan starter du Placér din kompostbeholder på et skyggefuldt sted, så komposten ikke udtørrer. Læg eventuelt et par havefliser under, eller lad beholderen stå frit så der kommer luftcirkulation til hullerne i bunden. Læg et 10-20 cm lag kviste og grene i beholderens bund. Egnet til kompost Komposteringen går hurtigere, hvis du jævnligt ilter det grønne køkkenaffald, ved at stikke med beluftningsstokken i kompostbeholderen. Du kan også ilte komposten ved at blande ny kompost med den gamle kompost. Kompostorme er et alternativ til iltning, fordi ormenes gange belufter komposten. Du skal huske at vande komposten, så den ikke bliver for tør. Hvad kan komposteres? frugt rå grøntsager og skræller kaffegrums og teblade blomster og potteplanter gødning fra små kæledyr hækafklip og grene (findelte) æggeskaller (kogte) Hvad kan ikke komposteres? fisk og kød brød mælkeprodukter sovs ben mælkeprodukter aske Køb en beholder Miljø og økonomi Køb en kompostbeholder hos og lav genbrug i din egen have. Den koster kun 250 kr., og så leverer vi den til din hoveddør. Du får også en køkkenspand til det grønne køkkenaffald og en beluftningsstok. Du kan bruge bioposer til køkkenspanden. Bioposer nedbrydes sammen med komposten. Man kan kompostere ca. 1/3 af husholdningsaffaldet. Din familie kan på den måde spare penge ved at få afhentet skraldesækken sjældnere. I kan også spare nogle køreture til genbrugspladsen med haveaffald og på udgifterne til spagnum eller havegødning. Sådan gør komposterer det have- og grenaffald, som afleveres på genbrugspladserne. Årligt komposterer 6.300 ton haveaffald, der bliver til 2.000 ton kompost. Have- og grenaffald hakkes i småstykker, inden det lægges i miler (lange rækker). Milerne vendes jævnligt under processen. Komposten udleveres gratis af.
Sådan bruges komposten Kompost er direkte genbrug og gratis grøn gødning til haven. Du kan selv lave kompost af det grønne køkkenaffald og haveaffaldet. Og komposten har mange gode anvendelsesmuligheder. Til jordforbedring Kompost kan bruges til jordforbedring, dvs. ændring af jordens kvalitet. Sandede jorde bliver mere vandholdende. Lerjorde bliver mere luftede og drænende samt lettere at arbejde med. I køkkenhaven Til blomsterne Kompost er god næring til køkkenhaven. Komposten forbedrer jordens evne til at holde på næringsstoffer. Bland ca. 0,5 cm kompost i jorden inden såning eller udplantning i haven og suppler med kvælstofgødning. Komposten giver også god næring til drivhusplanter, der vokser hurtigt f.eks. agurker. Bland 0,5 cm kompost i jorden inden såning eller udplantning i haven. Man må aldrig så eller plante i ublandet kompost. Hvis du skal tilplante eller så i kummer, krukker eller potter, skal du blande 1 del kompost med 5 dele ugødet spagnum først. s kompost På græsplænen Kompost kan være med til at udbedre slidskader på græsplænen. Bland 1 del kompost med 4 dele sand og spred det ud på græsplænen. Komposten kan også bruges som en nærende top-dressing til gamle græsplæner. Hvis du skal anlægge en ny græsplæne, kan du med fordel blande 1,5 cm kompost i jorden inden såning. s have- og grenkompost, har samme anvendelse, som den kompost du selv kan fremstille ved hjemmekompostering. Når du henter kompost på genbrugspladsen, kan du få en kompostdeklaration, som forklarer hvad komposten indeholder. Bekæmp ukrudt Brug også komposten som et dæklag mod ukrudt. Dæklaget hæmmer ukrudtsfrøenes mulighed for lys og spiring. Kompost er derfor et miljøvenligt alternativ til kemisk ukrudtsbekæmpelse. Komposten giver også en pæn og ensartet jorddækning i bede eller mellem træer og buske. Husk, at komposten ikke må ligge helt op af plantens stamme ved ukrudtsdækning.
Det bobler af genbrug Du kender sikkert s bobler til papir. Men ved du også, hvad der må - og ikke må - komme i boblerne? Telefonbøger Ja tak! Alle telefonbøger må komme i boblerne. Limen i ryggen af telefonbøgerne kan opløses på papirfabrikken. Skrivepapir Ja tak! Alt tegne-, skrive- og kopipapir samt rudekuverter og papir, der er klipset sammen, må komme i boblerne. Beskidt papir Nej tak! Papir, der indeholder madrester eller på anden måde er beskidt må ikke komme i boblerne. Beskidt papir skal i skraldespanden. Pap Reklamer Nej tak! Pap må ikke komme i boblerne til papir men kan afleveres på s genbrugspladser. Pap kan genbruges og bliver til nyt bølgepap. Ja tak! Alle former for reklamer og tryksager må komme i boblerne. Denne type papir indeholder meget tryksværte, som kan opløste på papirfabrikken. Ja tak! Alle former for aviser og magasiner må komme i boblerne. Mere end 55% af alle de aviser og reklamer, der bliver smidt ind gennem brevsprækkerne, indsamler igen og sender til genbrug. Aviser Papircontainer Du kan få en lille container til papir hjemme ved dit hus. I containeren må komme de samme typer papir i som i boblerne. Containeren tømmes en gang om måneden.
Bliv genbrugsnørd Det kan betale sig at genanvende papir frem for at brænde det. Avispapir kan genanvendes op til fem gange, men kun brændes én gang. Fremstilling af genbrugspapir kræver ikke så meget vand og energi som fremsttilling af nyt papir. Indsamling Rensning indsamler alt papiret fra boblerne og genbrugspladserne. På vores genbrugscenter presser vi papiret i store baller og sender det på lastbil til en papirfabrik. Ved rensning af papir opløses papiret først i vand, så cellulosefibrene adskilles. Under processen fjernes urenheder som f.eks. papirklips og hæfteklammer i en si. Trykfarven udvaskes ved en afsværtningsproces, hvor sæbebobler opfanger trykfarven, der efterfølgende centrifugeres fra. Fremstilling Blegning Af papirmassen kan man nu fremstille nyt papir. Først afvandes papirmassen ved at sprede den ud mellem to filterduge. Herefter køres papiret gennem en række valser, og det færdige papir rulles op på store ruller. På det sidste trin bleges papirmassen. I dag foregår blegningen med brintoverilte og ikke som tidligere - med klorholdige blegemidler. Besparelser Der er store miljømæssige fordele ved at indsamle og genanvende papir og dermed reducere de mængder, der ellers ville gå til forbrænding. Energiforbruget ved produktion af genbrugspapir er væsentligt mindre end ved produktion af nyt papir. Det betyder mindre forurening, ved produktion af genbrugspapir end ved produktion af nyt. Kvaliteter Kvaliteten af genbrugspapir afhænger af den teknologi papirfabrikken anvender og af papirtypen. En vigtig fakter ved papirtypen er cellulosefibernes længde.
Så godt som nyt Vi bruger alle genbrugspapir i vores hverdag - f.eks. når vi skriver et brev, læser en avis eller køber æg. Papir blev opfundet for næsten 2000 år siden i Kina, og i Danmark blev der fremstillet papir første gang i 1573 i Skåne. Aviser Æggebakker Aviser laves af kasserede aviser og reklamer. Reklamer er en finere kvalitet af papir, selvom de indeholder meget tryksværte. Æggebakker laves af bl.a. kasserede aviser og reklamer. Denne type papir har ikke så fin en kvalitet. Kontorpapir Køkkenrulle Kontorpapir er lavet af bedre kvaliteter af papir - f.eks. kasseret kontorpapir. Køkkenruller er lavet af finere, kasseret papir - f.eks. kontorpapir. Til denne type papir anvendes desuden nye cellulosefibre. Mænger I 2001 blev der i Danmark genbrugt ca. 721.000 ton papir, hvilket er 53% af det samlede forbrug af papir. Det svarer til, at hver indbygger i Danmark afleverede 135 kg papir til genbrug.
Boblerne er altid klar Du kender sikkert s bobler til glas og flasker. Men ved du også, hvad man må - og ikke må - komme i boblerne? Vinflasker Ja tak! Stort set alle typer af vinflasker kan genbruges uden omsmeltning. Efter at flaskerne er sorteret og skyllet kan de fyldes med vin igen. hele vin- og siritusflasker udgør ca. 40% af mængden i boblerne. Ja tak! Flasker og glas der har været brugt til f.eks. drikkevarer, saft, ketchup, dressing og lignende kan også genbruges. Skyl glas og flasker i vand og lad gerne skruelåget sidde på. Flasker og glas Dåser Konservesdåser Ja tak! Øl- og sodavandsdåser er lavet af aluminium eller jern. Uanset hvad de er lavet af, må du gerne komme dem i boblerne. Men vær opmærksom på, at du måske kan få pant tilbage på dåserne i forretninger. Nej tak! Konservesdåser, som har indeholdt madvarer, må ikke komme i boblen. Dåser til f.eks. kattemad, makrel eller flåede tomater skal i affaldssækken, så de kan blive brændt på s forbrændingsanlæg. Keramik m.m. Nej tak! Keramik, porcelæn, vinduesglas og el-pærer må ikke komme i boblen. Aflevér i stedet disse ting på genbrugspladsen i de tilhørende containere. Hvis disse affaldstyper kommer i boblen, vil de forurene glasset, og hele læs af dejligt genbrugeligt glas og flasker havner i stedet på lossepladsen til ingen verdens nytte. Det kan godt lyde, som om alle flasker og glas går i stykker, når man smider dem i boblerne. Men heldigvis er det ofte kun glassene, der går i stykker. Og da de alligevel skal smeltes om til nyt glas, gør det ikke så meget. Vinflasker er lavet at tykt glas, og de fleste flasker er hele, når de sorteres. Glasskår
Hårdt genbrug Genbrug af glas og flasker sparer på brugen af naturens råstoffer. En vinflaske kan genbruges mange gange, og det sparer også energi ved fremstilling af nye flasker. Indsamling Skyldning indsamler flasker og glas fra boblerne og genbrugspladerne. På vores genbrugscenter sorterer vi glas, flasker og dåser manuelt. Nyt igen Mere end 70 typer af vinog spiritusflasker kan anvendes direkte. De hele flasker sendes til et fuldautomatisk flaskesorteringsanlæg, hvorefter flaskerne skylles. Så mangler de kun, at blive fyldt med vin igen. Ved at genbruge flasker, glas og dåser sparer man på brugen af jomfruelige råstoffer i naturen. Energiforbruget ved at genbruge materialer er også meget mindre. F.eks. sparer man 90% af energien ved genbrug af aluminiumsdåser og 60% ved jerndåser i forhold til at lave dåser af nye råstoffer. Omsmeltning Glas laves af kvartssand, soda og kalk. Op til 90% knust glasaffald kan blandes i. Det hele smeltes i en ovn, der varmes op til 1.600 C. Dåser Øl- og sodavandsdåser er lavet af aluminium eller jern. Ved hjælp af en magnet tages jern-dåserne fra. Dåserne smeltes om på metalværker og indgår i produktionen af nye materialer af aluminium eller jern. Ved at genbruge flasker, glas og dåser sparer man på brugen af jomfruelige råstoffer i naturen. Energiforbruget ved at genbruge materialer er også meget mindre. F.eks. sparer man 90% af energien ved genbrug af aluminiumsdåser og 60% ved jerndåser i forhold til at lave dåser af nye råstoffer. Besparelser
Nyt og gammelt Genbrugsglas indgår i mange forskellige sammenhænge, lige fra byggematerialer til brugskunst. Glas blev opfundet for over 6000 år siden af ægypterne. Byggemateriale Brugskunst Glasaffald kan bruges til mange forskellige byggeformål. Det kan erstatte grus i veje og stier. Glasaffald kan bruges til produktion af byggematerialer. Man laver også sandpapir af glasaffald, ligesom det kan bruges som blæsemiddel til sandblæsning af huse. Glasaffald kan også bruges til glaskunst. Glasskår kan smeltes om til de flotteste skåle og drikkeglas. Farvede glas kan limes sammen, og lyset kan spille i de mange flotte farver. Vinflasker De sorterede og skyllede vinflasker sendes til tapperier i Danmark eller udlandet, hvor flaskerne fyldes med vin igen. Vinflasker kan gebruges 10-15 gange. Konservesglas Glasuld bruges til isolering af huse. Glasuld laves af de samme materialer som almindelig glas. En del af råvarerne til produktion af glasuld består af glasaffald fra eksempelvis termoruder. Klare glasskår knuses og smeltes om til nye flasker og glas, der igen kan fyldes med ketchup, marmelade og lignende. Mængder I 2000 blev der i Danmark genanvendt 132.000 tons glasemballage, hvilket er 66% af det samlede forbrug. Det svarer til at hver indbygger i Danmark afleverede 25 kg glas til genanvendelse.
Batterier skal indsamles Batterier kan indeholde mange forskellige miljøskadelige stoffer. Derfor er det vigtigt, at alle brugte batterier indsamles til særlig behandling, så de ikke skader miljøet. har over 500 gule batterispande stående rundt omkring i forretninger og supermarkeder. Her kan du aflevere dine brugte batterier. Du kan også aflevere dem på genbrugspladsen. ENGANGS BATTERIER Brunsten GENOPLADELIGE BATTERIER Nikkel-cadmium Brunstens batterier er den billigste batteritype men også den med kortest levetid. Brunstensbatterier indeholder bl.a. zink og mangandioxid, men ikke de miljøskadelige tungmetaller som kviksølv og cadmium. Brunstensbatterier anvendes typisk i lommelygter og legetøj. Alkaliske Ni/Cd batterier er meget miljøskadelige p.g.a. indholdet af cadmium. Brugen af Ni/Cd batterier er på retur, da der findes mere miljøvenlige alternativer som f.eks. nikkel-metalhydrid og lithium-ion batterier. Ni/Cd batterier anvendes oftest i håndværktøj, mobiltelefoner, videokameraer og anden bærbar elektronik, men kan også anvendes/findes i f.eks. cykellygter og legetøj. Nikkel - metal Alkaliske batterier er den almindeligste batteritype og har ca. 5 gange så lang levetid som de billigere brunstensbatterier. Nye alkaliske batterier indeholder bl.a. zinkpulver og mangandioxid, men ikke de miljøskadelige tungmetaller som kviksølv og cadmium. Alkaliske batterier anvendes typisk i lygter, radioer og legetøj. NiMH batterier er et godt miljørigtigt alternativ til Ni/Cd batteriet. NiMH batterier indeholder ikke cadmium eller kviksølv, og så har de en lavere vægt og længere driftstid. NiMH batterier kan anvendes i samme apparater som Ni/Cd batterier. Lithium Knapceller Bly Lithum-ion Lithiumbatterier kan kun benyttes i apparater, der er specielt beregnet til denne batteritype. Lithiumbatterier indeholder ikke kviksølv, men kan udgøre en eksplosionsfare, hvis de kortsluttes eller forsøges genopladet. Lithiumbatterier anvendes oftest i kameraer og måleinstrumenter. Knapceller er små batterier, som består af en eller flere knapper. Brugen af knapceller er meget udbredt, i f.eks. som strømforsyning i miniature-elektronik. Knapceller findes i forskellige typer og kan derfor indeholde forskellige kemiske stoffer. Bortset fra lithiumceller indeholder alle knapceller tungmetallet kviksølv. Knapceller anvendes typisk i armbåndsure, høreapparater, legetøj, kameraer, regnemaskiner og bilalarmer. Blybatterier er mest kendt som startbatterier (akkumulatorer) i biler. Blybatterier indeholder det miljøskadelige metal bly samt svovlsyre, som er stærkt ætsende. Blybatterier anvendes typisk i biler, haveredskaber og ved databackup. Husk, at akkumulatorer skal afleveres på genbrugspladsen, ikke i den gule batterispand. Lithium-ion batterier er også et miljørigtigt alternativ til Ni/Cd batterier. Det har de samme fordele med lav vægt og lang driftstid som NiMH batteriet, men arbejder med en anden spænding end andre genopladelige batterier og kan derfor kun anvendes i særlige apparater. Li-ion batterier anvendes oftest i bærbare computere, mobiltelefoner og måleinstrumenter.
De skjulte batterier På et helt almindeligt drengeværelse fandt vi 63 batterier! Hvor mange batterier kan du finde på dit værelse? Røgalarm Fjernbetjeninger Alle røgalarmer indeholder et batteri Du har måske også en røgalarm på dit værelse? - 1 batteri - Fjernbetjeninger til TV og stereoanlæg får strøm fra batterier - 4 batterier - Kamera Legetøj Næsten alle fotografiapparater indeholder et batteri - 1 batteri - Figurer og legetøj med lys eller lyd bl.a. Timon og walkier - 24 batterier - Musik Skrivebordet Walkman og lommeradio bruger også batterier - 4 batterier I Genbrunos lommeregner og elektriske blyantspidser fandt vi også batterier - 5 batterier - Fjernstyret bil Spil Ure I fjernstyret legetøj er der batterier i både sender og modtager - 3 batterier - Mange spil har lyde eller andre effekter, bl.a. Genbrunos Sound Safari - 18 batterier - Mange vækkeure og armbåndsure indeholder batterier - 3 batterier -
Når jern går igen Jern er det mest brugte metal i verden. Du møder det alle vegne. Store broer, biler, bittesmå skruer, knive og gafler kan alt sammen været lavet af jern. Vi kan genbruge jern. Derfor skal du huske at sortere det fra og aflevere det til genbrug.... Sortering modtager jern og metal på genbrugspladserne f.eks. kasserede cykler, tagrender og græsslåmaskiner. Vi sender materialerne videre til skrothandlere, som igen sender det videre i genbrugscirklen. Skrothandleren knuser jern- og metalgenstandene til små stykker i et shredderanlæg. Dernæst sorterer han materialet i tre hovedgrupper: Jern - magnetisk, Metaller - ikke-magnetisk Organisk materiale. Nyt igen Presning Nu er jernet og metallerne klar til at indgå i produktionen af nye produkter. Noget skal overfladebehandles inden brug, mens andet sælges ubehandlet til grossister. Herfra sælges det videre til f.eks. smede og større industrivirksomheder. Nogle metaller fylder meget men er samtidig lette materialer. Derfor presses det, af hensyn til transporten, i blokke, inden det bliver sendt til omsmeltning. Jern bankes sammen til knytnæve-store stykker i en hammermølle. Valsning Efter omsmeltning har man stål og metal i plader og stænger, som valses ud til f.eks. tynde plader, rør og profiljern. Valsningen sker ad flere omgange. Smelte-/valseværket smelter jern og metal i forskellige ovne, afhængig af den ønskede ståltype og -kvalitet. Hvis jern f.eks. tilføres en smule kulstof, bliver det til stål, men hvis jern i stedet tilføres krom og nikkel, bliver det til rustfrit stål. Omsmeltning
Der er metal overalt... Jern og metal bruges til mange formål. De forskellige materialer har forskellige egenskaber, som bestemmer deres anvendelsesmuligheder. Kobber Aluminum Kobber er meget elektrisk ledende og anvendes derfor til produkter som ledninger, elektronik og vandrør. Kobber er et smukt, blødt metal, der af samme grund bruges til lamper, brugskunst og meget andet. 40% af alt kobberskrot genbruges, og samtidig sparer man 85% af den energi man bruger, når man udvinder nyt kobber. Persienner kan være lavet af aluminium. Også gryder, sølvpapir og leverpostej-bakker er lavet af aluminium. Genbruger man aluminium, sparer man 95 % af den energi, der bruges til udvinding af nyt. På verdensplan genbruges ca. 25% af alt aluminiumsskrot. Zink Jern Jern findes i uendeligt mange forskellige variationer. Ved at legere jern får man bl.a. stål og rustfrit stål. Jern og stål bruges til mange forskellige formål, lige fra broer til små skruer. Næsten alt jern- og stålskrot genbruges. Zink kendes fra tagrender og nedløbsrør, baljer, vandkander osv. Zink bruges også til overfladebeskyttelse af jern, f.eks. plader og rør. 30% af verdens zink genbruges, og energiforbruget ved produktion af genbrugszink er 75% mindre end ved produktion af nyt zink. Nikkel Nikkel bruges til at lave jern til stål fordi det gør stålet stærkere og beskytter mod rust. Nikkel findes også i batterier og mange andre produkter som drikkevand, mad, mønter og knapper, batterier og print-plader. Det er vigtigt, at man genbruger nikkel, da der ikke er ret meget tilbage i undergrunden. Bly bruges f.eks. til afbalancering af golfkøller. Desuden anvender man bly i batterier, rør, billedrør og porcelæn. Bly er et tungmetal og dermed skadeligt for mennesker og dyr, men heldigvis genbruges ca. 80% af alt blyskrot. Man sparer mellem 65 og 87% af den energi, der kræves ved udvinding af nyt bly. Bly