Opgave TTIP økonomisk handelsaftale eller global stormagtspolitik? 0 Spørgsmål til TTIP en aftale med konsekvenser der næsten ikke er til at overskue.. TTIP aftalen handler overordnet om tre temaer; ) En fjernelse af told, ) en fjernelse af handles barrierer og ) ISDS Investor State Dispute Settlements. Find sidetal og linjer, hvor disse temaer forekommer. Der er en masse fortalere for TTIP forhandlinger, der ser positive muligheder for Europa i at indgå en aftale. Find i artiklen ud af, hvem de er og hvad de ser som de konkrete gevinster for Europa. Aktør Gevinst. Hvilken handelsteori, kan forklare de gevinster, der er ved TTIP forhandlingerne?. Der findes også massiv kritik af TTIP, hvad går den konkret ud? Som i spørgsmål to skal du udfylde tabellen. Aktør Gevinst 0 0. Hvad er forsigtighedsprincippet og hvilken rolle spiller det princip i TTIP forhandlingerne?. Hvilken global betydning kan det have, at handelsaftaler flytter fra multilaterale aftaler i WTO regi til bilaterale aftaler mellem EU og USA?. Sæt debatten, som den fremgår i artiklen ind i den teoretiske forklaring på opslutning og afstandtagen til EU, som den fremkommer i figur.
Opgave TTIP økonomisk handelsaftale eller global stormagtspolitik? Figur. Sammenhæng mellem ideologi, virkelighedsbillede og EU-holdning. God arbejdslyst
Opgave TTIP økonomisk handelsaftale eller global stormagtspolitik? 0 0 0 0 TTIP - en aftale med konsekvenser der næsten ikke kan overvurderes Information..0 Den grænseløse handel Toldbarrierer mellem EU og USA samt tekniske handelshindringer i form af love, regler, standarder m. m. skal fjernes for at bane vej for fri handel, ny vækst og masser af arbejdspladser på begge sider af Atlanten. I denne uge forhandles der bag lukkede døre om aftalen i Bruxelles. Men hvad er prisen for miljøet, fødevaresikkerheden, kemikaliekontrollen, demokratiet, privatlivets fred, datasikkerheden m. m.? I en ny serie stiller Information skarpt på det store transatlantiske frihandelsprojekt og kontroverserne omkring det. Først EF's indre marked, så den kuldsejlede Verdenshandelsorganisation WTO. Nu skal vi forholde os til planerne for Transatlantic Trade and Investment Partnership, den mulige frihandelsaftale mellem EU og USA. Den giver vækst for milliarder, lover ophavsmændene, men hvad bliver prisen for miljø, fødevarer, datasikkerhed, demokrati? I går begyndte forhandlerne at lægge arm for alvor af Jørgen Steen Nielsen I går indledtes i Bruxelles en ny runde i forhandlingerne om en transatlantisk frihandelsaftale mellem EU og USA. Forhandlerne skal genoptage den proces, der gik i stå i oktober, da budgetstriden i Kongressen for en tid lammede den amerikanske centraladministration. Efter denne uges armlægning følger så endnu en runde midt i december og derefter et ukendt antal forhandlinger frem mod en frihandelsaftale, som nogle mener kan komme i 0. Andre siger 0 eller senere. Atter andre siger, at det aldrig vil blive til noget. Men perspektiverne er formidable, skal man tro initiativets fædre. Karel De Gucht er EU's handelskommissær og chefforhandler, og på hans EU hjemmeside mødes man af følgende ' hurtige facts om TTIP', forkortelsen for Transatlantic Trade and Investment Partnership:»TTIP er designet til at drive væksten fremad og skabe job. Uafhængig forskning viser, at TTIP vil kunne pumpe EU's økonomi op med 0 milliarder euro, USA's økonomi med 0 mia. euro og resten af verden med 00 mia. euro.«hjemmesiden fortæller, at»eu's eksport til USA kan vokse med pct. og give eksportører af varer og tjenesteydelser ekstra mia. euro om året. Forbrugerne vil også drage fordele - en EUgennemsnitsfamilie på fire vil blive euro rigere hvert år.«dertil kan der ifølge Kommissionen blive skabt»adskillige millioner«nye arbejdspladser i EU.
Opgave TTIP økonomisk handelsaftale eller global stormagtspolitik? 0 0 0 0 Det er mest løfter af denne type, der indtil nu har nået offentligheden. Som da Dansk Industri ( DI) i oktober præsenterede beregninger for gevinsterne for Danmark ved en mulig transatlantisk frihandelsaftale.»frihandelsaftalen kan øge dansk eksport til USA med mia. kr.«, lød overskriften her i avisen, der gengav DI's facitliste: Aftalen vil skabe.000 nye job i Danmark, en familie på fire vil øge den disponible indkomst med.0 kr., en ipad vil blive,0 kr. billigere og et par Nike-sko,0 kr. billigere.»betydningen af det her kan næsten ikke overvurderes,«sagde daværende handels-og investeringsminister Pia Olsen Dyhr ( SF) i juni, da mandatet for»den mest ambitiøse frihandelsforhandling for EU nogensinde«kom på plads.»økonomisk vil den kunne skabe markant øget vækst og masser af nye arbejdsplader på begge sider af Atlanten,«sagde ministeren.»en chance uden sidestykke for at sætte skub i konkurrenceevne, arbejdspladser og vækst,«istemte Jürgen Thumann, præsident for EU-industriens lobbyorganisation Business Europe, tidligere i år.»den ultimative vækstpakke«skrev EU-Kommissionens danske kontor i maj i indbydelsen til en baggrundsbriefing for journalister - idet man dog tilføjede et spørgsmålstegn i indbydelsens overskrift. Konfliktpunkterne Det er spørgsmålstegnene, der nu langsomt begynder at dukke op i den indtil nu næsten fraværende offentlige debat om frihandelsprojektet. For godt år siden splittedes bl. a. den danske befolkning i en hidsig debat for eller imod en europæisk frihandelsaftale - EF's indre marked - og for knap år siden begyndte en voldsom, til tider faktisk blodig, international strid om liberaliseringen af den globale handel med den dengang ny Verdenshandelsorganisation, WTO, som omdrejningspunkt. Det foreløbige fravær af offentlig debat om en europæisk-amerikansk frihandelsaftale kan muligvis skyldes en bredere accept i dagens kriseramte Vesten af liberaliseret international handel som vej til vækst og arbejdspladser. Det kan skyldes, at substansen i de nu indledte forhandlinger er kompleks og mildest talt svær at få hold på. Eller det kan skyldes, at de færreste endnu er opmærksomme på, at en aftale er på vej, og hvilke spørgsmål den rejser. Spørgsmål og konfliktpunkter på mange leder og kanter er der ellers nok af. Det mindste er faktisk spørgsmålet om de toldsatser på tværs af Atlanten, som
Opgave TTIP økonomisk handelsaftale eller global stormagtspolitik? 0 0 0 0 hæmmer handel og traditionelt opfattes som den primære barriere, der må fjernes, hvis handlen skal liberaliseres. EU og USA har allerede fjernet eller sænket de fleste toldsatser, så de tilbageværende kun udgør, hvad der svarer til tre-fire pct. af værdien af handlen på tværs af Atlanten. Om de resterende toldsatser hedder det i EU-Kommissionens forhandlingsmandat til TTIP-møderne, at»målet er at fjerne al told på bilateral handel«mellem EU og USA. Af langt større betydning for handlen og langt mere kontroversielle er de såkaldt ikke-toldmæssige eller tekniske handelshindringer. Det handler om forskelle i godkendelsesprocedurer, regler, forbud, standarder, støtteordninger, mærkningsordninger m. m. mellem EU og USA. Her er målet ifølge forhandlingsmandatet»at fjerne unødige hindringer for handel og investeringer«ved at strømline og harmonisere de europæiske og amerikanske systemer. Alt er på bordet På listen over områder, som begge eller den ene af parterne ønsker harmoniseret eller på anden vis liberaliseret, er gensplejsede organismer, kemiske og giftige stoffer, medicinske produkter, fjerkræbehandling, en række landbrugsprodukter og fødevarer samt drikkevarer, CO-udledning fra fly, bilers sikkerhed, maskiner, arbejdsmiljø, finansielle produkter, forsikring, offentlige indkøb, elektronisk handel, databeskyttelse, intellektuelle rettigheder m. m.»for vort vedkommende er alt på bordet, på tværs af alle sektorer,«sagde USA's daværende handelsambassadør og chefforhandler Ron Kirk i februar.»vi ønsker ikke at udelukke nogen sektorer. Det vil jeg gerne sige meget klart,«sagde den tyske vicekansler og økonomiminister, Philipp Rösler, under et besøg i Washington i maj. EU's Karel De Gucht forklarede på en konference i Tjekkiet i sidste måned, hvordan EU's indre marked skal danne model for den transatlantiske aftale.»en af EU-systemets store succeser er, at vi har skilt os af med modstridende standarder. Når en aftale er indgået på europæisk niveau, må nationale regulerende myndigheder tilbagetrække alle nationale standarder, som strider mod den. Dette er åbenlyst meget vigtigt for europæiske producenter, men det gør det også meget lettere for vore handelspartnere at skaffe sig adgang til det europæiske marked. TTIP må overtage denne effektive måde at sikre markedsadgang.«den principielle enighed om at harmonisere og liberalisere betyder dog ikke, at der ikke er mange konkrete uenigheder mellem EU og USA. På det overordnede plan er man f. eks. uenige om processerne for
Opgave TTIP økonomisk handelsaftale eller global stormagtspolitik? 0 0 0 0 regelfastsættelse: Hvor EU ønsker at koncentrere forhandlingerne til harmonisering af de allerede eksisterende regler, ønsker den amerikanske regering også en ændring af selve måden, EU i fremtiden laver regler på. USA's nuværende chefforhandler Michael Froman har således flere gange signaleret, at EU bør gøre som USA: Frem for at lade nationalstaterne dominere processen med udformning af nye regler - primært via Ministerrådet - bør man åbne for mere aktiv deltagelse af den private sektors virksomheder, når regler skal formuleres.»vi er nødt til at erkende, at regeringernes eksperter i regulering - hvad enten det er i Bruxelles eller Washington - ikke har monopol på gode ideer og ekspertise. Mange aktører i den private sektor har et forspring med de mest avancerede ideer. Og den hastighed, hvormed standarder sættes af markedet, er langt større, end de fleste bureaukratiske eller mellemstatslige organer kan præstere,«sagde Froman i september under en tale i Bruxelles. Om en sådan tættere inddragelse af erhvervslivet i de lovformulerende processer har EU's De Gucht forsigtigt sagt, at TTIP vil blive»en levende aftale«. Altså at der også efter en indgåelse af frihandelsaftalen vil være rum for videre drøftelser af bl. a. reguleringspraksis og gerne i et nyt permanent fællesforum, som EU-kommissæren kalder Regulatory Cooperation Council, Rådet for samarbejde om regulering. Forsigtighedsprincippet På de konkrete sagsområder kan der forventes svære forhandlinger, når det bl. a. gælder miljø og fødevaresikkerhed. Som USA ser det, fungerer EU's såkaldte ' forsigtighedsprincip' som en skjult handelshindring, der på uvidenskabeligt grundlag f. eks. holder amerikansk landbrugs gensplejsede produkter eller fjerkræ renset med klor ude af Europa. En aktuel granskning af forskellene, udført for Europa-Parlamentet af det uafhængige Ecologic Institute i Berlin, når frem til, at»usa har valgt enten ikke at anerkende risici for miljøet og menneskelig sundhed, som EU har identificeret, eller at håndtere sådanne risici på måder, der afviger markant fra den i Europa valgte tilgang. USA baserer sig f. eks. oftere på frivillige retningslinjer end på bindende krav«. Såvel EU-Kommissionen som den amerikanske chefforhandler forsikrer, at en frihandelsaftale ikke vil svække miljø-, fødevare-og sundhedsbeskyttelsen. Men samtidig er USA's regering under pres fra såvel dele af Kongressen som amerikanske landbrugs-og erhvervsorganisationer for at få gjort op med EU's ' uvidenskabelige handelsbarrierer' på disse områder.
Opgave TTIP økonomisk handelsaftale eller global stormagtspolitik? 0 0 0 0 Sådan står udfordringerne i kø for forhandlerne. USA synes f. eks. ikke indstillet på at lade handel med finansielle produkter regulere inden for en fælles frihandelsaftale. Omvendt vil EU ikke som USA åbne for fri handel med audiovisuelle kulturprodukter af frygt for, at Hollywood-produktioner skal oversvømme Europa og udkonkurrere f. eks. franske film. Lobbyisterne Mens forhandlerne nu begynder at lægge arm, mobiliserer interessenter på begge sider af Atlanten og fra både erhvervsliv og civilsamfund for at påvirke processen. Store virksomheder og lobbyister fra erhvervslivet har gennem de seneste par år holdt over 00 møder med EU-Kommissionens folk, og nu begynder også internationale ngo'er at melde sig på banen. Som Ed Mierzwinski, den amerikanske formand for forbrugernetværket Trans Atlantic Consumer Dialogue ( TACD), der bl. a. tæller Forbrugerrådet som medlem, sagde på en konference om frihandelsaftalen i Bruxelles i forrige uge:»handelsforhandlerne må forstå, at særinteresser blandt erhvervsvirksomhederne har en plan om at kidnappe deres aftale og bruge den til at underløbe hårdt tilkæmpede, demokratisk godkendte forbrugerrettigheder om privatliv, fødevaresikkerhed m. m., med mindre deres forhandlinger bliver transparente og lægger stærk vægt på synspunkter og behov hos forbrugere på begge sider af oceanet.«tacd slog tilsvarende alarm over forhandlernes plan om en ny mekanisme, der åbner for virksomheders erstatningssager mod regeringerne, ført ved»hemmelighedsfulde, private tribunaler«, hvis de finder, fremtidig lovgivning forringer deres forretning. Indtil nu har en transatlantisk frihandelsaftale ikke påkaldt sig synderlig offentlig opmærksomhed. Det vil ændre sig, når det begynder at blive klart, hvor markant den vil kunne påvirke tilværelsen for mennesker i både Europa og USA. FAKTA Flere regionale frihandelsaftaler: Den såkaldte Doha-runde i WTO har været i gang i år uden at nå resultatet: en aftale om reduktion af de globale handelsbarrier som vej til mere verdensomspændende handel og vækst. Reelt brød forhandlingerne sammen i 00 og har knapt bevæget sig siden. Derfor går udviklingen i dag mod flere regionale frihandelsaftaler. Ifølge WTO er der i dag fungerende, regionale aftaler. Sådanne aftaler sænker barriererne mellem aftalelandene, men hæver dem i forhold til lande uden for aftalen. Det er typisk de mindst attraktive lande, hvad angår handel og investeringer, der ender med at stå uden for de nye stærke handelsblokke. Dvs. fattige lande i bl. a. Afrika.
Opgave TTIP økonomisk handelsaftale eller global stormagtspolitik? 0 Foruden den transatlantiske TTIP-aftale forhandler USA i øjeblikket verdens hidtil største frihandelsaftale henover Stillehavet, TPP-aftalen. Med er bl. a. Canada, Australien, Japan, New Zealand, Mexico og Chile - ude er stillehavsnationen Kina. EU nåede i oktober principiel enighed med Canada om en bilateral handelsaftale, der bliver den hidtil største for EU og nu skal godkendes i Europa-Parlamentet og Ministerrådet.
Opgave TTIP økonomisk handelsaftale eller global stormagtspolitik? 0 Spørgsmål til TTIP en aftale med konsekvenser der næsten ikke er til at overskue.. TTIP aftalen handler overordnet om tre temaer; ) En fjernelse af told, ) en fjernelse af handles barrierer og ) ISDS Investor State Dispute Settlements. Find sidetal og linjer, hvor disse temaer forekommer 0. Der er en masse fortalere for TTIP forhandlinger, der ser positive muligheder for Europa i at indgå en aftale. Find i artiklen ud af, hvem de er og hvad de ser som de konkrete gevinster for Europa. Aktør Gevinst. Hvilken handelsteori, kan forklare de gevinster, der er ved TTIP forhandlingerne?. Der findes også massiv kritik af TTIP, hvad går den konkret ud? Som i spørgsmål to skal du udfylde tabellen. Aktør Gevinst 0 0. Hvad er forsigtighedsprincippet og hvilken rolle spiller det princip i TTIP forhandlingerne?. Hvilken global betydning kan det have, at handelsaftaler flytter fra multilaterale aftaler i WTO regi til bilaterale aftaler?. Sæt debatten, som den fremgår i artiklen ind i den teoretiske forklaring på opslutning og afstandtagen til EU, som den fremkommer i figur.
Opgave TTIP økonomisk handelsaftale eller global stormagtspolitik? Figur. Sammenhæng mellem ideologi, virkelighedsbillede og EU-holdning. God arbejdslyst Klaus, Niels og Tvilde 0