DANSK SELSKAB for KLINISK MIKROBIOLOGI



Relaterede dokumenter
DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI

DANSK SELSKAB for KLINISK MIKROBIOLOGI

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI

DANSK SELSKAB for KLINISK MIKROBIOLOGI

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI

afholdt d. 5. maj 2014

Bestyrelsens beretning til DSKMs generalforsamling den 25. marts 2004.

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI

Referat Landsdækkende uddannelsesråd Kl. Mikrobiologi

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI

Bestyrelse: Formand: Jesper Hjortdal Aarhus Universitetshospital

Referat af repræsentantskabsmøde Den danske mikrobiologidatabase

Referat til møde i Klinisk fysiologi og nuklearmedicin, uddannelsesudvalg 7. februar 2018 kl. 10:00 i Regionshospitalet Viborg, mødelokale 24

Hansen Niels Kristian B1 (Bh) Lind-Holm Stefan B1 (Bh) Henriksen Lise B1 (Bh) Nielsen Jesper Riis B1 (Bh)

DANSK SELSKAB for KLINISK MIKROBIOLOGI

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi, Hoved og Halskirurgi

Statutter for DCCGs onkologi-arbejdsgruppe Godkendt ved generalforsamling 20. maj 2015

Placering Totalt Startnummer Navn Kategori. Placering

Møde i Forretningsudvalget under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Mødedato Onsdag den 7. september kl

Dansk Neurokirurgisk Selskab

STARTLISTE Skoven - Sletten

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

Diplom DELTAGER DISTANCE TID

Nina Petersen 1983 b Pia Merete Yde 1983 b Pia S. Laursen 1983 b Tina Bech 1983 b Tina Petersen 1983 b Anne Birgitte Nielsen 1983 c Anne Mette

Resultater fra vintercuppens 6 afdeling i Silkeborg den

resultater2007.xls :27:35

Navn Billettype Vælg 7 kl. årgang

Region Midtjylland. Referat. af Uddannelsesudvalgsmøde i Thoraxkirurgi 6. april 2018 kl. 12:00 i AUH, mødelokale

Dagsorden til GF, fredag d. 26/1-18, kl

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI

Resultater for Feltskydningen på Fyns Hoved Lørdag den 24. august 2019 DAME SKYTTER

Døstrup IF Svinget Hobro Klublotto vinderne

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

Gruppe H4 (H60, H65) - [4, 3, 2, 1]

Resultater. for Hanstholm løbet 2005

INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING I DANSK SELSKAB FOR OTOLARYNGOLOGI, HOVED OG HALSKIRURGI

Holdnavn: DURACELL_KUUL.dk 1 Klasse (nummer): 2 Løber Navn Køn Firma/Klub 1 Jan Tagesen M KUUL.dk 2 Flemming Hjortkær M 3 Line Tagesen K 4 Gert

RESULTAT FRA JAGTFELTSKYDNING I NORDSKOV PÅ FYNSHOVED LØRDAG DEN 2. SEPTEMBER 2017

REFERAT. Regionsgeneralforsamling i Region Hovedstaden MØDEDATO: 16. marts 2006 MØDELEDER: Punkt 1. Valg af dirigent Side

DANSK SELSKAB for KLINISK MIKROBIOLOGI

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

DANSK SELSKAB for KLINISK MIKROBIOLOGI

Danmarksturnering. 10 meter riffel

Repræsentantskabsmøde

Officialsliste DM-L & DJM-L Lørdag d. 4. juli kl Officialsmøde kl NB! Officials bedes være iklædt HVIDE shorts/bukser

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi, Hoved og Halskirurgi

Startliste. Startgruppe: 05 KM. Dame K1-05 KM. Dame K2-05 KM. Havneræs, Horsens Kajakklub - 4. november Alle K2 / K4 klasser - 10 km 11:00:00

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

vinterturnering cal 22,

Diplom DELTAGER DISTANCE TID

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

STARTLISTE FSKBH's ÅBNINGSSTÆVNE I WORLD CUP HALLEN' RØDOVRE LØRDAG D.. AUGUST 2015

Danmarks Jægerforbund Resultat individuelle Placering Nr Navn Foreningsnummer Forenings by Total

Startnr. Roer(e) Klubnavn Tid 172 Lone J Silkeborg 0:32: Caroline S Silkeborg 0:32: Frida T Odense 0:34:56

Adresseliste Viborg F.F. 2015

LEADERBOARD A-rækken

Jane Stella Winther og Nick Andrés Winther Kristensen Fjordparken Horsens. ret: Godsbanegade 1, 1. tv.

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI

Rokeringsplan Hold F11S

SØNDAG DEN 9. SEPTEMBER 2018

NAVN MODUL MODUL 4 MODUL 7 MODUL 9 MODUL 12

REFERAT. Punkter til beslutning

Februar Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen


Vedtægter for Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS)

Startliste. Spilledage Start tidspunkt: Lørdag april 2010 Side 1 af 19

S a h l F riskole Kløservejen 3, Sahl 8850 Bjerringbro. Udvalg Sahl Friskole og Vores Børnehave 2014/2015. Udvalg fælles for skole og børnehave

revideret udgave pr Side 1 af 5

John Christensen Jæger Kl. 08: Michael Linde Hey Jæger Kl. 08: Benny Trab Larsen Jæger Kl. 10: Jesper Maibom Jæger Kl.

IT-arbejdsgruppen. 10 maj 2011

Single - resultat Firmaidræt Open Aalborg Petanque

Info til officials. Tusind tak for du vil bruge din tid sammen med os, så vi kan få afviklet motorsportsfestivalen Her er en foreløbig tidsplan:

BDO Coast 2 Coast MTB 85 KM Deltager

Resultater AMOK Vinterlang

Stilling score point Viborg Ok : Mariager Fjord Ok : Ok Vendelboerne : Randers/djurs Ok :

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

De Danske Mesterskaber

Resultater for Feltskydningen på Fyns Hoved Søndag den 25. august 2019 DAME SKYTTER VETERAN SKYTTER

RESULTATLISTE FOR. 15m Riffelstævne 2010 Nykøbing F. Skytteforening

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi, Hoved og Halskirurgi

Piger Nr Navn Klub Runde 1 Runde 2 I alt 22 Emilie Toftgaard 00:15:32 00:08:59 00:24:31

TREKANTSKYDNING ÅR DISCIPLIN: RIFFEL

Danske Politimesterskaber i 11- mands fodbold.

Firmaidræt Open 2014 Aalborg Deltagerinformation Petanque

Kamp om at undgå nedrykning til 6. division

Løb 1, 4X50m Brystsvømning Mix, Finaler Sponsor: Serie 1. Plac.Navn Født Point FINA 50m Opnået Status Klub

1. møde i bestyrelsen for den nationale strategi for Personlig Medicin

DANSK POINTERKLUBS OPGAVEMATRIX

Danmarks Mikrobiologiske Selskabs generalforsamling den 20. marts Dagsorden

REFERAT. Møde 2, 2015

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2011

Aarhus Brandvæsen, August Ledelsen. Staben. Beredskabschef Lars Hviid. Afdelingsleder Per Dyrvig Forebyggende Afdeling

RESULTATLISTE Vissenbjegstævnet 2016

Transkript:

Formandens beretning til DSKM s generalforsamling den 9. marts 2013 Bestyrelsen har bestået af: Svend Ellermann-Eriksen, formand Jørgen Engberg, næstformand Helga Schumacher, sekretær Mette Damkjær Bartels, kasserer Inge Panum, medlem Der har været afholdt 6 møder i bestyrelsen siden sidste generalforsamling. Medlemsstatus 197 ordinære og 15 korresponderende medlemmer. Nye ordinære medlemmer til godkendelse på generalforsamlingen: Læge Ulrich Stab Jensen, læge Thea Kølsen Fischer, læge Louise Sigvardt, læge Jørgen Skov Jensen, læge Nete Tofte, læge Frederik B. Hertz, læge Christian Salgård Jensen, læge Nina Ank, læge Liv Marie Duus, læge Thomas Vognbjerg Sydenham, læge Anne Kvistholm Jensen, læge Maria Schei Haugan, læge Bao Cao, læge Nanna Skaarup Andersen, læge Anne Brun Hesselvig, læge Rikke Thoft Nielsen, læge Marianne Engell Clausen, læge Christian Johann Lerche, medicinsk mikrobiolog Marita Debess Magnussen (Island), biolog Anders Jensen, molekylærbiolog Flemming Scheutz, molekylærbiolog Katrine Uhrbrand og molekylærbiolog Lone Heimann Larsen. En medlemsansøgning fra en biolog, ansat ved en institution, der ikke har human-medicinsk mikrobiologi som sit væsentligste arbejdsområde, indstilles til afvisning i henhold til selskabets love. Som nyt korresponderende medlem foreslås Directeur, dr. Hervé Bourhy. Da der er kommet 3 udmeldinger, vil medlemsstatus efter godkendelse af ovennævnte nye medlemmer være 217 ordinære og 16 korresponderende medlemmer. Medlemsmøder 9. marts - 10. marts 2012 Årsmøde 2012 på Hotel Nyborg Strand. Arrangør af den videnskabelige del: Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Slagelse. 14. marts 2012 Møde i Biofilm-arbejdsgruppen under DSKM, Aarhus Universitet. Mødeledere: Rikke Meyer, Niels Høiby og Thomas Bjarnsholt. Foredragsholdere: Hengzhuang Wang, Morten Hyldgaard, Steffen Robert Eickhardt-Sørensen, Mette Burmølle, Bente Nyvad og Morten Simonsen Dueholm. 16. marts 2012 Fællesmøde med Dansk Selskab for Hygiejnesygeplejersker: Combating carbapenemase and ESBLproducing Gram-negative bacteria, Danmarks Tekniske Universitet. Mødeledere: Helga Schumacher, Annette Hammerum og Jørgen Prag. Foredragsholdere: Niel Woodford, Yvonne Agersø, Henrik Hasman, Dik Mevius, Johan Tham, Hans Jørn Kolmos, Annette M. Hammerum, Dennis S. Hansen og Ulla Kehlet. 21. marts 2012 Generalforsamling med videnskabeligt møde. Foredragsholder: Thomas Greve, Diagnosing patients with community-acquired pneumonia: improvement through PCR analysis and a teaching intervention. 1

22. maj 2012 Møde i Dansk-Fransk Mikrobiologisk Komité Paul Horstmann, Statens Serum Institut. Mødeledere: Knud Siboni og Kåre Mølbak. Foredragsholder: Le directeur dr. Hervé Bourhy. "The control of Lyssavirus, a challenge for public health authorities". 23. maj 2012 Møde i Dansk-Fransk Mikrobiologisk Komité Paul Horstmann, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital. Mødeledere: Hans Jørn Kolmos og Marianne Skov. Foredragsholder: Le directeur dr. Hervé Bourhy. Rabies encephalitis: epidemiology and laboratory diagnosis. 4. juni 2012 Uddannelsesdag for læger i introduktionsstilling i Klinisk Mikrobiologi, Odense Universitetshospital. Mødeledere: Barbara Holzknecht, Mette D. Bartels og Gitte N. Hartmeyer. Foredragsholdere: Mette D. Bartels, Gitte N. Hartmeyer, Marianne Skov, Michael Kemp, Mikala Wang, Jenny Dahl Knudsen, Jette Bangsborg og Barbara Holzknecht. 19. juni 2012 Møde i Biofilm-arbejdsgruppen under DSKM, Panum Instituttet. Seminar med Mark Shirtliff. 18. september 2012 DSKM s resistensovervågningsmøde (DANRES), Statens Serum Institut. Mødeleder: Annette M. Hammerum. Foredragsholdere: Katrin G. Kuhn, Line Skjøt-Rasmussen, Stefan S. Olsen, Anette M. Hammerum, Steen Hoffmann, Ole Heltberg, Ulrik Stenz Justesen, Anders Rhod Larsen, Pia Littauer, Niels Frimodt-Møller, Frank Hansen, Kurt Fuursted, Brian Kristensen og Robert Skov. 5. november 2012 Workshop om diagnostisk human parasitologi i Danmark, Rigshospitalet. Mødeledere: Jørgen Prag, Eskild Pedersen, Henrik Vedel Nielsen, Lene Nielsen og Jørgen Kurtzhals. Foredragsholdere: Tom van Gool, Rune Stensvold, Maria Vang Johansen, Eskild Petersen, Jørgen Kurtzhals og Henrik Vedel Nielsen. 20. november 2012 DSKM s Virologidag, Statens Serum Institut. Mødeleder: Inge Panum. Foredragsholdere: Kristian Schønning, Inge Panum, Claus Bohn Christiansen, Marie Louise von Linstow, Lene Nielsen, Finn Stener Jørgensen og Mona Lisa Engberg. 28. november 2012 Det 4. danske endocarditismøde, Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital. Fællesmøde med Dansk Kardiologisk Selskab, Dansk Infektionsmedicinsk Selskab, Dansk Thoraxkirurgisk Selskab. Moderatorer: Eva Korup, Susanne Madsen, Henrik Schønheyder og Henning Bundgaard. Foredragsholdere: Bernard Prendergast, Nikolaj Ihleman, Hanne Elming, Sabine Gill, Henrik Schønheyder, Claus Moser, Jens Brock Johansen, Eva Korup, Henrik Wiggers, Niels Eske Bruun, Kasper Iversen og Kasper Iversen. 17. januar 2013 MALDI-ToF masse spektrometri, Centralsygehuset i Slagelse. Mødeledere: Thomas Bjarnsholt og Jens Jørgen Christensen. Foredragsholdere: Thøger G Jensen, Maria Kristin Björnsdottir, Marianne Kragh Thomsen, David Fuglsang, Jens Jørgen Christensen, Bettina Nonnemann, Thomas Bjarnsholt, Rimtas Dargis, Michael Tvede, Casper Dam Nielsen og Mikala Wang. 8. marts 2013 Molekylærbiologisk automatisering. Nyborg Strand. Mødeledere: Kurt Handberg og Marianne Skov. Foredragsholdere: Marianne Skov, Kurt Handberg, Nikolai Kirkby, Tina Vasehus Madsen, Dorthe Ørnskov og Mette Mølvadgaard. 2

8. marts - 9. marts 2013 Årsmøde 2013 på Hotel Nyborg Strand. Arrangør af den videnskabelige del: Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev-Hillerød. Planlagte medlemsmøder med kendt dato 19. marts 2013 DSKM s resistensovervågningsmøde (DANRES), KMA, Odense. 14. maj 2013 Møde i Dansk-Fransk Mikrobiologisk Komité Paul Horstmann, Statens Serum Institut. Mødeledere: Knud Siboni og Eva Møller Nielsen. Foredragsholder: Le directeur dr. Franḉois-Xavier, Pierre Weill. Which molecular typing methods in the near future? 15. maj 2012 Møde i Dansk-Fransk Mikrobiologisk Komité Paul Horstmann, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital. Mødeledere: Hans Jørn Kolmos og Hanne Holt. Foredragsholder: Le directeur dr. Franḉois-Xavier, Pierre Weill. Antibiotic resistance in Salmonella. Where are we, and where are we going? 17. maj 2013 Møde i Biofilm-arbejdsgruppen under DSKM. Arbejdsgrupper under DSKM Kommissorium for arbejdsgruppen Molekylærbiologisk Netværk (MolNet) : Molekylærbiologisk Netværk (MolNet) er en arbejdsgruppe under DSKM. Netværkets formål er via vidensudveksling at bidrage til, at viden opnået i en klinisk mikrobiologisk afdeling spredes til andre afdelinger - og på den måde skabe grundlag for optimal molekylærbiologisk diagnostik. Målet er således: at skabe synergi ved at dele data, viden, erfaring og metoder at inspirere og diskutere egne og andres problemstillinger og resultater at netværkets medlemmer finder sammen om konkrete projekter på tværs af de klinisk mikrobiologiske afdelinger at udgøre et forum for faglig sparring for AC'er, der er involveret i den molekylærbiologiske diagnostik ved de klinisk mikrobiologiske afdelinger. Såfremt netværksgruppen udarbejder anbefalinger og retningslinjer skal disse godkendes af DSKM s bestyrelse. Netværksgruppen og møderne er åbne for alle medlemmer af DSKM og for andet personale med relation til klinisk mikrobiologisk diagnostik. Netværkets bestyrelse vælges af netværkets medlemmer, dog skal formanden være medlem af DSKM. Der afholdes minimum et møde om året og dagsorden og referat vil være tilgængeligt via DSKM s hjemmeside. Udgifter til rejser og afholdelse af møde dækkes at de deltagende institutioner/afdelinger. Underudvalg kan nedsættes ad hoc. Nuværende formand: Marianne Nielsine Skov, KMA, Odense Universitetshospital 3

Kommissorium for arbejdsgruppen Dansk MALDI-TOF arbejdsgruppe (DAN-MS) : Dansk MALDI-TOF arbejdsgruppe (DAN-MS) er en arbejdsgruppe under DSKM. Dansk MALDI-TOF arbejdsgruppes formål er at etablere et samarbejde omkring anvendelse og udvikling af MALDI-TOF som værktøj til identifikation, typning og resistensbestemmelse af bakterier og svampe. Målet med arbejdsgruppen er derudover at øge samarbejdet på tværs af afdelinger og MALDI-TOF apparatur samt at optimere teknikkens anvendelse og etablere fælles databaser. Alle medlemmer af DSKM, som ønsker at medvirke, kan deltage i arbejdsgruppens arbejde og møder. En formand for gruppen skal være medlem af DSKM. Dagsordner og referater fra møder i gruppen vil være tilgængelige via DSKM s hjemmeside og udsendes pr. mail af DSKM s eller arbejdsgruppens sekretær. Udgifter til rejser og afholdelse af møder dækkes at de deltagende institutioner/afdelinger. Såfremt netværksgruppen udarbejder anbefalinger og retningslinjer skal disse godkendes af DSKM s bestyrelse. Underudvalg kan nedsættes ad hoc. Kontaktpersoner: Jens Jørgen Christensen, Thomas Bjarnsholt og Kurt Fuursted. Beretning fra Uddannelsesudvalget I forbindelse med funktionen som postgraduat klinisk lektor (PKL) har bestyrelsen diskuteret, om DSKM s love skal ændres således, at PKL er bliver fødte medlemmer af uddannelsesudvalget. Indtil videre har bestyrelsen dog valgt at udpege PKL er som regionsrepræsentanter og afventer med en egentlig lovændring. Se i øvrigt særskilt beretning. Beretning fra inspektorerne Se særskilt beretning. DANRES og DANRES-M I kommissoriet for DANRES-M er der indskrevet at DANRES-M er anerkendt af EUCAST som National antimicrobial susceptibility testing committees (NAC) for Danmark. Se i øvrigt særskilt beretning. Biofilm-arbejdsgruppen Se særskilt beretning. Beretninger fra øvrige arbejdsgrupper og DSKM s repræsentanter i diverse udvalg Se særskilte beretninger. Øvrige sager Videnskabelige møder DSKM har igen i år været vært for eller medarrangør af en række videnskabelige møder. Ved flere af møderne har der været udenlandske foredragsholdere: Neil Woodford (UK), Dik Mevius (Holland), Johan Tham (Sverige), dr. Hervé Bourhy (Institut Pasteur, Paris), Mark E. Shirtliff (Baltimore, Maryland), Tom van Gool (Holland), Mona Lisa Engberg (Sverige), Bernard Prendergast, (Oxford, UK). Bestyrelsen vil gerne takke alle mødearrangører og foredragsholdere for det gode initiativ og det store og flotte arbejde, de har gjort for at arrangere møder i DSKM-regi. Vi vil naturligvis også takke medlemmerne for god deltagelse ved møderne. Vedr. firmadeltagelse ved DSKM s videnskabelige møder har bestyrelsen på baggrund af en konkret forespørgsel besluttet at selskabets ikke-sponsorerede videnskabelige møder principielt er for DSKMmedlemmer, ansatte ved mikrobiologiske afdelinger og medlemmer af andre lægevidenskabelige selskaber, men ikke industrirepræsentanter. Hvis selskabet arrangerer møder, der er åbne for 4

firmarepræsentanter (ex. årsmødet), skal det være i selskabets interesse og åbent for alle firmaer at deltage. Bestyrelsen har udarbejdet en vejledning til planlægning og afholdelse af videnskabelige møder. Vejledningen lægges på hjemmesiden. Årsmøde DSKM s årsmøde blev for femte gang afholdt på Hotel Nyborg Strand. Da årsmødet de sidste år har haft overskud, besluttede bestyrelsen at nedsætte deltagerbidraget til 1000 kr. for medlemmer og 2000 kr. for ekstra firmadeltagere. Bestyrelsen takker alle fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling i Herlev- Hillerød for deres store arbejde i forbindelse med fredagens faglige arrangement. For at øge deltagelsen ved DSKM s generalforsamling og for at spare medlemmerne for transporttid har bestyrelsen besluttet at lægge årets generalforsamling på årsmødets lørdagsprogram. KMO s generalforsamling afholdes ligeledes lørdag formiddag. DSKM s forskningspris DSKM s forskningspris for klinisk mikrobiologi 2013 tildeles professor, dr.odont. Mogens Kilian, Aarhus Universitet, for hans mangeårige forskningsarbejde af ekstraordinært høj kvalitet, som har bidraget til at forklare den bakteriologiske diversitet og udvikling. Mogens Kilian har via sin forskning bidraget til forståelsen af nogle af den Kliniske Mikrobiologis centrale teoretiske spørgsmål og med stor pædagogisk snilde evnet at formidle ideerne og begreberne til selskabets medlemmer. Selskabets forskningspris uddeles igen i år på førstedagen af årsmødet. DSKM s hjemmeside Selskabets hjemmeside skal være et aktivt kommunikationssted for selskabets aktiviteter, videnskabelige møder, uddannelse, videnskabelige og faglige vejledninger, rapporter og andet, som har med specialet at gøre. Bioanalytiker Heidi Staal-Nielsen er stadig vores engagerede og dygtige web-master, og vi er glade for at Heidi fortsat vil vedligeholde vores hjemmeside, selvom Heidi ikke længere er ansat i en mikrobiologisk afdeling. Heidi skal have tusind tak for den gode hjælp. Bestyrelsen ser sammen med Heidi på hvordan hjemmesiden kan opbygges, så det bliver lettere at finde oplysningerne og så opdateringen kan foregå lettest muligt. Da al kommunikation med medlemmerne er elektronisk, beder vi alle medlemmer om at huske at indmelde nye mailadresser til selskabets sekretær (Helga.Schumacher@vest.rm.dk). Bestyrelsen har besluttet at jobannoncer ikke udsendes til medlemmerne, da hvert enkelt medlem selv kan abonnere på nye opslag fra laegejob.dk, og udsendelse til medlemmerne derfor vil være spam. Alle opfordres til at tilmelde sig relevante jobsites. Retningslinjer for hvilke udgifter DSKM dækker For at lette kassererens arbejde og for at have klare retningslinjer for medlemmerne har bestyrelsen udarbejdet en retningsgivende beskrivelse af hvilke transport- og mødeudgifter selskabet normalt dækker. Eventuelle afvigelser herfra skal godkendes af bestyrelsen. Beskrivelsen kan ses på hjemmesiden. Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 har givet specialet et uændret antal hoveduddannelsesstillinger men mulighed for at øge antallet af introduktionsstillinger fra 2 til 3,5 gange antallet af H-forløb. De tilskrevne stillinger er valgfri for den enkelte region eller afdeling, og skal typisk finansieres af afdelingerne selv. For at få flere og bedst muligt kvalificerede ansøgere til fagets hoveduddannelsesstillinger vil selskabet tilskynde afdelingerne til at benytte muligheden for at besætte flere introduktionsforløb. 5

I ansættelsesudvalgene til hoveduddannelsen har DSKM én repræsentant. Denne repræsentant skal være med til at sikre national ensartethed i bedømmelsen, hvorfor opgaven helst ikke må deles på flere personer. Hvis opgaven alligevel deles, må den ikke varetages af en repræsentant fra egen region. For at lette arbejdet har bestyrelsen delt opgaven således, at Helga Schumacher tilknyttes ansættelsesudvalgene i region Syg og Øst, og Jørgen Engberg tilknyttes ansættelsesudvalget i Videreuddannelsesregion Nord. Ansøgningsrunden til hoveduddannelsesstillinger med start pr. 1. marts 2013 forløb som følger: Videreuddannelsesregion Nord: 3 opslåede stillinger; 4 ansøgere (alle kvalificerede); Følgende 2 læger blev ansat: Nina Ank og Hans Linde Nielsen. Videreuddannelsesregion Øst: 3 opslåede stillinger; 5 ansøger (alle kvalificerede); Følgende 3 læger blev ansat: Anne Line Østergaard Engsbro, Sara Thønnings og Christian Salgård Jensen. Videreuddannelsesregion Syd: 1 opslået stilling; ingen ansøgere. Sundhedsstyrelsen har nedlagt de landsdækkende uddannelsesråd og laget arbejdet ud til decentraliserede uddannelsesråd. For at bevare en national koordinering og kommunikation om speciallægeuddannelsen har DSKM valgt at videreføre arbejdet i DSKM s uddannelsesråd. Videreuddannelsessekretariatet i Øst har velvilligt lagt lokaler og sekretariat til arbejdet. Der har været afholdt møde i uddannelsesrådet i 2012 og 2013, hvor der har været god opbakning til initiativet. Vi vurderer fortsat, at det er vigtigt for specialet at have et nationalt koordinerende forum for speciallægeuddannelsen i Klinisk Mikrobiologi. Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) LVS, tidligere Dansk Medicinsk Selskab, har i årets løb udsendt over 50 høringer og forespørgsler, relevante såvel som irrelevante. DSKM s bestyrelse har svaret på de henvendelser, som vi har bedømt kunne have betydning for Klinisk Mikrobiologi. DSKM s formand og næstformand er medlem af LVS repræsentantskab. Bestyrelsen takker alle, som har bidraget med høringssvar. Diverse indstillinger og høringer Bestyrelsen har udpeget Jens Jørgen Christensen som DSKM s kontaktperson til ASM, indstillet Inge Panum som repræsentant for DSKM i DANVIR-gruppen og indstillet et medlem til Codan/SEB Pensions Hæders- og Uddannelsespris 2013. DSKM har fået mulighed for at indstille endnu et medlem til The Editorial Board for APMIS. Ud over Henrik Schønheyder, der i forvejen repræsenterer DSKM i The Editorial Board, indstillede bestyrelsen Kristian Schønning til posten. Bestyrelsen har indstillet et medlem til Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning, uden at vedkommende dog blev valgt til udvalget. Ligeledes har bestyrelsen indstillet et medlem til det nationale udvalg vedr. nationale kliniske retningslinjer (NKR), også uden at vores medlem blev udpeget til udvalget. Begge udvalg er sundhedspolitisk vigtige organer og bestyrelsen valgte derfor at forsøge at indstille en politisk tung kandidat, vel vidende, at det ville blive svært for et lille fag som vores at opnå valg. DSKM har ved Michael Kemp sendt bidrag til årsrapporten fra Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning. Der er foretaget en evaluering af Nordic School for Public Health (NHV). Evalueringen kom i høring fra Sundhedsministeriet med ønske om anbefalinger i forhold til den fremtidige danske deltagelse. DSKM indstillede at en opretholdelse af muligheden for kompetenceudvikling indenfor infektionshygiejne er meget vigtig, og i nærmeste fremtid bedst varetages gennem en videreførelse af NHV i sin nuværende form eller via omdannelse til en ren undervisningsinstitution. Den nationale influenzavejledning, udarbejdet i samarbejde med Dansk Selskab for Infektionsmedicin og flere andre videnskabelige selskaber giver forskellige anbefalinger afhængig af influenzaaktiviteten på det givne tidspunkt. Dette giver et behov for regionalt at kunne kommunikere tidstro fakta om influenzaaktiviteten til alle klinisk arbejdende læger. Dette er kompliceret og giver meget offentlig 6

interesse, med risiko for misforståelser og unødig ængstelse i befolkningen. Vejledningen og håndteringen af overvågning og udmelding til klinikerne bør gennemgås med de involverede selskaber. Bestyrelsen bliver af og til bekendt med, at andre selskaber er i gang med at udarbejde kliniske vejledninger der involverer Klinisk Mikrobiologi, uden at selskabet er officielt inddraget. Hver gang er der rettet henvendelse til arbejdsgruppen og det relevante selskab, og vi er blevet mødt med velvilje i forhold til høring og deltagelse i arbejdet. Dette har dog givet anledning til høring i medlemsgruppen med meget kort tidsfrist. I den anledning vil bestyrelsen takke Alice Friis Møller, der over en weekend fik gennemgået en vejledning om spondylodiscitis. Det er utilfredsstillende, at DSKM ikke altid bliver involveret fra starten, og bestyrelsen vil derfor bede alle medlemmer, der hører om andre selskabers arbejde med kliniske vejledninger, der kan involvere Klinisk Mikrobiologi, om at rette henvendelse til DSKM s bestyrelse. Opfølgning på specialeplanlægningen Som en udløber af specialeplanlægningen har der enkelte steder været afklaringsproblemer i forhold til aktiviteters specialemæssige tilhørsforhold. Spørgsmålet er, hvilket speciale der har hovedansvaret for en klinisk aktivitet, når det i ét speciale regnes som hovedfunktion og derfor ikke er specifikt beskrevet, samtidig med at samme aktivitet i et andet speciale er defineret som regions- eller højt specialiseret funktion, og derfor er specifikt beskrevet i dette speciales specialeplan (ex. Klinisk Immunologi). DSKM s bestyrelse har i denne anledning skrevet til Sundhedsstyrelsen og dennes planlægningschef og argumenteret for at funktionerne hovedsagelig bør placeres, hvor de klinisk fagligt høre til og er en naturlig del af fagets hovedfunktion. Ingen af de to fag bør være underlagt det andet fags ansvar ved formelle samarbejdsaftaler for at kunne udføre aktiviteten. Problemet for Klinisk Mikrobiologi er, at vi ikke specifikt har beskrevet vores hovedfunktion, men har beskrevet den i meget brede overordnede vendinger. Samtidig har vi fået lagt så meget som muligt ind i hovedfunktionen, idet vi forventer, at den enkelte afdeling selv kritisk tager stilling til, om aktiviteterne lokalt har volumen til at kunne udføres fagligt forsvarligt. Dette kan stille os svagere i en forhandlingsfunktion med et andet fag, som specifikt har beskrevet funktionen. Henvendelsen til Sundhedsstyrelsen kan ses på DSKM s hjemmeside. Mikrobiologisk referencefunktion i Danmark Bestyrelsen har diskuteret forholdene vedr. mikrobiologisk referencefunktion i Danmark i en tid, hvor regionerne hjemtager mange analyser og betingelserne for SSI s arbejde derfor ændres. Bestyrelsen ser fortsat et klart fagligt behov for nationale mikrobiologiske referencefunktioner på flere områder. Der er dog flere måder at organisere dette på, og der skal også tages stilling til, hvilke referenceaktiviteter vi har brug for at få varetaget som centraliseret national funktion. Bestyrelsen planlægger derfor at arrangere et møde om dette problem i løbet af foråret 2013 med deltagelse af repræsentanter fra alle klinisk mikrobiologiske afdelinger og SSI. Marts 2013, Svend Ellermann-Eriksen (formand) 7