Til lovforslag nr. L 82 Folketinget 2002-03 Det Politisk- Økonomiske Udvalg (L 82 - bilag 26) (Offentligt) Betænkning afgivet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg den 30. april 2003 Betænkning over Forslag til lov om en satsreguleringsprocent [af finansministeren (Thor Pedersen)] 1. Ændringsforslag Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2. Finansministeren har stillet ændringsforslag nr. 3 og 4. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 7. november 2002 og var til 1. behandling den 13. november 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Politisk-Økonomiske Udvalg. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 13. november 2002 sendte finansministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Leif Larsen, Holbæk. Spørgsmål Udvalget har stillet 6 spørgsmål til finansministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3. Betænkningsbidrag fra Finansministeren har over for udvalget oplyst, at ministeren har indgået en aftale med partierne V, S, DF, KF, SF, RV og KRF om principperne bag satsreguleringspuljen, anvendelse af satsreguleringsmidlerne, samt udmøntning og administration af puljen. Aftalen er optrykt som bilag 2 til betænkningen. 2 4. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af finansministeren stillede ændringsforslag. Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet under nr. 1 og 2 stillede ændringsforslag. Såfremt de af mindretallet stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil mindretallet indstille lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme imod det af finansministeren under nr. 3 stillede ændringsforslag og stemme hverken for eller imod det under nr. 4 stillede ændringsforslag. Efter Enhedslistens opfattelse har dette lovforslag kun et formål. Det skal sikre, at Dansk Folke- parti i fremtiden kan få adgang til at deltage i den årlige uddeling af gaver betalt af de fattigste danskere. Dansk Folkeparti har i årevis måttet finde sig i at stå uden for dette besynderlige cirkus, hvor pengene først tages fra kontanthjælpsmodtagerne, pensionisterne samt modtagerne af syge- og arbejdsløshedsdagpenge og bagefter af hattedamerne i forligspartierne deles ud til»værdigt trængende«. Da Dansk Folkeparti ikke har været i stand til at opnå resultater ved finanslovsforhandlingerne med regeringen, som kan leve op til deres valgløfter, så må Dansk Folkeparti selvfølgelig også have fingrene ned i denne spændende sukkerskål. Selv om det i sig selv er et soleklart løftebrud fra Dansk Folkepartis side. Dansk Folkeparti har jo et utal af gange erklæret sig enig med Enhedslisten i, at dette tyveri burde bringes til ophør. Også i valgkampen blev dette løfte gentaget igen og igen selv om Enhedslisten må indrømme, at Dansk Folkeparti har fundet på stadigt mere fantasifulde forklaringer på, hvorfor de efter sidste valg ikke længere kunne stemme for forslag om, at disse penge blev udbetalt til dem, de er stjålet fra. Det er jo ikke småpenge, det drejer sig om. Rigsrevisionen er således nået frem til, at pensionisterne, de arbejdsløse, de syge m.fl. de sidste 10 år er blevet snydt for 18,8 mia. kr. De penge er brugt, men derfor kunne man vel godt stoppe cirkuset nu og regulere ydelserne op på det niveau, de burde have. Det ville give den arbejdsløse 4.100 kr. mere om året, den syge 4.600 kr. mere, førtidspensionisten 4.500 kr. mere og den enlige folkepensionist 2.700 kr. Kristeligt Folkeparti, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 5. Ændringsforslag med bemærkninger Af et mindretal (EL): Æ n d r i n g s f o r s l a g Til 4 1) I stk. 1 udgår ordene», hvis ændringen i årslønnen, jf. 3, er 2,0 pct. eller lavere«. 3 [Satstilpasningsprocenten sættes lig med tilpasningsprocenten] Til 5
2) Paragraffen udgår. [Ophævelse af satsreguleringspuljen] Af finansministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL): 3) Stk. 2, 2. pkt., affattes således:»den nærmere anvendelse af puljebeløbet fastsættes på finansloven.«[udmøntning af satspulje] Til 8 4) I stk. 1 ændres»1. januar 2003«til:»1. juli 2003«. [Ændret ikrafttrædelsesdato] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 og 2 Ændringsforslagene medfører, at pensionister, dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, efterlønnere og andre, der modtager overførselsindkomster, skal have reguleret deres indkomst svarende til lønudviklingen. Der skal ikke herske tvivl om, at forslagsstillerne går ind for, at disse grupper ikke skal sakke bagud i forhold til folk i beskæftigelse. Satsreguleringsforliget fra 1990 lever ikke op til dette princip. Derfor har Enhedslisten aldrig tilsluttet sig dette forlig, da det er Enhedslistens opfattelse, at satspuljen skal forblive hos de folk, hvor pengene kommer fra. Til nr. 3 Regeringen skal som hidtil inden finansårets begyndelse stille forslag til udmøntningen af et eventuelt puljebeløb. Som hidtil vil der blive forhandlet om udmøntningen af satspuljen med forligspartierne, og det endelige forslag til udmøntning af puljen vil blive fremsat i overensstemmelse med resultatet af disse forhandlinger. Regeringen vil under alle omstændigheder fremsætte forslag om udmøntning af hele puljen til de formål, der er angivet i lovforslagets 5, stk. 2, 1. pkt. Dette vil på samme måde som hidtil teknisk ske i form af ændringsforslag til finanslovsforslaget. Udmøntningen af satspuljen vil således fortsat ske ved Folketingets vedtagelse af finansloven for det pågældende finansår. Sker der ikke udmøntning af satspuljen eller dele af denne hvilket ikke hidtil er forekommet og på baggrund af forståelsen blandt forligspartierne heller ikke forventes at forekomme vil dette ikke have betydning for satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår. Der vil således ikke for fremtiden bestå nogen pligt for regeringen til i givet fald at stille forslag om forhøjelse af satsreguleringsprocenten svarende til den del af puljen, som ikke er udmøntet. Til nr. 4 Det foreslås, at lovens ikrafttrædelsesdato bliver den 1. juli 2003. Loven vil fortsat have virkning fra og med fastsættelsen af satsreguleringsprocenten m.v. for finansåret 2004. Gitte Lillelund Bech (V) Freddy Dam (V) Pia Larsen (V) Lisbeth L. Petersen (V) Jens Rohde (V) Peter Skaarup (DF) Poul Fischer (DF) nfmd. Pia Christmas-Møller (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF) Henrik Sass Larsen (S) Ole Stavad (S) Frank Jensen (S) Poul Nyrup
Rasmussen (S) Tórbjørn Jacobsen (TF) Ole Sohn (SF) Morten Helveg Petersen (RV) fmd. Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) Kristeligt Folkeparti, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 55 * Enhedslisten (EL) 4 Socialdemokratiet (S) 52 Kristeligt Folkeparti (KRF) 4 Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 12 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 9 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 2 * Heraf 1 medlem valgt på Færøerne Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 82 Bilagsnr. Titel 1 Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for spørgsmål m.v. 2 Høringssvar fra finansministeren 3 Høringsnotat fra finansministeren 4 Spm. 1 om bestemmelsen i lovforslagets 5, stk. 2, indebærer, at satspuljemidler kan anvendes til foranstaltninger på integrationsområdet, til finansministeren 5 Resumeet fra Rigsrevisionens beretning til statsrevisorerne om satsreguleringspuljen November 2002 6 Spm. 2 om, hvordan sociale pensioner og overførselsindkomster ville have udviklet sig fra 1990 og frem til nu såfremt, at satsregulering ikke var blevet gennemført m.v., til finansministeren Spm. 3 om, hvordan det vil påvirke størrelsen af satspuljen, såfremt det nuværende reguleringsprincip ændres, for så vidt angår grundbeløb og pensionstillæg m.v., til finansministeren Spm. 4 om fordelingsmæssige virkninger 10 år frem, til finansministeren 7 Kopi af finansministerens svar på spørgsmål S 560 om en oversigt over, hvad de forskellige sociale områder tilføres via henholdsvis årets satspuljeaftale og aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti 8 Kopi af finansministerens svar på spørgsmål S 559 om en oversigt over satspuljens størrelse tilbage til satspuljeforligets indgåelse 9 Kopi af finansministerens svar på spørgsmål S 534 om, hvad satserne for pensioner, dagpenge m.v. ville være, hvis ikke der skete en modregning på grund af satspuljen, fra finansministeren 10 Spm. 5 om betydningen af fradrag for lønmodtagernes pensionsindbetalinger, til finansministeren 11 Kopi af finansministerens svar på spørgsmål S nr. 558, vedrørende aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven 2003 satspuljen 12 1. udkast til betænkning 13 Svar på spm. 1 om bestemmelsen i lovforslagets 5, stk. 2, indebærer, at satspuljemidler kan anvendes til foranstaltninger på integrationsområdet, fra finansministeren
14 Svar på spm. 2 om, hvordan sociale pensioner og overførselsindkomster ville have udviklet sig fra 1990 og frem til nu, såfremt at satsregulering ikke var blevet gennemført m.v., fra finansministeren Svar på spm. 3 om, hvordan det vil påvirke størrelsen af satspuljen, såfremt det nuværende reguleringsprincip ændres, for så vidt angår grundbeløb og pensionstillæg m.v. fra finansministeren Svar på spm. 4 om fordelingsmæssige virkninger 10 år frem, fra finansministeren 15 Svar på spm. 5 om betydningen af fradrag for lønmodtagernes pensionsindbetalinger, fra finansministeren 16 Orientering om ændringsforslag fra SF 17 Henvendelse af 31/1-03 fra Leif Larsen, Holbæk 18 Kopi AMU: Svar på spm. 9 om ministerkommentar til henvendelse af 30/10-02, fra beskæftigelsesministeren 19 Spm. 6 om kommentar til åbent brev til Folketinget»Milliardtyverierne standses ikke gennem besværgelser«fra Leif Larsen, til finansministeren 20 Svar på spm. 6 om kommentar til åbent brev til Folketinget»Milliard- tyverierne standses ikke gennem besværgelser«fra Leif Larsen, fra finansministeren 21 Meddelelse om, at SF har trukket deres ændringsforslag tilbage 22 Betænkningsbidrag samt tilhørende ændringsforslag, fra finansministeren 23 Ændringsforslag fra finansministeren 24 2. udkast til betænkning 25 3. udkast til betænkning Bilag 2 Aftale mellem V, S, DF, KF, SF, RV og KRF om principperne for satspuljens tilvejebringelse og udmøntning m.v. 1. Principperne bag satsreguleringen og satspuljens tilvejebringelse. Satsreguleringsordningen indebærer, at overførselsindkomsterne hvert år reguleres med en satsreguleringsprocent, der fastsættes på grundlag af årslønsudviklingen. I de tilfælde, hvor den gennemsnitlige ændring i årslønnen for alle arbejdere og funktionærer er højere end 2,0 procent afsættes et puljebeløb til initiativer for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper. Satsreguleringsordningen sikrer således, at der under forudsætning af, at ændringen i årslønnen er højere end 2,0 procent hvert år afsættes midler til en målrettet indsats for overførselsindkomst- modtagere og svage grupper. Partierne tilslutter sig fuldt ud principperne bag denne reguleringsordning. 2. Principperne for anvendelsen af satspuljemidlerne Puljebeløbet anvendes til foranstaltninger med henblik på forbedring af vilkårene for overførsels- indkomstmodtagere og svage grupper. Anvendelsen af puljebeløbet fastsættes i finansloven, jf. 5, stk. 2. Der er i forligskredsen enighed om, at satspuljemidlerne kan anvendes til en bred vifte af foranstaltninger til gavn for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper, herunder forebyggende foranstaltninger m.v. Dermed er også grupper, der ikke modtager
overførselsindkomst, men som er i risiko for at overgå til offentlig forsørgelse, omfattet af målgruppen for ordningen. 3. Principperne for udmøntningen af puljen Partier, der stemmer for lovforslaget og som har tilsluttet sig principperne i reguleringsmetoden, vil fremover indgå i forligskredsen om udmøntningen af satspuljen. Partierne erklærer sig endvidere indforståede med, at den fremtidige udmøntning af puljen forhandles i overensstemmelse med den konsensusholdning, der har præget de hidtidige udmøntningsforhandlinger. Det skal ved udmøntningen således tilstræbes at finde flest mulige projekter, der er bred enighed om, og som tilgodeser de relevante målgrupper. Samtidig skal der udvises imødekommenhed over for, at alle partier i begrænset omfang får tilgodeset særlige prioriteter, som et eller flere af de øvrige partier ikke ønsker eller er direkte imod. Det betyder bl.a., at enkelte partier således ikke kan udelukke bestemte temaer. Ifølge den hidtidige satsreguleringslov skal regeringen inden udgangen af året fremsætte forslag til udmøntning af satsreguleringspuljen for det følgende finansår. Hvis der ikke opnås tilslutning til puljens anvendelse, er regeringen i henhold til de gældende regler forpligtet til at foreslå satsreguleringsprocenten forhøjet svarende til den del af puljen, som ikke er udmøntet. Udmøntningsforslaget fremsættes efter drøftelser mellem forligspartierne. Partierne er enige om, at der som led i nyordningen af satsreguleringsforliget gennemføres det af regeringen fremsatte lovforslag med den ændring, at puljemidlerne altid skal udmøntes. Det vedlagte ændringsforslag indebærer, at regeringen som hidtil skal stille forslag til udmøntning gen af et eventuelt puljebeløb inden finansårets begyndelse. Som hidtil vil der blive forhandlet om udmøntningen af satspuljen med forligspartierne, og det endelige forslag til udmøntning af puljen vil blive fremsat i overensstemmelse med resultatet af disse forhandlinger. Regeringen vil således under alle omstændigheder fremsætte forslag om udmøntning af hele puld jen til de formål, der er angivet i lovforslagets 5, stk. 2, 1. pkt. Dette vil på samme måde som hid- til teknisk ske i form af ændringsforslag til finanslovsforslaget. Udmøntningen af satspuljen vil således fortsat ske ved Folketingets vedtagelse af finansloven for det pågældende finansår. Andre partier får mulighed for at tilslutte sig forligskredsen nu eller på et senere tidspunkt, hvis de erklærer sig enige i ovenstående. 4. Administrationen af puljen Der er enighed mellem forligspartierne om at sikre, at midler, der ikke er anvendt efter en given periode, automatisk falder tilbage i puljen til genudmøntning ved periodens udløb. Der udarbejdes nærmere retningslinier herfor. Der udarbejdes endvidere retningslinier for, hvor stor en andel af en satspuljebevilling, der kan anvendes til administration, samt for hvordan administrationsbidragene godkendes af forligspartierne. Retningsliniernes konkrete udformning aftales mellem forligspartierne i forbindelse med de kommende forhandlinger om udmøntningen af satspuljen.