Nyhedsmekka om dagen - byggeplads om natten



Relaterede dokumenter
Bemandingsplan for Hylke sommerfest juni 2010

Danskemesterskaber m riffel

Dansk Skytte Union DM 15m 2018 Randers

DR Medier. Sekretariat. Økonomileder. Programudvikling. Internationalt salg. Nordvision. Børn & Unge DR.DK. Radiochef P2, P3, P4 & Digitalt

Aarhus Brandvæsen, Januar Ledelsen. Staben. Beredskabschef Lars Hviid. Afdelingsleder Per Dyrvig Forebyggende Afdeling

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

Resultater for Feltskydningen på Fyns Hoved Lørdag den 24. august 2019 DAME SKYTTER

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

STARTLISTE Skoven - Sletten

Aarhus Brandvæsen, August Ledelsen. Staben. Beredskabschef Lars Hviid. Afdelingsleder Per Dyrvig Forebyggende Afdeling

Resultater for Feltskydningen på Fyns Hoved Søndag den 25. august 2019 DAME SKYTTER VETERAN SKYTTER

Fordeling af timer i Emdruphallen 2005/06

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

Stilling score point Aalborg Ok : Aarhus 1900 Orientering : Mariager Fjord Ok : Viborg Ok :

30/ kl. 13 Resultat A - B= 13/15 MD Hold A Reserve Hold B Reserve 1. Sæt 2. Sæt 3. Sæt Vinder

UM 50M Junior og Ungdom. Vestereng Skydebaner

Danmarksturnering. 10 meter riffel

Resultatliste - TKL Forårsstævne 2015

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

HOLE IN ONE. Hul. Navn

ResultaterTilPressen resultat startnummer Fornavn Efternavn totaltid ialt

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kørselsdato : TETR0842

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

NR - NAVN - BY - TID - ALD.-PRTAL-PLGRP.

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning

Jyllands Skytte Forbund og DSB/ASF Lørdag den 25. og søndag den 26. februar 2012

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

HOLD NAVN POINT SKYDETID

Bil, Fly og andre Transportmidler. Industrioperatøruddannelsen

Navn Billettype Vælg 7 kl. årgang

Kontingent SENIOR Efterår :00

Døstrup IF Svinget Hobro Klublotto vinderne

Plac. Navn Sejl. nr. Skarø

NJ Stafet. 10/05/2018 Offisiell Resultatliste

Matcher. Stilling. Gruppe H1

Personaleoversigt - Ansatte på Rådhuset i Dronninglund Kommune

Tune IF Badminton (1) (1) (5) (12) (16)

Nr. 4: Indflytningen i Kamelia Hus

RESULTAT FRA JAGTFELTSKYDNING I NORDSKOV PÅ FYNSHOVED LØRDAG DEN 2. SEPTEMBER 2017

Elfagets Faglæreruddannelse

Resultater. for Hanstholm løbet 2005

Dansk Politimesterskab herrer.

Deltagere i 3 km. løb

VØMMEKLU B DIPLOM 1/10 TRIATLON 00:48:27 1/10 TRIATLON. Søren Raunholt. Søren Raunholt. 14. maj km. 400 meter. 4 km 00:25:35 00:07:12

Bemandingsplan Hylke Festuge 2016 (1. udg.)

S a h l F riskole Kløservejen 3, Sahl 8850 Bjerringbro. Udvalg Sahl Friskole og Vores Børnehave 2014/2015. Udvalg fælles for skole og børnehave

RESULTATLISTE DDSN 15m Pistolturnering Individuelle resultater

Gruppe H4 (H60, H65) - [4, 3, 2, 1]

Side 1 af 5. Efterkommere af: Jens Lauridsen. 1st Generationer. 2nd Generationer (Børn) 3de Generationer (Børnebørn)

Resultatliste Viborg sommerstævne 2018

ÅRETS DANSKER 1996: BJARNE RIIS

Danskemesterskaber m luftriffel

300 m. 400 m. 600 m. 800 m.

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

Herlufsholm Ok. FSK Orientering Helsingør SOK. FSK Orientering. FSK Orientering Amager Ok

DELTAGERE / PARTICIPANTS

Faglig netværksgruppe Natur/teknik

FC Horsens Ternevej Horsens VAGTPLAN POKALCUP 2018 D.1./2. September.

FJORDLØBERNES KLUBMESTERSKAB 2019

Placering Totalt Startnummer Navn Kategori. Placering

Resultatliste - Sommerstævne - Viborg 2015

Månedsmagasinet Cross Court

Alice Ilona Jensen Jobkonsulent Sygedagpengeafd. Mobil: Tlf:

Resultater fra vintercuppens 6 afdeling i Silkeborg den

Startliste NJ Stafet D17-49

5. afdeling / Viborg Tirsdag den 28. februar 2017

RESULTATLISTE FOR Midtdjurs Nytårsstævne 2010

DANSK POLITIIDRÆTSFORBUND. Danske Politimesterskaber i Skydning ARRANGØR: KOLDING OG VEJLE PI. den 6. og 7. oktober 2015

Allerede på vej ind gennem svingdøren mærker man forskellen. Det føles, som om det ikke kun er grænsen mellem Indre

vinterturnering cal 22,

RESULTATLISTE Ribe Skydning 15m 2016

Ringe Sø Marathon Halvmarathon

MBTO DM Stafet. FM Stafet i MTB-O tur 1 og 2 ma :31 Resultater Oprettet af OS2003 Stephan Krämer Pl Stnr Team

E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej?

300 m. 400 m. 600 m. 800 m.

Godthåbsvej. Bilag 3. Skema over afsendere af høringssvar og omhandlede emner

JUELSMINDE IF HJÆLPERPLAN KUV STÆVNE

Politimesterskab i Halvmarathon 2009

Administrationen vil i den forbindelse gerne beklage overfor ejer, at ovenstående har givet anledning til en misforståelse.

LEADERBOARD A-rækken

31. årgang Nr oktober 2011

RESULTATLISTE. Ulsted Skytteforening 15m riffel og pistolstævne 2018

Kongebro Fovslet Gyttegård Damgård Højen. 27. feb Klub Tid Points Tid Points Tid Points Tid Points Tid Points Samlet. 14. nov 21. nov 15. dec 6.

Fynsk Sprint Cup - 1 etape , Faaborg By, Fa Allerød OK. H-55 14: L Gert Nielsen

DANMARKSMESTERSKAB 10M OG 15M VETERANER DANSK SKYTTE UNION. Resultatliste Danmarksmesterskab 2017 I BPI Skytteforening. S08c

Rolstrup Tidende. April udgave 9. årgang.

BDO Coast 2 Coast MTB 85 KM Deltager

KORSØRLØBET Piger indtil 10 år

Stilling score point Viborg Ok : Mariager Fjord Ok : Ok Vendelboerne : Randers/djurs Ok :

KREDS 17 s NYTÅRSSTÆVNE

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering Senior

S o l b a k k e n 2013

Bedst at forebygge et dårligt helbred

SØNDAG DEN 9. SEPTEMBER 2018

Transkript:

5. DEC E MBER 2 0 0 8 U G E 49 Nyhedsmekka om dagen - byggeplads om natten Lange udsigter Kraftig udbygning af varme- og køleanlæg. Helt nye ventilationsanlæg og udbygning af de eksisterende. Lameller, der tager af for lys og varme, sat op udenpå hele den gigantiske glasfacade. Stålnet på taget med det samme formål. Ny indgang med glaskarrusel. Og plantekasser med op til 12 meter høje bambusplanter, der skærmer for solen, forhindrer træk og forbedrer arbejdsklimaet. Det er bare nogle af ændringer, der vurderes nødvendige for at medarbejderne i Nyhedsrummet i Segment 2 ad åre kan få et tåleligt indeklima. Forslagene fremgår af et dispositionsforslag, der netop har været forelagt DRs direktion. En ordentlig mundfuld - men problemerne, som DRåben flere gange har skrevet om, er også betydelige: Medarbejderne har lige siden Nyhedsrummet blev taget i brug for to år siden klaget over varme, kulde, træk, tørre øjne og slimhinder og alt for kraftigt lysindfald, der gjorde det mere end svært at se, hvad der stod på computerskærmene. Allehånde interimistiske løsninger har været bragt i spil, lige fra tæpper, der blev udleveret til medarbejderne, så de kunne holde varmen, til parasoller og skærme, der skulle tage det værste sollys og træk. Men selv om den rapport, konsulentfirmaet Rambøll og arkitektfirmaet Nobel har arbejdet på siden i sommer nu er færdig, bliver det ikke lige med det første, at Nyhedsrummets indeklima kommer i orden, siger TES-direktør Peter Andersen: "Det næste halve år går med at beskrive projektet ned i de mindste detaljer og indhente tilbud. Midt i juni næste år regner vi så med, at arbejdet går i gang, og det vil være afsluttet ved juletid næste år. Men så går der yderligere en periode med finjusteringer, så vi kommer hen til sommeren 2010, før vi kan regne projektet for afsluttet," siger Peter Andersen. 1

Hvordan bliver det at arbejde i Nyhedsrummet i det halve år, hvor håndværkerne knokler løs? "Vi skal kunne lave det her om natten, hvor det giver mindst gener. Det vil sige fra klokken ca. 23 til ved 4-5 tiden. Derefter skal maskinerne ud, og stilladserne skal pakkes sammen hver dag - blandt andet for ikke at komme med på billederne i TV-Avisen." Men dr.dk og Radioavisen arbejder jo hele natten - og Radioavisens morgenhold møder ind fra ved 3-tiden. Hvordan hænger det sammen med jeres plan? "Det kan måske blive nødvendigt at flytte natradioaviserne, fx til Segment 1. Men der nedsættes en stribe arbejdsgrupper og høringsgrupper med repræsentanter for de berørte, så vi kan udføre arbejdet med færrest mulige gener." Hvis håndværkerne har arbejdet hele natten, hvordan tror du så det vil være at skulle indånde luften i Nyhedsrummet, når man møder ind om morgenen?" Det er begrænset hvor meget, der skal bores i betonen, så jeg tror ikke, der bliver de store støvgener," siger Peter Andersen, der lover, at nat-nyhedsfolkene ikke vil opleve at skulle passe deres arbejde iført sikkerhedshjelm. Lameller mod nord 12 meter bambus Ud over underdimensionerede varme- og køleanlæg er en af de helt store årsager til indeklimaproblemerne i Nyhedsrummet den store nordvendte glasfacade i hele bygningens højde. Om vinteren siver varmen ud, om sommeren siver alt for meget varme ind - og når solen skinner, kan det som nævnt være svært at se, hvad der sker på de computerskærme, der er hoved-arbejdsredskabet for de fleste i rummet. For at komme de problemer til livs foreslår rådgiverne, at der sættes vandrette lameller op uden på hele facaden - det vil begrænse lysindfaldet, samtidig med, at man stadig vil kunne kigge ud. Glasfacaden er jo et af de helt enestående elementer i DR Byen. Hvordan bliver den at kigge på - og ud af - med et gitterværk af lameller? "Jeg tror, at man stadig vil opleve facaden som en helhed. Men faktisk er der andre løsningsforslag for facaden, og hvis vi er i tvivl, har vi mulighed for at sætte en mock-up (en model i fuld størrelse, red.) op inden den endelige beslutning træffes," siger Peter Andersen. Et andet af de problemer, der igen og igen har været klaget over i Nyhedsrummet, er træk. Rådgiverne regner med, at det vil hjælpe, når varme- og køleanlæggene som planlagt 2

bygges kraftigere: Så vil de store temperaturforskelle mellem områderne i bygningen blive mindre, hvilket vil betyde mindre træk. Men der er også tænkt i helt andre baner: På 1. og 2. sal foreslås det, at der plantes bambus, hvoraf nogle kan blive 12 meter høje. De skal skærme for både lys og træk - og gøre det rarere at være i bygningen. 12 meter høje bambustræer - det må da være i modstrid med de oprindelige intentioner for byggeriet? "Der findes forskellige skoler inden for dette her, og der kan være forskellige meninger om ideen med bambus. Træerne vil give et godt bidrag til indeklimaet, men om de skal være der eller ej, er et godt emne for en høring," siger Peter Andersen. I øvrigt peger rådgiverne på endnu en mulighed for at reducere trækken i Nyhedsrummet: En indgangssluse i form af en glaskarrusel ud mod Indre Gade. Det vil betyde at "Rejsedamen" uden for DR Nyheders domæne må forberede sig på at rejse - et andet sted hen i DR Byen. Peter Andersen, hvad kommer det her til at koste? "De overslag, vi har fået fra Rambøll og Nobel, viser, at vi holder os inden for budgettet på 40-55 millioner kroner. Og det budget SKAL holdes. Men det endelige budget kan først fastlægges når projektet er detailbeskrevet og godkendt." Hvor sikker er du på, at det kommer til at virke? "Det vil være uklogt af mig at garantere, at alt er i orden om halvandet år. Men analyserne og de mange beregninger, der er lavet, peger i retning af, at disse tiltag vil hjælpe." bnc Rygning: Bedre forhold har lange udsigter December. Regnvejr. En hel del køligere end halvkoldt. En halv snes DR-medarbejdere stuver sig sammen under en parasol, der giver en smule ly for regnen. De ryger. Det er egentlig utroligt. Man mener, at ca. 20 procent af befolkningen er rygere. Det vil sige, at der i hvert fald nogle hundrede rygere i DR - og så kan man ikke engang stå i tørvejr, siger en af de rygende, Mikkel Schiller. Dråben tog turen ud i Rygergården i Segment 1, det eneste sted i DR Byen, hvor rygning er tilladt, for at tage pulsen på de pulsende. Og på trods af regn og kulde var stemningen faktisk høj: Man taler med mange, som man normalt ikke taler med, fortæller Klavs Lund fra Arkiv & Research. 3

Jeg sidder og lytter til, hvad de taler om, og måske er der noget, jeg kan hjælpe dem med... der er faktisk ret hyggeligt herude. Nærhed er her i hvert fald. Der er kun få kvadratmeter tørre fliser under parasollen, hvor rygerne stuver sig sammen, så cigaretterne ikke går ud i regnvejret. Lone Thusing, planlægger på P3 fortæller, at Rygergården er et godt sted at netværke. Men vi ville gerne have et bedre sted at netværke i - bedre forhold, siger hun. Svært at finde løsninger DR-mad i den dyre ende Rygergårdens brugere skal dog næppe regne med bedre forhold lige med det første. Ifølge Eyvind Lindboe, ejendomschef i DR TES Ejendomme, leder man efter en permanent og bedre løsning for rygerne - men er et godt stykke fra at finde den: Oprindeligt var der jo adgang til Rygergården fra Indre Gade overfor Døgnet Rundt -cafeen, og der var bedre plads til rygerne. Men det gav træk i gaden og helt ind i Nyhedsrummet, så den løsning ønsker vi ikke at gå tilbage til. Vi har overvejet, om man kunne udstyre den nuværende rygergård med et halvtag, så rygerne kunne stå i læ. Men placeringen er ikke ideel: Nogle af ristene fra ventilationsanlægget vender ud imod Rygergården, og medarbejderne i de kontorer, der ligger i nærheden, klager over, at røgen bliver suget ind til dem. Vi har også klager over røggener i produktionsgangen ved studierne, forklarer Eyvind Lindboe, der siger, at man også har overvejet, om der kunne sættes rygekabiner med kraftig udsugning op inde i bygningerne. Men det ville være i strid med direktionens beslutning om, at der ikke ryges indendørs i DR Byen. Endelig kigger vi på, om der kunne laves rygeområde med overdækning et eller andet sted uden for bygningerne - men en løsning er ikke lige på trapperne, siger Eyvind Lindboe. I løbet af små 20 minutter tirsdag mellem klokken 13 og 14 talte DRåben 28 gæster i Rygergårdens to båse. chsk & bnc DRåben har undersøgt, hvad andre virksomheders medarbejdere betaler for at spise i kantinen - og hvad de får serveret. Indtil nytår sidste år havde vi nærmest russiske tilstande. Det var virkelig klamt. Men så blev kantinedriften outsourcet, og nu får vi lækker, økologisk mad med masser af salat til for 27 kroner. 4

Det er midt på formiddagen, og Lise Krogsgaard, pressesekretær for overborgmester Ritt Bjerregaard i Københavns kommune, glæder sig allerede til frokost. Maden til rådhusets ca. 500 ansatte leveres af stjernekokken Claus Meyers firma Meyer Kantiner. Prisen er 22 kroner, hvis man kun vil have salatbar og 27 kroner for hele buffet en, der foruden en varm ret og økologisk salat rummer, citat: superlækkert økologisk brød og tre slags pålæg. Ønsker man kun et par rugbrødsmadder med pålæg, kan man få det for en lavere pris end buffet en. Uden mad og drikke duer helten som bekendt ikke - og DR Byens spisetilbud til medarbejderne er da også genstand for en til tider nærmest rødglødende debat (se links til tidligere artikler og debat i højrespalten) her i DRåben. Men hvordan er kantineforholdene egentlig på andre store virksomheder? Hvad koster det for medarbejderne andre steder at spise sig mætte på deres arbejdsplads? Og hvor tilfredse er de med det, der serveres? Rundspørge Udliciteringer DRåben har ringet rundt til en stribe offentlige og private virksomheder for at få en fornemmelse af, hvordan spiseforholdene er ude i byen. Og én ting springer i øjnene: Decideret billigt er DRs madtilbud ikke i sammenligning med de andres - snarere tvært imod. Men det skal understreges, at den uformelle rundspørge jo netop er - uformel. Og naturligvis langtfra komplet. På Rigshospitalet er det et team af fastansatte kokke, der laver mad til de ca. 7400 fuldtidsansatte. Der diskes op med varme retter, salatbar, pastasalater, sandwich og andet - og der betales forskellig pris, alt efter hvad der læsses på tallerkenen. En del af afregningen foregår efter vægt. Jeg synes, maden er lidt dyr: Gennemsnitligt koster et måltid 26 kroner. Tidligere var der klager over, at maden ikke var sund nok, men så blev der startet et projekt med sund kost, og nu synes jeg, maden er god - blandt andet med masser af gode salater, fortæller kommunikationsmedarbejder Charlotte Larsen. Fra Rigshospitalet til Rigspolitiet: Her er det kantinevirksomheden Eurest A/S, der står for serveringen. Kommunikationsrådgiver Niels Otte Fisker oplyser, at Dagens ret koster 26 kroner, og ønsker man i stedet brød med pålæg eller salat, betales efter vægt. 5-600 ansatte har mulighed for at spise i kantinen. 5

Det er mit indtryk, at der er sådan almen tilfredshed, det er ikke et stort issue, siger Niels Otte Fisker. Hos konsulentfirmaet COWI er det også Eurest A/S, der laver mad til mellem 800 og 1000 mennesker alle hverdage. Her kan man fylde frokosttallerkenen op til randen for en 20 er, mens smørrebrød koster 6-7 kroner stykket. Buffet en rummer en varm ret, blandede salater, ost, pålæg og brød. Kundetilfredsheden? Det er sjældent, man ser noget revolutionerende hvad den varme ret angår. Det er sådan lidt op og ned med vores tilfredshed, men jeg tror aldrig, man kan stille alle tilfredse, siger Lotte Lykke Pedersen, der er sekretær i COWI. Betaling via løntræk Computerfirmaet IBM har udliciteret madlavningen til firmaet Sodexo. Her trækkes hver måned 300 kroner i medarbejdernes løn - og så er der fri jagt i kantinen for de ca. 1000 ansatte. En til to varme retter, smørrebrødsbuffet, grøntsagsbord og frugtbod er ifølge pressechef Carsten Grønning udvalget. Og han har ikke hørt om klager: Jeg har indtryk af, at folk er udmærket tilfredse, og personlig synes jeg også, at maden er udmærket, siger han. Som bekendt er det ISS, der laver mad i DR Byen. Det gør ISS også hos TDC på Teglholmen i det sydlige København, hvor kommunikationsrådgiver Rasmus Windfeld mener, at der er fuld tilfredshed med maden. Der har ikke været en dag, hvor vi har fået serveret noget, vi har fået før. Dagens ret bliver altid serveret med en eller anden ny tvist, siger han. Prisen for Dagens Ret er 25 kroner, og en skål salat fås for en 20 er. Og a pro pos ISS - hvad med de ISS-medarbejdere, der arbejder i ISS Facility Services A/S på Møntmestervej i det nord-vestlige København? Ifølge kommunikationsrådgiver Karen Hilbert kan de ca. 500 medarbejdere købe en frokost med salat- og grøntsagsbuffet, to varme retter, pålæg, ost og brød - altså meget lig den, der serveres i Medarbejderrestauranten i DR Byen - for 20 kroner kuverten. Vi har mange kantineledere blandt vores kunder i kantinen, og jeg har ikke hørt, at nogen af dem skulle være utilfredse, siger Karen Hilbert. DRåben har vist resultatet af den uformelle rundspørge til DRs forretningsudviklingschef Bettina Jensen og bedt om en kommentar. Hun siger: "Der er forskel på pris og madudbud i forskellige kantiner rundt om i landet. Det vil der altid være, da der er forskel på hvor meget de enkelte virksomheder støtter en kantine- 6

ordning økonomisk. I DR har vi valgt at 30 kr. for et sundt og nærende måltid mad er fornuftigt." chsk + bnc Et stik fra at blive syg Butikker på vej - i 2010 Af med skjorten, så får du et prik. Omkring en tredjedel af medarbejderne i DR Medier har taget imod tilbuddet om at blive vaccineret mod influenza. Det foregik tirsdag morgen på 2. sal i segment 3 i et mødelokale. DR Medier havde hyret Dansk Firmavaccination til at komme og vaccinere medarbejderne mod influenza. I vores afdeling har vi valgt at bruge penge, som man ellers kan bruge til morgenmad og lignende til at blive vaccineret mod influenza. Det er vores lokale samarbejdsudvalg, der har besluttet det, fortæller konsulent Lenette Bach Bøllingtoft. Underdirektør Merethe Eckhardt fra DR Medier understreger, at det er et tilbud til medarbejderne, og absolut ikke en pligt. I DR Personale oplyser personalechef Marianne Mygind, at det er en lokal beslutning i den enkelte afdeling, om man vil bruge penge til influenzavaccination til medarbejderne. Der er ikke planer om at tilbyde alle DRs medarbejdere et stik mod influenza. eva Betonelementerne skyder i denne tid op på hjørnet af Amager Fælledvej og Rued Langgaardsvej i nærheden af DR Byen, men det varer et stykke tid, før end det bliver muligt at handle i de forretninger, der indgår som en del af det nye byggeri. Huset, der kommer til at hedde Mikado House, står nemlig først færdigt i april 2010, oplyser direktør Allan Chico Sandbeck, hvis firma Sandbeck A/S står for en del af byggeriet. Det er planlagt, at huset i stueetagen bl.a. skal indeholde en dagligvarebutik - der forhandles for tiden om at det bliver en DøgnNetto - en café, en restaurant og fem-syv mindre forretninger. På de øvrige etager skal der være kontorer, og bl.a. vil arkitekterne bag bygningen, Arkitema, flytte ind i en del af den. Den tredje part i byggeriet er AREEA Ejendomsudvikling A/S. Se mere om byggeriet kit 7

Ugens debat Hovedparten af ugens debat drejede sig om den kommende julefrokost og de ABBA-bands, der i den forbindelse er dannet som en del af underholdningen, blandt andet om hvor grænsen går for de PR-stunts, som grupperne kan tillade sig. Et andet debatindlæg om personaleforhold drejede sig om at skaffe lidt bedre vilkår for husets rygere, når de må trække udendørs. I den mere organisatoriske ende var der debatindlæg med udgangspunkt i, at der allerede er oplsået ledige job som rekvistør - efter at der var fyringer for kort tid siden. Endelig gav et konkret eksempel på beskæring af ældre billedmateriale, der genbruges i tv-udsendelser, grundlag for en debat om genbrug af DRs kulturarv. Ansættelser og fratrædelser Fastansatte Signe Ejby Hansen, bygningskonstruktør, DR TES, 1. nov. Dan Tøttrup, tv-tekniker, DR TES, 1. nov. Søren Juul Baunsgaard, proj.leder, DR Jylland Red.3, 1. nov. Tue Lund-Christensen, proj.leder, DR Medier Presse, 1. nov. Anders Balling Nørgaard, projektleder, DR TES, 1. nov. Bjørn Byman, redaktionssekretær, Radioavisen, 1. nov. Niels Erik Harild, redaktionssekretær, DR Sporten, 1. nov. Jakob Klentz Evers, it-systemkonsulent, DR TES, 1. nov. Tom Lund Christensen, juridisk konsulent, DR JPS, 1. nov. Tanja Schademan, produktionsassistent, Fiktion, 3. nov. Tidsbegrænset ansatte Kristine Adolphsen, prog.medarb., DR Jylland Red.5, 1. nov. Steffen Fog, journalist, DR Bornholm, 1. nov. Rene Svendsen, MCR-tekniker, DR Medier, Uds., 1. nov. Maiken Piil, journalist, Indland, 1. nov. Mette Preus, it-konsulent, DR TES, 1. nov. Katrine Hyllegaard, rekvisitør, Fiktion M1, 1. nov. Christian Skovengaard, programtekniker, ND Teknik, 1. nov. Julie Køster, produktionsleder, Musik Support, 1. nov. Jose Ramanamihantatsoaran, prog.tekn., ND Teknik, 1. nov. Mark Thomas, it-konsulent, DR TES, 1. nov. Niels Bak Henriksen, journalist, Udland, 1. nov. Marie Hjarvard de Fine Licht, prog.medarb., Nyheder, 1. nov. Maria Evald, journalist, DR Jylland Red.2, 1. nov. Michael Øxenbjerg Nielsen, konsulent, ØD, 1. nov. Niels Fyrst Lausdahl, graf. designer, Vis. Udt. Print, 1. nov. Johannes Pico Geerdsen, produktionskoord., Fikt., 1. nov. Steen Frandsen, assistent, Nyheder Research, 1. nov. 8

Lennart Forslund, tv-tekniker, DR TES, 3. nov. Sarah Noreen Andersen, serviceass., DR Medier, 7. nov. Bent Larsen, økonomikonsulent, Øko.idir. Sekr., 13. nov. Terkel Kragh Leth, journalist, TVA Update, 16. nov. Lasse Charley Pedersen, journalist, Idered., 18. nov. Pia Dahl Refshauge, graf. design., Vis. Udt., 24. nov. Fratrådte Caroline Meldgaard, proj.leder, DR Interaktiv Prod., 5. nov. Henrik Bøcher, koncertmester, RUO, 6. nov. Dorte Aaen, kantineassistent, DR TES, 16. nov. Estrid Anker Olsen, prog.medarb., DR Perspektiv, 30. nov. Henrik Jensen, red.sekretær, DR Jylland Red.4, 30. nov. Birte Engelhardt, producent, DR B&U, 30. nov. Lone Jessen, økonom, ØC PD, 30. nov. Jørn Østergaard, kompetenceleder, DR TES, 30. nov. Simon Aaskov Thomsen, chefkonsulent, ØD, 30. nov. Sanna A. Badsberg, prod.koord., ND Teknik, 30. nov. Jakob Kristiansen, webudvikler, DR Interaktiv Prod., 30. nov. Hans M S Christensen, chefkons., Øko.dir. Sekr., 30. nov. Berit Jørgensen, bibliotekar, Arkiv Salg, 30. nov. Lars Knudsen, producer, DR Perspektiv, 30. nov. Martin Skovmand, studievært, DR Perspektiv, 23. nov. Helle-Vibeke Riisgaard, tilr.lægger, Folkeoplysning, 24. nov. Søren Hadsund Mortensen, instruktørass., Fikt. M1, 28. nov. Søren Dahl Nielsen, locationmanager, Fiktion M1, 30. nov. Kristine Adolphsen, prog.med.., DR Jylland Red.5, 30. nov. Jørgen Søby, programtekniker, ND Teknik, 30. nov. Julie Moestrup, redaktionsleder, DR Perspektiv, 30. nov. Heidi Hasseriis, assistent, DR Aktualitet, 30. nov. Britt Lilja Korsager, journalist, DR Jylland Red.1, 30. nov. Ledige stillinger Lagermedarbejder til DR Rekvisit DR Visuelt Udtryk - Rekvisitafdeling søger en lagermedarbejder. Se opslag: DR Design søger 2 Motion Graphics-designere DR Programmer/Programspecialister søger 2 Motion Graphics-designere til en tidsbegrænset stilling fra 1. januar til og med 31. december 2009. Se opslag: DR Design søger 2 Motion Graphics-designere DR Programmer/Programspecialister søger 2 Motion Graphics-designere til en tidsbegrænset stilling fra 1. januar/1. februar til og med 31. oktober 2009. Se opslag: 9

Grafisk designer til Motion Graphics og print-opgaver hos DR Design DR Programmer/Programspecialister søger grafisk designer til en tidsbegrænset stilling fra 1. januar til og med 31. oktober 2009. Se opslag: Grafisk designer til print-opgaver søges til DR Design DR Programmer/Programspecialister søger grafisk designer til en tidsbegrænset stilling fra 1. januar til og med 31. oktober 2009. Se opslag: Projektleder med erfaring i Motion Graphics og Broadcast søges til DR Design DR Programmer/Programspecialister søger projektleder til en tidsbegrænset stilling fra 15. januar til og med 30. november 2009. Se opslag: Erfaren tv-tilrettelægger til DR B&U i Århus (vikariat) Er du top begejstret for at lave børne-tv? og kan du fortælle historier, der rammer de 7-10-årige lige i hjertet, så de griner, overraskes, lærer nyt eller bare glædes? - så er det måske dig, der skal hjælpe os i et vikariat fra februar 2009 og året ud. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte projektchef Rikke Lauridsen på 87 39 70 01. Se opslag: Tv-journalist til DR Fyn DR Fyn søger en rutineret tv-medarbejder med fokus på nyhedsproduktion til TVA (primært 18.30 eren). Der er foreløbigt tale om en tidsbegrænset ansættelse på et år med start fra 1. februar 2009. Se opslag: 10

DRåbens redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. E-mail: draaben@dr.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen 35 20 59 52, bnc@dr.dk Journalist Eva Birgitte Jensen 35 20 30 37, eje@dr.dk Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg 35 20 30 38, kit@dr.dk Journalist Jørgen Poulsen (freelance) 22 67 06 72, jpu@dr.dk Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 11