Vejledning om amatør-radio-prøver IT- og Telestyrelsen, den 12. februar 2010
Lovgrundlaget I henhold til frekvenslovens 27 og 28 (Lov nr. 475 af 12 juni 2009) fastsætter IT- og Telestyrelsen nærmere regler for de prøver, som er en forudsætning for anvendelse af radiofrekvenser. De nærmere regler om indholdet af prøverne og deres aflæggelse og gyldighed findes i bekendtgørelse nr. 1119 af 27. november 2009 om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelser samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v. Prøvernes afholdelse Der afholdes amatørradioprøver hver 3. onsdag kl. 14.00 i hver måned. Prøverne afholdes på adressen: IT- og Telestyrelsen Artillerivej 88 2300 København Ø For at prøven kan gennemføres, skal der være mindst 7 tilmeldt prøven. Efter IT- og Telestyrelsens konkrete vurdering kan der endvidere afholdes prøver andre steder og på andre tidspunkter end de anførte. IT- og Telestyrelsen fastsætter tid og sted for prøvernes afholdelse. Oplysninger herom kan fås hos IT- og Telestyrelsen og på IT- og Telestyrelsens hjemmeside www.itst.dk. Tilmelding Den enkelte deltager skal selv tilmelde sig den ønskede prøve. Tilmeldingsblanketter fås ved henvendelse til IT- og Telestyrelsen eller kan findes og indsendes elektronisk på IT- og Telestyrelsens hjemmeside: http://www.itst.dk Tilmelding skal ske til IT- og Telestyrelsen senest 14 dage før den ønskede prøves afholdelse. Betalingsfristen, der fremgår af girokortet, er 8 dage før prøven. IT- og Telestyrelsen fremsender faktura med girokort til brug for betalingen. Gebyret er kr. 500,00. Selve prøven For at få adgang til prøvelokalet skal prøvedeltageren forevise:
Billedlegitimation, som f.eks. pas, kørekort el. lign., og Kvittering for betalt prøvegebyr Bliver en prøvedeltager forhindret i at deltage i den tilmeldte prøve, kan deltagelse afmeldes. Dette må ske senest ved prøvens begyndelse. Betalt prøvegebyr tilbagebetales ikke, men ved rettidig afmelding (senest ved prøvens begyndelse) vil der være mulighed for at deltage i en anden prøve ( erstatningsprøve ). Prøvens form og opbygning IT- og Telestyrelsen afholder følgende skriftlige prøver: ikke-teknisk prøve, begrænset teknisk prøve og almindelig teknisk prøve. For at opnå et certifikat i en af kategorierne A, B og D skal følgende delprøver være bestået: Kategori A: Almindelig teknisk prøve, begrænset teknisk prøve og ikke-teknisk prøve. Kategori B: Begrænset teknisk prøve og ikke-teknisk prøve. Kategori D: Ikke-teknisk prøve. Det samlede sæt med spørgsmål til prøven indeholder særskilte dele med spørgsmål til de tre skriftlige prøver (ikke-teknisk prøve, begrænset teknisk prøve og almindelig teknisk prøve). Prøverne kan tages enkeltvis, så der kan opnås certifikat i en bestemt kategori. For at tage begrænset teknisk prøve enkeltvis kræves dog altid, at ikke-teknisk prøve er bestået. For at tage almindelig teknisk prøve enkeltvis kræves ligeledes altid, at begrænset teknisk prøve er bestået. Der er afsat 1½ time i alt til besvarelse af spørgsmålene til de 3 prøver. Det er tilladt at forlade prøvelokalet før tiden. Ved prøvernes begyndelse udleveres et komplet opgavesæt med tilhørende svarskema. Svarskemaet skal afleveres, inden prøvelokalet forlades, dog senest ved prøvens afslutning. IT- og Telestyrelsen kan efter ansøgning afholde specialprøve, hvis det vil være enten umuligt eller meget vanskeligt for prøvedeltageren at aflægge en almindelig skriftlig prøve. Ved en specialprøve kan IT- og Telestyrelsen bistå med oplæsning af spørgsmålene og udfyldelse af svarskemaet i det omfang, det efter IT- og Telestyrelsens opfattelse er forsvarligt under hensyntagen til formålet med prøven. Prøvernes indhold Pensumkrav til den ikke-tekniske prøve og de tekniske prøver fremgår af vedlagte bilag til denne vejledning. Ikke teknisk prøve Prøven består af 20 multiple-choice (flervalgs) spørgsmål.
Pensum i den ikke-tekniske prøve omfatter overordnede forståelsesmæssige spørgsmål vedrørende ledningsevne, sinusformede signaler, strømforsyning, antennetype, udbredelsesforhold, målinger, måleinstrumenter, forstyrrelser i elektrisk udstyr, samt almindelige spørgsmål vedrørende det fonetiske alfabet, Q-koden, operationelle forkortelser og deres brug i amatør-radiotrafik, internationale nødsignaler, kaldesignaler, IARU-båndplaner, ITU bestemmelser, CEPT bestemmelser og danske love og bestemmelser. Begrænset teknisk prøve og almindelig teknisk prøve Den begrænsede tekniske prøve (prøvesættets del 2) består af 16 multiple-choice (flervalgs) spørgsmål. Den almindelige tekniske prøve (prøvesættets del 3) består af 14 multiple-choice (flervalgs) spørgsmål. Pensum i de tekniske prøver omfatter elektricitets-, magnetisme- og radioteori, komponenter, kredsløb, modtagere, sendere, antenner og transmissionslinier, udbredelsesforhold, måling, forstyrrelser og immunitet, det fonetiske alfabet, Q-koden, operationelle forkortelser og deres brug i amatør-radiotrafik, internationale nødsignaler, kaldesignaler, IARU-båndplaner, ITU bestemmelser, CEPT bestemmelser og danske love og bestemmelser. Sværhedsgraden af spørgsmålene er større i almindelig teknisk prøve end i begrænset teknisk prøve. Tilladte hjælpemidler Følgende hjælpemidler må anvendes ved prøverne : Logaritmetabel, regnestok af enhver art og ikke-programmerbar lommeregner. Formelsamlinger og lærebøger må ikke anvendes. Eventuelle mobiltelefoner skal være slukkede og lagt væk ved prøvens start. Prøvens bedømmelse Ved prøvens bedømmelse anvendes karaktererne bestået og ikke bestået. Til bestået prøve kræves: Ikke-teknisk prøve: Begrænset teknisk prøve: Almindelig teknisk prøve: 15 rigtige besvarelser af de 20 spørgsmål 12 rigtige besvarelser af de 16 spørgsmål 10 rigtige besvarelser af de 14 spørgsmål
For prøverne gælder det, at det valgte svar skal indsættes i svarskemaet. Der kan foretages rettelse af de anførte besvarelser. Det er kun besvarelsen i svarskemaet, der indgår i bedømmelsen. Svarskemaet skal afleveres til de tilsynsførende senest ved prøvens afslutning. På svarskemaet skrives inden afleveringen tydeligt navn (blokbogstaver), adresse samt prøvedeltagerens underskrift. I tilfælde af tvivl om den valgte svarmulighed, f.eks. hvis der for én opgave markeres mere end ét svar, vil opgaven ved bedømmelsen blive betragtet som forkert besvaret. Under prøven må der ikke rettes henvendelse til de tilsynsførende vedrørende opgavernes indhold. Ethvert forsøg på at kontakte/udveksle oplysninger med de øvrige deltagere medfører øjeblikkelig bortvisning fra prøven. Opgavebesvarelserne rettes af censor umiddelbart efter prøvens afslutning, og deltageren får straks oplysning om resultatet af prøven. Er prøven bestået, vil et amatør-radio-certifikat svarende til den beståede kategori blive fremsendt 2 3 uger efter prøvens afholdelse. Såfremt prøven ikke er bestået, vil deltageren modtage brev herom fra IT- og Telestyrelsen med oplysning om klagemuligheder. Spørgsmål vedrørende prøverne Kan rettes til: IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Tlf.: 3545 0223 E-mail: itst@itst.dk Øvrige oplysninger Relevante love og bekendtgørelser kan findes på IT- og Telestyrelsens hjemmeside www.itst.dk under Lovstof, eller de kan fås hos IT- og Telestyrelsen.
Bilag Emne Teknik Elektricitets-, magnetismeog Radioteori Indhold Pensumoversigt for amatør-radio-prøve Amatør-prøver Ikke Begr. teknisk teknisk prøve prøve Alm. teknisk prøve Ledningsevne: Ledere, halvledere og isolatorer. Strøm, spænding og modstand. Enhederne ampere, volt og ohm. Ohms lov: E = I R Kirchhoffs lov Effekt: P = E I Enheden watt. Elektrisk energi: W = P t Kapaciteten i et batteri (ampere-timer). Elektricitets-kilder: Spændings-kilder, elektromotorisk kraft (EMK), kortslutnings-strøm, indre modstand og klemspænding. Serie- og parallelforbindelse af spændingskilder. Elektriske felter: Elektrisk feltstyrke. Enheden volt/meter. Afskærmning af elektriske felter. Magnetfelter: Magnetiske felter omkring en strømførende ledning. Afskærmning af magnetiske felter. Elektromagnetiske felter: Radiobølger som elektromagnetiske bølger. Udbredelseshastighed og dennes relation til frekvens og bølgelængde: c = f λ. Polarisation. Sinusformede signaler: Den grafiske fremstilling som funktion af tiden. Amplitude [E max ], øjebliksværdi [E(t)], effektiv værdi [E eff ] og middelværdi [E mean ]: E(t) = E max cos(2 f t)
E eff = E max 2 T 1 E mean = E( t) dt T 0 Periode og periodetid. Frekvens. Enheden Hertz Faseforskel. Ikke-sinusformede signaler: Lavfrekvens signaler. Firkant signaler. Den grafiske fremstilling som funktion af tiden. Jævnspændingskomponenter, grundfrekvens og harmoniske heraf. Modulerede signaler: Amplitudemodulation (AM). Fasemodulation, frekvensmodulation og enkeltsidebåndsmodulation. Frekvenssving og modulationsindeks: f m = f mod Bærebølge, sidebånd og båndbredde. Signalform. Effekt og energi: Sinusformede signalers effekt: P = i R 2 2 e P R e E eff i I eff Effektforhold i forbindelse med følgende db værdier: 0 db, 3 db, 6 db, 10 db og 20 db (både positive og negative).
Indgangs/udgangs-effektforhold i db for seriekoblede forstærkere eller dæmpningsled. Tilpasning (maksimum effektoverførsel). Forholdet mellem input- og output-effekt og effektivitet: Pud 100% P ind Komponenter Spidsværdi ("Peak-Envelope-Power" (p.e.p.)). Modstande: Enheden ohm. Modstand Farvekode. Strøm/spænding karakteristika. Effekttab. Positive og negative temperaturkoefficienter (PTC og NTC). Kondensatorer: Kapacitet. Enheden Farad. Forholdet mellem kapacitet, dimension og dielektrikum (kun kvalitative betragtninger). Reaktans: 1 c 2 f C Fasen mellem spænding og strøm. Karakteristika for kondensatorer, faste og variable: luft, glimmer, plastik, keramiske og elektrolyt kondensatorer. Temperaturkoefficient. Lækstrøm. Spoler: Selvinduktion. Enheden Henry. Indflydelsen af antal vindinger, diameter, længde og kernemateriale på induktionen (kun kvalitative betragtninger). Reaktans L = 2 π f L. Fasen mellem strøm og spænding. Q-faktoren. Skin-effekt. Tab i kernemateriale.
Transformatorer, opbygning og brug: Ideelle transformatorer: Pprim = Psek. Forholdet mellem vindingstal og spændingsforhold. Esek nsek E n prim prim strømforhold, i n sek prim i n prim sek samt impedansforhold (kun kvalitative betragtninger). Transformere. -Dioder: Brug og anvendelse af dioder: Ensretterdioder, zenerdioder, lysdioder (LED), spændingsafhængig kapacitet (varicap), strøm, temperatur og effekt. Spærrespænding, strøm og effekt. Transistorer: PNP- og NPN-transistorer. Forstærkningsfaktor. Felt-effekt-transistor (N kanal og P kanal J-FET). Modstanden mellem gate og source. Relationen mellem drainstrøm og -spænding. Transistoren i: Fælles emitter (source) kobling, fælles base (gate) kobling, fælles kollektor (drain) kobling, ind- og udgangs impedanser for nævnte koblinger. Forspændingsmetoder. Kredsløb Diverse: Simple vakuum rør. Simple digitale kredsløb. Sammenkobling af komponenter: Serie- og parallelkobling af modstande, spoler, kondensatorer, transformere og dioder. Strømme og spændinger i de i litra a nævnte kredsløb. Impedanser i de ovenfor nævnte kredsløb. Filtre: Serie-afstemte og parallel-afstemte kredsløb: Impedans og frekvensrespons. Resonansfrekvens:
f 2 1 L C Q-faktoren i afstemte kredsløb: 2 f L Q R 2 Q R p 2 f L Q f B res Båndbredde. Båndpas-filtre. Lavpasfiltre, højpasfiltre, båndpas- og båndstopfiltre med passive elementer. Frekvensrespons. Pi-filter og T-filter. Krystalfiltre. Strømforsyning: Kredsløb for halv- og helbølge-ensrettere samt broensretteren. Udglatnings-kredsløb. Stabiliserings-kredsløb i lavspændingsforsyninger. Batteridrift og strømforsyning fra lysnet. Sikkerhedsforanstaltninger. Forstærkere: LF og HF forstærkere. Forstærknings-faktor. Amplitude-/frekvens-karakteristik og båndbredde. Klasse, A, AB, B og C drift. Harmoniske (ikke-lineær forvrængning). Detektorer: AM detektorer. Diode detektorer. FM detektorer. Flanke detektor. Foster-Seeley diskriminator. CW/SSB detektorer.
Oscillator: Faktorer, der påvirker frekvens og stabilitet. LC oscillator. Krystal oscillator og overtone oscillator. Modtagere Faselåste kredsløb (PLL): Tilbagekoblingssløjfe med fasedetektor. Typer: Enkelt og dobbelt superheterodynmodtager. Blok diagrammer: CW-modtager (A1A). AM-modtager (A3E). SSB-modtager for undertrykt bærebølge telefoni (J3E). FM-modtager (F3E/G3E). Virkemåde og funktion af indgangstrin (kun blokdiagrammer): HF-forstærker. Oscillator (fast og variabel). Mikser. Mellemfrekvensforstærker. Begrænser. Detektor. Beat-frekvens-oscillator. (BFO) Krystal kalibrator. LF-forstærker. Automatisk forstærkningskontrol (AGC). Squelch. Strømforsyning. Sendere Modtager karakteristika (simple beskrivelser): Nabokanal. Selektivitet. Følsomhed. Stabilitet. Spejlfrekvens. Intermodulation og kryds-modulation. Typer: Sendere med eller uden frekvens-konvertering. Frekvensmultiplikation. Blok diagrammer: CW-sendere (A1A). SSB-sendere med undertrykt bærebølge telefoni (J3E).
Antenner og transmissions -linier FM-sendere (F3E/G3E). Virkemåde og funktion af udgangstrin (kun blokdiagrammer): Mikser. Oscillator. Buffer. Driver. Frekvens-multiplikator. Udgangsforstærker. Udgangsfilter (PI-filter). Frekvensmodulator. SSB-modulator. Fase-modulator. Krystal-filter. Sender karakteristika (kun simple beskrivelser): Frekvens-stabilitet. HF-båndbredde. Sidebånd. LF frekvensområde. Ulinearitet. Udgangsimpedans. Udgangseffekt. Effektivitet. Frekvenssving. Modulationsindeks. CW nøgleklik og -chirp. Uønsket udstråling. (spurious). Kabinet-udstråling. Antennetyper: Centerfødet halvbølge-dipol. Endepunktsfødet halvbølgeantenne. Foldet dipol. Kvartbølge vertikal antenne (ground plane, GP). Antenne med parasitiske elementer (Yagi-Uda). Parabol-antenner. Dipol med spærrekredse. Antenne karakteristika: Strøm- og spændingsfordeling i en antenne. Impedans i fødepunktet. Kapacitiv og induktiv impedans i en ikke-resonant antenne. Polarisation. Antenne forstærkning. Effektiv udstrålet effekt (e.r.p.).
"Front-to-back" forhold. Horisontale og vertikale udstrålingsdiagrammer. Transmissionslinier: Paralleltrådsledning. Koaxialkabler. Bølgeleder. Karakteristisk impedans: Z0. Hastighedsfaktor. Standbølgeforhold. Tab. Balun. Kvartbølgelinie som impedanstransformator: Z 2 0 = Z ind Z ud. Udbredelsesforhold Måling Åbne og kortsluttede transmissionslinier som afstemte kredsløb. Antennetunere. Ionosfæriske lag. Kritisk frekvens. Solens indflydelse på ionosfæren. Maximum brugbar frekvens (MUF). Jordbølge, rumbølge, udstrålingsvinkel og skip distance. Fading. Troposfære. Antennehøjdens indflydelse på den opnåelige distance (radiohorisont). Temperatur inversion. Sporadisk E-refleksion. Aurora refleksion. VHF- og UHF-udbredelsesforhold. Målinger: DC og AC spænding og strøm. Målefejl. Frekvensens betydning. Kurveformens betydning. Måleinstrumenters indre modstands betydning. Modstand. DC og HF effekt (middelværdi, spidsværdi (p.e.p.)). Standbølgeforhold. Indhyldningskurven på et HF-signal. Frekvens. Resonansfrekvens. Måleinstrumenter: Drejespoleinstrument.
Forstyrrelser og immunitet Multi-meter. Reflektometer bro. Frekvenstæller. Absorption-meter. Dykmeter. Oscilloskop. Dummy load. Forstyrrelser i elektrisk udstyr: Blokering. Forstyrrelse med ønsket signal. Intermodulation. Detektion i lavfrekvenskredsløb. Afhjælpning af forstyrrelser. Årsager til forstyrrelser i elektrisk udstyr: Senderens feltstyrke. Uønsket udstråling fra en sender (parasitter, harmoniske). Uønsket indflydelse på udstyret, via antenne input (antenne-spænding, indgangs-selektivitet), via andre tilsluttede ledninger eller ved direkte indstråling. Forholdsregler mod forstyrrelser: Forholdsregler for at eliminere forstyrrelser: Filtrering, afkobling og afskærmning. Nationale og internationale betjeningsreg -ler og procedurer Det fonetiske alfabet: A Alfa. B Bravo. C Charlie. D Delta. E Echo. F Foxtrot. G Golf. H Hotel. I India. J Juliet K Kilo. L Lima. M Mike. N November. O Oscar. P Papa. Q Quebec. R Romeo. S Sierra.
T Ü V W Y Z Tango. Uniform. Viktor. Whiskey -ray. Yankee. Zulu. Q-koden: Kode Spørgsmål Svar eller oplysning QRK Hvorledes er forståelig-forståeligheden heden af mine signaler? af dine signaler QRM Forstyrres min udsen- Din udsendeldelser? se forstyrres med... QRN Generes du af Jeg generes af atmosfærisk støj? Atmosfærisk støj QRO Skal jeg forøge Forøg sendesendeeffekten? effekten. QRP Skal jeg nedsætte Nedsæt sendeeffekten? sendeeffekten. QRS Skal jeg sende Send langsomlangsommere? mere. QRT Skal jeg standse Stands sendingen? sendingen. QRV Er du klar? Jeg er klar. QR Hvornår kalder du Jeg kalder dig mig igen? igen... kl.... på... khz (eller MHz). QRZ Hvem kalder mig? Du kaldes af... QSB Varierer styrken af Styrken af dine mine signaler? signaler varierer. QSL Kan du give mig Jeg giver dig kvittering? kvittering. QSO Kan du korrespon- Jeg kan dere direkte med..? korrespondere direkte med... QSY Skal jeg skifte til en Skift til en an- anden frekvens? den frekvens. QTH Hvad er din position Min position i bredde og længde er... bredde,. (eller anden angivelse) længde (eller anden angivelse).
Operationelle forkortelser og deres brug i amatørradiotrafik: Forkortelse Betyder AR Slut på transmission. BK Break in, bryde. CQ Opkald til alle. CW Telegrafi. DE Bruges til adskillelse af kaldesignalet på den opkaldte og den kaldende station (her er). K Kom - opfording til sending. MSG Meddelelse, melding. PSE Please. R Roger modtaget, forstået RST Læsbarhed-, signalstyrketonerapport. R Modtager. T Sender. UR Din. VA Arbejdets ophør. Internationale nødsignaler: Nødsignal telegrafi: --- (SOS). Nødsignal telefoni: MAYDAY. Kaldesignaler: Identifikation af amatør-radiostationen. Brug af kaldesignaler. Sammensætning af kaldesignaler. Nationale præfiks. IARU-båndplaner: IARU båndplaner. Formål. Stationsbetjening: Trafikafvikling og rapportgivning. QSO-teknik. Repeatertrafik. QSO over repeater. Simplex QSO. Regler for fone QSO. Etablering af forbindelser.
Specielle opkald/qso er. QSL-kort. Tester Nationale og internationale bestemmelser vedrørende amatør-radioog amatørradiosatellittje -nesten ITU bestemmelser: Definition af amatør-radio- og amatørradiosatellittjeneste. Definition af amatør-radiostation. Artikel 25 i radioreglementet. Amatør frekvens bånd. Status. ITU Radio Regioner. CEPT bestemmelser: Anbefaling T/R 61-01. Midlertidig brug af amatør-radiostationer i CEPTlande. Midlertidig brug af amatør-radiostationer i non- CEPT-lande, som har tilsluttet sig anbefaling T/R 61-01. Danske love og bestemmelser: Lov om radiofrekvenser. Bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om radioprøver og kaldesignaler. Demonstrere kendskab til og opbevaring af logbog, herunder: a) Førelse af log b) Formål c) Nedskrevne data