Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K I @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K D O K. N R. 5 4 0. 1 0 / 3 2 2 3 5 / E M K I / M P ED H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V F O R S L A G O M Æ N D R I N G A F U D L Æ N D I N G E L O V E N ( Æ N D R I N G A F K R I T E R I E R N E F O R U D V Æ L G E L S E A F K V O T E F L Y G T N I N G E ) 1 1. N O V E M BER 2015 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har ved e-mail af 14. oktober 2015 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til høring over udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven (ændring af kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge). Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: LOVFORSLAGET Det primære kriterium for udvælgelse af kvoteflygtninge er, både efter de nuværende og de foreslåede regler, at udlændingen opfylder udlændingelovens bestemmelser for at opnå opholdstilladelse, såfremt de var indrejst i Danmark som asylansøgere. Alle kvoteflygtninge har således et asylbegrundende beskyttelsesbehov. Med den foreslåede ændring indføres et subsidiært udvælgelseskriterium, hvorefter der, medmindre særlige grunde taler derimod, skal lægges vægt på udlændingens mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen, herunder deres sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at hensynet til den enkelte kvoteflygtning taler for, at der ved udvælgelsen lægges større vægt på udlændingens mulighed for at blive integreret i det danske samfund.
MENNESKERETTEN Institut for Menneskerettigheder skal indledningsvist bemærke, at Danmark ikke er menneskeretligt forpligtet til at modtage et bestemt antal flygtninge via UNHCR s kvoteflygtningesystem. Hverken menneskeretten eller international ret i øvrigt fastslår, hvilke kriterier der kan tillægges vægt i forbindelse med udvælgelsen af kvoteflygtninge, hvorfor Danmark som udgangspunkt frit kan fastsætte de kriterier, man vil lægge vægt på. Fastlæggelsen af kriterierne og den efterfølgende administration af kriterierne skal imidlertid ske i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Menneskeretten indeholder et generelt forbud mod diskrimination og tillige et kvalificeret legalitetskrav, som skal forhindre vilkårlighed. Det er således på den ene side positivt, at de foreslåede kriterier, der skal udvælges på baggrund af, tydeliggøres i lovteksten, mens udvælgelseskriterierne imidlertid medfører risiko for diskrimination på baggrund af handicap, alder mv. Forbud mod diskrimination findes blandt andet i FN s konvention om civile og politiske rettigheder artikel 26, som et generelt diskriminationsforbud, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 14, i forhold til beskyttelsen af konventionens øvrige rettigheder, og i FN s Konvention om rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen), som blev vedtaget i FN i december 2006 og ratificeret af Danmark i juli 2009. Handicapkonventionen skal sikre grundlæggende menneskerettigheder for personer med handicap. Konventionen forpligter således de ratificerende stater til at fremme lige muligheder, inklusion, tilgængelighed til og effektiv deltagelse i alle dele af samfundslivet for personer med handicap. Handicapkonventionens diskriminationsforbud er i høj grad sammenfaldende med det generelle diskriminationsforbud i FN s konvention om civile og politiske rettigheder. Handicapkonventionens diskriminationsforbud retter sig dog direkte mod personer med handicap og den situation, de befinder sig i. Det følger således af Handicapkonventionens artikel 5(1), at personer med handicap har ret til lige beskyttelse og til at drage samme nytte af loven. Det betyder, at eksisterende lovgivning skal gælde for alle og skal administreres uden usaglig forskelsbehandling på grund af handicap. Staterne må således som det helt klare udgangspunkt ikke fastsætte regler, der direkte eller indirekte udelukker f.eks. personer med handicap, som eksempelvis 2/6
psykisk sygdom, i at opnå de samme rettigheder som personer uden handicap. Forbuddet mod direkte og indirekte diskrimination er veludviklet i den menneskeretlige praksis, bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men også af FN s Menneskerettighedskomité. Menneskerettighedskomitéen har således flere gange fastslået, at forskelsbehandling på grund af f.eks. handicap kun er tilladt, hvis den er objektivt og rimeligt begrundet samt forfølger et legitimt mål (senest Menneskerettighedskomiteens udtalelse af 19. maj 2015, pkt. 7.3., sag CCPR/C/113/D/2001/2010). Der følger herudover af Handicapkonventionens artikel 5(3), at staterne har pligt til at yde rimelig tilpasning for at sikre, at personer med handicap i praksis har samme muligheder som andre. Pligten til rimelig tilpasning tager særligt hensyn til den udsatte situation, personer med handicap ofte er i. Reglen indebærer en ganske vidtgående forpligtelse for staterne til at yde støtte til personer med handicap, så de så vidt muligt stilles som personer uden handicap. MINISTERIETS UDKAST Lovforslagets bemærkninger indeholder ikke en egentlig gennemgang af forholdet til Danmarks internationale forpligtelser. Der henvises imidlertid i bemærkningerne til forarbejderne til lov nr. 403 af 1. juni 2005 (lovforslag L 79 af 23. februar 2005), ligesom det bemærkes, at regeringen ikke er enig i den kritik, der blev rejst i forbindelse med indførelsen af integrationspotentialekriteriet i 2005. Det fremgår af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet fra 2005, at det er et helt centralt lovkvalitetskrav, at bemærkninger til lovforslag affattes fyldestgørende og korrekt, idet bemærkninger til lovforslag har meget væsentlige funktioner. Blandt andet fremhæves, at lovbemærkningerne tjener til at informere Folketingets medlemmer og offentligheden om forslagets begrundelse og virkninger, ligesom bemærkningerne efter, at lovforslaget er vedtaget, vil have væsentlig betydning for lovens anvendelse i praksis. Det bemærkes i øvrigt, at lovforslag L 79 af 23. februar 2005 heller ikke ses at indeholde en gennemgang af lovforslagets forhold til internationale forpligtelser. Handicapkonventionen blev vedtaget i FN i december 2006 og ratificeret af Danmark i juli 2009, dvs. efter vedtagelsen af lov nr. 403 af 1. juni 2005. Det har derfor heller ikke været muligt i lov nr. 403 af 1. juni 2005 (lovforslag nr. L 79 af 23. februar 2005) at tage stilling til Handicapkonventionens betydning for de fastsatte kriterier, da konventionen først blev vedtaget og ratificeret af Danmark efterfølgende. 3/6
Det fremgår af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet fra 2005, at regeringen i lovforslag bør redegøre for overvejelser i forhold til blandt andet Danmarks internationale forpligtelser, når et lovforslag giver anledning til sådanne overvejelser. Institut for Menneskerettigheder finder det afgørende, at der foretages en undersøgelse af lovforslagets konsekvenser i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, særligt Handicapkonventionen. Udkastet til ny 8, stk. 4, 1. pkt. indeholder ikke i sig selv en ulovlig forskelsbehandling, idet bestemmelsen indeholder en undtagelse, medmindre særlige grunde taler derimod, ligesom kriterierne efter bestemmelsens ordlyd ikke er udtømmende og relaterer sig til vurderingen af, om en udlænding har mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen. Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at bestemmelsen fortsat indeholder en sådan undtagelse. Der kan imidlertid være en vis uklarhed om, i hvilke tilfælde undtagelsen fra kriterierne om integrationspotentiale kan finde anvendelse. Mens dette må være tilfældet for så vidt angår de 75 pladser, der årligt er afsat til såkaldte hastesager, samt de 30 pladser, der årligt er afsat til personer med særlige behandlingskrævende sygdomme, er det uklart, i hvilket omfang øvrige omstændigheder vil kunne omfattes af undtagelsen. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår dog, at regeringen finder det væsentligt, at genbosætningen bidrager til at holde en familie samlet, og familier derfor fortsat skal søges genbosat samlet, uanset at ikke alle familiemedlemmer har samme integrationspotentiale. Danmark modtager 1.500 kvoteflygtninge over en 3-årig periode svarende til 500 flygtninge årligt. Heraf vil 105 opholdstilladelser som nævnt gives til såkaldte hastesager og til personer med særlige behandlingskrævende sygdomme. Lovforslagets kriterier for udvælgelse af kvoteflygtninge vedrører således i gennemsnit 395 personer årligt. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 403 af 1. juni 2005 (lovforslag nr. L 79 af 23. februar 2005, pkt. 4.2.3), hvortil der i bemærkningerne til lovforslaget henvises, at det afgørende efter de foreslåede kriterier er, om den pågældende har vilje og evne til at blive et selvforsørgende og ydende medlem af det danske samfund på lige fod med samfundets øvrige borgere. I den vurdering skal det indgå med betydelig vægt, hvilke sproglige forudsætninger personen har, hvilken uddannelse og 4/6
arbejdserfaring, familieforhold, netværk samt hvilken alder og motivation personen har. I bemærkningerne til lov nr. 403 af 1. juni 2005 (lovforslag nr. L 79 af 23. februar 2005, pkt. 4.2.3) uddybes det, at den enkelte bør kunne læse og skrive sit eget sprog, og at analfabeter som udgangspunkt ikke bør tilbydes genbosætning, medmindre personen er en del af en gruppe, hvor de andre personer i gruppen har integrationspotentiale. Det uddybes også, at ældre og helt unge uden familie eller netværk som udgangspunkt må forventes at have vanskeligere ved at klare sig, hvorfor de som udgangspunkt heller ikke skal tilbydes genbosætning. Herudover fremgår det, at genbosætning ikke bør tilbydes til personer med alvorlig sygdom. Personer med alvorlig sygdom kan i stedet modtages under kategorien»twenty or More«. Det må antages, at det i praksis vil omfatte en del personer omfattet af Handicapkonventionen. Det fremgår uddybende i bemærkningerne til lov nr. 403 af 1. juni 2005 (lovforslag nr. L 79 af 23. februar 2005, pkt. 4.2.3), at der bør lægges vægt på, om der er udsigt til helbredelse eller betydelig forbedret livskvalitet for de personer, der modtages under denne kategori. Det betyder ifølge bemærkningerne blandt andet, at oplysninger om psykisk sygdom som altovervejende hovedregel vil medføre, at genbosætning afslås. Endelig fremgår det af bemærkningerne til lov nr. 403 af 1. juni 2005 (lovforslag nr. L 79 af 23. februar 2005, pkt. 4.2.3), at hvis hensynet til integrationspotentialet skal have et reelt indhold som udvælgelseskriterium, er det nødvendigt at se bort fra årsagerne til, at dette potentiale er fraværende hos nogle. Ministeriet har som nævnt ikke taget stilling til Handicapkonventionen i det foreliggende udkast til ændring af kriterierne for udvælgelsen af kvoteflygtninge. Danmarks ratifikation af Handicapkonventionen giver imidlertid efter Instituttets opfattelse særlig anledning til at genoverveje, hvornår undtagelsen fra de subsidiære kriterier vil kunne finde anvendelse. Ministeriets bemærkning i lovforslaget fra 2005 om, at personer med psykisk sygdom som udgangspunkt ikke skal tilbydes genbosætning, kan efter instituttets opfattelse medføre, at personer med handicap udsættes for direkte diskrimination. Det samme gælder bemærkningerne om personer med alvorlig sygdom, hvor der ikke er udsigt til helbredelse eller betydelig forbedret livskvalitet. 5/6
Kriterierne om sproglige forudsætninger, uddannelse og arbejdserfaring risikerer desuden konkret at virke indirekte diskriminerende over for personer med handicap, som alt efter handicappet vil have svært ved eller slet ikke kunne opfylde kriterierne. Lovbemærkningerne om, at det er nødvendigt at se bort fra årsagerne til, at et integrationspotentiale er fraværende hos nogle, synes at kunne udelukke, at der kan foretages nogen som helst tilpasning i forhold til personer med handicap, f.eks. i form af, at man ser bort fra et eller flere af kriterierne. Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at sikre at krænkelse af menneskeretten undgås at: Ministeriet foretager undersøgelse af lovforslagets konsekvenser i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder særligt Handicapkonventionen, og genovervejer bemærkningerne til lovforslaget i lyset heraf. Der henvises til ref.nr.: 2015-941-0079. Med venlig hilsen Christoffer Badse M ONIT ORE RINGSCHEF 6/6