Værdiregulering af goodwill

Afhandling HD 2. del i regnskab, 8. semester Aarhus Universitet Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Værdiregulering af goodwill Hvorfor afskrives der på goodwill under ÅRL, men ikke under IFRS, og hvad er informationsværdien for regnskabsbruger heraf? Camilla Ørum, 201203768 25. november 2015 Opgavens omfang: 138.476

Indholdsfortegnelse Executive summary... 3 1. Indledning... 6 1.1. Emne og formål... 6 1.2. Problemformulering... 7 1.3. Afgrænsning... 9 1.4. Anvendte forkortelser... 10 1.5. Metodevalg... 10 1.5.1. Dataindsamling og kildekritik... 12 1.6. Disponering af opgaven... 13 2. Grundlæggende regnskabsteori... 15 2.1. Begrebsrammen... 15 2.1.1. Et retvisende billede... 17 2.1.1.1. Kvalitative egenskaber... 17 2.1.1.2. Brugerens informationsbehov... 18 2.1.2. Begrebsrammen i forhold til goodwill... 19 2.1.3. Sammenfatning mellem ÅRL og IFRS... 20 2.2. Goodwill... 21 2.2.1. Definition... 22 2.2.2. Regnskabsmæssig behandling af goodwill... 23 2.2.2.1. Virksomhedssammenslutninger... 23 2.2.2.2. Overtagelsesmetoden... 23 2.2.2.3. Første indregning og måling... 24 2.2.2.4. Efterfølgende indregning og måling... 25 2.2.3. Sammenfatning mellem ÅRL og IFRS... 27 2.3. Delkonklusion... 28 3. Problemstillinger ved den efterfølgende behandling af goodwill... 30 3.1. Afskrivning kontra nedskrivning... 30 3.1.1. Nedskrivninger på goodwill efter IFRS... 30 3.1.1.1. Baggrunden for implementering af IFRS 3... 30 Side 1 af 71

3.1.1.2. Post-implementing Review of IFRS 3... 31 3.1.1.3. Diskussionsoplæg vedrørende goodwill... 35 3.1.1.4. Virksomhedsspecifikke vurderinger og skøn... 36 3.1.2. Afskrivninger på goodwill efter ÅRL... 39 3.1.2.1. Fastsættelse af den økonomiske levetid... 39 3.1.2.2. Valg af afskrivningsmetode... 42 3.1.2.3. Goodwill som en kunstig værdi i balancen... 43 3.1.3. Investors brug af goodwill som beslutningsgrundlag... 44 3.1.4. Alternative tilgange til regulering af goodwill... 45 3.1.4.1. Straksafskrivning... 45 3.1.5. Vurdering af regnskabsbrugerens informationsværdi... 47 3.1.5.1. Relevans og pålidelighed... 48 3.2. Opskrivning af goodwill... 54 3.2.1. Forbud mod opskrivning... 54 3.2.2. Aktivt marked... 56 3.2.3. Vurdering af regnskabsbrugerens informationsværdi... 57 3.2.3.1. Relevans og pålidelighed... 57 3.3. Årsag til igangsættelse af Post-implementation Review of IFRS 3... 59 3.4. Delkonklusion... 61 4. Konklusion... 64 5. Perspektivering... 68 6. Kildeliste... 69 Side 2 af 71

Executive summary Introduction The current accounting and disclosure requirements regarding goodwill under the Danish Financial Statements Act are based on IAS 22 which in 2004 was replaced with IFRS 3. The Danish Financial Statements Act is constantly trying to adapt to IFRS to make it possible to compare the financial statements. After introducing a new Financial Statements Act in 2015 there are still differences in the subsequent accounting for goodwill. In accordance with the Danish Financial Statements Act goodwill is amortized while IFRS has an impairment-only approach. In 2013 the International Accounting Standards Board started a post implementation review on IFRS 3 to investigate, among other things, whether the current impairment-only approach on goodwill works in an efficient and appropriate manner. Thesis statement The principal purpose of this thesis is to elucidate the below issue: Why is goodwill amortized in accordance with the Danish Financial Statements Act, but not in accordance with IFRS, and what is the value of this information for users of financial statements? Method for answering the thesis statement In order to answer the above-mentioned question, this thesis will at first deal with the framework and how it defines a true and fair view. Furthermore this thesis will account for how to recognize and measure goodwill in annual reports in accordance with the Danish Financial Statements Act. I will analyze how the regulations differ from IFRS 3. The next part of the thesis will focus on the two methods for subsequent accounting of goodwill and I will make a comparison of the methods. Based on the above statement and analysis, I will assess the information value of goodwill amortizations for the users. Conclusion on the thesis statement The issue of this thesis will be answered by means of the below questions. 1. How does the Danish Financial Statements Act conceptual framework define a true and fair view? Which information is required by the financial user? Side 3 af 71

The annual reports are considered to provide a true and fair view if it supports the users of financial statements in their economic decisions. For this to be fulfilled the annual report must be prepared to disclose information about matters which are relevant for users. This information must also be reliable in relation to what the user would expect. 2. What is goodwill, and how is it treated in the Danish Financial Statements Act? What are the differences between the accounting and disclosure requirements regarding goodwill according to the Danish Financial Statements Act and IFRS respectively? Goodwill is a result of the acquisition of a company or activity and is the extra cost that a company is willing to pay for the net assets. On initial recognition the acquired assets and liabilities at fair value must be stated. Goodwill is the residual of the cost price and the fair value of the net assets. After initial recognition goodwill is amortized annually over the estimated useful life. In addition, goodwill must be written down to a lower recoverable amount. The accounting treatment of goodwill in the new Danish Financial Statements Act of 2015 has been adapted substantially to IFRS 3. However goodwill is still amortized under the Danish Financial Statement Act but not under IFRS 3. 3. What are the advantages and disadvantages of the two methods? The amortizations ensure that internally generated goodwill is not recognized as an asset by indirectly replacing the acquired goodwill. The acquired goodwill will eventually be consumed and replaced by internally generated goodwill, making it difficult to separate these. This can blur the indications of impairment. The amortizations combined with a write down to a lower recoverable amount reduce the risk that the recognized value is too high. If the impairment test under IFRS is not performed properly there is a risk of an artificially high value. Furthermore, this method involves a high number of estimates which increases the risk of accounting manipulation. The impairment test is more complex to perform and allows management to set the conditions for the assessment, while the systematic amortizations are more objective. The valuation method under IFRS will better reflect the real market value. The income statement is only affected with write downs expressing the current impairment. The amortization method assumes a constant Side 4 af 71

impairment. There is a risk that the value adjustment does not reflect the real value decline since it can be difficult to estimate the use of goodwill. 4. How influences goodwill amortizations the users information value of the financial statements? The impairment test under IFRS reflects the market value and the value of this information is more understandable and relevant to the investor. However this method is criticized for not being reliable enough, since in practice it may be difficult to perform. In addition it is more likely to allow accounting manipulations. The many estimates in IAS 36 make it difficult for investor to compare financial statements. The historical cost used in the amortization method is more reliable, but the information is less relevant. The amortization method is less complex. The potential errors are the estimation of the useful life and the depreciation method. These elements can give false results but the value will always be zero after the amortization period. This minimizes the risk of recognizing internally generated goodwill. The management must at recognition predict the use of the economic benefit. Additionally there will not be large fluctuations in future results, since the income statement is affected by the same value from year to year. This makes comparability easier for the investor. It is not allowed to revalue goodwill to fair value even though this is relevant information for the investor. If there exists an active market and the fair value can be measured reliably it should be allowed to revalue goodwill to this value. 5. Why examines IASB, in the context of an overall examination of IFRS 3, whether the current subsequent accounting for goodwill is most appropriate? Investors have mixed views on the subsequent accounting for goodwill. The major disagreement in this area might indicate the need for an adjustment on the standard, if the credibility of goodwill is to be maintained. The aim of the financial statement is to provide information that is relevant and reliable for the investor s decision making. It is not good if a large group of investors are critical to the current approach and considers the information not useful. Side 5 af 71

1. Indledning Der har historisk set været forskelle på indregnings- og målekriterier af goodwill under de internationale regnskabsstandarder (IFRS/IAS) og årsregnskabsloven (ÅRL). Dette skyldes hovedsageligt, at årsregnskabslovens principper i høj grad bygger på de indregnings- og målekriterier, som var udformet i de internationale regnskabsstandarder i perioden 2001-2004 1. Årsregnskabslovens principper for virksomhedssammenslutninger bygger derfor på IAS 22, der i 2004 blev erstattet af IFRS 3. Løbende er årsregnskabsloven forsøgt opdateret i takt med de internationale regnskabsstandarders udvikling, således at det har været muligt at sammenholde regnskaber fra de to lovgivninger. Der er dog stadig væsentlige forskelle på den regnskabsmæssige behandling af goodwill efter de gældende regler under den nye årsregnskabslov af 2015 og IFRS 3. Immaterielle anlægsaktiver, herunder goodwill, udgør for mange virksomheder en væsentlig regnskabspost i balancen, hvilket øger kravene til, at værdiansættelsen er korrekt. Aflægges der regnskab efter de internationale regnskabsstandarder, skal goodwill undergå en nedskrivningstest mindst en gang årligt, mens der efter årsregnskabsloven er krav om løbende afskrivninger. Elleve år efter at IASB valgte at indføre IFRS 3, er diskussionen omkring regnskabs- og oplysningskravene vedrørende erhvervet goodwill stadig mere livlig, og der er gennem årene blevet gennemført mange undersøgelser på dette område, hvilket har identificeret mangler i anvendelsen af en tilgang udelukkende med nedskrivninger 2. I juli 2013 igangsatte IASB en undersøgelse af, om IFRS 3 fungerer på en effektiv og hensigtsmæssig måde og angiver i denne forbindelse, at der er behov for yderligere overvejelser i forhold til regnskabs- og oplysningskravene for goodwill 3. 1.1. Emne og formål Emnet i denne afhandling er den regnskabsmæssige behandling af goodwill, herunder mere specifikt den efterfølgende værdiregulering efter ÅRL, samt hvordan denne påvir- 1 Indsigt i årsregnskabsloven EY s praktiske guide til forståelse af loven, s. 37 2 Should goodwill still not be amortised? Accounting and disclosure for goodwill, s. 4 3 Diskussionsoplæg den regnskabsmæssige behandling af goodwill Side 6 af 71

ker regnskabsbrugers informationsværdi. At værdireguleringen efter ÅRL og IFRS er forskellig, er årsagen til, at jeg i denne afhandling finder det interessant at belyse, hvilken informationsværdi goodwillafskrivningerne har for regnskabsbrugeren. Nyhedselementet i problemstillingen udspringer af, at der netop er offentliggjort en ny årsregnskabslov, som ikke tager højde for, at goodwill bliver værdireguleret forskelligt, samt at IASB i 2013 valgte at igangsætte en undersøgelse af IFRS 3, hvorfra resultaterne er offentliggjort i juni 2015. Værdiansættelsen af goodwill skaber normalt stor opmærksomhed, hvilket primært skyldes, at der ofte er tale om store værdier 4. En analyse foretaget af blandt andet EFRAG 5 har vist, at mange mener, at oplysningerne i årsrapporten om goodwill er upålidelige. Det skyldes blandt andet, at oplysningerne i høj grad er præget af subjektive forudsætninger, som virksomhederne lægger til grund for opgørelsen, samt at det er vanskeligt for virksomhedens revisor at vurdere validiteten af disse antagelser foretaget af ledelsen 6. Det er altså påfaldende, at goodwill er vigtigt at få værdiansat korrekt, men at flere regnskabsbrugere ikke mener, at de kan stole på værdien heraf. Især når goodwill ifølge IFRS kun undergår en nedskrivningstest foretaget af ledelsen og ikke systematiske afskrivninger, som nedbringer værdien. På baggrund af ovenstående indledning samt emnevalg, vil formålet med denne afhandling være at klarlægge, hvad det betyder for regnskabets informationsværdi for regnskabsbrugeren, at der afskrives på goodwill under ÅRL, mens der ikke afskrives under IFRS. 1.2. Problemformulering I forlængelse af indledningen, samt emne og formål, har jeg formuleret følgende hovedspørgsmål: Hvorfor afskrives der på goodwill under ÅRL, men ikke under IFRS, og hvad er informationsværdien for regnskabsbruger heraf? Hovedspørgsmålet søges besvaret ved hjælp af følgende underspørgsmål: 4 Årsrapporten Kommentarer til årsregnskabsloven, s. 446 5 Den europæiske rådgivende regnskabsorganisation 6 Regnskabsbrugere ser kritisk på goodwill i årsregnskabet Side 7 af 71

1. Hvad definerer begrebsrammen i ÅRL som et retvisende billede, og hvilke informationsbehov har regnskabsbrugeren? Underspørgsmål 1 skal redegøre for begrebet informationsværdi ud fra begrebsrammen i ÅRL med fokus på det retvisende billede, da det er centralt for besvarelsen af vurderingen af, hvordan goodwillafskrivningerne påvirker denne. Desuden vil begrebsrammen under ÅRL blive sammenholdt med tilsvarende under IFRS for at udlede eventuelle forskelle, der kan være med til at forklare de forskelle, som er mellem regelsættene. 2. Hvad er goodwill, og hvordan behandles denne under ÅRL, herunder indregning og efterfølgende værdiregulering? Hvilke forskelle er der ved den regnskabsmæssige behandling af goodwill under ÅRL og IFRS? Underspørgsmål 2 er valgt for at give læseren af afhandlingen en grundlæggende forståelse for, hvad goodwill er, hvordan den opstår, samt hvordan den behandles regnskabsmæssigt. Dette vil lede til en opsummering af forskelle identificeret mellem ÅRL og IFRS. Afsnittet lægger op til analysen i underspørgsmål 3. 3. Hvilke fordele og ulemper er der ved metoderne til værdiregulering af goodwill efter hhv. ÅRL og IFRS? I underspørgsmål 3 analyseres fordele og ulemper ved de to værdireguleringsmetoder. Der vil blive inddraget relevante undersøgelser på området, der blandt andet skal udlede, hvilke praktiske udfordringer metoderne medfører. Desuden vil det blive analyseret, hvilken virkning det ville have for regnskabsbrugeren, hvis der blev anvendt alternative tilgange til værdiregulering af goodwill. 4. Hvilken betydning har afskrivning på goodwill for regnskabets informationsværdi for regnskabsbrugeren i forhold til reglerne efter IFRS? I underspørgsmål 4 vurderes det, hvordan afskrivninger efter ÅRL påvirker informationsværdien for regnskabsbruger ved at tage udgangspunkt i beskrivelsen og analysen i de foregående spørgsmål. Side 8 af 71

5. Hvorfor undersøger IASB, i forbindelse med en samlet undersøgelse af IFRS 3 (Post-implementation Review of IFRS 3), hvorvidt den nuværende værdireguleringstilgang af goodwill er mest hensigtsmæssig? Underspørgsmål 5 er medtaget, da det vurderes relevant at inddrage, at IASB stiller spørgsmålstegn ved deres tilgang til værdireguleringen. Herunder kan resultaterne fra underspørgsmål 4 inddrages i besvarelsen af, hvad nogle af grundene er til, at IASB har valgt at undersøge IFRS 3 nærmere på blandt andet netop dette område. 1.3. Afgrænsning Denne afgrænsning sikrer, at der kun bliver inddraget de forhold i afhandlingen, som er relevante for problemformuleringen. Udgangspunktet for afhandlingen er ÅRL, hvorfor IFRS kun vil blive inddraget i tilfælde, hvor lovgrundlagene afviger væsentligt fra hinanden. Der afgrænses fra øvrige nationale regelsæt. Afhandlingen omfatter den regnskabsmæssige behandling i årsrapporten, og den afgrænses fra at omhandle de skattemæssige forhold omkring indregning af goodwill. I lighed hermed vil afhandlingen ikke behandle emnet udskudt skat. Der vil kun blive lavet en overordnet gennemgang af, hvordan en virksomhedssammenslutning foretages efter overtagelsesmetoden. Afhandlingen går ikke i dybden med, hvordan virksomhedssammenslutninger behandles regnskabsmæssigt, men kun overordnet i forhold til at opnå en forståelse for, hvordan goodwill opstår og opgøres i forbindelse hermed. Indregning af minoritetsandele vil derfor ligeledes ikke blive berørt. Det vil desuden ikke blive berørt, hvordan goodwill opstår rent teknisk, ligesom selve beregningen af goodwill samt en dybere redegørelse for, hvordan en nedskrivningstest foretages, udelades. Sammenlægningsmetoden vil kort blive defineret, men ikke videre beskrevet, da der ikke opstår goodwill i forbindelse hermed. Oplysningskrav og præsentationskrav bliver ikke inddraget i afhandlingen, da dette ikke vurderes at ville kunne bidrage til konklusionen. Kun relevante definitioner samt indregnings- og målemetoder vil blive gennemgået. Side 9 af 71

Afhandlingen vil indeholde en kort redegørelse for identificerbare immaterielle aktiver samt internt genereret goodwill, da sondringen mellem disse samt erhvervet goodwill vurderes væsentligt for at fastlægge, hvad erhvervet goodwill er. Ligeledes vil reglerne i IAS 36 vil blive behandlet, men vil udelukkende omhandle reglerne om goodwill, hvorfor reglerne vedrørende værdiforringelse af øvrige anlægsaktiver ikke bliver inddraget. 1.4. Anvendte forkortelser Det forudsættes generelt, at læseren af denne afhandling har et højt kendskab til regnskaber samt lovgivning omkring emnet, hvorfor fagudtryk ikke er uddybet nærmere, medmindre dette er fundet nødvendigt. Nedenfor er de væsentligste forkortelser, som anvendes i afhandlingen, oplistet. - ÅRL = Årsregnskabsloven. - IFRS = International Financial Reporting Standard. - IAS = International Accounting Standard. - U.S. GAAP = US Generally Accepted Accounting Principles. - IASB = International Accounting Standard Board. - EFRAG = European Financial Reporting Advisory Group. - FASB = Financial Accounting Standard Board. - SFAS = Statement of Financial Accounting Standards. - ASBJ = Accounting Standards Board of Japan. 1.5. Metodevalg Metode angiver de konkrete undersøgelsesmåder, som vil blive anvendt til at løse problemformuleringens enkelte elementer 7. Afhandlingen er udarbejdet som den afsluttende opgave på HD 2. del i regnskab. Den anvendte teori vil derfor hovedsageligt udspringe i pensum anvendt samt viden opnået på studiet med hovedvægt på faget eksternt regnskab. Fokus i afhandlingen vil være på, hvilke og fordele og ulemper der er ved, at man under ÅRL afskriver på goodwill i forhold til IFRS, hvor der kun foretages nedskrivningstest. Der vil herudover være fokus på, hvordan afskrivningerne påvirker regnskabsbrugers 7 Den skinbarlige virkelighed, s. 17 Side 10 af 71

informationsværdi. Da forskellige regnskabsbrugere tillægger sig forskellige værdier, er det nødvendigt at fastslå, hvem regnskabsbrugeren er. ÅRL og IFRS har forskellige brugertilgange til, hvem der udgør regnskabsbrugeren. Ifølge begrebsrammen under IFRS er det primært investors behov for værdiskabelse og oplysninger herom, der skal tilgodeses. Dog forudsættes det, at der ikke er væsentlige forskelle mellem investors informationsbehov og øvrige brugeres 8. De børsnoterede virksomheder har typisk en større kreds af regnskabsbrugere, herunder også mange nuværende og potentielle investorer. ÅRL 12 opregner forskellige regnskabsbrugere, men angiver de primære brugere som virksomhedsdeltagere, herunder blandt andet investorerne, mens medarbejdere, alliancepartnere, kreditorer samt kunder kommer tæt herefter. ÅRL har altså en bredere brugerkreds, hvor de vil opfylde alle interessentgruppers informationsbehov 9. Ses der isoleret på goodwill som regnskabspost, vurderes den primære regnskabsbruger at være investor. Da udgangspunktet i afhandlingen er ÅRL, og der typisk skal en vis kapital til i forbindelse med virksomhedssammenslutninger, defineres målgruppen endvidere som regnskabsklasse C mellem. Ovenstående vil jeg konkludere på ved at undersøge, hvad der ligger bag de to regelsæt, samt hvorfor IASB har valgt at igangsætte en undersøgelse af IFRS 3. Herudover vil jeg gennemgå yderligere relevante undersøgelser inden for emnet, blandt andet et diskussionsoplæg til undersøgelsen foretaget af EFRAG og standardudstederne i Japan og Italien, som er udarbejdet for at stimulere til debat vedrørende goodwill, inden IASB formelt tager stillig til, hvorvidt standarden skal ændres 10. Afhandlingens overordnede struktur er angivet i afsnit 1.6. Formålet med afhandlingen er at være en forklarende undersøgelse, hvormed menes, at der forklares årsagssammenhænge og konsekvenser af begivenheder 11. Regnskabsbrugerens informationsværdi er valgt som synsvinkel for afhandlingen, da den i årsregnskabslovens begrebsramme netop er specificeret som målsætningen for regnskabet; Formålet med årsrapporten er at tilgodese de regnskabsbrugere, som har 8 Begrebsrammen afsnit 10 9 Årsrapporten Kommentarer til årsregnskabsloven, s. 202-204 10 Kommentarer til diskussionsoplægget om regnskabsmæssig behandling af goodwill 11 Den skinbarlige virkelighed, s. 21 Side 11 af 71

behov for finansiel og ikke-finansiel information om en virksomhed 12. Det må altså være denne informationsværdi, der er afgørende for, hvor godt regnskabet kan siges at være. Derudover er informationsværdien i dette tilfælde særligt interessant, da man vælger at have forskellige regler for værdiregulering af goodwill, selvom man grundlæggende er af den opfattelse, at begrebsrammerne i de to standarder er meget ens. Jeg tager udgangspunkt i allerede eksisterende teorier, hvorfor afhandlingen vil blive bygget op efter den deduktive metode. Det vil sige, at jeg bruger teori til at belyse det konkrete problem 13. Besvarelsen udarbejdes på et teoretisk grundlag, hvorfor der ikke inddrages konkrete virksomheder eller lignende. Der tilstræbes herved en generel konklusion vedrørende emnet, hvor fokus ikke styres af specifikke problemstillinger for en case-virksomhed. Det forventes dog, at denne generelle konklusion er valid for majoriteten af virksomheder. Til bearbejdning af problemformuleringen benyttes sekundært data 14. De anvendte data vil i overvejende grad være kvalitative, da der analyseres på lovgivning samt holdninger til denne. 1.5.1. Dataindsamling og kildekritik Kilderne til udarbejdelsen af afhandlingen er primært årsregnskabsloven samt de internationale regnskabsstandarder med fokus på IFRS 3. Derudover vil også bevæggrundene bag lovgrundlagene; Kommentarer til årsregnskabsloven og Basis for Conclusions on IFRS 3, blive anvendt. Disse kilder vurderes troværdige at tage udgangspunkt i, da det er en direkte kilde. Der vil også blive taget udgangspunkt i fortolkninger af disse lovgrundlag, hvor for eksempel PwCs regnskabshåndbog og EYs indsigt i årsregnskabsloven vil blive anvendt. Der vil dog i denne forbindelse være fokus på at sammenholde informationerne med den egentlige lovgivning for ikke at basere afhandlingen på oplysninger, som er fortolket af revisionsselskaberne. Afhandlingen vil herudover inddrage resultaterne af IASBs undersøgelse af IFRS 3 Post-implementation Review of IFRS 3 Business Combinations. Derudover vil EFRAGs diskussionsoplæg, som udfordrer den nuværende behandling af goodwill efter 12 Indsigt i årsregnskabsloven EY s praktiske guide til forståelse af loven, s. 50. 13 Den skinbarlige virkelighed, s. 31 14 Den skinbarlige virkelighed, s. 137 Side 12 af 71

IFRS 3 Should goodwill still not be amortised samt ASBJs Research on Amortisation of Goodwill blive anvendt i forlængelse heraf. Disse udgivelser vurderes at være pålidelige kilder, da de er udarbejdet af fagmænd. For at besvare problemformuleringen vil der ligeledes blive anvendt fagbøger samt offentligt tilgængeligt materiale på internettet. Der vil i bedst muligt omfang blive anvendt opdateret stof, udarbejdet af fagmænd inden for området eller lignende personer, der anses for at se objektivt på emnet samt have dokumentation for deres begrundelser, hvorved der udgås subjektive meninger og holdninger. Generelt vil der være fokus på de anvendte kilders reliabilitet og validitet. For at styrke validiteten vil jeg ved dataindsamling have fokus på at forholde mig kritisk til data samt kun at anvende data, som vurderes relevante for problemformuleringen. I forhold til reliabiliteten, vil jeg forholde mig objektivt til de indsamlede data samt herunder anvende artikler fra anerkendte tidsskrifter, hvor dette er muligt. Kilderne er kun medtaget, hvis de vurderes pålidelige, troværdige og har relevans for opgaven. 1.6. Disponering af opgaven På baggrund af ovenstående formål, problemformulering og afgrænsning er nedenstående disponering af afhandlingen opstillet, jf. Figur 1. Kapitel 1 indeholder opgavens problemformulering med dertil hørende opgavetekst, afgrænsning, metodevalg mv. For at kunne besvare problemformuleringen vil afhandlingen lægge ud med at være beskrivende, idet der indsamles og videreformidles viden, som er relevant at have kendskab til for de senere afsnit. I kapitel 2 beskrives derfor den grundlæggende regnskabsteori, herunder begrebsrammens indhold samt den regnskabsmæssige behandling af goodwill. Derefter er afhandlingen problemidentificerende, da kapitel 3 analyserer og vurderer de identificerede problemstillinger. De to regelsæt analyseres for at identificere fordele og ulemper ved værdiansættelsesmetoderne for derefter at kunne vurdere, hvad afskrivninger har af betydning for informationsværdien. På baggrund heraf kan der konkluderes på problemformuleringen i kapitel 4, som herefter perspektiveres i kapitel 5. Side 13 af 71

Figur 1: Opgavens opbygning 15 15 Egen tilvirkning Side 14 af 71

2. Grundlæggende regnskabsteori 2.1. Begrebsrammen I nærværende afsnit vil der blive redegjort for det generelle informationsbehov, herunder en nærmere gennemgang af begrebet et retvisende billede samt de kvalitative egenskaber i ÅRLs begrebsramme. Gennemgangen findes relevant, da der vil blive foretaget en vurdering af, hvilken betydning afskrivninger på goodwill under ÅRL har på informationsværdien for regnskabsbrugeren. De grundlæggende krav til årsrapporten er præciseret i begrebsrammen, som angiver de generelle retningslinjer for, hvordan årsrapporten skal udformes, således at den bliver informativ for regnskabsbrugeren. ÅRLs begrebsramme er forankret i IASBs begrebsramme, hvorfor der kun er få afvigelser mellem disse 16. Begrebsrammen består af fem niveauer. I Figur 2 er begrebsrammens opbygning illustreret. Målsætning Niveau 1 Niveau 2 Brugernes informationsbehov Kvalitative egenskaber Niveau 3 Definition af elementer Målesystemer Niveau 4 Niveau 5 Indregning og måling Klassifikation og præsentation Grundlæggende forudsætninger Figur 2: Begrebsrammens 5 niveauer 17 16 Indsigt i årsregnskabsloven EY s praktiske guide til forståelse af loven, s. 46 17 Egen tilvirkning ud fra Indsigt i årsregnskabsloven EY s praktiske guide til forståelse af loven, s. 47 Side 15 af 71

ÅRL 11 indeholder en overordnet målsætning (generalklausul) for regnskabsaflæggelsen i form af et retvisende billede. De to øverste niveauer i begrebsrammen udgøres af regnskabsbrugernes informationsbehov og kvalitetskravene, der tilsammen beskriver målsætningen med årsrapporten og danner grundlag for generalklausulen 18. En besvarelse af underspørgsmål 1; Hvad definerer begrebsrammen i ÅRL som et retvisende billede, og hvilke informationsbehov har regnskabsbrugeren? findes derfor i de øverste to niveauer. Generalklausulen samt niveau 1 og 2 vil derfor blive uddybet i de efterfølgende afsnit. De tre nederste niveauer definerer de generelle kriterier og krav, der skal stilles til målesystemer for at kunne implementere reglerne i de øverste niveauer i praksis. Niveau 3 angiver en række definitioner på elementer i årsrapporten såsom aktiver, forpligtelser mv. Niveau 4 behandler indregning og måling, mens det sidste niveau beskæftiger sig med klassifikation og præsentation i årsrapporten. Ud over de fem niveauer er der i ÅRL 13 oplistet en række grundlæggende forudsætninger, der udgør rammebestemmelserne for begrebsramme og teknisk regelsæt 19. ÅRL, herunder begrebsrammen, bygger i stigende grad på den formueorienterede regnskabsteori, hvor der er fokus på balanceposterne frem for resultatopgørelsen. Hensigten er derfor at måle værdien af aktiver og forpligtelser så aktuelt og reelt som muligt på balancedagen, hvorfor indregning og måling tager udgangspunkt i balancens elemeter. Fokus er derved i højere grad rettet mod dagsværdier i årsrapporten end historiske kostpriser 20. Med dette udgangspunkt er den formueorienterede regnskabsteori altså meget fremadrettet, idet teorien ikke finder det interessant, hvorledes virksomheden har genereret overskud tidligere. Selvom udviklingen nationalt så vel som internationalt går i retning af den formueorienterede regnskabsteori, afspejler begrebsrammerne for regnskabsaflæggelsen, at der anvendes en kombination af både den formueorienterede og den præsentationsorienterede regnskabsteori. Dette skyldes, at kravet om pålidelighed ligeledes skal være overholdt, selvom der tilstræbes de reelle værdier i årsrapporten. 18 Indsigt i årsregnskabsloven EY s praktiske guide til forståelse af loven, s. 46 19 Finansiel Rapportering teori og regulering, s. 197-198 20 Finansiel Rapportering teori og regulering, s. 142-147 Side 16 af 71

2.1.1. Et retvisende billede Som angivet er begrebsrammen indarbejdet i årsregnskabsloven og indeholder først og fremmest en generalklausul, der er den overordnede målsætning med lovgivningen om finansiel regnskabsrapportering. Generalklausulen er kravet om et retvisende billede, som er beskrevet i ÅRL 11 21. Ifølge ÅRL 11 skal årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling, samt resultat. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler. Det faktum, at det hedder et retvisende billede og ikke det retvisende billede, afspejler det forhold, at der er forskel på, hvad der er retvisende i forskellige virksomheders årsrapporter. Det er således et meget subjektivt udtryk, som afhænger af den enkelte regnskabsaflægger og regnskabsbruger. Ledelsen i en virksomhed skal derfor vurdere om talopstillingerne og oplysningerne i balance, resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse, egenkapitalopgørelse og noter er retvisende. Disse dele af årsrapporten skal samlet give et retvisende billede 22. Kravet om et retvisende billede betyder også, at virksomheder skal fravige lovens detailregler i de særlige tilfælde, hvor anvendelsen af disse vil stride mod kravet om et retvisende billede 23. Der er i IASBs begrebsramme ikke inddraget et lignende begreb som ÅRLs et retvisende billede, men IAS 1 har præciseret, at årsregnskabet skal give en fair presentation, hvilket automatisk opnås ved at overholde IFRS. Fair presentation er tillagt samme vægt som et retvisende billede 24. 2.1.1.1. Kvalitative egenskaber 25 For at årsrapporten opfylder regnskabsbrugerens informationsbehov, er det væsentligt, at ÅRL 12, stk. 3 er overholdt; årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugeren, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugeren normalt forventer. For at årsrapporten kan opfylde kravet om et retvisende billede er det således en for- 21 Årsrapporten Kommentarer til årsregnskabsloven, s. 181 22 Indsigt i årsregnskabsloven EY s praktiske guide til forståelse af loven, s. 49 23 Overblik, inspiration, viden Regnskabshåndbogen 2015, s. 49 24 Finansiel Rapportering teori og regulering, s. 211 25 Afsnittet er baseret på Indsigt i årsregnskabsloven EY s praktiske guide til forståelse af loven, s. 51 og Årsrapporten Kommentarer til årsregnskabsloven, s. 205-208 Side 17 af 71

udsætning, at årsrapportens informationer er relevante og pålidelige. Kvalitetskravene skal desuden være en støtte til virksomhedens overvejelser om valg af regnskabspraksis samt behov for supplerende information. Relevans vedrører de beslutninger, som regnskabsbrugeren skal træffe, hvorfor relevans antages at foreligge, hvis regnskabsbrugeren ville have disponeret anderledes, hvis en udeladt information havde været medtaget i årsrapporten. Relevant information er kendetegnet ved at have enten prognoseværdi eller bekræftelsesværdi. Ved prognoseværdi forstås, at informationen har værdi som input til prognoseprocessen, mens bekræftelsesværdien gør det muligt at bekræfte tidligere forventninger eller ændre dem på grund af den nye information 26. Relevante informationer skal således indarbejdes i årsrapporten, mens informationer af mindre betydning for regnskabsbrugerens beslutningstagen bør udelades eller have en sekundær placering. Pålidelig information vil sige, at oplysningerne i rimeligt omfang kan efterprøves. Der må ikke medtages oplysninger i årsrapporten, der er urealistiske og usandsynlige samt kan forvride regnskabsbrugerens indtryk af virksomheden. Udover egenskaberne relevans og pålidelighed, anses sammenlignelighed som et naturligt kvalitetskrav til regnskabsinformationen, selvom dette ikke særskilt er omtalt i loven. Sammenlignelighed er en af de fire forstærkende egenskaber i IFRSs begrebsramme. I ÅRL forudsættes det dog, at sammenlignelighed indeholdes i de to kvalitetskrav. 2.1.1.2. Brugerens informationsbehov Årsrapporten skal som nævnt udarbejdes, så den udgør et egnet grundlag til støtte for regnskabsbrugerens typiske økonomiske og virksomhedsspecifikke beslutninger. I ÅRL 12, stk. 2 opregnes eksempler på regnskabsbrugere, hvor de primære brugere er virksomhedsdeltagerne, mens medarbejdere, alliancepartnere, kreditorer og kunder kommer tæt herefter. Der er desuden angivet tre beslutningsopgaver for regnskabsbrugeren. Efter stk. 2, nr. 1 skal årsrapporten udgøre en egnet støtte for regnskabsbrugeren til brug for dennes beslutning om, hvorvidt den pågældende vil investere eller fortsætte med at investere egne midler eller ressourcer i øvrigt i virksomheden (prognoseopgaven). For denne bruger er det derfor relevant at se på, hvor stort et afkast investeringen vil give i 26 Finansiel Rapportering teori og regulering, s. 205 Side 18 af 71

forhold til alternativerne. Angivelsen i stk. 2, nr. 2 forudsætter, at regnskabsbrugeren får information, der kan støtte en vurdering af, om virksomhedens ledelse forvalter ressourcerne på forsvarlig vis (kontrolopgaven). Denne regnskabsbruger interesserer sig derfor for, om ledelsen anbringer virksomhedens midler fornuftigt eller lønsomt. Efter opregningen i stk. 2, nr. 3 skal årsrapporten hjælpe regnskabsbrugeren til at træffe beslutninger om fordelingen af virksomhedens midler til interessegrupperne, hvorfor det blandt andet vil dreje sig om, hvor stor en del af overskuddet, der kan uddeles til ejerne (fordelingsopgaven) 27. Der er således forskellige regnskabsbrugere, men informationsbehovet er ligeledes forskelligt, alt efter hvilke slags beslutninger, der skal træffes. I forhold til regnskabsbrugeren skal der endvidere tages højde for, at det ikke alene er eksisterende virksomhedsdeltagere mv., men også potentielle. Efterspørgslen af information afhænger altså af mange faktorer. Alle interessenters behov bør for så vidt muligt blive opfyldt, men vil i mange tilfælde være modstridende. Det er således svært at udarbejde en årsrapport, der tilgodeser alle regnskabsbrugernes behov. 2.1.2. Begrebsrammen i forhold til goodwill Som angivet opregner ÅRL 12 en række regnskabsbrugere og vil som udgangspunkt forsøge at opfylde alle interessentgruppernes informationsbehov. En af de oplistede regnskabsbrugere er investorerne. I henhold til IFRS er det primært investors behov, der skal tilgodeses, idet det forudsættes, at der ikke er væsentlige forskelle mellem investors informationsbehov og de øvrige brugeres. Da investorer stiller risikovillig kapital til rådighed for virksomheden, vil årsregnskaber, der opfylder investorernes behov, derved også opfylde de fleste af behovene hos de øvrige regnskabsbrugere 28. Der fokuseres derfor fremadrettet i afhandlingen på investorernes informationsbehov. Inden for interessegruppen investorer, vil der dog også være forskelle på informationsbehovet, alt afhængig af, hvilken type investor, der er tale om, samt hvilke beslutninger, der skal træffes. Fælles for investorgruppen vil dog være, at de træffer beslutninger om at købe, 27 Årsrapporten Kommentarer til årsregnskabsloven, s. 204-205 28 Begrebsrammen afsnit 10 Side 19 af 71

bibeholde eller sælge en andel 29 og har som det ultimative mål at vurdere værdien af virksomheder i forhold til hinanden. De økonomiske beslutninger, som investor foretager, skal understøttes af årsregnskabet. Investor indskyder risikovillig kapital i virksomheder, hvorfor de har behov for informationer, der kan anvendes i beslutningen om, hvordan ressourcerne allokeres på den mest gunstige måde. Investorer træffer deres beslutninger primært på grundlag af forventningen til fremtidig afkast og risiko. Derfor efterspørger investoren oplysninger om virksomhedens fremtidsudsigter. Da virksomhedssammenslutninger ofte er en væsentlig investering på grund af indflydelsen på virksomhedens fremtidige indtjening, vurderes regnskabsinformation i forbindelse hermed, herunder goodwill, som relevant for investorerne. Foruden at der er tale om relevant information, skal indregningen af goodwill kunne foretages pålideligt, således at regnskabsbrugeren kan stole på den angivne værdi. Efter ÅRL sker den efterfølgende måling af goodwill til kostpris med fradrag for af- og nedskrivninger. Investor vil være interesseret i viden om, hvilke ressourcer virksomheden kan disponere over, da de danner grundlag for den fremtidige indtjening. Det formodes derfor, at investor vil have interesse i, at måling af virksomhedens aktiver, herunder goodwill, sker efter den formueorienterede regnskabsteori. Blev goodwill målt til dagsværdi, ville det give et mere retvisende billede af virksomhedens fremtidige vækstmuligheder end ved historisk kostpris. Informationen ville da være mere relevant, hvilket dog ville ske på bekostning af pålideligheden. 2.1.3. Sammenfatning mellem ÅRL og IFRS De eneste afvigelser, der er identificeret mellem begrebsrammerne i ÅRL og IFRS er, at der efter IFRS ikke er angivet et overordnet begreb om et retvisende billede, samt at ÅRL tilsigter at opfylde informationsbehovet for en lang række regnskabsbrugere, mens fokus efter IFRS er på investor. Som udgangspunkt er der derfor ikke forskel på de to begrebsrammer. Det vurderes derfor ikke, at forskellen i forhold til den efterfølgende måling af goodwill kan skyldes forskellige synspunkter på de grundlæggende krav til årsregnskabet. 29 Begrebsrammen pkt. 9 a Side 20 af 71

2.2. Goodwill I nærværende afsnit vil en definition af goodwill, herunder hvad goodwill består af, samt hvordan det fremkommer, og en gennemgang af den regnskabsmæssige behandling heraf, blive foretaget med udgangspunkt i ÅRL. Afsnittet vil give en regnskabsmæssig forståelse af goodwill med hensyn til indregning og måling og til sidst ende ud i en sammenfatning af reglerne i ÅRL og IFRS. Der findes to former for goodwill; internt genereret goodwill og erhvervet goodwill. Internt genereret goodwill tillades ikke indregnet, hvilket primært skyldes, at denne type aktiver og især den fremtidige indtjening heraf ikke vil kunne måles pålideligt. Eksempler på internt genereret goodwill er oparbejdet, uspecificeret knowhow, kundeloyalitet, medarbejderkompetencer og lignende 30. Den internt genererede goodwill vil derfor ikke blive behandlet yderligere i denne afhandling. Erhvervet goodwill fremkommer ved overtagelsen af en virksomhed eller en aktivitet, og beregnes som forskellen mellem købsprisen for den sælgende virksomhed og dennes indregnede nettoaktiver målt til dagsværdi. Årsagen til, at den købende virksomhed ønsker at give en merpris, kan skyldes flere forskellige faktorer. Ofte findes baggrunden i synergieffekter, som opstår ved en sammenlægning af de to virksomheder. Ved synergieffekter vil de to virksomheder tilsammen have en højere værdi end summen af de enkelte virksomheder hver for sig, hvilket blandt andet kan udspringe af driftssynergier i form af stordriftsfordele eller udnyttelse af synergier i form af brand eller et godt omdømme. Merpris kan dog også være forårsaget af et imperfekt marked, hvor det eksempelvis er muligt at danne et monopol med dertilhørende gevinster. Derudover vil den sælgende virksomhed ofte også have en række immaterielle aktiver, som ikke er indregnet i balancen, fordi de ikke opfylder definitions- og indregningskriterierne. Her kan blandt andet være tale om varemærker, kundelister eller image. Til sidst kan merprisen være et udtryk for en overpris, hvilket blandt andet kan skyldes fejlskøn af virksomhedens indtjeningspotentiale eller overpris for at holde konkurrenter ude af markedet 31. 30 Årsrapporten Kommentarer til årsregnskabsloven, s. 355 31 Finansiel Rapportering teori og regulering, s. 239-240 Side 21 af 71

Da goodwill fremkommer på baggrund af ovenstående faktorer, kan goodwill ikke defineres som et enkeltstående, håndgribeligt aktiv, hvorfor det betegnes som et immaterielt aktiv 32. 2.2.1. Definition ÅRL indeholder ikke en egentlig definition af goodwill. Det fremgår dog af ÅRL bilag 2, at goodwill er placeret under immaterielle anlægsaktier. ÅRL og IAS 38 definerer tilsammen et immaterielt anlægsaktiv som følger 33 : Aktiv: Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden. Anlægsaktiv: Aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden. Immaterielt aktiv: Et immaterielt aktiv er et identificerbart ikke-monetært aktiv uden fysisk substans. Med identificerbart menes, at et aktiv enten kan udsepareres fra virksomheden, eller at det skal være baseret på en kontraktlig eller juridisk rettighed. Ved separerbar menes, at det umiddelbart kan udlejes eller sælges uafhængigt fra den eksisterende virksomhed. At aktivet er ikke-monetært betyder endvidere, at der ikke er tale om likvider samt andre aktiver og forpligtelser, der afregnes i fastlagte eller bestemmelige beløb. I og med at der er tale om et aktiv uden fysisk substans, vil værdiansættelsen være baseret på et subjektivt skøn, hvilket udfordrer det kvalitative krav om pålidelighed 34. Derudover er goodwill i teorien yderligere defineret som den overnormale indtjeningsevne, som en virksomhed er i stand til at præstere. Det vil sige, at en virksomhed, der indeholder enten internt genereret eller erhvervet goodwill vil være i stand til at generere et større overskud, end en virksomhed med den samme risikoprofil, men uden goodwill. Virksomheder med normal indtjeningsevne har derved ingen goodwill og virksomheder med undernormal indtjeningsevne har negativ goodwill 35. 32 Årsregnskabsteori i analytisk perspektiv, s. 193 33 De første to definitioner er fra Årsregnskabslovens bilag 1 C, mens den sidste definition er fra IAS 38 34 Indsigt i årsregnskabsloven EY s praktiske guide til forståelse af loven, s. 209 35 Finansiel Rapportering teori og regulering, s. 240 Side 22 af 71

2.2.2. Regnskabsmæssig behandling af goodwill 2.2.2.1. Virksomhedssammenslutninger En virksomhedssammenslutning er en sammenlægning af to eller flere separate enheder eller virksomheder til én rapporterende enhed 36. Når en virksomhedssammenslutning finder sted, kan der ifølge ÅRL anvendes to forskellige metoder; overtagelsesmetoden eller sammenlægningsmetoden. Det har hidtil været muligt at benytte sammenlægningsmetoden i virksomhedssammenslutning mellem ligeværdige parter, hvis en række forudsætninger var opfyldt. Denne mulighed er dog ophævet i den nye ÅRL, som træder i kraft for regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 2016 eller senere, således at det fremadrettet kun er koncerninterne virksomhedssammenslutninger, der kan anvende sammenlægningsmetoden 37. Ved sammenlægningsmetoden tilgodeses de deltagende virksomheder regnskabsmæssigt ved, at der ikke foretages justeringer af de regnskabsmæssige værdier. Der foretages ingen omvurderinger af balanceposter til dagsværdi, hvorfor der ikke opstår goodwill 38. 2.2.2.2. Overtagelsesmetoden 39 Reglerne om virksomhedsovertagelse efter overtagelsesmetoden findes i ÅRL 122. Ved overtagelsesmetoden indgår fem elementer; identifikation af erhvervende og erhvervede virksomhed, fastlæggelse af overtagelsestidspunktet, opgørelse af kostpris, opgørelse af identificerbare aktiver og forpligtelser samt opgørelse af goodwill. Det er nødvendigt at fastlægge, hvilken virksomhed, der erhverver, og hvem der bliver erhvervet i relation til at finde ud af, hvilken virksomheds nettoaktiver, der skal omvurderes til dagsværdi. I den nuværende lov anses den juridisk overtagende part også regnskabsmæssigt som erhververen. Som følge af den nye ÅRL skal der fremadrettet tages udgangspunkt i de faktiske forhold ved vurderingen af, hvilken virksomhed, der er den erhvervende, således at der bliver taget hensyn til omvendte virksomhedsovertagelser. I tilfælde, hvor det ikke er åbenbart, hvem der er den reelle erhverver, kan den formelt erhvervende virksomhed dog anses herfor. 36 Indsigt i årsregnskabsloven EY s praktiske guide til forståelse af loven, s. 164 37 Overblik over den nye årsregnskabslov af 2015, s. 29 38 Indsigt i årsregnskabsloven EY s praktiske guide til forståelse af loven, s. 551 39 Afsnit er baseret på Indsigt i årsregnskabsloven EY s praktiske guide til forståelse af loven, s. 165-176 samt Overblik over den nye årsregnskabslov af 2015 Side 23 af 71

Ved opgørelsen af overtagelsestidspunktet tages der udgangspunkt i den dato, hvor kontrollen over den tilkøbte virksomhed effektivt overgår fra sælger til køber. Kontrollen anses ikke for overgået, før alle de væsentlige betingelser vedrørende købet er opfyldt. Overtagelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor opgørelsen af dagsværdi for erhvervede aktiver og forpligtelser samt goodwill opgøres. Den købende virksomheds kostpris for den erhvervede virksomhed opgøres som købsvederlaget med tillæg af omkostninger, der knytter sig direkte hertil. Af eksempler på omkostninger, der kan tillægges kostprisen kan nævnes honorar til advokat og revisor samt omkostninger til registrering. Vederlaget kan både bestå af kontanter og andre aktiver. Når der skal ske en opgørelse af ikke-kontante vederlag, foretages målingen af dagsværdien på de vederlagte aktiver på overtagelsestidspunktet. Efter ÅRL 122, stk. 1 skal erhververen måle de identificerbare aktiver og forpligtelser i den erhvervede virksomhed til dagsværdi på overtagelsestidspunktet uden hensyntagen til de hidtidige regnskabsmæssige værdier. Dette er ikke blot gældende for de aktiver og forpligtelser, som er optaget i balancen før virksomhedsovertagelsen, men også for aktiver og forpligtelser, der ved overtagelsen opfylder kravet om pålidelig måling i henhold til ÅRL 33. Der vil typisk være tale om immaterielle aktiver, herunder goodwill. Når alle aktiverne og forpligtelserne er identificeret, foretages en omvurdering til en aktuel værdi. Forskellen mellem den opgjorte kostpris og dagsværdien af de identificerbare aktiver og forpligtelser udgør goodwill eller negativ goodwill. Negativ goodwill opstår således, når der er betalt mindre for den overtagne virksomheds aktiver og forpligtelser end dagsværdien af nettoaktiverne. Begrundelsen for en negativ goodwill er som regel, at den erhvervede virksomhed har en mindre lønsom periode forude. Der kan dog i sjældnere tilfælde være tale om, at den overtagende virksomhed har gjort et fordelagtigt køb 40. 2.2.2.3. Første indregning og måling ÅRL 33 indeholder bestemmelserne omkring indregning og måling af goodwill. Hovedreglen er herefter, at et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at 40 Årsrapporten Kommentarer til årsregnskabsloven, s. 861 Side 24 af 71

fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Goodwill skal som angivet ved første indregning måles som forskellen mellem det betalte vederlag og dagsværdien af de overtagne aktiver og forpligtelser. I kostprisen kan der indregnes omkostninger, som vedrører omstruktureringer i forbindelse med virksomhedsovertagelsen. I henhold til den nye ÅRL kan fremadrettet alene omstruktureringsomkostninger, som er indregnet i den erhvervede virksomhed inden overtagelsestidspunktet, indgå ved opgørelsen af kostprisen og den efterfølgende beregning af goodwill 41. Efter de nuværende regler skal negativ goodwill klassificeres som en periodeafgrænsningspost. Dermed indregnes det i resultatopgørelsen i takt med de forhold, der ligger til grund for forskelsbeløbet, herunder de forventede fremtidige tab eller udgifter, der fremgår af den overtagende virksomheds planer for overtagelsen. Hvis den negative goodwill ikke relaterer sig til identificerbare forventede fremtidige tab, skal den derimod indregnes i resultatopgørelsen 42. I henhold til den nye ÅRL skal negativ goodwill fremadrettet indregnes straks i resultatopgørelsen og derved ikke længere periodiseres 43. 2.2.2.4. Efterfølgende indregning og måling Efter den første indregning måles goodwill fortsat til kostpris, men med fradrag for afog nedskrivninger. Der skal således foretages systematiske afskrivninger suppleret med det generelle nedskrivningskrav efter ÅRL 42 om, at der skal ske nedskrivning, hvis den bogførte værdi er højere end genindvindingsværdien. Efter IFRS 3 skal goodwill udelukkende underkastes en årlig nedskrivningstest. Ved immaterielle aktiver med begrænset brugstid, herunder goodwill, skal kostprisen løbende gennem aktivets brugstid formindskes med afskrivninger. Brugstiden for et aktiv er den periode, hvori aktivet påregnes benyttet. Fastsættelsen af brugstiden må bero på et skøn, som foretages af virksomhedens ledelse 44. Afskrivningerne påbegyndes på det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug og indregnes i resultatopgørelsen. I den 41 Overblik over den nye årsregnskabslov af 2015, s. 28 42 Indsigt i årsregnskabsloven EY s praktiske guide til forståelse af loven, s. 175 43 Overblik over den nye årsregnskabslov af 2015, s. 28 44 Årsrapporten Kommentarer til årsregnskabsloven, s. 457 Side 25 af 71