TELCON A/S Ndr. Boulevard 93 6800 Varde Att.: Glenna Nielsen Kommunen giver landzonetilladelse til opsætning af gittermast og kabine Kære Glenna Nielsen Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Chila Yunai Tlf. direkte: 4646 4939 E-mail: chyu@lejre.dk Dato: 19. januar 2016 J.nr.: 14/20964 Vi har behandlet TDC A/S ansøgning om at opsætte en 36 m høj gittermast med tilhørende teknikkabine på ejendommen beliggende Lindenborgvej 192, Gevninge, 4000 Roskilde, litra 7000b, Lindholm Hdg., Gevninge. Vi har besluttet at give jer tilladelse på følgende vilkår: - At adgangsvejen fra P-pladsen til mast og kabine anlægges som en grusvej eller som græsarmering. - At teknikerkabinens sider males i en mørk grøn farve, så den falder så naturligt ind i omgivelserne som muligt. - At gittermasten stilles til rådighed for andre antenneformål og operatører. - At gittermasten med tilhørende teknikerkabine nedtages senest 1 år efter endt brug til de formål, der er givet tilladelse til. - At TDC A/S accepterer, at masten fjernes uden udgift for det offentlige, hvis transportkorridoren senere tages i brug for at gennemføre et overordnet infrastrukturanlæg. Vi tinglyser vilkåret på ejendommen. Tinglysningen koster 1660 kr. som I skal betale. Vi sender jer derfor en regning efterfølgende. Hvornår og hvor længe er tilladelsen gyldig Kommunen offentliggør landzonetilladelsen på vores hjemmeside den 20. januar 2016. I skal være opmærksomme på, at der er en 4 ugers klagefrist på afgørelsen. Det betyder, at I ikke må opsætte masten og kabinen før klagefristen er udløbet og I har fået en byggetilladelse af kommunen. Hvis der klages over afgørelsen skal klagen behandles i Natur- og Miljøklagenævnet. Vi vil kontakte dig, hvis vi modtager klager over afgørelsen. Vi har vedlagt en klagevejledning længere nede i brevet. Hvis landzonetilladelsen ikke er udnyttet inden for 3 år, er landzonetilladelsen forældet og I skal søge på ny.
Begrundelse for tilladelsen Planmæssige forhold Den ansøgte gittermast er beliggende i et område, der i Lejre Kommuneplan 2013 er udpeget med landskabelige værdier og som kystnærhedszone. Der er udpegede kulturhistoriske værdier i umiddelbar nærhed af det ansøgte. Herudover er det ansøgte beliggende inden for en skovbyggelinje, en transportkorridor samt omfattet af Overfredningsnævnets afgørelse af 28. november 1969 vedrørende fredning af Selsø- Lindholm Gods. Fredningsnævnet for Østsjælland har den 11. januar 2016 meddelt tilladelse til, den ansøgte mast og teknikkabine. I henhold til retningslinjerne i kommuneplanen må tilstanden eller arealanvendelsen inden for landskabelige og kulturhistoriske værdifulde områder ikke ændres, hvis det forringer deres værdi. Ændringer kan dog ske, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og kan ske uden at tilsidesætte de landskabelige værdier. Kystområderne skal i henhold til retningslinjerne i kommuneplanen søges friholdt for yderligere bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængig af kystnærhed. Der må kun planlægges for anlæg i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Midlertidige bygninger og anlæg kan undtagelsesvis tillades i transportkorridoren i landzone, hvis der i landzonetilladelsen indføjes et fjernelsesvilkår, der tinglyses på ejendommen. Vilkåret skal fastsætte, at ejeren accepterer, at bygningen/anlægget fjernes uden udgift for det offentlige, hvis korridoren senere tages i brug for at gennemføre et overordnet infrastrukturanlæg. Ved afgørelsen af om nybyggeri, anlæg eller ændret arealanvendelse har midlertidig karakter kan der blandt andet lægges blandt andet vægt på at anlægget er en let, og mindre omkostningsfuld konstruktion, der relativt nemt kan fjernes. Kontekst Den ansøgte gittermast er beliggende i et skovområde ved en samkørselsplads tæt på motorvejsudfletningen til Holbækmotorvejen. Skoven er beliggende sydvest for bunden af Lejre Vig og gennemskæres af Lindenborgvej. Det store landskabsrum omkring skoven består af et kuperet og åbent landskabsrum med vigen som det lavest liggende landskabselement omgivet af højere liggende skråninger. Landskabsrummet øst for vigen er forholdsvis lukket og er præget af sommerhus- og helårsbebyggelse. Landskabsrummet vest for vigen er et åbent kuperet og højere liggende landskabsrum med vid udsigt og spredt bebyggelse, bestående af et for egnen karakteristisk landbrugsområde med gårde, levende hegn og dyrkede marker. Området omkring vigen er præget af mange fortidsminder, og peger på at der netop her var et naturgrundlag for tidligere tiders bosætning. Der er dog ingen fortidsminder i umiddelbar nærhed til den ansøgte gittermast og teknikerkabine. Landskabsrum syd og umiddelbart sydvest for Lejre Vig er lukket på grund af skoven. Side 2 af 6
Historik Lejre Kommune har siden 2007 været i dialog med flere teleselskaber om en mulig placering i området vest for vigen. Lejre Kommune har hidtil ikke fundet nogle af de ansøgte placeringer hensigtsmæssige i forhold til den hensyn der skal varetages i forhold til de landskabelige værdier i området, herunder kystnærheden. Herudover har der været en ansøgning i byzone ved en helårsbebyggelse i udkanten af Lyndby, som Lejre Kommune var positivt indstillet overfor. Ansøgningen blev dog trukket tilbage, idet den pågældende grundejerforening ikke ønskede at udskifte deres mast med en større. Den daværende ansøger desuden forsøgte i henhold til masteloven forsøgt at finde frem til nogle eksisterende bygninger, skorstene eller lignede i området som alternative antennebærere, men forgæves. Både Fredningsnævnet og Lejre Kommune har i 2013 meddelt landzonetilladelse til en tilsvarende mast og kabine ved samkørselspladsen til et andet teleselskab. Vægtning i afgørelsen Lejre Kommune har ved afgørelsen lagt vægt på, at masten har en vis samfundsmæssig interesse. Lejre Kommune har forud for afgørelsen foretaget en helhedsvurdering af placering af gittermasten i området. Vægtningen i afgørelsen er lagt på hensynet til det åbne, kuperede og vide fjordlandskab over for den mindre synlige, lavtliggende og mere lokale ansøgte placering inde i et skovklædt område tæt ved en motorvejsudfletning og Holbækmotorvejen - anlæg som allerede er etableret og som må betragtes som i forvejen store landskabeligt indgreb. Gittermasten og kabinen opsættes på et grønt område vest for P-pladserne og der plantes grupper af tjørn rundt om. Der sker en landskabelig bearbejdning af det grønne areal forud for opsætning af masten og teknikkabinen. Dels for at etablerer en adgangsvej til mast og kabine for teknisk personale og dels for at indpasse mast og kabine bedst muligt i det omkringliggende terræn og landskabsrum. Det er kommunens vurdering, at masten og kabinen er søgt tilpasset de landskabelige og kulturhistoriske værdier i området uden at tilsidesætte disse, både lokalt og i en større skala. Konklusion Kommunen vurderer, at den ansøgte gitter mast på 36 meter med tilhørende teknikkabine er i overensstemmelse med planlovens formål og landzonebestemmelser samt retningslinjerne i Lejre Kommuneplan 2013. I vurderingen har vi også forholdt os til, at tilladelsen ikke får en uheldig betydning for andre lignende sager. Side 3 af 6
Projektet ligger ikke i et NATURA 2000-område og heller ikke i nærheden af et NATURA 2000-område. Vi vurderer derfor, at shelteret ikke i sig selv eller i kombination med øvrige projekter vil kunne påvirke nogen Natura 2000-områder. Lejre Kommune har ikke kendskab til tilstedeværelsen af Bilag IV-arter i området. Der findes flere forskellige arter af flagermus udbredt i det meste af Lejre Kommune. Disse har store fourageringsområder, men da der ikke fældes træer i projektet, er det Lejre Kommunes vurdering af flagermusenes levested og fourageringssted ikke vil blive påvirket af dette projekt. Lovgrundlag for jeres tilladelse Det ansøgte kræver tilladelse efter planlovens 35, stk. 1, idet der sker udstykning/opførelse af ny bebyggelse/ ændring i anvendelse af bestående bebyggelse eller ubebyggede arealer i landzone. I henhold til planlovens 55 er betingelser, der er knyttet til en tilladelse efter 35, stk. 1 bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Kommunalbestyrelsen lader betingelser af varig interesse tinglyse på ejendommen på ejers bekostning. Der er udpantningsret for det udlagte beløb. Planlovens 35, stk. 4 fastsætter, at tilladelser efter planlovens 35, stk. 1 først kan meddeles, når der er forløber 2 uger efter, at kommunen har givet skriftlig orientering om ansøgningen til naboerne til den omhandlende ejendom. Tilladelsen må tidligst udnyttes efter klagefristens udløb og eventuelle klager er behandlet i Natur- og Miljøklagenævnet. Rettidig klage har opsættende virkning med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Der henvises til planlovens 60, stk. 4. Tilladelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 3 år. Der henvises til planlovens 56, stk. 1. Anden lovgivning end planloven Kommunen har i tilladelsen ikke taget stilling til anden lovgivning end planlovens bestemmelser. Vær opmærksom på, at projektet også skal behandles i henhold til byggeloven og de heraf afledte bestemmelser. En ansøgning om byggetilladelse kan tidligst behandles, når klagefristen er udløbet eller når eventuelle klager er behandlet i Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis I vil klage over jeres tilladelse I kan klage over jeres tilladelse inden for 4 uger, efter at tilladelsen er offentliggjort. Se mere i den vedlagte klagevejledning. Side 4 af 6
Med venlig hilsen Chila Yunai Planlægger Kopi af afgørelsen er sendt til de naboer og foreninger, der er naboorienteret. Side 5 af 6
Klagevejledning afgørelser efter planlovens 35 stk.1 Hvad kan påklages? Lejre Kommunes afgørelser efter 35, stk. 1, kan jf. 58, stk. 1, nr. 1, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvem kan klage? Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettiget efter Planlovens 58 er miljøministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker jf. 59, stk. 1. Klageberettiget efter 58, stk. 1, nr. 1 er endvidere landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af, at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer jf. 59 stk. 2. Klagefrist I henhold til 60, stk. 1 skal en eventuel klage være indgivet skriftligt inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges klagefristen til den efterfølgende hverdag. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen, hvilket vil sige, at klager har godkendt og indbetalt gebyr/bestilt en faktura i Klageportalen senest kl.23.59 på den dag hvor klagefristen udløber. Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Hvordan klager jeg? Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Klagen skal være indgivet senest 4 uger efter afgørelsen af bekendtgjort. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500 til Natur-og Miljøklagenævnet. Du betaler gebyret med betalingskort eller med faktura gennem Klageportalen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis I får helt eller delvis medhold i jeres klage. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Natur- og Miljøklagenævnet har oprettet en supportfunktion, som klager kan kontakte efter behov. Supportfunktionen kan kontaktes på e-mail; nmkn@nmkn.dk eller på telefon 72541101. Eventuelt sagsanlæg mod Lejre Kommune skal i henhold til Planlovens 62 stk. 1, være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er modtaget, eller hvis sagen påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden 6 måneder efter, at endelig afgørelse foreligger fra Natur-og Miljøklagenævnet. Side 6 af 6