Forsendelsen kan i visse tilfælde blive forsinket en hverdag.



Relaterede dokumenter
kontorfacilitet ved indgangen til byggepladsen.

PRIVATPAKKER MED ELLER UDEN OMDELING

1.3 Vægt En Postpakke til udlandet må maksimalt veje 20 kg. Pakker til Danmark må dog veje 35 kg.

BILAG 3 FORRETNINGSBETINGELSER FOR PAKKEBEFORDRING DAO DISTRIBUTION A/S

FORRETNINGSBETINGELSER FOR PAKKEBEFORDRING VIA SWIPBOX SWIPBOX A/S FORRETNINGSBETINGELSER GÆLDENDE FRA 1. OKTOBER 2013

Adresseløse forsendelser (reklamer) POST Greenland Forretningsbetingelser pr. 1. maj 2019

FORRETNINGSBETINGELSER FOR PAKKEBEFORDRING VIA SWIPBOX SWIPBOX A/S FORRETNINGSBETINGELSER GÆLDENDE FRA 1. OKTOBER 2014

Pakker Indland. POST Greenland Forretningsbetingelser pr. 1. maj 2019

BILAG 3 FORRETNINGSBETINGELSER FOR PAKKEBEFORDRING DAO DISTRIBUTION A/S

MyPack Collect skal overholde følgende formater:

Breve Udland. POST Greenland Forretningsbetingelser pr. 1. maj 2019

En Pallet må desuden ikke have følgende indhold:

Opdateret 01. Juni 2018 FORRETNINGSBETINGELSER FOR PAKKEBEFORDRING VIA SEND&HENT-BOKS EN. Send & hent

SØNDERJYSK WEEKENDKURER

f.eks. frostvarer og letfordærvelige fødevarer), sikkerhedsforhold eller tilladelser. Et Brev må desuden ikke have følgende indhold:

Opdateret 23. Maj 2018 FORRETNINGSBETINGELSER FOR PAKKEBEFORDRING VIA DSG-BOKSEN. Send & hent

FairKurer Forretningsbetingelser 2010/3 Side 1

GENERELLE FORRETNINGSBETINGELSER FOR PAKKER

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Breve Indland POST Greenland Forretningsbetingelser pr. 1. maj 2019

Indeholder derudover Servicemål og antal befordrede adresserede forsendelser for 2018 for SendHent.dk

GENERELLE FORRETNINGSBETINGELSER FOR PAKKER

Kapitel 1 POST Greenlands virksomhed

Frankeringsservice aftale

Frankeringsservice aftale

myndigheder, eksempelvis ambassader eller konsulater.

Et brev må desuden ikke have følgende indhold:

Forretningsbetingelser for Patriotisk Selskab

Ballomax. Section 17 Ballomax

Salg og Forretningsbetingelser

Generelle Betingelser

Skrøbeligt eller flydende indhold må kun fremsendes i emballage godkendt af Post Danmark.

Det er en betingelse for at kunne sende MyPack, Returprodukter og PostNord Parcel, at afsender har indgået en Kundeaftale herom med PostNord.

ALMINDELIGE LEVERINGSBETINGELSER FOR. MM Multiservice v / Mikael Andersen

FORRETNINGSBETINGELSER

Almindelige leveringsbetingelser

FORRETNINGSBETINGELSER

Aftalen kan i aftaleperioden opsiges af Parterne med 1 måneders varsel til udløbet af en måned.

Almindelige vilkår og betingelser vedrørende flytning og transport

Skrøbeligt eller flydende indhold må kun fremsendes i emballage godkendt af Post Danmark.

Forretningsbetingelser for oplagring og håndtering

Red Rental A/S Betingelser for udlejning af udstyr 03/08/2015

IP Client Brugeraftale

THE ARMY-PAINTER ApS. Generelle salgs- og leveringsbetingelser

Et brev må desuden ikke have følgende indhold:

2.3. Er der ikke i tilbuddet oplyst en fast tilbudssum, udføres arbejdet i regning.

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER. For ydelser leveret af Adplus ApS Skt. Anna Gade Aarhus C

HANDELSBETINGELSER 2016

2.3. Er der ikke i tilbuddet oplyst en fast tilbudssum, udføres arbejdet i regning.

RINGKØBING-SKJERN INSTALLATIONSFORRETNING A/S, CVR nr , Herunder TI-AUTOMATION A/S SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR KATRINE BRANDBORG

Brugerregler for hævekort

Side 1. Salgs- og leveringsbetingelser ALPHA-elektronik A/S. 1. Anvendelse

Salgs- og leveringsbetingelser for køb af fysiske produkter Indledning

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser

Vedtægter Danske Malermestres garantiordning

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

LOKALE UGEAVISER POST PÅ DIN MÅDE

2. juli 2019 GENERELLE BETINGELSER FOR OVERFLADEBEHANDLING. Gardit A/S

Vedtægter for DST s Garantiordning. 1. Formål. 2. Garantiordningens ledelse og administration. 3. Medlemskab og medlemsforpligtelser

Generelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen

Godset må desuden ikke have følgende indhold:

at henvende sig til det pågældende lands myndigheder, eksempelvis ambassader eller konsulater.

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

Salgs- og leveringsbetingelser

Anvendelsesområde. I medfør af X, X, og X i inatsisartutlov nr. xx. af xx. xx 20xx om post, fastsættes:

MAAN Rental ODE ApS. Betingelser for udlejning af udstyr

H A N D E L S B E T I N G E L S E R

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides.

PRO-AUTOMATIC A/S Telefax:

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR TEAM TRUCK APS GÆLDENDE FOR ERHVERVSKØB

Forretningsbetingelser for Ødegård ApS. 1. Aftale og aftaleparter. 2. Ødegård ApS ydelser. 3. Bemanding og underleverandører

Rammeaftale. Mellem. Følgende regioner: Region Hovedstaden. Region Sjælland. Region Syddanmark. Region Nordjylland. Region Midtjylland

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER

BEGÆRINGER I LEJEFOGEDSAGER

Udbud af. brandsikringsanlæg m.v. Service eftersyn og vedligehold. Kontraktudkast

KGH S ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER FOR TJENESTER

Salgs- og leveringsbetingelser for Danfo Trading

FORSIKRINGSBETINGELSER DYREFORSIKRING

Salgs- og leveringsbetingelser for Lyngholm, herunder

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE

Bilag 2. Salgs- og Leveringsbetingelser

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER. f o r. Wolturnus A/S

Handelsbetingelser (v )

Oplever du problemer, eller har du spørgsmål er du altid meget velkommen til at kontakte os på tlf

Leje og Leveringsbetingelser

1.3 Ved eventuel uoverensstemmelse med købers generelle handelsvilkår går PANDA PRINT s almindelige salgs- og leveringsbetingelser forud.

Priserne på JH s hjemmeside er dagspriser og kan opdateres løbende, dvs. flere gange dagligt.

Bilag: Fyens Distributions almindelige betingelser - version: DEC For distributionsydelser til slutbruger

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR TØJPRODUKTIONSLAB

Priority. Maks. vægt 2 kg 30 kg 20 kg 20 kg. L = 150 cm og L+O = 300 cm. Til landet. 4-5 hverdage. Erstatning Kun R- breve Ja Ja Ja

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

og MyPack Home Priszone Udland inkl. Færøerne og Grønland Norge Norge Øvrige Europa Maks. vægt 2 kg 35 kg 20 kg 20 kg L = 175 cm og L+O = 300 cm

GAVATEC A/S Januar 2016 Side 1 af 4

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER DANSKE SOLCELLER APS CVR-NR

i forbindelse med virksomhedsordning for arbejdsgiverbetalt periodekort til kollektiv trafik i Midttrafiks område kaldet erhvervskort.

Forretningsbetingelser Dansk Distribution A/S

Transkript:

Side 1 af 5 GENERELLE OPLYSNINGER Forretningsbetingelserne gælder for forsendelse af Erhvervspakker. Forretningsbetingelserne gælder for Erhvervspakker, der indleveres til befordring den 1. januar 2016 og senere. Ved hverdage forstås i det følgende mandag til fredag, eksklusive helligdage og undtagen den 5. juni (Grundlovsdag) og den 24. december (juleaftensdag), medmindre andet udtrykkeligt er angivet. 1 1.1 DEFINITION AF Erhvervspakker kan sendes til modtagere i Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland. Erhvervspakker omfatter alene pakker, der sendes af en erhvervsafsender til en erhvervsmodtager. Ved en erhvervsafsender og -modtager forstås en afsender henholdsvis modtager, der ikke er en privatperson. En privatperson er en fysisk person, der hovedsageligt handler uden for sit erhverv. Post Danmark kan ændre afsenders angivelse af, at der er tale om Erhvervspakke, såfremt det følger af Post Danmarks registreringer, at modtager er en privatperson. Post Danmark vil i et sådant tilfælde behandle den pågældende forsendelse som en Privatpakke med omdeling. Forsendelsen bliver i så fald omfattet af Post Danmarks forretningsbetingelser for Privatpakker med eller uden omdeling og Kundeaftalens eventuelle afsnit om Privatpakker med eller uden omdeling. Forsendelsen vil desuden blive faktureret som en Privatpakke med omdeling. Det er en betingelse for at kunne sende Erhvervspakker, at afsender har indgået en Kundeaftale herom med Post Danmark. 1.2 OMDELING Post Danmarks målsætning er, at Erhvervspakker omdeles hverdagen efter (til Bornholm dog to hverdage efter) indleveringen eller afhentningen, jf. dog pkt. 1.11. Erhvervspakker omdeles inden kl. 16. Omdeling før kl. 10 kan tilkøbes. 1.3 FYSISKE MÅL Erhvervspakker skal overholde følgende formater: Minimum: 14 x 9 cm. Såfremt en Erhvervspakke har form som en rulle eller en stang: Længde 10 cm og længden + 2 x diameter/højde = 17 cm. Maksimum: Længde 220 cm og længden + den største omkreds målt i en anden retning end længderetningen = 360 cm. 1.4 VÆGT En Erhvervspakke må maksimalt veje 31,5 kg inklusive emballage. Hvis en afsender ved en fejl indleverer en pakke på over 31,5 kg som Erhvervspakke, kan Post Danmark vælge at anse den pågældende forsendelse for at være en Pallet-forsendelse. Forsendelsen er i så fald omfattet af Post Danmarks forretningsbetingelser for Pallet og Kundeaftalens eventuelle afsnit om Pallet. Forsendelsen vil desuden blive faktureret som Pallet. Forsendelsen kan i visse tilfælde blive forsinket en hverdag. 1.5 INDHOLD Post Danmark påtager sig ikke befordring af pakker, hvis pakkens udformning eller indhold, eller hvis transport eller opbevaring af den, overtræder lovgivningen, eller kræver særlige foranstaltninger (som f.eks. frostvarer og letfordærvelige fødevarer), sikkerhedsfohold eller tilladelser. En Erhvervspakke må dog indeholde emballerede ikke-letfordærvelige (ikke-kølekrævende) fødevarer. En Erhvervspakke må desuden ikke have følgende indhold: Penge, rejsechecks og ihændehaverpapirer. Dette indhold kan dog med visse beløbsmæssige begrænsninger sendes som Værdipakke. Ved ihændehaverpapirer forstås gældsbreve, aktier, checks, der ikke er crossede, veksler, depotbeviser og andre dokumenter, som repræsenterer en økonomisk værdi og som legitimerer den person, som er i besiddelse af dokumentet, til at overdrage dokumentet, at modtage betaling i henhold til dokumentet, kræve løsøre udleveret eller kræve tjenesteydelser udført i henhold til dokumentet. Farligt indhold, medmindre afsender har indgået skriftlig aftale med Post Danmark om forsendelse af Erhvervspakker med farligt indhold. Ved farligt indhold forstås alle stoffer eller materialer, der gennem deres fysiske eller kemiske egenskaber kan frembyde en fare for mennesker, dyr, omgivelser (eksempelvis produktionsmaskiner og andre forsendelser) eller transportmidler, herunder alt hvad der til enhver tid betegnes som farligt gods i UN Recommendations on the Transport of Dangerous Goods. Model Regulations (FN s modelbestemmelser). Post Danmark har udarbejdet brochuren "Farlige stoffer, der ikke må sendes med Post Danmark", som kan fås på posthuset. Farligt indhold i begrænset mængde kan på visse betingelser sendes som almindelige Erhvervspakker uden, at der er indgået skriftlig aftale om forsendelse af Erhvervspakker med farligt indhold, se punkt 7. Lithiumbatterier og lithiumceller, som ikke overskrider tilladte kapacitetsbegrænsninger, kan endvidere på visse betingelser sendes i Erhvervspakker. Der gælder særlige regler om indpakning, mærkning og transportdokumenter. Nærmere oplysninger kan findes på postdanmark.dk/logistik. Levende dyr, bortset fra f.eks. bier, rovmider og andre dyr, der ikke er hvirveldyr og ikke kræver særlig pleje under transporten. Det er afsenders ansvar, at forsendelsen ikke er i strid med Dyreværnsloven med dertil hørende regulering. Våben/softguns af enhver art og aktiv/inaktiv ammunition eller eksplosive elementer. Kopivarer og forfalskninger. Konstateres det, at en Erhvervspakke har farligt eller ikke-tilladt indhold, vil forsendelsen blive returneret til afsender mod betaling, eller overgivet til den relevante myndighed. Markedsværdien af indholdet af en Erhvervspakke må ikke overstige 100.000 kr. pr. pakke. 1.6 MÆRKNING For at sende pakker med Post Danmark skal de til enhver tid gældende regler for adresselabels og stregkoder iagttages. Pakkestregkoden bruges til sortering og genkendelse af betalende afsender. Afsender hæfter overfor Post Danmark for ethvert misbrug af afsenders pakkestregkoder, uanset hvem misbruget er begået af. Dette gælder også pakkestregkoder, som afsender selv udskriver og anvender ved benyttelse af forsendelsessystemer stillet til rådighed af Post Danmark eller et af afsender selv eller af tredjemand udviklet forsendelsessystem. Adresselabels og stregkodemærkater skal placeres på pakkens største flade. Der må ikke sættes bånd, tape eller lignende hen over stregkoden, og stregkoden må ikke bukkes om hjørner. Hvis emballage genbruges, skal gamle stregkoder være fjernet. Det er ikke muligt alene at angive en postboksadresse som modtager. Pakker, der vejer over 20 kg, skal påklæbes etiketten "Tung pakke" på alle pakkens sider. 1.7 EDI Det er en betingelse for at sende pakker med Post Danmark, at afsenderen leverer elektroniske transportordrer i EDI format, jf. i det hele forretningsbetingelserne for Udveksling af EDI på postdanmark.dk. 1.8 EMBALLAGE Det er afsenders ansvar, at en Erhvervspakke har en emballage, der sikrer, at indholdet er tilstrækkeligt beskyttet ved sædvanlig pakkehåndtering, herunder maskinsortering, og som endvidere forhindrer, at Erhvervspakken volder skade på andre forsendelser, Post Danmark eller tredjemand. Porcelæn, glas og tilsvarende skrøbelige genstande skal emballeres i en kraftig kasse, der er fyldt op med et velegnet materiale til at beskytte indholdet, for eksempel kugler eller chips af skumpolystyren. Det skal sikres, at der under transporten ikke kan ske gnidninger eller stød enten mellem genstandene i pakken eller mellem genstandene og siderne på emballagen. Væsker og stoffer, der har let ved at kondensere, skal være anbragt i beholdere, der er fuldstændigt sikrede mod udsivning. Den enkelte beholder skal være anbragt i en særlig solid kasse indeholdende et beskyttende materiale, som er velegnet til at absorbere væsken i tilfælde af brud på beholderen. Teknisk udstyr, herunder computer-, edb- og laserudstyr og lignende, skal sendes i en kraftig kasse og skal inde i kassen være emballeret med tætsiddende formstøbt stødabsorberende materiale, f.eks. flamingo. Emballagen skal være tilpasset det pågældende tekniske udstyr, således at det tekniske udstyr er tilstrækkeligt sikret mod stødpåvirkninger og ikke under transporten kan bevæge sig i forhold til emballagen eller andre genstande i samme pakke. Post Danmark er ikke forpligtet til at kontrollere emballagen. Såfremt Post Danmark ved afhentningen eller indleveringen af en Erhvervspakke skulle opdage, at pakken ikke er emballeret forsvarligt, er Post Danmark berettiget til, efter Post Danmarks valg, enten at afvise pakken eller kræve, at afsender underskriver en påtegning, hvoraf det fremgår, at pakken fremsendes på afsenders risiko. 1.9 AFHENTNING/INDLEVERING Erhvervspakker afhentes af Post Danmark i overensstemmelse med Kundeaftalen eller indleveres på posthuse eller i postbutikker. Pakker kan indleveres på hverdage inklusive lørdage.

Side 2 af 5 Post Danmark afhenter Erhvervspakker på hverdage. Post Danmark afhenter dog ikke Erhvervspakker den 31. december (nytårsaftensdag) og andre dage, hvor virksomheder sædvanligvis holder helt eller delvist lukket. Afsenderen er forpligtet til at opdele pakkerne efter Post Danmarks anvisninger. 1.10 RÅDERET Afsender har, indtil Erhvervspakken er afleveret til eller anmeldt overfor den modtager, der er anført på Erhvervspakken, ret til at kræve pakken tilbageleveret eller udleveret til en anden modtager. Post Danmark refunderer ikke prisen for forsendelse af en Erhvervspakke, der er tilbageleveret. Hvis afsender benytter sig af råderetten, er Post Danmark, udover prisen for returbefordringen eller omdirigeringen til den nye adresse, berettiget til at opkræve et beløb for fremsendelse af anmodningen om den ændrede disposition. 1.11 UDLEVERING Post Danmark omdeler overalt i Danmark Erhvervspakker en gang om dagen på alle hverdage til den adresse, som afsender har angivet på Erhvervspakken. Der foretages dog ikke daglig omdeling, hvis der er tale om: særlige afsides eller utilgængelige steder, der er beliggende i landdistrikter, øsamfund, hvortil der ikke er normal forbindelse med færge eller båd, eller når særlige forhold taler for det. Post Danmark er berettiget til i særlige tilfælde, hvor forhold hos modtager besværliggør omdeling, eller hvor omdeling er forbundet med fysisk eller psykisk risiko, at undlade omdeling af Erhvervspakker, for eksempel på grund af løsgående bidske hunde på adressen, manglende snerydning/grusning, chikanøs eller i øvrigt krænkende/truende adfærd. Af arbejdssikkerhedsmæssige hensyn udleveres Erhvervspakker til byggepladser kun, hvis der er placeret en skurvogn eller anden kontorfacilitet ved indgangen til byggepladsen. En Erhvervspakke udleveres mod kvittering til det personale på adressen, der fremstår som legitimeret til at tage imod forsendelser, jf. dog nendefor. Hvis modtagervirksomheden drives fra indehaverens private bopæl, kan Erhvervspakken tillige mod kvittering afleveres til et voksent medlem af indehaverens husstand. En Erhvervspakke kan dog afleveres i modtagers brevkasse, hvis pakkens mål og vægt gør det muligt. En Erhvervspakke udleveres ved henstilling på modtageradressen, såfremt den er sendt med Flexlevering (jf. punkt 4) eller Modtagerflex. Modtagerflex er en ordning, hvor modtager har indgået aftale med Post Danmark A/S om henstilling af modtagers pakker uden kontakt med personer på adressen. Ved Modtagerflex, Flexlevering, aflevering i modtagers brevkasse eller via Pakkeboksen udgør Post Danmarks udleveringsscan dokumentation for udlevering.. Kan pakken ikke afleveres som ovenfor beskrevet, afleverer Post Danmark, såfremt det er muligt, en postanmeldelse på adressen. Modtager eller den, der har fået fuldmagt dertil, kan herefter afhente Erhvervspakken på posthuset eller i Pakkeboksen mod forevisning af den fornødne legitimation indenfor den frist, der står på postanmeldelsen. Fristen for afhentning er 14 dage. Hvis Post Danmark ikke kan aflevere Erhvervspakken til modtager, eller fristen på en eventuelt afleveret postanmeldelse er udløbet, returneres Erhvervspakken til afsender mod betaling. Prisen for returbefordringen svarer til prisen for at fremsende pakken med Post Danmark. 1.12 VEDVARENDE FLYTNING Hvis modtager er flyttet, returneres Erhvervspakken til afsender med oplysningen ubekendt efter adressen. Returnering sker for afsenders regning. 1.13 UANBRINGELIGE PAKKER Erhvervspakker, som er uanbringelige, behandles af Post Danmark efter reglerne i 6 i bekendtgørelse nr. 727 af 24. juni 2011 om postbefordring og postvirksomheder.. 1.14 POSTHEMMELIGHEDEN OG POSTÅB- NING Post Danmark behandler enhver information om afsenders brug af postale ydelser fortroligt. Pakker, der er indleveret til befordring, kan i de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at finde adressat eller afsender, uden retskendelse åbnes af Post Danmark, jf. postlovens 12, stk. 1. Pakker kan ligeledes uden retskendelse åbnes, når det sker for at fastslå omfanget af en eventuel beskadigelse af pakken. 1.15 PRIS Prisen for forsendelse af Erhvervspakker fastsættes på baggrund af afsenders forsendelsesprofil. Prisen beregnes ud fra den enkelte Erhvervspakkes volumenvægt, når denne er større end pakkens faktiske vægt. Post Danmark vejer og måler pakkerne. Resultatet af disse vejninger og målinger anvendes ved faktureringen. Der betales ikke ekstra for standardafhentning af pakker. Prisen for forsendelse af Erhvervspakker fremgår af Kundeaftalen. Priser for Erhvervspakker tillægges et indeksbaseret brændstoftillæg. Aktuel størrelse af tillægget, der løbende reguleres, fremgår af postdanmark.dk. 1.16 OPLYSNINGSPLIGT Post Danmark udfører befordringspligten for Post Danmark A/S for almindelige Privatpakker med eller uden omdeling. Dermed er disse pakker i modsætning til Erhvervspakker momsfritaget. Af hensyn til pris- og momsafregning har afsender pligt til at oplyse, om den enkelte pakke er en Erhvervspakke eller en Privatpakke med eller uden omdling, hvilket skal ske ved at følge Post Danmarks retningslinier for brug af pakkesedler og stregkodemærkater til henholdsvis Erhvervspakker og Privatpakker med eller uden omdeling. Post Danmark foretager stikprøvekontrol af, at disse retningslinier følges. Såfremt det efterfølgende måtte vise sig, at afsender ved en fejl har afsendt Erhvervspakker som Privatpakker med eller uden omdeling, og Post Danmark som følge heraf fejlagtigt ikke har opkrævet moms, vil Post Danmark være berettiget til efterfølgende at opkræve momsen hos afsender. Post Danmark vil endvidere være berettiget til at foretage regres for ethvert krav, som Told og Skat eventuelt måtte rejse over for Post Danmark i anledning af fejlen. Såfremt afsender ved en fejl måtte have sendt Privatpakker med eller uden omdeling som Erhvervspakker, og Post Danmark som følge heraf fejlagtigt har opkrævet moms, vil Post Danmark berigtige forholdet over for afsender ved udstedelse af kreditnota i overensstemmelse med momslovens regler. Post Danmark vil i begge tilfælde være berettiget til at foretage opkrævning af en eventuel prisdifference mellem Erhvervspakken og Privatpakken med eller uden omdeling. Post Danmark er endvidere berettiget til at opkræve et gebyr på kr. 100 i forbindelse med fejlekspeditioner. 1.17 ERSTATNING 1.17.1 ERSTATNING VED FORSINKELSE Post Danmark er erstatningspligtig for forsinkelse af Erhvervspakker, såfremt forsinkelsen skyldes forsæt eller uagtsomhed, der kan tilregnes Post Danmark. En Erhvervspakke anses for at være forsinket, hvis den bliver omdelt eller forsøgt omdelt senere end hverdagen, (til Bornholm dog to hverdage) efter, den er blevet afhentet af eller indleveret til Post Danmark. Erhvervspakker, der sendes til steder, hvor der ikke foretages daglig omdeling, jf. pkt. 1.11, anses dog alene for at være forsinkede, hvis den faktiske befordringstid overskrider den tid, som under de foreliggende omstændigheder med rimelighed kan forventes. Post Danmark kan i særlige tilfælde stille krav om, at afsender indhenter en skriftlig erklæring fra modtager om, at pakken var forsinket. Der ydes alene erstatning for afsenders dokumenterede økonomiske tab, og erstatningen kan maksimalt udgøre et beløb svarende til forsendelsesprisen ekskl. tillæg for eventuelle serviceydelser. Modtager har ikke krav på erstatning for forsinkelse. Post Danmark yder ikke erstatning for forsinkelse, hvis afsender eller modtager har begået fejl eller forsømmelse af betydning for forsinkelsen. Post Danmark yder endvidere ikke erstatning for forsinkelse i force majeure situationer, som nærmere beskrevet i Kundeaftalen, samt i situationer, hvor det ikke har været muligt eller har været forbundet med risiko at aflevere pakken til modtager, jf. pkt. 1.11. 1.17.2 ERSTATNING VED BORTKOMST OG Post Danmark er erstatningspligtig for bortkomst, herunder helt eller delvist tab af pakkens indhold, eller beskadigelse af en Erhvervspakke, såfremt bortkomsten eller beskadigelsen skyldes forsæt eller uagtsomhed, der kan tilregnes Post Danmark. Post Danmark yder dog kun erstatning for bortkomst, hvis forsendelsen er scannet hos Post Danmark. Hvis forsendelsen ikke er skannet hos Post Danmark, kan Post Danmark efter konkret skøn yde erstatning på grundlag af en transportordre (EDI), såfremt de generelle betingelser i Post Danmarks EDI betingelser er opfyldt. Udlevering af en Erhvervspakke til en anden end den, Post Danmark er berettiget til at aflevere forsendel-

Side 3 af 5 sen til sidestilles med bortkomst, såfremt pakken ikke efterfølgende er kommet rette modtager i hænde. Post Danmark yder ikke erstatning, hvis afsender ikke har overholdt kravene i nærværende forretningsbetingelser til emballering eller til hvilket indhold, der må være i pakken. Post Danmarks erstatningspligt bortfalder desuden, hvis afsender eller modtager har begået fejl eller forsømmelse af betydning for bortkomsten eller beskadigelsen. Der ydes alene erstatning for den bortkomne tings værdi på skadestidspunktet eller den værdiforringelse, der er sket ved beskadigelsen af pakken. Post Danmark kan kræve en revisorerklæring som dokumentation for afsenders erstatningskrav. Der ydes ikke erstatning for hverken afsenders eller modtagers tab af avance, for afsavn, driftstab, kurstab eller for andre indirekte følger af skaden. Erstatning for bortkomst, herunder helt eller delvist tab af indhold, eller beskadigelse kan maksimalt udgøre kr. 4.800. Hvis hele Erhvervspakken er bortkommet, ydes foruden erstatning godtgørelse for pakkens forsendelsespris inkl. tillæg for eventuelle serviceydelser. Det samme gælder, når en Erhvervspakke er blevet beskadiget eller dens indhold helt eller delvis er gået tabt, og dette har givet anledning til, at den må tilbagesendes. Udbetaling af erstatning for bortkomst, herunder helt eller delvist tab af indhold, kan betinges af, at modtager underskriver en erklæring på tro og love om, at modtager ikke har modtaget pakken eller det pågældende indhold. Erstatning kan med frigørende virkning udbetales til afsender. Hvis pakken er modtaget af adressaten, kan udbetaling af erstatning med frigørende virkning kun ske til denne. Pakker, som er sendt med Flekslevering eller som efter modtagers bestemmelse er udleveret ved henstilling på modtagers adresse i henhold til en aftalt ordning herom, kaldet Modtagerflex (jf. punkt 1.11), betragtes som modtaget, når pakken er scannet udleveret af Post Danmark. Efter sådan udlevering er Post Danmark endvidere uden ansvar for evt. bortkomst eller beskadigelse af pakken. 1.18 AFSENDERS ERSTATNINGSANSVAR Afsender er forpligtet til at holde Post Danmark skadesløs for ethvert tab, som Post Danmark koncernen lider, som følge af, at en Erhvervspakkes indhold eller emballering ikke overholder kravene til indhold og emballage i nærværende forretningsbetingelser, herunder kravene i pkt. 1.5 og 1.8 samt yderligere for Værdipakker kravene i pkt. 2.1, 2.2 og 2.3. Herudover er afsender erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler. 1.19 REKLAMATION Reklamation til Post Danmark i anledning af synlig beskadigelse af en pakke, eller ved helt eller delvist tab af indhold af pakken, skal ske straks ved modtagelsen af pakken. Ved ikke synlig beskadigelse skal reklamation ske til Post Danmark inden 7 hverdage fra modtagelsen, søn- og helligdage ikke medregnet. Krav i anledning af forsinkelse af en pakke skal fremsættes skriftligt af afsender senest 21 dage efter, at pakken er blevet afleveret til eller anmeldt over for modtager. Øvrige krav, skal fremsættes uden ugrundet ophold og senest 6 måneder efter pakkens indlevering til befordring. Afsender henholdsvis modtager fortaber sit krav mod Post Danmark, såfremt der ikke er foretaget reklamation inden for de angivne frister. Reklamationer skal sendes til Post Danmark. Nærmere information om reklamationer findes på postdanmark.dk. Post Danmark registrerer oplysninger om afsenders og modtagers navn og adresse, samt oplysninger om pakkens størrelse, vægt og scanning i track og trace til brug for behandling af eventuelle efterlysninger og reklamationer vedrørende pakken. 1.20 FORÆLDELSE Krav mod Post Danmark forældes 1 år efter pakkens indlevering til befordring. Forældelsen afbrydes ved anlæggelse af retssag. 1.21 KLAGER Såfremt afsender eller modtager ønsker at klage over Post Danmarks befordring af en Erhvervspakke, skal klagen indgives til Post Danmark, Kundelinjen. Klagen skal indgives inden 6 måneder efter pakkens indlevering til befordring. For så vidt angår erstatningskrav henvises til de særlige reklamationsfrister i pkt. 1.19. Kundelinjen behandler normalt klagen inden én måned fra klagens modtagelse, medmindre der foreligger særlige forhold. Kundelinjens afgørelse kan indbringes for Post Danmark A/S, Direktionsstaben, Tietgensgade 37, 1566 København V. 2 VÆRDI Erhvervspakker, der sendes som Værdipakker, er jf. pkt. 1-1.21, dog med følgende 2.1 INDHOLD En Værdipakke må indeholde penge og/eller ihændehaverpapirer til en værdi af maksimalt kr. 40.000 pr. pakke. Værdien af ihændehaverpapirer opgøres på grundlag af den aktuelle værdi af dokumentet. Angiver dokumentet ikke en værdi, eller repræsenterer den værdi, som dokumentet angiver, ikke den aktuelle værdi, skal afsender oplyse en værdi, som svarer til den økonomiske værdi, som dokumentet repræsenterer. Post Danmark kan forlange, at afsender dokumenterer den oplyste økonomiske værdi. Der gælder ikke nogen beløbsbegrænsninger for andet indhold end penge og/eller ihændehaverpapirer. 2.2 PÅTEGNING På pakkesedlen skal "Værdi" fremgå, pakkens vægt skal angives i kilo og gram og indholdets værdi skal angives i kroner. Den angivne værdi må ikke overstige indholdets værdi, men det er tilladt kun at angive en del af indholdets værdi. For Værdipakker, der indeholder penge og/eller ihændehaverpapirer, skal den angivne værdi dog altid svare til indholdets værdi. 2.3 EMBALLERING Emballeringen af Værdipakker skal være så solid og udført på en sådan måde, at uvedkommende ikke kan komme til indholdet uden at efterlade sig synlige spor. Værdipakker, der indeholder penge og/eller ihændehaverpapirer, skal forsegles med enten laksegl med signet eller forseglingstape med afsenderpåtryk. Hvis Værdipakken er omsnøret, skal forseglingstapen sidde under snoren. Møntposer skal sammensnøres lige over indholdet med et stykke sejlgarn. Indholdet må ikke fylde mere, end at der kan efterlades en posehals på mindst 10 cm. Posen skal forsegles på en af følgende måder: Lakforsegling: Sejlgarnets ender skal fastgøres til posen med to segl. Plombering: Sejlgarnet skal være trukket gennem en løbegang i møntposen, og der skal være en plombetang med inskription. Nummererede plasticplomber: Plomberne skal være præget med mærket "DanGrib", og de skal være forsynet med afsenders logo. 2.4 UDLEVERING Værdipakker udleveres mod kvittering til modtager eller den, der har fået fuldmagt til at modtage pakken. 2.5 AFHENTNING/INDLEVERING Værdipakker skal afleveres særskilt til chaufføren ved afhentningen eller indleveres adskilt fra andre pakker. Hvis afsender agter at sende mere end 10 værdiforsendelser med en samlet angivet værdi på over kr. 400.000 indeholdende penge og/eller ihændehaverpapirer samme dag, skal dette varsles til Post Danmark senest hverdagen før. I modsat fald risikerer afsender, at forsendelserne først bliver sendt med næste afpostning og dermed forsinkes. 2.6 ERSTATNING VED BORTKOMST OG Ved forsendelse af Værdipakker kan erstatning for bortkomst, herunder helt eller delvist tab af indhold, eller beskadigelse udgøre et beløb op til den angivne værdi. 3 LEVERING FØR 10 Erhvervspakker, der sendes med Levering før 10, er jf. pkt. 1 1.21, dog med følgende 3.1 OMDELING Post Danmark tilstræber, jf. dog pkt. 1.11, at en Erhvervspakke med Levering før 10 omdeles før kl. 10 hverdagen (til Bornholm dog to hverdage) efter, at pakken er afhentet af eller indleveret til Post Danmark. 3.2 ERSTATNING VED FORSINKELSE Hvis en Erhvervspakke med Levering før 10 bliver omdelt eller forsøgt omdelt til modtager senere end kl. 10 på hverdagen (til Bornholm dog to hverdage) efter at pakken er afhentet af eller indleveret til Post Danmark, godtgør Post Danmark efter anmodning herom tillægget for Levering før 10 til afsender. Modtager har ikke krav på godtgørelse. Der ydes ikke godtgørelse ved forsinkelse af Erhvervspakker med Levering før 10 sendt til visse

Side 4 af 5 småøer uden fast broforbindelse. Post Danmark giver nærmere oplysninger herom. Post Danmark yder ikke godtgørelse for forsinkelse, hvis afsender eller modtager har begået fejl eller forsømmelse af betydning for forsinkelsen. Post Danmark yder endvidere ikke godtgørelse for forsinkelse i force majeure situationer, som nærmere beskrevet i Kundeaftalen, samt i situationer, hvor det ikke har været muligt eller har været forbundet med risiko at aflevere pakken til modtager, jf. pkt. 1.11. Det er en betingelse for at opnå godtgørelse i anledning af forsinkelse af en pakke med Levering før 10, at afsender rettidigt har sendt en elektronisk transportordre til Post Danmark. Bliver en pakke med Levering før 10 omdelt eller forsøgt omdelt senere end hverdagen (til Bornholm dog to hverdage) efter, den er blevet afhentet af eller indleveret til Post Danmark, ydes udover ovennævnte godtgørelse erstatning for forsinkelse efter reglerne i pkt. 1.17.1. Pakker med Levering før 10, der sendes til steder, hvor der ikke foretages daglig omdeling, jf. pkt. 1.11, anses dog alene for at være forsinkede, hvis den faktiske befordringstid overskrider den tid, som under de foreliggende omstændigheder med rimelighed kan forventes. Hvis en Privatpakke med eller uden omdeling fejlagtigt er sendt som en Erhvervspakke med Levering før 10, vil den blive behandlet og faktureret som en Privatpakke med omdeling uden Levering før 10. 4 FLEXLEVERING Erhvervspakker, der sendes med Flexlevering, er jf. pkt. 1 1.21, dog med følgende 4.1 INDHOLD En Erhvervspakke med et indhold, der har en ubetydelig værdi for uvedkommende, kan efter aftale med modtager sendes med Flexlevering. 4.2 PÅTEGNING Ved forsendelse af en Erhvervspakke med Flexlevering skal afsender i modtagerfeltet på Erhvervspakkesedlen med tydelig skrift anføre "FLEXLEVERING" samt angive et forslag til, hvor pakken kan henstilles på adressen. 4.3 UDLEVERING Erhvervspakker med Flexlevering må afleveres i modtagers brevkasse eller henstilles på den anførte modtageradresse og som angivet på pakken. Hvis modtager har indgået aftale med Post Danmark A/S om Modtagerflex, kan pakken tillige henstilles på det af modtager valgte afleveringssted i henhold til aftalen om Modtagerflex. Hvis modtager bor i låst opgang, hvortil omdeleren ikke kan få adgang, vil pakken blive anmeldt. Det er afsenders ansvar, at Post Danmark lovligt kan aflevere forsendelser sendt med Flexlevering på det af afsender oplyste sted. 4.4 ERSTATNING Ved Erhvervspakker, der sendes med Flexlevering, ophører Post Danmarks erstatningsansvar, når Post Danmark afleverer pakken i overensstemmelse med pkt. 1.11 eller henstiller pakken på adressen. Post Danmark er ikke ansvarlig for, hvad der sker med pakken, når den er henstillet på modtageradresse, herunder hverken for skader forårsaget af vejrlig eller tyveri. Afsender har bevisbyrden for, at en Erhvervspakke med Flexlevering, som er scannet udleveret af Post Danmark, ikke er afleveret i overensstemmelse med ovenstående regler. 5 RETURPAKKER (CUSTOMER RETURN) Returpakker er omfattet af de for Erhvervspakker gældende forretningsbetingelser, jf. pkt. 1 1.21, dog med følgende 5.1 DEFINITION Aftalekunden betaler prisen for forsendelse af en returpakke. Customer Return kan ikke kombineres med Farligt Indhold. 5.2 INDLEVERING Aftalekunden skal levere en returpakkelabel til afsender af returpakken. Customer Return indleveres på posthuset, i en postbutik eller i Pakkeboksen. Afsender skal sikre, at der kvitteres for indlevering til Post Danmark af hensyn til eventuel reklamation. 5.3 AFHENTNING HOS AFSENDER (PICK UP) Aftalekunden kan bestille afhentning af returpakken hos erhvervsvirksomheder. Afhentning bestilles via Aftalekundens udskrivningssystem. Transportordren skal være Post Danmark i hænde senest kl. 16 hverdagen før pakken skal afhentes. Afhentning foretages på hverdage. Returpakken skal være klar til afhentning hverdagen efter bestillingen er foretaget. Hvis returpakken ikke er klar ved afhentning, eller afsender af returpakken ikke er hjemme ved afhentning, skal afsender af returpakken selv sørge for at indlevere pakken, som beskrevet i punkt 5.2. 5.4 PRIS Prisen for Returpakker svarer til Aftalekundens pris for at fremsende Erhvervspakker. 5.5 ERSTATNING VED BORTKOMST OG Ved bortkomst, herunder helt eller delvist tab af pakkens indhold, og beskadigelse er afsender forpligtet til at angive, hvem der i det indbyrdes forhold mellem afsender og modtager af returpakken er berettiget til en eventuel erstatning. Udbetaling af erstatning kan med frigørende virkning udbetales til den af afsender angivne. Post Danmark er berettiget, men ikke forpligtet, til at kræve, at afsender og modtager i fællesskab underskriver en erklæring om, hvem der er berettiget til erstatning. Bliver Post Danmark bekendt med, at afsender og modtager er uenige om, hvem der er berettiget til en erstatning, tilbageholder Post Danmark udbetaling af erstatningen, indtil modtager og afsender er blevet enige om, hvem der er erstatningsberettiget, eller spørgsmålet er blevet afgjort ved en domstol eller voldgiftsret. 6 SMS-ADVISERING/EMAIL ADVI- SERING Erhvervspakker, der sendes med SMS-advisering eller email-advisering, er omfattet af de for Erhvervspakker gældende forretningsbetingelser, jf. pkt. 1 1.21, dog med følgende 6.1 DEFINITION Afsendere af Erhvervspakker kan vælge at advisere modtager om, at der er en pakke på vej med oplysning om, hvornår pakken vil blive forsøgt omdelt. Er modtager ikke hjemme ved omdeling af Erhvervspakken afleveres en fysisk anmeldelse til modtager, og derudover afsendes en SMS-besked/email-besked til modtager med oplysning om, at pakken er forsøgt omdelt, og hvornår pakken kan afhentes på posthuset. SMS-advisering sendes i tidsrummet kl. 8.00 20.30. 6.2 UDLEVERING Når en Erhvervspakke er forsøgt omdelt, men modtager ikke træffes hjemme, får modtager både en fysisk anmeldelse samt en SMS-advisering/emailadvisering om, at pakken nu ligger til afhentning på posthuset. Beskeden på mobiltelefonen eller print af email-besked kan benyttes, i stedet for den fysiske anmeldelse, når Erhvervspakken skal hentes. Det er fortsat en betingelse for udlevering af pakker, at den fornødne legitimation forevises. 6.3 ERSTATNING For Erhvervspakker, der sendes med SMSadvisering/email-advisering finder pkt. 1.17 anvendelse, dog er Post Danmark uden ansvar for SMSbeskedens/email-beskedens indhold, forsinkelse eller manglende modtagelse af SMS-beskeden/emailbeskeden, uanset årsagen hertil. Der kan ikke gøres krav gældende mod Post Danmark af nogen art for SMS-advisering/email-advisering. 7 FARLIGT INDHOLD I BEGRÆN- SET MÆNGDE Erhvervspakker, der sendes med Begrænset mængde farligt indhold, er omfattet af de for Erhvervspakker gældende forretningsbetingelser, jf. pkt. 1.1-1.21 dog med de fravigelser, der er beskrevet på postdanmark.dk samt de fravigelser, der fremgår af følgende punkter: 7.1 DEFINITION En Begrænset mængde forsendelse er en forsendelse af farligt gods emballeret og mærket som begrænset mængde, og der overholder alle relevante krav i ADR-konventionens kapitel 3.4. 7.2 TILLADT INDHOLD Oplysninger om, hvilke stoffer, der tillades som Begrænset mængde farligt indhold fremgår af positivlisten på postdanmark.dk. 7.3 MÅL OG VÆGT En Erhvervspakke med Begrænset mængde farligt indhold må højst veje 20 kg. 7.4 AFSENDERS ANSVAR Det er afsenders ansvar, at vejtransport af stofferne er tilladt, samt at stoffernes tilstand, emballage og mærkning samt øvrige forhold er i overensstemmelse med de til enhvertid gældende forskrifter i ADRkonventionen og Post Danmarks regler. Hvis Post Danmark under transporten konstaterer, at afsender ikke har overholdt gældende regler og de

Side 5 af 5 deraf nødvendige sikkerhedsregler, har Post Danmark uden ansvar ret til at aflæsse, ødelægge eller uskadeliggøre indholdet i henhold til CMR-lovens regler. Ved fejl eller forsømmelse, herunder ukorrekt emballering fra afsenders side, bærer denne det fulde ansvar i tilfælde af heraf følgende beskadigelse af egne eller øvrige pakker. Afsender bærer ligeledes det fulde ansvar for påført personskade eller tingsskade i sådanne tilfælde. 8 FARLIGT GODS (ADR) Erhvervspakker, der sendes med farligt gods, er udover de for Erhvervspakker gældende forretningsbetingelser, jf. pkt. 1.1-1.21, omfattet af forretningsbetingelserne for Farligt gods (ADR).