Valgdeltagelsen i Ikast-Brande Kommune KV2009

Relaterede dokumenter
Valgdeltagelsen. Hvad ved vi og hvad vil vi gerne vide - om Kommunalvalg. Kasper Møller Hansen

Valgdeltagelsen ved kommunalvalg

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Passivandel kontanthjælp

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Fravær fra danskundervisning

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Tema 1: Status for inklusion

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Hjemmehjælp til ældre 2012

CFU s Lønkort for staten pr. 1/

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Befolkningsfremskrivning. Annika Klintefelt

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

CFU s Lønkort for staten pr. 1/4-2018

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner

Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt

Jan Aug Dec Mar Okt Nov Apr Sep Feb 2017

Region Hovedstaden. Kommune

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Kommunernes placering på ranglisten for alle ydelser, 2017

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012

Jan Maj Apr Dec Sep Nov Okt Mar Feb 2017

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

Faktaark til RKI analyse

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse

Forskelle i statslige og kommunale tilskud til folkeskoler og frie grundskoler

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer.

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt

Til Folketinget - Skatteudvalget

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Dimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

Flere elever går i store klasser

Samtaler i alt 1. halvår halvår mdr fælles samtaler mdr fælles samtaler ugers fælles samtaler. 104.

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Andel af personer registreret med sager i RKI register

2017, procentpoint Antal personer. samtaler. samtaler procentpoint

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Forsikring & Pension Pensionsformuer

Experians RKI-statistik, august 2019

Nøgletallene viser for en stor dels vedkommende både niveau og udvikling.

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 116 Offentligt

Økonomisk analyse 26. februar 2019

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000.

Transkript:

Valgdeltagelsen i Ikast-Brande Kommune KV2009 Kasper Møller Hansen Institut for Statskundskab Københavns Universitet kmh@ifs.ku.dk www.cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ 1

At stemme 2

Disposition 1. Hvorfor er valgdeltagelse vigtig? 2. Valgdeltagelse status KV2009 på landsplan 3. Ikast-Brande sammenlignet med andre kommuner 4. Ikast-Brande KV2009 5. Hvad påvirker valgdeltagelse? 6. Hvordan kan vi vide hvad der virker?

Hvorfor er valgdeltagelse vigtig? 4

Hvorfor er valgdeltagelse vigtig? Det er måden, vi påvirker vores politikere på. Valg er også den måde det politiske system legitimerer sig selv på. En stemme er accept af demokratiet. Gruppers valgdeltagelse er også vigtig, så gruppen føler ejerskab af de politiske beslutninger. En gruppes lave valgdeltagelse kan hurtigt udvikle sig som en negativ spiral. => vigtigt at se på valgdeltagelse især grupper der har > vigtigt at se på valgdeltagelse især grupper der har lav valgdeltagelse som nydanskere og unge.

Valgdeltagelse status KV2009 på landsplan 6

Udviklingen i valgdeltagelsen lt l (1970-2011, pct.) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Kommunalvalg Folketingsvalg Amtskommunale og regionsrådsvalg Europa Parlamentsvalg

Valgdeltagelsen g for udvalgte grupper i 1997 og 2009 (København og Aarhus) 63 58 62 56 54 46 70 58 53 46 57 60 80 se (pct.) 38 41 29 36 20 36 29 8 0 Valgdeltagel 20 40 Alle le vælgere Mænd 19 9-21 årige Indv. og eftk. genere erelt (KBH) Tyrkere med statbs bs. (Århus) Liber bernesere med stats tsb. (KBH) Indv dv. og eftk. generelt (Århus) Libern rnesere med statbs bs. (Århus) Tyrkere med stats tsb. (KBH) 1997 2009

Ikast-Brande sammenlignet med andre kommuner 9

Generelt benchmark fordel på kommuner, sorteret (2009). Pct. Forventet pct. Diff. ml. pct. N og fv.pct. Holstebro Kommune 75,3 65,3 10,0 43.567 Fanø Kommune 81,1 71,9 9,2 2.582 Ikast-Brande Kommune 71,5 64,2 7,3 30.330 Nyborg Kommune 73,0 65,9 7,1 24.651 Faaborg-Midtfyn Kommune 72,9 66,6 6,3 40.088 Nordfyns Kommune 71,3 66,0 5,3 22.601 Hedensted Kommune 71,2 66,0 5,2 34.076 Jammerbugt Kommune 71,0 66,1 4,9 29.809 Vesthimmerlands Kommune 69,66 64,9 47 4,7 29.124 Egedal Kommune 73,8 69,2 4,6 30.189 Svendborg Kommune 70,3 65,7 4,6 46.199 Brønderslev Kommune 70,1 65,7 4,4 27.302 Vallensbæk Kommune 70,0 66,2 3,8 10.450 Stevns Kommune 70,9 67,4 3,5 17.146 Assens Kommune 69,4 66,4 3,0 31.883 Mariagerfjord Kommune 68,2 65,5 2,7 32.768 Høje-Taastrup Kommune 64,6 62,0 2,6 36.066 Billund Kommune 67,2 64,8 24 2,4 19.876 Silkeborg Kommune 68,5 66,2 2,3 66.554 Middelfart Kommune 69,2 67,0 2,2 28.647 Holbæk Kommune 66,7 65,6 1,1 52.924 Norddjurs Kommune 66,2 65,1 1,1 29.854 Åh 64 0 62 9 11 212 860 10

De 18-29-åriges valgdeltagelse opdelt på kommuner, sorteret (2009). Pct. Fv. pct. Diff. ml. pct. og N samlet valgdel. Fanø Kommune 59,3 46,6-21,8 189 Holstebro Kommune 55,9 46,4-19,4 7.817 Århus Kommune 53,5 49,5-10,6 64.989 Frederiksberg Kommune 51,8 51,0-12,4 17.912 Nyborg Kommune 51,7 44,9-21,3 3222 3.222 Svendborg Kommune 50,9 46,1-19,4 7.364 Rudersdal Kommune 49,7 46,5-21,5 4.062 Hørsholm Kommune 48,9 46,9-23,3 1.686 Nordfyns Kommune 48,9 44,8-22,3 2.662 Ikast-Brande Kommune 48,9 44,44-22,5 4677 4.677 Silkeborg Kommune 48,7 46,2-19,8 10.356 Faaborg-Midtfyn Kommune 48,6 45,0-24,3 4.821 Egedal Kommune 48,4 45,6-25,4 3.222 Stevns Kommune 48,2 45,1-22,7 1.924 Hedensted Kommune 47,8 44,7-23,5 4.454 Brønderslev Kommune 47,8 45,7-22,3 3.691 Jammerbugt Kommune 47,4 45,4-23,5 3.783 Københavns Kommune 47,2 48,6-7,3 124.941 Assens Kommune 46,8 44,6-22,6 3850 3.850 Odense Kommune 46,5 47,0-16,9 34.783 Middelfart Kommune 45,9 45,5-23,4 3.369 Mariagerfjord Kommune 45,9 45,1-22,4 4.754 Faxe Kommune 45,7 45,1-21,8 3.388 Billund Kommune 45 6 44 4 21 7 3034 11

Valgdeltagelse g for vælgere med grundskoleuddannelse opdelt på kommuner, sorteret (2009). Pct. Fv. pct. Diff. ml. pct. og N samlet valgdel. Fanø Kommune 74,6 61,6-6,5 559 Holstebro Kommune 68,9 58,7-6,4 15.252 Ikast-Brande Kommune 66,8 58,9-4,6 11.956 Faaborg-Midtfyn Kommune 66,6 59,3-6,3 14.084 Hedensted Kommune 66,2 60,00-50 5,0 12.423 Nyborg Kommune 66,1 58,6-6,9 8.807 Nordfyns Kommune 65,5 59,7-5,8 8.465 Jammerbugt Kommune 65,2 59,8-5,8 11.663 Stevns Kommune 64,9 60,2-6,0 5.924 Brønderslev Kommune 64,7 59,5-5,4 10.183 Egedal Kommune 64,1 59,2-9,7 6.787 Vesthimmerlands Kommune 63,4 59,4-6,2 11.917 Billund Kommune 63,2 59,6-4,1 8.011 Hørsholm Kommune 62,6 59,9-9,7 3.325 Vallensbæk Kommune 61,9 56,7-8,1 2.519 Svendborg Kommune 61,8 57,0-8,5 14.552 Assens Kommune 61,5 59,0-7,9 11.706 Middelfart Kommune 61,1 59,1-8,2 9.505 Mariagerfjord Kommune 60,6 59,1-7,7 12.386 Syddjurs Kommune 60,5 60,4-7,4 10.131 Norddjurs Kommune 60,4 58,9-5,7 11.889 Silkeborg Kommune 60,1 58,1-8,5 20.495 Faxe Kommune 59,9 59,0-7,5 9.465 Rudersdal Kommune 59,4 58,2-11,7 6.096 Solrød Kommune 59,1 59,5-8,9 3.811 Randers Kommune 58 1 57 4 73 25 281 12

Valgdeltagelse blandt nydanskere, opdelt på kommuner, sorteret (2009). Pct. Fv. pct. Diff. ml. pct. og N samlet valgdel. Fanø Kommune 65,7 44,5-15,3 140 Holstebro Kommune 54,5 37,0-20,8 2.132 Nyborg Kommune 51,7 39,8-21,3 1.355 Hørsholm Kommune 50,8 44,8-21,4 1.489 Egedal Kommune 49,9 42,0-23,8 1.810 Randers Kommune 49,8 37,4-15,7 3.588 Vallensbæk Kommune 49,0 37,8-21,0 1.511 Svendborg Kommune 48,0 38,2-22,3 2.613 Holbæk Kommune 47,8 37,8-19,0 3.430 Roskilde Kommune 47,7 38,1-20,0 4.732 Syddjurs Kommune 47,6 40,5-20,3 1.404 Faaborg-Midtfyn Kommune 47,2 39,4-25,7 1.455 Middelfart Kommune 46,6 40,3-22,6 1.190 Brønderslev Kommune 46,5 38,4-23,6 849 Faxe Kommune 46,2 41,6-21,2 1.010 Jammerbugt Kommune 45,9 39,99-25,0 836 Stevns Kommune 45,5 43,2-25,4 642 Assens Kommune 45,3 40,8-24,1 1.034 Næstved Kommune 44,3 39,2-20,2 3.528 Helsingør Kommune 44,1 40,6-23,2 5.023 Høje-Taastrup Kommune 44,0 36,7-20,6 6.437 Rudersdal Kommune 43,7 42,5-27,4 3.302 Ikast-Brande Kommune 43,1 37,1-28,4 1.936 Fredensborg Kommune 42,9 40,5-25,1 3.662 Solrød Kommune 42,4 42,1-25,6 885 Silkeborg Kommune 42,3 39,1-26,2 3.302 N ddj K 41 9 38 9 24 3 1 298 13

Ikast-Brande KV2009 14

Ikast 15

Brande 16

Unge og mænd stemmer mindre end ældre og kvinder Hele landet Ikast-Brande Valgdeltagelse 20 40 60 80 100 20 40 60 80 100 Alder Kvinde Mand

Valgdeltagelse opdelt på alder (Ikast- Brande KV2009) Pct. Fv. pct. N 18 år 59,5 53,5 553 19-21 år 46,9 53,4 1.252 22-29 år 47,8 60,5 2.872 30-39 år 63,5 66,1 5.279 40-49 år 73,1 65,9 5.941 50-59 år 79,9 65,8 5.379 60-69 år 87,2 64,2 4.793 70-79 år 83,0 62,4 2.659 80-89 år 66,3 61,6 1.349 90-99 år 42,6 60,4 249 18

Valgdeltagelsen fordelt på etnicitet Hele landet Ikast-Brande Kommune Danske statsborgere Udenlandske statsborgere Alle Pct. Fv. pct. N Pct. Fv. pct. N Pct. Dansk 73,77 64,7 28.231231.... Indvandrere 58,2 61,9 486 37,0 55,6 1.258 42,9 Efterkommere 48,0 47,5 127 38,5 50,2 65 44,8 19

Valgdeltagelsen på etnicitet i hovedgrupper Hele landet Ikast-Brande Kommune Danske statsborgere Udenlandske statsborgere Alle Pct. Fv. pct. N Pct. Fv. pct. N Pct. Resten af nordiske lande 80,0 64,2 25 42,1 66,2 57 53,7 Danmark 73,7 64,7 28.231.... Gamle EU lande 69,1 69,3 81 36,3 61,4 256 44,2 Ikke-vestlige lande 53,0 56,4 481 41,4 53,3 801 45,8 Nye EUl lande... 16,4 51,55 189. Andre vestlige lande... 50,0 59,2 20.

Valgdeltagelse opdelt på oprindelsesland og statsborgerskab (Ikast-Brande 2009) Danske statsborgere Udenlandske statsborgere Alle Pct. Fv. pct. N Pct. Fv. pct. N Pct. Italien 82,8 69,7 29 25,2 53,3 230 31,7 Holland 81,5 75,7 27 48,0 57,5 171 52,5 USA 78,2 71,7 55 33,1 57,1 239 41,5 Østrig 76,7 77,1 30 18,9 50,2 37 44,8 Tyskland 68,66 71,9 427 37,77 57,4 819 48,3 Danmark 68,3 64,6 185.876 46,2 58,6 236 68,2 Norge 67,8 69,1 143 39,2 59,5 650 44,4 Tjekkoslovakiet 63,5 74,3 52.... Sverige 62,5 71,4 152 41,3 60,0 412 47,0 Argentina 62,5 73,9 32.... Chile 60,8 64,2 74 46,7 63,6 30 56,7 Storbritannien 59,6 68,4 104 35,3 62,9 516 39,4 Tyrkiet 57,8 50,3 1.162 44,4 51,1 1.097 51,3 Finland 57,1 69,5 49 42,6 61,8 101 47,3 Somalia 55,9 47,3 612 54,2 44,9 845 54,9 Canada 55,0 68,2 20 21,0 47,7 81 27,7 Statsløs 54,2 44,8 24.... Sydafrika 52,8 58,4 36 42,9 54,0 35 47,9 Etiopien 52,7 57,6 74 24,4 47,2 45 42,0 Sovjetunionen 52,5 68,7 61 41,7 61,9 24 49,4 Indien 52,2 64,9 67 22,0 53,2 50 39,3 Ungarn 50,0 70,9 32 24,1 50,5 58 33,3 Ghana 48,5 61,2 33 15,4 56,0 39 30,6 Kenya 45 0 53 7 20 25 0 57 1 24 34 1 21

Hvad påvirker valgdeltagelse? 22

Hvilke faktorer er afgørende for unges valgdeltagelse? 23

Gør som mor og far 24

Hvordan kan vi øge valgdeltagelsen? 25

Opsamling på nydanskere og unges valgdeltagelse l l Stærk social arv: Forældre og øvrige netværk Nydanskere stemmer mindre end etniske danskere og forskellen er steget over tid. Unge stemmer mindre end ældre, og nye generationer stemmer mindre end tidligere. Dette er et problem, da det at stemme er en vane, som smitter. Men hvad kan vi gøre ved det? 26

Hvilke værktøjer kan vi bruge? 27

Redskaber Dør-til-dør kampagner Postalt materiale Opkald/telefon SMS/facebook/E-mails Foredrag/Lokale ambassadører Budskab: Fokus på information, rationalitet, pligt, ret, socialt pres, gruppesolidaritet Kun fantasien sætter grænser Erfaringen fra den eksisterende litteratur er, at mere personlige og sociale metoder virker bedst Uklart hvad der vil virke i Danmark 28

Hvordan kan vi vide hvad der virker? 29

Hvordan kan vi finde ud af hvad virker? Vigtigt at skabe evidens for hvad der virker og ikke => mulighed for større effekt og større omkostningseffektivitet Man forsøger sig med forskellige tiltag, man tror har en effekt Tre essentielle forudsætninger: 1) er nogle der ikke får tiltaget. Meget vigtigt at de ikke bliver forsøgt kontaktet 2) Hvem der får tiltaget er tilfældigt 3) Tiltagets effekt kan måles på individer 4) Der Randomisering og Kontrol = Evidens

Forskningsprojektet Hvad får os til at stemme? -- finansieret af Det Frie Forskningsråd Elektroniske valglister og kodning af papir valglister. Den faktiske valgdeltagelse på individuelt niveau i en stor del af landets kommuner => muligt at måle den faktiske effekt af de enkelte tiltag præcist og uden fejl. Kobling til registerdata i anonymiseret form => muligt at se om effekten af tiltagene breder sig som ringe i vandet til forældre, børn, indenfor husholdningen osv. Opsummeret: Muligt at måle effekten af tiltagene på målgruppen og deres familie og/eller husholdning Målingen kræver som nævnt: 1) Der er nogle der ikke får tiltaget 2) Målingen kræver som nævnt: 1) Der er nogle der ikke får tiltaget, 2) Hvem der får det er tilfældigt, 3) Tiltaget kan knyttes til tindivider

Læs mere på www.cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ l d lt l /