24-11-2011 VAND /FIB Justeringer i prisloftbekendtgørelsen Dette papir indeholde en liste over emneområder, hvor det kan overvejes at justere reglerne i prisloftbekendtgørelsen. KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Listen er udarbejdet af Forsyningssekretariatet på baggrund af de informationer og problemstillinger, som sekretariatet er blevet forelagt og har konstateret i forbindelse med udarbejdelsen af prislofterne for 2012. FORSYNINGSSEKRETARIATET Sidst i papiret er der desuden en liste over problemstillinger, som Forsyningssekretariatet tidligere har peget på (i forbindelse med prislofterne for 2011), og hvor der fortsat kan overvejes justeringer i reglerne herom. Virkninger af 2003-2005 metoden Iht. prisloftbekendtgørelsens 4 skulle driftsomkostninger i prislofterne for 2011 opgøres med udgangspunkt i de gennemsnitlige driftsomkostninger i perioden 2003-2005. Forsyningssekretariatet har i forbindelse med prislofterne for 2012 fået oplysninger om selskabernes faktiske driftsomkostninger i 2010 og kan derfor nu konstatere, hvad virkningerne af opgørelsesmetoden har været: Det viser sig, at nogle selskaber har fået fastsat driftsomkostninger, som ligger meget langt under deres faktiske omkostninger. Det betyder, at nogle af de pågældende selskaber har fået hårde effektiviseringskrav fra første prisloft, som det kan være meget vanskeligt for selskaberne at indfri med det samme. Nogle selskaber vil derfor have behov for en lidt længere periode til at indfri effektiviseringskravene. Det kan derfor på kort sigt overvejes, om de selskaber, som har de største udfordringer med at kunne indfri effektiviseringskravene som følge af 2003-2005 metoden, bør have adgang til en udvidelse af driftsomkostningerne (hvis der er hjemmel i reglerne til dette, kan det fx ske i form af ny bestemmelse herom i 8). Det vil i givet fald indebære, at disse selskabers effektiviseringspotentialer herefter skal indfries i samme takt som for øvrige selskaber ifm. krav baseret på den resultatorienterede benchmarking.
2/6 Ophævelse af bestemmelse om straksafskrivninger DANVA har udtrykt ønske om ophævelse af bestemmelserne om regulering af investeringstillæg med restafskrivningen, når anlæg tages ud af drift, jf. prisloftbekendtgørelsens 11, stk. 3-4 og 12, stk. 3-4. Baggrunden for dette ønske er, at når der er tale om betydelige investeringer, som tages ud af drift, vil det i det pågældende år give en stor restafskrivning og dermed en stor forhøjelse af et selskabs investeringstillæg. En udnyttelse af en sådan stor stigning i et enkelt år vil dog i praksis betyde tilsvarende stor stigning i taksterne, som selskaberne typisk ikke ønsker. Større straksafskrivninger vil derfor typisk ikke kunne udnyttes i praksis. Det kan overvejes at ophæve bestemmelserne herom i prisloftbekendtgørelsens 11, stk. 3-4 og 12, stk. 3-4. Modregning af salgssum Når selskaberne tager aktiver ud af drift, kan aktiverne i nogle tilfælde sælges. Da der er tale om aktiver, som er tidligere er betalt af forbrugerne over taksterne, bør salgssummen komme forbrugerne til gode i form af lavere takster. Det kan ske ved, at salgssummen enten medregnes i selskabets primære indtægter eller modregnes i selskabets udgifter til investeringer (som kan dækkes via taksterne). De nuværende bestemmelser herom i 11, stk. 4 og 12, stk. 4 bør ophæves, og en ny bestemmelse herom bør integreres i de kommende regler for kontrollen med overholdelsen af prislofterne. Driftsomkostninger ved reetablering og bortskaffelse Når et vandselskab skal nedlægge et eksisterende anlæg, vil udgifterne til bortskaffelse af de udslidte aktiver og reetablering af området være en del af selskabets almindelige driftsomkostninger. Der er imidlertid nogle selskaber, som i enkelte år har meget store ekstra driftsomkostninger ifm. fx nedlæggelse af renseanlæg, nedtagning af gamle vandtårne, reetablering efter slambede eller lignende. I disse tilfælde kan selskaberne have svært ved at afholde de pågældende omkostninger inden for de almindelige driftsomkostninger. Det kan overvejes, hvorvidt selskaberne skal have adgang til at finansiere sådanne ekstraomkostninger enten gennem selskabernes investeringstillæg eller gennem en midlertidig udvidelse af driftsomkostningerne i prisloftet (fx i form af en ny bestemmelse herom i 8). Nyt tillæg til innovation Prisloftreglerne indebærer blandt andet, at selskaberne gradvist skal blive mere effektive, og at det blandt andet skal ske ved procesorienteret benchmarking, som skal give mulighed for at dele viden og erfaringer om en effektiv tilrettelæggelse af arbejdsprocedurer, metoder og processer. Desuden fremgår det af prisloftbekendt-
3/6 gørelsens 26, at ekstraordinære effektivitetsgevinster kan anvendes til blandt andet teknologiudvikling. Reglerne lægger således op til, at selskaberne gradvist skal effektivisere sig, og at det blandt andet kan ske gennem innovation. Men der er dog også en risiko for, at nogle selskaber vil undlade at igangsætte relevante innovationsprojekter ud fra betragtninger om, at der ikke er plads til innovative fejlskud i processen, hvor der løbende skal ske effektiviseringer. Der kan derfor overvejes, om der evt. bør laves ny bestemmelse i prisloftreglerne, hvor der kan gives særligt tilskud til innovationsprojekter. Det vil fx kunne være en bestemmelse, som minder om bestemmelsen om servicemål, der som minimum forudsætter, at beslutningen om igangsættelsen af projektet er truffet i selskabets øverste ledelsesorgan. En sådan bestemmelse kunne evt. også samtænkes med fx Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, så det ikke bliver Forsyningssekretariatet, som skal tage stilling til, hvilke typer af innovative projekter der kan udløse tillæg til prisloftet. Kontrolbestemmelse vedr. 8 udvidelser af driftsomkostninger Prisloftbekendtgørelsen indeholder i 8 adgang til udvidelser af selskabers driftsomkostninger i forskellige situationer. Det har i praksis vist sig, at de pågældende udvidelser af driftsomkostninger typisk bliver fastsat ud fra oplysninger om selskabernes forventede/budgetterede omkostninger. Efterfølgende vil det derfor kunne vise sig, at de faktiske omkostninger er enten højere eller lavere end de budgetterede omkostninger, som afgørelserne er baseret på. Det kan derfor overvejes at lave en bestemmelse, hvor der når de pågældende faktiske udgifter efterfølgende er afholdt foretages korrektioner for forskel mellem de budgetterede og faktiske beløb. Omkostninger, som kan være enten 1:1 omkostninger eller drift I nogle tilfælde kan en bestemt omkostning skifte karakter fra at være en 1:1 omkostning til i stedet at blive en driftsomkostning eller omvendt. Det har stor betydning for selskaberne, da 1:1 omkostninger kan finansieres fuldt ud i prislofterne, mens nye driftsomkostninger skal afholdes indenfor de almindelige driftsomkostninger, som er omfattet af effektiviseringskrav. Dette kan illustreres af følgende eksempler: Et spildevandsselskabs affaldsafgifter for askedepot indregnes i prisloftet som en 1:1 omkostning. Selskabet kan nu få eksterne selskaber til at genanvende asken til stort set uændret udgift for spildevandsselskabet. Men ved en overgang til genanvendelse af asken vil udgiften gå fra at være en 1:1 omkostning til i stedet at blive en driftsomkostning, som skal afholdes indenfor de almindelige driftsomkostninger.
4/6 Et andet spildevandsselskab bortskaffer slam ved at køre det ud på marker. Omkostningerne hertil på 400 kr. pr ton er almindelige driftsomkostninger. Selskabet overvejer i stedet at få slammet forbrændt hos et andet spildevandsselskab til en omkostning på 600 kr. pr. ton, som ønskes indregnet i prislofter som 1:1 omkostning (køb af ydelser fra andet selskab omfattet af prisloftreglerne). Det bør på baggrund af disse eksempler overvejes, om prisloftreglerne kan justeres, så selskaberne gives de rette incitamenter til at begrænse omkostningerne og genanvende restprodukter. Sammenligning af prislofter i kr. pr. m 3 Flere selskaber peger på, at der ofte i lokalsamfundet laves sammenligninger mellem flere af de lokale selskaber. I sådanne sammenligninger vil det være mere retvisende, hvis prislofterne i kr. pr. kubikmeter opgøres ekskl. de fleste 1:1 omkostninger, da der kan være betydelige forskelle på såvel afgifter til ledningsført vand (se nedenfor vedr. problemstillinger, som der tidligere er peget på) som fx hvorvidt selskaberne betaler skat mv. 1:1 omkostninger til køb af ydelser fra andet vandselskab bør dog medtages i en sådan opgørelse. Udlodning af fri egenkapital Et selskab har anført, at værdien af selskabernes aktiver i 1998 på tidspunktet for lovfæstelsen af hvile-i-sig-selv-princippet udgør en fri egenkapital, som kan trækkes ud af selskabet gennem fx stiftertilgodehavende. Det er Forsyningssekretariatets opfattelse, at der ikke er hjemmel til at foretage en sådan udlodning af en eventuel fri egenkapital i henhold til prisloftreglerne. Såfremt det har været lovgivers hensigt, at der skal kunne ske en sådan udlodning, bør det derfor overvejes at justere prisloftreglerne, så der skabes en klar hjemmel til dette.
5/6 Liste over problemstillinger, som FS tidligere har peget på Kontrol med overholdelse af prislofterne Prisloftbekendtgørelsen indeholder ikke bestemmelser, som fastsætter, hvordan selskaberne skal overholde prislofterne, eller hvordan Forsyningssekretariatet skal kontrollere dette. Forsyningssekretariatet har tidligere fremsendt notatet, som mere udførligt forklarer denne problemstilling. Udjævning af indtægter fra tilslutningsbidrag Der er ikke hjemmel til at lave en udjævning af indtægter fra tilslutningsbidrag i prislofterne det indebærer ujævne kubikmeterpriser ved variationer i indtægter fra tilslutningsbidrag. Problemstillingen kan løses som en integreret del af regler for kontrollen med overholdelse af prislofterne. Regler om efterregulering af forskelle mellem opkrævede takster til finansiering af investeringer og afholdte udgifter til investeringer Det fremgår af prisloftbekendtgørelsens 24, at vandselskaberne kun må anvende indtægter fra investeringstillæg til at betale faktiske udgifter til investeringer i prisloftåret. Der er her behov for regler, som fastsætter, hvad der skal ske, når selskabers indtægter fra takster til finansiering af investeringer er større eller mindre end de faktisk afholdte udgifter til investeringer. Problemstillingen kan løses som en integreret del af regler for kontrollen med overholdelse af prislofterne. Klare regler for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Det ville være hensigtsmæssigt, at bekendtgørelsen indeholder klare regler om, hvad der kan kategoriseres som driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Det vil således være hensigtsmæssigt, at Forsyningssekretariatets vurderinger vil kunne baseres på klare politisk fastlagte retningslinier herom. Som eksempel herpå kan nævnes, at det vil være hensigtsmæssigt med politisk fastlagte retningslinier for, hvilke aktiviteter ifm. grundvandsbeskyttelse der kan udløse tillæg for driftsomkostninger til miljømål (således at praksis herom ikke bliver fastlagt på baggrund af meget løse/sporadiske lovbemærkninger, hvor sådanne problemstillinger ikke er nøjere overvejet). I forbindelse med en justering af reglerne om driftsomkostninger til miljø- og servicemål kan det også overvejes ændre kategoriseringen af vandsamarbejder etableret i medfør af 48 i vandforsyningsloven som driftsomkostninger til miljø- og servicemål i stedet for 1:1 omkostninger.
6/6 Justeringer af mindre uhensigtsmæssigheder Det kan overvejes at holde afgiften af ledningsført vand uden for prisloftet. Efter de nuværende regler er afgiften på ledningsført vand kategoriseret som en 1:1 omkostning. Det betyder, at vandselskaberne ikke får incitament til at begrænse vandtabet. Desuden betyder de nuværende regler, at det udmeldte prisloft opgjort i kr. pr. m 3 ikke er nogenlunde retvisende for vandselskaber, som sælger betydelige mængder vand til andre vandselskaber. Forsyningssekretariatet har dog i forhold til denne problemstilling udmeldt prislofterne for 2012 opgjort i kr. pr. m 3 både med og uden afgiften for ledningsført vand. Tillægget for historiske investeringer udgør iht. 12 standardafskrivninger, som i iht. 3, stk. 7 alene fastsættes for anlægsaktiver omfattet af pris- og levetidskataloget. Afskrivninger på historiske investeringer, som ikke er omfattet af pris- og levetidskataloget (men som skal værdifastsættes særskilt iht. 23, stk. 4), skulle således i princippet ikke have været medregnet i tillægget for historiske investeringer. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis 1, stk. 2, også kommer til eksplicit at omfatte salg til andre spildevandsselskaber. Desuden kan det overvejes også udtrykkeligt at nævne, at behandling af spildevand fra tømningsordninger også er primær aktivitet. Effektivitetskravet til investeringer gælder kun for gennemførte investeringer ( 11, stk. 2). Dvs. der kan ikke stilles krav om effektivitet ift. planlagte investeringer og ift. engangsregulering af forskel mellem investeringsplan og investeringsregnskab. Hvis konkrete afgifter ikke opfylder betingelserne for at blive kategoriseret som 1:1 omkostninger, vil selskaberne ikke kunne indregne stigninger i afgifter i prisloftet.