Informationspakke om indvandringsprøven

Relaterede dokumenter
Informationspakke om Danskprøve A1 og Danskprøve A2

Informationspakke om Danskprøve A1 og Danskprøve A2

Information til prøvedeltagere om medborgerskabsprøven

FAQ - de nye danskprøver

Information til prøvedeltagere om indfødsretsprøven

Information til prøvedeltagere om indfødsretsprøven 2007/2008

BF2_da_ Ansøgning om, at opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet (voksne samt evt. medfølgende børn)

Information til prøvedeltagere om indfødsretsprøven

BF3b. Det er vigtigt, at barnet ansøger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart, han/hun er i stand til at vende tilbage til Danmark.

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet

Ansøgning om, at opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet

Ansøgning om, at opholdstilladelse på asyl- og familiesammenføringsområdet ikke skal anses for bortfaldet (voksne samt evt.

Ansøgning om dispensation fra bortfald af opholdstilladelse på asyl- og familiesammenføringsområdet. perioden.

Forstanderkonference 6. oktober Charlotte Hamburger

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark

Udfyldelse af spørgeskema, barn i udland

Ansøgningsskema BF3_da_ Ansøgning om, at opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet (børn, som ikke ansøger samtidig med voksne)

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført

Information til prøvedeltagere om Prøve i Dansk 2014/Brev om skriftlig prøve

Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiemedlemmer til udlænding, som arbejder på Færøerne

Sådan søger man visum til Danmark

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Skemaet bedes udfyldt med blokbogstaver Evt. tidligere efternavn

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse på baggrund af asyl ansøger er over 18 år. Sådan gør du

International dag Ansøgningsproces og regler vedr. opholdstilladelse til højskoleelever

FO/FA3. Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer) Udl.nr./Person ID. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (navn) Myndighed (stempel)

HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE AF DETTE SKEMA Udl.nr./Person ID Modtaget dato Modtaget af (stempel og navn)

Information til prøvedeltagere om Prøve i Dansk 2012/Brev om skriftlig prøve

Vigtig information vedr. de afsluttende prøver i dansk

Værd at vide om eksamen

Orientering om eksamen HF

Tekst til ministeriets hjemmeside

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark

Indholdsfortegnelse. Tilmelding og framelding til eksamen Dispensation... 3

Vejledning til elever om eksamen. EUC SYD

Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring)

Orientering til de regionale netværk

Information om avu eksamen maj/juni 2015

PA1. Ansøgningsskema. Ansøgning om pas til udlænding i Danmark

HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE AF DETTE SKEMA Udl.nr./Person ID Modtaget dato Modtaget af (stempel og navn)

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse på baggrund af asyl ansøger er under 18 år

PA1. Ansøgningsskema. Ansøgning om pas til udlænding i Danmark

Ansøgning om dispensation fra bortfald af opholdstilladelse

XG1_da_ Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med henblik på at opnå dansk autorisation eller som volontør

Eksaminationsdag og -tidspunkt. Forord. På LudusWeb kan du se hvilke fag, du skal til eksamen i, hvilken dag og hvilket tidspunkt.

Ansøgning om dispensation fra bortfald af opholdstilladelse

Ansøgning om familiesammenføring med øvrige familiemedlemmer. Udlændingestyrelsen Ryesgade København Ø Tlf.: nyidanmark.

GL2_da_ Ansøgning om opholdstilladelse i Grønland som medfølgende familiemedlem

Ansøgningsskema FO/FA8_da_ Ansøgning om opholdstilladelse til familiemedlemmer til udlænding, som skal arbejde på Færøerne

Ansøgningsskema VS2_da_230615

Eksaminationsdag og -tidspunkt. Forord. På LudusWeb kan du se hvilke fag, du skal til eksamen i, hvilken dag og hvilket tidspunkt.

AVU-prøver ved Herning HF og VUC 2013 Indholdsfortegnelse

FO/FA6. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (navn) Myndighed (stempel) Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer)/person ID Udl.nr.

Ansøgningsskema FO2_da_031016

PRØVEREGLEMENT Ringkøbing Vasevej Ringkøbing Tlf Skjern Skolebyen Skjern Tlf vucrs.dk

GE1_da_ Ansøgning om genoptagelse af visse sager om familiesammenføring med børn

PRØVEREGLEMENT

Orientering til elever og forældre om folkeskolens afsluttende prøve

Information til prøvedeltagere om Prøve i Dansk 2014/Brev om skriftlig prøve

Eksamensinformationer for OTG 2017

Opholdstilladelse som familiesammenført

Eksamens- og prøvereglement HF, HF e og SK 2012/2013

Akademi-uddannelserne (AU)

Udlændingestyrelsen har i forlængelse heraf besluttet, at du er omfattet af integrationsindsatsen

Vejledning indgivelse af ansøgning efter sportsaftalen

Vigtige datoer. Eksamensorientering

Orientering til elever og forældre

Information til prøvedeltagere om Prøve i Dansk 2016/Brev om skriftlig prøve

Skriftlige prøver Silkeborg Ungdomsskole

Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenførte børn, som nu er over 18 år

Danmark - Åben for forretning og ferie. Sådan ansøger du om visum til Danmark

GL/FA9_da_ Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiemedlemmer til udlænding, som arbejder i Grønland

Regler for afholdelse af prøver

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

SG3. Ansøgningsskema. På nyidanmark.dk kan du læse mere om, hvornår det er muligt at indgive en ansøgning i Danmark.

Vejledning om afholdelse af indfødsretsprøven

Eksamen maj - juni g. Eksamensvejledning maj 2017

PRØVE UGE 19: TIRSDAG DEN 6. MAJ 2014 DANSK FS10 Klokken ONSDAG DEN 7. MAJ 2014 MATEMATIK FS10 Klokken

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Eksamensreglement og anvendelse af it

Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq. ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer. tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty. uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui

Information om avu eksamen maj/juni 2016

Eksamensreglement for eksamen HHX & HTX, ZBC

Eksamens- og prøvereglement HF og HFe 2018/2019

1. Ny -adresse til henvendelser vedr. UIS s Kommunernes forsørgelsespligt s Familiesammenføring og offentlig forsørgelse s.

Vejledning til bekendtgørelse om medborgerskabsprøven. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration April 2011

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Eksamensreglement og anvendelse af it

OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010

Postnr. By Telefonnr. Adresse Postnr. By. Årsag til arbejdsophør?

Vigtige datoer. Eksamensorientering

Første del: 4-6 forelæsninger, hver på 3-5 minutter. Der er 6 spørgsmål til hver forelæsning.

EKSAMENS- OG PRØVE- REGLEMENT

Orientering om eksamen AVU 2017

Eksamensreglement for HHX og HTX Ringsted Marts 2011

Velkommen til nyidanmark.dk selvbetjening. Start ansøgning. KO1/US: Ansøgning om opholdskort på asyl- og familiesammenføringsområdet

Vejledning På bordene ligger omslag til din besvarelse, med dit navn på. Sæt dig ved bordet med dit omslag.

Vælg skema FA10, når din ægtefælle eller samlever søger om at komme til Danmark.

Vejledning til eksamener og årsprøver, HHX 3.g

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK)

Transkript:

Informationspakke om indvandringsprøven Til ansøgere om ægtefællesammenføring i Danmark Hvad indeholder informationspakken? Informationspakken om indvandringsprøven er udarbejdet til ansøgere om ægtefællesammenføring i Danmark og deres ægtefæller. Informationspakken beskriver blandt andet, hvem der skal tage indvandringsprøven, hvad der sker, når du får besked på, at du er omfattet af kravet om en bestået indvandringsprøve, hvad du kan gøre for at forberede dig til prøven, hvor og hvordan prøven foregår, hvordan du tilmelder dig prøven, hvor og hvordan du skal betale for prøven, hvad prøven består i, hvilke tidsfrister du særligt skal være opmærksom på i forbindelse med prøveaflæggelsen. Hvis I vil vide mere I kan få flere oplysninger om alle reglerne for ægtefællesammenføring på www.nyidanmark.dk/familie. Dér kan I også finde oplysninger om sagsbehandlingstider mv. Hvis I er i tvivl, kan I altid kontakte Udlændingeservice skriftligt, telefonisk eller personligt og få vejledning om reglerne (se kontaktoplysninger nederst på siden). 1

Generelt om indvandringsprøven Du skal som udgangspunkt bestå indvandringsprøven for at få ophold som ægtefællesammenført i Danmark. Du har selv ansvaret for at forberede dig til prøven. Du har selv ansvaret for at overholde tidsfristerne for prøveaflæggelsen. Det er derfor vigtigt, at du sætter dig godt ind i indvandringsprøven og de tidsfrister, du skal overholde. Denne vejledning handler om indvandringsprøven, som ansøgere om ægtefællesammenføring som udgangspunkt skal bestå for at få opholdstilladelse som ægtefællesammenførte i Danmark. Der kan dog være særlige tilfælde, hvor en udenlandsk ægtefælle kan få ægtefællesammenføring uden at skulle bestå indvandringsprøven. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis din ægtefælle i Danmark er flygtning og fortsat risikerer forfølgelse i sit hjemland, og ægtefællerne derfor ikke vil kunne tage ophold dér. Indvandringsprøven består af en sprogprøve og af en vidensprøve om Danmark. Indvandringsprøven aflægges i Danmark, som udgangspunkt efter at Udlændingeservice har vurderet, om du lever op til de øvrige krav til ægtefællesammenføring. Det er dit eget ansvar at forberede dig til prøven og at overholde de tidsfrister, der gælder for aflæggelse af indvandringsprøven. Du har også selv ansvaret for at tilrettelægge dit forløb, således at du kan nå at forberede dig, inden du skal op til prøven. Det er derfor vigtigt, at du sætter dig godt ind i forløbet op til prøven, og at du forbereder dig grundigt til indvandringsprøven. Du kan i denne vejledning læse om: I Tidsfrister for aflæggelse af indvandringsprøven s. 3 II Praktiske informationer om tilmelding og prøvetagning s. 11 III Indvandingsprøvens indhold og forberedelsesmateriale s. 17 IV Resume hvis du søger fra dit hjemland s. 22 V Resume hvis du søger i Danmark s. 24 2

I - Tidsfrister for aflæggelse af indvandringsprøven Der gælder særlige tidsfrister for aflæggelse af indvandringsprøven. Hvis du ikke overholder tidsfristerne, vil du normalt ikke kunne få opholdstilladelse i Danmark. Det er derfor vigtigt, at du sætter dig godt ind i, hvilke tidsfrister der gælder for dig, og at du planlægger din tilmelding, så du kan overholde tidsfristerne. Trin 1 Du får at vide, om du skal tage indvandringsprøven Trin 2 Du tilmelder dig indvandringsprøven Trin 3 Du aflægger prøven Trin 1: Du får at vide, om du skal tage indvandringsprøven Du indgiver din ansøgning om ægtefællesammenføring enten i Danmark eller i dit hjemland på en dansk repræsentation. Når du får svar på din ansøgning, får du at vide, om du skal op til indvandringsprøven for at få ophold i Danmark. Du skal aflægge indvandringsprøven i Danmark. Du får lov til at ophold i Danmark til at aflægge indvandringsprøven. Indgiver du ansøgning i udlandet, har du 3 måneder regnet fra datoen for din indrejse i Danmark til at bestå indvandringsprøven. Indgiver du ansøgning i Danmark, har du 3 måneder regnet fra datoen, hvor du får at vide, at du skal op til indvandringsprøven, til at bestå indvandringsprøven. Du kan indgive ansøgning om ægtefællesammenføring enten i Danmark via Udlændingeservice eller politiet eller i udlandet via en dansk repræsentation. Indvandringsprøven skal som hovedregel først aflægges, når de øvrige krav til ægtefællesammenføring undtagen kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse er blevet vurderet af Udlændingeservice. Det vil sige, at du først skal aflægge indvandringsprøven, når Udlændingeservice har vurderet, at du opfylder de øvrige krav til ægtefællesammenføring. Hvis du opfylder de øvrige krav, får du et brev fra Udlændingeservice om, at du skal tage indvandringsprøven. Du skal så bestå indvandringsprøven inden for en bestemt frist, for at du kan få ophold som ægtefællesammenført i Danmark. Indvandringsprøven skal tages i Danmark. 3

Hvis du indgiver din ansøgning om ægtefællesammenføring i dit hjemland Hvis du indgiver din ansøgning om ægtefællesammenføring i dit hjemland på en dansk repræsentation, vil din ægtefælle modtage et kvitteringsbrev fra Udlændingeservice, hvoraf det vil fremgå, hvornår du kan forvente, at din ægtefællesammenføringssag vil være behandlet (inden for 3 eller 7 måneder). Sagen behandles inden for 3 måneder, når sagen vurderes som en enkel sag, og inden for 7 måneder, når sagen vurderes som en kompliceret sag. Du kan se mere om servicemål og behandling af din ægtefællesammenføringssag i en informationsfilm på www.nyidanmark.dk. Du kan finde filmen under Ophold/Familiesammenføring. Når din sag er behandlet, og Udlændingeservice har vurderet, at du opfylder de øvrige krav til ægtefællesammenføring, modtager du via repræsentationen i dit hjemland et brev, der informerer dig om, at du skal tage indvandringsprøven. Din ægtefælle (referencen i Danmark) får en kopi af brevet. Start Du indgiver din ansøgning om ægtefællesammenføring i dit hjemland Du forbereder dig på indvandringsprøven det tager tid. Brug tiden og planlæg Ansøgningspakke Ambassade Du får et brev fra Udlændingeservice om, at du skal op til indvandringsprøven Film Et liv i Danmark Det danske sprog Du skal nu henvende dig på den repræsentation, hvor du har indgivet ansøgningen, og få udstedt et specielt visum for at indrejse i Danmark for at tage indvandringsprøven. Repræsentationen vil kunne udstede et visum til dig indenfor 3 måneder. Repræsentationen vil ikke kunne udstede et visum til dig efter de 3 måneder. 4

Du får altså et indrejsevisum, som du kun kan bruge til at rejse ind i Danmark (nationalt begrænset visum til Danmark). Visummet er gyldigt i 4 uger efter udstedelse, så du skal sørge for at indrejse i Danmark senest 4 uger efter udstedelsesdatoen. Du skal straks efter din indrejse indsende dokumentation for din indrejsedato i form af kopi af pas med indrejsestempel, boardingkort, flybillet mv. til Udlændingeservice. Du kan også henvende dig personligt i Servicecenteret hos Udlændingeservice i København. Du har selv ansvaret for at indsende dokumentationen. Du skal senest indsende dokumentationen for din indrejse, inden dit visum udløber. Dit visum er gyldigt i 4 uger efter udstedelse. Hvis du ikke indsender dokumentation for din indrejse, inden dit visum udløber, har du ikke lovligt ophold i Danmark til at aflægge indvandringsprøven. Hvis du for eksempel først indrejser i Danmark 3 uger, efter dit visum er blevet udstedt, skal du altså indsende dokumentation for din indrejse senest en uge efter din indrejse. Når Udlændingeservice har modtaget dokumentationen, får du et brev fra Udlændingeservice om, at du har ret til at opholde dig i landet under færdigbehandlingen af ægtefællesammenføringssagen (processuelt ophold), og som indeholder praktiske oplysninger om prøven. Af brevet vil også fremgå, at du har 3 måneder fra indrejse til at bestå indvandringsprøven. Du skal gerne tage prøven senest 75 dage fra indrejsedatoen, så du kan overholde fristen på 3 måneder for en bestået prøve du skal regne med 2 uger, før du får svar fra Udlændingeservice, om du har bestået prøven. Du henter dit indrejsevisum du kan nu rejse til Danmark for at tage indvandringsprøven Ambassade Du indsender dokumentation for din indrejsedato til Udlændingeservice så snart du er rejst ind i Danmark DU HAR NU 3 MÅNEDER FRA INDREJSEDATO TIL AT BESTÅ INDVANDRINGSPRØVEN 5

Et eksempel: Du er indrejst i Danmark d. 1. januar. Det betyder, at du skal tage prøven allersenest d. 16. marts, hvis du skal nå at få svar på, om du har bestået prøven indenfor 3 måneders fristen og helst før! Du skal være opmærksom på, at fristen for at tage indvandringsprøven regnes fra datoen for din indrejse i Danmark og ikke fra tidspunktet for din indsendelse af dokumentation for indrejsen eller udstedelse af brevet hos Udlændingeservice. Det vil sige, at fristen begynder at løbe fra den dag, du indrejser i Danmark. Bemærk: Hvis du er fritaget for visum, skal du indrejse i Danmark inden 3 måneder, efter du har modtaget brevet fra Udlændingeservice, der informerer dig om, at du skal op til indvandringsprøven. Når du er indrejst i Danmark, skal du overholde de tidsfrister, der er angivet ovenfor. Et eksempel: Hvis du indrejser d. 1. januar, og Udlændingeservice først modtager din dokumentation for indrejse ugen efter, fx d. 8. januar, vil fristen for at tage indvandringsprøven stadig være d. 16. marts. Hvis du indgiver din ansøgning om ægtefællesammenføring i Danmark Hvis du har indgivet din ansøgning om ægtefællesammenføring i Danmark, enten hos Udlændingeservice eller hos politiet, vil du først modtage et kvitteringsbrev fra Udlændingeservice, hvoraf det vil fremgå, hvornår du kan forvente, at din ægtefællesammenføringssag vil være behandlet (inden for 3 eller 7 måneder). Når Udlændingeservice har vurderet, at du opfylder de øvrige krav i forbindelse med ægtefællesammenføring, modtager du et brev, der informerer dig om, at du skal tage indvandringsprøven. Brevet sendes til den adresse, du og din ægtefælle har opgivet som fælles bopæl i Danmark. Af brevet vil fremgå, at du skal bestå prøven indenfor 3 måneder. Fristen på 3 måneder for at bestå indvandringsprøven vil blive regnet fra dagen efter dateringen af brevet i Udlændingeservice. Husk også her at du skal op til prøven senest 75 dage efter indrejse, hvis du vil være sikker på, at din prøve kan nå at blive bedømt indenfor 3 måneders fristen for en bestået indvandringsprøve. 6

Start Du indgiver din ansøgning om ægtefællesammenføring i Danmark hos Udlændingeservice eller på den lokale politistation Du forbereder dig på indvandringsprøven det tager tid. Brug tiden og planlæg. Ansøgningspakke Du får et brev fra Udlændingeservice om, at du skal op til indvandringsprøven DU HAR NU 3 MÅNEDER FRA BREVDATO TIL AT BESTÅ INDVANDRINGSPRØVEN Film Et liv i Danmark Det danske sprog Et eksempel: Du får et brev fra Udlændingeservice om, at du skal tage indvandringsprøven. Brevet er dateret 1. marts. Udlændingeservice har så regnet 3 måneder fra d. 2. marts, dvs. d. 2. juni, som er den dato, du skal have bestået din prøve. Trin 2: Du tilmelder dig indvandringsprøven Du har selv ansvaret for at melde dig til indvandringsprøven. Du har selv ansvaret for at tilmelde dig, så du kan nå at gå op flere gange til prøven, hvis du ikke består første gang, du tager prøven. Du skal være forberedt til prøven og parat til at gå op til prøven, når du tilmelder dig. Du kan tilmelde dig prøven, så snart du har fået brevet fra Udlændingeservice om, at du skal tage indvandringsprøven. Du vil kunne tilbydes tid til at tage prøven inden for 14 dage. Ved tilmeldingen skal du også betale et gebyr på 3.000 kroner for at gå op til prøven. Du kan læse mere om de praktiske forhold vedr. tilmelding og betaling for prøven under pkt. II Praktiske informationer om tilmelding og betaling. 7

Du har selv ansvaret for at melde dig til indvandringsprøven. Det er ikke noget, der sker automatisk. Det er vigtigt, at du er forberedt til at gå op til prøven, når du tilmelder dig. Du skal være opmærksom på, at det kræver grundig forberedelse at bestå indvandringsprøven. Det er op til dig selv at vurdere, hvornår du er helt klar og forberedt til at tage prøven. Det er altså en god idé at starte forberedelsen til prøven, allerede inden du får brevet fra Udlændingeservice om, at du skal op til prøven, så du er klar til at aflægge prøven, når du får brevet. Du kan læse mere om prøven og forberedelsen i afsnit III Indvandringsprøvens indhold og forberedelsesmateriale. Du har mulighed for at aflægge prøven flere gange, hvis du ikke består den første prøve. Du skal betale for hver prøve, du går op til. Hvis du vil have mulighed for at gå op til prøven flere gange, hvis du ikke består første gang, er det altså vigtigt, at du tilmelder dig den første prøve hurtigst muligt, efter du får at vide, at du skal op til prøven. Et eksempel: Du er i dit hjemland og har søgt om ægtefællesammenføring med din ægtefælle i Danmark. Du har med det samme bestilt forberedelsesmaterialet til indvandringsprøven og er allerede begyndt at studere indholdet. Samtidig har du fundet et danskkursus på internettet, som du er gået i gang med. Du snakker med din ægtefælle, som hjælper dig med de spørgsmål, du har til forberedelsesfilmen og du kan allerede tale lidt dansk med din ægtefælle. Du får nu et brev fra Udlændingeservice om, at du skal tage prøven. Du venter 2 måneder med at hente dit indrejsevisum på ambassaden, fordi du gerne vil være helt sikker på, at du er blevet bedre til dansk, inden du rejser til Danmark for at tage indvandringsprøven. Når du selv synes, du er helt klar til at tage prøven, bestiller du din flybillet og henter dit visum inden afrejse. Du har 4 uger til at rejse ind, fra du har fået udstedt dit visum, og du kan lige nå at øve dig lidt mere, inden du rejser. Du er nu rejst ind i Danmark og skynder dig at bestille tid, og du betaler prøvegebyret. Du kan få en tid inden for 14 dage. Du kan nå at se filmen flere gange sammen med din ægtefælle og sørge for, at I taler lidt dansk sammen, inden du skal op til prøven. Når du har taget prøven, kan der gå op til to uger, før du får besked om, hvorvidt du har bestået prøven eller ej. 8

Kan jeg tage indvandringsprøven, inden jeg får brevet fra Udlændingeservice om, at jeg skal op til prøven? Hvis du har indgivet ansøgning om ægtefællesammenføring i Danmark, kan du godt tage indvandringsprøven, inden du får besked fra Udlændingeservice om, at du skal tage prøven. Men du ved på dette tidspunkt ikke, om du har opfyldt de øvrige krav til ægtefællesammenføring. Hvis du ikke har opfyldt kravene, vil du normalt få afslag på din ægtefællesammenføring, og så skal du ikke op til indvandringsprøven. Det vil sige, at du betaler for en prøve, som kan vise sig ikke at være nødvendig for dig at bestå. Da det koster 3000 kroner at gå op til prøven, er det værd at overveje, om du vil tage den allerede, inden du ved, om du skal bestå den. Det er dog vigtigt, at du begynder at forberede dig til indvandringsprøven, allerede i god tid før du modtager brevet fra Udlændingeservice, der orienterer dig om, at du skal op til prøven. Men så kan det være, at jeg har forberedt mig, og at det så viser sig, at jeg ikke skal op til prøven, fordi jeg har fået afslag? Det er rigtigt. Men det er vigtigt, at du forbereder dig forinden, da du normalt ikke vil kunne nå at forberede dig tilstrækkeligt inden for fristen på 75 dage. Trin 3 Du aflægger indvandringsprøven Hvis du består prøven, vil du modtage besked fra Udlændingeservice om den videre proces for at få opholdstilladelse som ægtefællesammenført i Danmark. Hvis du ikke består prøven, vil du modtage en dato for, hvornår du skal være udrejst af Danmark. Hvis du består indvandringsprøven, vil du modtage et brev fra Udlændingeservice om den videre proces. Din ægtefælle vil blandt andet skulle stille en økonomisk sikkerhed, og I skal underskrive en tro og love-erklæring, før du kan få din opholdstilladelse som ægtefællesammenført. Hvis du ikke har bestået indvandringsprøven, vil du modtage et brev fra Udlændingeservice med en udrejsefrist, inden for hvilken du skal være udrejst af Danmark. Du vil endvidere få afslag på din ægtefællesammenføringssag med den begrundelse, at du ikke har bestået indvandringsprøven. Du kan efter udrejsen indgive en ny ansøgning om ægtefællesammenføring på repræsentationen i dit hjemland. Du kan henvende dig til Udlændingeservice med henblik på vejledning om indgivelse af ansøgning på ny. 9

Du tager indvandringsprøven og får brev fra Udlændingeservice om, hvorvidt du har bestået prøven. Du har ikke bestået indvandringsprøven. Du kan tilmelde dig og tage prøven igen, hvis fristen ikke er udløbet. Hvis du ikke består indvandringsprøven inden for fristen, får du afslag på ægtefællesammenføring og skal udrejse. Du har bestået indvandringsprøven. Du får brev fra Udlændingeservice om at stille økonomisk sikkerhed for at få opholdstilladelse 10

II - Praktiske informationer om tilmelding og prøvetagning Du skal selv melde dig til indvandringsprøven. Du skal betale 3000 kroner for at aflægge prøven. Du har selv ansvaret for at møde op i god tid den dag, du skal aflægge prøven. Når du har været oppe til prøven, skal du ikke foretage dig yderligere, før du får besked om, hvorvidt du har bestået prøven eller ej. Trin 1 Du tilmelder dig prøven og betaler for den Trin 2 Du aflægger prøven Trin 3 Du afventer bedømmelsen Trin 1: Du tilmelder dig prøven og betaler for den Du har selv ansvaret for at melde dig til prøven. Når du melder dig til prøven, skal du også betale 3000 kroner for at gå op til prøven. Tilmelding og betaling kan ske online på: www.indvandringsproven.dk. Dette vil give dig den letteste og hurtigste mulighed for at booke en tid og få et hurtigt svar. 11

Du kan også henvende dig personligt hos Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter, Park Allé 292, 2605 Brøndby eller henvende dig per telefon: 24 98 55 42. Det er også her, du skal op til prøven. Centeret har åbent for personlig og telefonisk henvendelse: Mandag, onsdag og fredag kl. 9.00-12.00, tirsdag og torsdag kl. 12.00-15.00. Man vil kunne få en tid til prøvetagning inden for 14 dage. Når du har tilmeldt dig, vil du modtage en bekræftelse på din tilmelding. Du vil også få at vide, hvornår du skal op til prøven, og hvor du skal henvende dig på prøvedagen. Du har selv ansvaret for at melde dig til prøven, og der vil altså ikke automatisk blive booket tid til dig. Du er også selv ansvarlig for at tilmelde dig prøven, så du når at aflægge prøven inden den tidsfrist, der gælder for din aflæggelse af prøven. Du er også selv ansvarlig for at tilmelde dig i så god tid, at du har mulighed for at tage en omprøve, hvis du ikke består første gang. Du kan læse mere om tidsfrister for aflæggelse af prøven under pkt. I Tidsfrister for aflæggelse af indvandringsprøven. Du skal betale gebyret til Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter. Du kan betale via internettet, eller ved personligt fremmøde. Din tilmelding er først gældende, når du har betalt gebyret. Gebyret er på 3000 kroner. Trin 2: Du aflægger indvandringsprøven Du skal møde op i god tid, når du skal op til indvandringsprøven. Hvis du kommer for sent, vil du normalt skulle melde dig til en ny prøve og også betale for den. Når du møder op for at aflægge prøven, skal du huske billedlegitimation og brevet fra Udlændingeservice, hvoraf det fremgår, at du skal op til indvandringsprøven. Du må ikke medbringe hjælpemidler, når du skal aflægge prøven. Du må ikke rejse dig eller tale med de andre prøvedeltagere, når du aflægger prøven. Det er en computer, der afholder indvandringsprøven, og du har ikke mulighed for at stoppe prøven undervejs. Det er vigtigt, at du er meget koncentreret under hele prøveforløbet. Det er vigtigt, at du møder op i god tid, den dag du skal op til indvandringsprøven. Når du ankommer til Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter for at aflægge prøven, skal du have følgende med: billedlegitimation i form af pas eller anden rejselegitimation brevet fra Udlændingeservice, hvoraf det fremgår, at du skal op til indvandringsprøven Disse informationer vil blive tjekket, og du bliver registreret, så du kan få lov til at tage prøven. 12

Du har ikke mulighed for at forlade prøvelokalet under prøven for fx at gå på toilettet eller drikke noget. Prøven kører fuldautomatisk og uden stop. Det er derfor meget vigtigt, at du sørger for, at du ikke får behov for at forlade lokalet under prøveaflæggelsen, og at du har fået noget at drikke, hvis det er nødvendigt. Du skal aflægge prøven uden hjælpemidler, og du må ikke medbringe taske, mobiltelefon, bøger mv. under prøveaflæggelsen. Din ledsager kan opholde sig i et venteområde i nærheden, mens du tager prøven. Når du har legitimeret dig, vil du blive vist hen til det lokale, hvor prøven skal tages. Det kan være, at der er andre, der skal aflægge prøven samtidig i samme lokale. Du bliver bedt om at sætte dig foran den computer, du får anvist. Hvis I er flere, vil I sidde med en afskærmning mellem jer, så I ikke bliver forstyrret af hinanden. Prøven er mundtlig, og du skal ikke selv betjene computeren. Du skal altså ikke anvende tastatur, mus eller på anden måde betjene computeren. Du skal alene se forskellige billeder på computerens skærm, lytte til prøvens spørgsmål gennem et par hovedtelefoner og besvare spørgsmålene mundtligt via hovedtelefonernes mikrofon. Hovedtelefonerne ligger ved siden af computeren, og personalet vil hjælpe dig med at få dem til at sidde korrekt. Hvordan foregår selve prøven? Personalet vil derefter gøre computeren klar til, at du kan tage prøven. Personalet vil også tjekke, om dine hovedtelefoner og mikrofon fungerer, som de skal. Du vil blive bedt om at sige noget i mikrofonen og om at lytte til noget i hovedtelefonerne. Hvis du ikke kan høre, hvad der bliver sagt i hovedtelefonerne, eller se, hvad der bliver vist på skærmen, skal du med det samme gøre opmærksom på det, så det kan justeres. 13

Når alt udstyr er tjekket, og du sidder godt og komfortabelt, vil prøven snart gå i gang. Du kan se på skærmen, hvor mange minutter der er, til din prøve går i gang. Det er vigtigt, at du er helt klar, med hovedtelefoner på. Derefter starter prøven og du skal svare på alle prøvens spørgsmål. Der vil være en tone efter hvert spørgsmål, hvorefter du har cirka fem sekunder til at svare på spørgsmålet. Der er god tid til at svare. Du skal være opmærksom på, at prøven består af to dele: en sprogprøve og en vidensprøve, som kører i direkte forlængelse af hinanden uden pauser. Du skal altså blive siddende og fortsætte med at svare på spørgsmålene til vidensprøven direkte efter sprogprøven. Du kan læse mere om prøvens opbygning under punkt III - Indvandringsprøvens indhold og forberedelsesmateriale. Du kan ikke stoppe prøven undervejs eller få spørgsmålene gentaget, hvis du ikke hørte dem i første omgang. Det er derfor meget vigtigt, at du er koncentreret og følger med i de spørgsmål, som computeren stiller. Det er også vigtigt, at du svarer tydeligt ind i mikrofonen. Hvad sker der, når prøven er slut? Du vil kunne se på skærmen, når prøven er slut. Du skal blive siddende foran computeren med hovedtelefonerne på, indtil personalet kommer hen til dig, selv om der kan gå lidt tid. Personalet vil gemme din prøve på computeren og give dig besked, når du kan forlade lokalet. Du må ikke forstyrre de øvrige prøvedeltagere under prøven ved fx at rejse dig, forlade lokalet eller ved at tale til de andre. Hvis du forstyrrer de øvrige prøvedeltagere, vil du straks blive bortvist fra prøven, og prøven vil blive betragtet som ugyldig. Du vil dermed skulle tilmelde dig prøven på ny og betale gebyr på ny. Jeg må ikke rejse mig op hvad gør jeg, hvis der opstår problemer? På bordet foran dig finder du ved siden af computeren et rødt afbrydelsesskilt. Hvis der opstår problemer med computeren eller andre problemer under prøven, skal du straks gøre personalet opmærksom herpå ved at række skiltet i vejret uden at rejse dig op. Det er vigtigt, at du ikke rejser dig eller henvender dig til personalet under prøven, men altid anvender det røde skilt. Hvis der under prøveaflæggelsen opstod forhold, som forringede dine muligheder for at gennemføre prøven, skal du gøre personalet opmærksom på det umiddelbart efter prøven. Hvis du ønsker at klage over forholdene under prøveaflæggelsen, skal du indbringe klagen for Udlændingeservice senest 7 dage, efter at prøven har fundet sted. Trin 3: Du afventer bedømmelsen 14

Du vil modtage et brev fra Udlændingeservice om, hvorvidt din indvandringsprøve er bestået eller ej. Hvis du har bestået indvandringsprøven, vil du modtage et brev fra Udlændingeservice om den videre proces. Hvis du ikke har bestået indvandringsprøven, vil du modtage et brev fra Udlændingeservice, der fastsætter en dato for, hvornår du skal være udrejst af Danmark. Når du har aflagt indvandringsprøven, bliver prøven sendt til bedømmelse hos censorer, der vurderer, om din indvandringsprøve er bestået. Censorerne er uvildige og vurderer din prøve ud fra objektive kriterier. Du vil modtage et brev fra Udlændingeservice, der informerer dig om, hvorvidt din indvandringsprøve er bestået eller ej. Hvis du ønsker at klage over bedømmelsen af prøven, skal du indbringe din klage for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration senest 7 dage efter Udlændingeservices afgørelse herom. Hvis du består indvandringsprøven, vil du modtage et brev fra Udlændingeservice om den videre proces. Din ægtefælle vil blandt andet skulle stille en økonomisk sikkerhed, og I skal underskrive en tro og love-erklæring, før du kan få din opholdstilladelse som ægtefællesammenført. Hvis du ikke har bestået indvandringsprøven, vil du modtage et brev fra Udlændingeservice med en udrejsefrist, inden for hvilken du skal være udrejst af Danmark. Du vil endvidere få afslag på din ægtefællesammenføringssag med den begrundelse, at du ikke har bestået indvandringsprøven. Du kan efter udrejsen indgive en ny ansøgning om ægtefællesammenføring på repræsentationen i dit hjemland. Du kan henvende dig til Udlændingeservice med henblik på vejledning omkring indgivelse af ansøgning på ny. 15

Du tager indvandringsprøven og får brev fra Udlændingeservice om, hvorvidt du har bestået prøven. Du har ikke bestået indvandringsprøven. Du kan tilmelde dig og tage prøven igen, hvis fristen ikke er udløbet. Hvis du ikke består indvandringsprøven inden for fristen, får du afslag på ægtefællesammenføring og skal udrejse. Du har bestået indvandringsprøven. Du får brev fra Udlændingeservice om at stille økonomisk sikkerhed for at få opholdstilladelse 16

III Indvandringsprøvens indhold og forberedelsesmateriale Du har selv ansvaret for at forberede dig på indvandringsprøven. Det er vigtigt, at du sætter dig ind i, hvad indvandringsprøven går ud på. Det er vigtigt, at du selv vurderer, hvor lang tid du har behov for til at forberede dig på prøven. Det er vigtigt, at du forbereder dig godt på indvandringsprøven, så du ved tilmeldingen er klar til at gå op til prøven. Trin 1 Du undersøger, hvad prøven går ud på. Trin 2 Du forbereder dig til prøven. Trin 3 Du melder dig til prøven. Trin 1: Du undersøger, hvad prøven går ud på. Du har selv ansvaret for at undersøge, hvad du skal kunne for at bestå indvandringsprøven. Du har selv ansvaret for at vurdere, hvor lang tid du har behov for til at forberede dig, før du tilmelder dig prøven. Da du selv har ansvaret for at forberede dig til indvandringsprøven, er det vigtigt, at du først undersøger, hvad prøven går ud på, så du kan vurdere, hvor megen forberedelse du har behov for. Det er meget vigtigt, at du er godt forberedt, når du tilmelder dig prøven. Her kan du læse om, hvad prøven går ud på. I forberedelsespakken til indvandringsprøven kan du se mere om, hvad prøven går ud på, så du kan planlægge din forberedelse. Indvandringsprøven består af to prøver: en prøve i dansk sprog (sprogprøve) og en prøve i viden om Danmark (vidensprøve). Du tager begge prøver i direkte forlængelse af hinanden. Begge prøver skal være bestået, for at indvandringsprøven samlet er bestået. Den samlede prøvetid er cirka 30 minutter. 17

Indvandringsprøven er en mundtlig prøve og bliver afholdt af en computer. Du skal ikke selv betjene computeren: Computerprogrammet stiller dig en række spørgsmål, som du hører i en hovedtelefon, og du skal svare i en mikrofon. Svarene bliver optaget på lydfiler og efterfølgende bedømt af censorer. Hvad indeholder sprogprøven? Sprogprøven består af i alt 40 spørgsmål. Spørgsmålene er fordelt på 4 delprøver. Delprøve 1 hedder Præsentation. I delprøve 1 skal du svare på spørgsmål om dig selv på dansk. Du bliver stillet fem spørgsmål på dansk. Delprøve 2 hedder Historier. I delprøve 2 skal du høre fem historier på dansk. Du hører hver historie to gange. Første gang hører du hele historien. Anden gang hører du historien i tre dele med pause mellem hver del. Efter hver del skal du svare på ét spørgsmål på dansk. Delprøve 3 hedder Samtaler. I delprøve 3 skal du lytte til seks forskellige korte samtaler på dansk. Du hører hver samtale to gange. Efter hver samtale skal du svare på ét spørgsmål på dansk. Delprøve 4 hedder Ord. I delprøve 4 skal du først se syv billeder af ting og personer. Du skal efter hvert billede sige, hvad tingen eller personen på billedet hedder på dansk. Bagefter skal du se seks billeder af personer, der laver noget. Du skal sige på dansk, hvad personerne på billedet laver. Du skal svare rigtigt på 28 af sprogprøvens 40 spørgsmål (70%), for at sprogprøven er bestået. Hvad indeholder vidensprøven? Vidensprøven består af i alt 30 spørgsmål. Spørgsmålene handler om Danmark og det danske samfund. Du hører hvert spørgsmål to gange. Du hører spørgsmålet på dansk og skal også svare på dansk. Til hvert spørgsmål får du vist et billede fra den undervisningsfilm, der indgår i forberedelsespakken til indvandringsprøven, jf. nedenfor. Billederne indgår også særskilt i forberedelsespakken. Du skal svare korrekt på 21 af vidensprøvens 30 spørgsmål (70 %), for at vidensprøven er bestået. Trin 2: Du forbereder dig til indvandringsprøven 18

Du har selv ansvaret for at forberede dig til indvandringsprøven. Du skal forberede dig aktivt. Du har selv ansvaret for at vurdere, hvor lang tid du har behov for til at forberede dig, så du er tilstrækkeligt forberedt, når du melder dig til indvandringsprøven. Du har selv ansvaret for at bestille den forberedelsespakke, som du kan anvende i din forberedelse. Du har selv ansvaret for at vurdere, om du har behov for yderligere øvelsesmateriale eller hjælp fra fx din ægtefælle eller de mennesker, du kender i Danmark. Du skal selv stå for forberedelsen til indvandringsprøven, og det er altså dig, der beslutter, hvordan og i hvor lang tid du vil forberede dig til prøven. Du har selv ansvaret for at lære nok dansk, til at du kan bestå indvandringsprøvens sprogprøve. Du har også selv ansvaret for at lære nok om Danmark, så du kan bestå indvandringsprøvens vidensprøve. Integrationsministeriet har udarbejdet en forberedelsespakke, som du kan anvende i din forberedelse til indvandringsprøven. Pakken indeholder materiale, som kan indgå i forberedelsen til både sprogprøven og vidensprøven. Du kan købe forberedelsespakken hos: Airplay Sony DADC Denmark Montanagade 29 D-E DK 8000 Aarhus C Tlf.: +45 86 19 12 12 E-mail: info@airplay.dk Pakken koster kr. 206,25 inkl. moms. Foruden pakken indgår administration og forsendelse i prisen. Du har selv ansvaret for at forberede dig til indvandringsprøven. Det er vigtigt, at du begynder din forberedelse til indvandringsprøven i god tid, så du er helt forberedt, når du tilmelder dig prøven. Du bestemmer således selv, hvad din forberedelse skal bestå af. Hvis du ønsker at forberede dig ud over anvendelse af forberedelsespakken, kan du fx undersøge muligheden for at tage et danskkursus, før du skal op til prøven. Det er også en god idé at få hjælp fra din ægtefælle og de mennesker, du kender i Danmark, når du forbereder dig til prøven. Hvad indeholder forberedelsespakken? Undervisningsfilmen Et liv i Danmark Undervisningsfilmen handler om Danmark og det danske samfund. Filmen består af 16 kapitler om Danmark og det danske samfund og 1 kapitel om indvandringsprøven. Undervisningsfilmen er på dansk og er indtalt på 18 fremmedsprog. 19

Indvandringsprøvens vidensprøves spørgsmål tager udgangspunkt i filmen. Det vil sige, at filmen indeholder svar på de spørgsmål, som stilles i vidensprøven. Du skal være opmærksom på, at spørgsmålene stilles på dansk, selv om du har set filmen på dit eget sprog. Det er derfor vigtigt, at du lærer dansk og øver dig på de ord, som bliver sagt til de 100 billeder fra filmen, som er en del af forberedelsespakken. Det er en god idé at se filmen mange gange som forberedelse til prøven. Det er også en god idé at snakke med din ægtefælle og de mennesker, du kender i Danmark, om informationerne i filmen. Ordliste til sprogprøven Forberedelsespakken indeholder en indtalt ordliste på dansk. Her kan du høre alle de ord, der indgår i sprogprøven. Du kan bruge ordlisten som en tjekliste: Forstår du alle de danske ord, der indgår i ordlisten? 100 billeder fra filmen Forberedelsespakken indeholder 100 billeder fra undervisningsfilmen Et liv i Danmark. Til hvert billede får du nogle vigtige informationer om Danmark og det danske samfund. Du kan få informationerne læst op på dansk og 18 fremmedsprog. Billederne er opdelt efter filmens kapitler. Alle de ord, som indgår i vidensprøven, fremgår af indtalingen. Du skal bruge billederne og de indtalte informationer til at øve dig på de danske ord, der indgår i vidensprøven, som er på dansk. Det er derfor en god idé at lære de danske ord, du får læst op til hvert billede. Det er også en god idé at snakke med din ægtefælle og de mennesker, du kender i Danmark, om de danske ord, du får læst op til hvert billede. Hvis nogle af informationerne er vanskelige at forstå, er det en god idé at se det pågældende kapitel i filmen nogle flere gange. Det er også en god idé at snakke med din ægtefælle og de mennesker, du kender i Danmark, om informationerne. To eksempler på sprogprøven Forberedelsespakken indeholder to eksempler på sprogprøven. Den sprogprøve, som du skal op til, er ikke den samme som de to, der indgår i forberedelsespakken. Men de to eksempler giver dig et indtryk af, hvordan prøven er bygget op, og hvilke former for opgaver du kan få til sprogprøven. Prøveinstruktioner Forberedelsespakken indeholder indtalte prøveinstruktioner på dansk og på 18 fremmesprog. Prøveinstruktionerne gennemgår prøvens forløb fra start til slut. Du skal forberede dig aktivt! Det er ikke nok bare at se filmen et par gange og lytte de forskellige dvd er igennem. Du skal aktivt tilegne dig indholdet og inddrage din ægtefælle og de mennesker, du kender i Danmark, i din forberedelse. Du kan også undersøge mulighederne for andet forberedelsesmateriale, som fx kurser i dansk sprog, online undervisningsmateriale i dansk sprog, sprogkurser i dansk på bøger/cd er, forskelligt informationsmateriale om Danmark mv. 20

Trin 3: Du melder dig til prøven Det er vigtigt, at du først melder dig til prøven, når du har forberedt dig godt. Når du føler, at du har sat dig tilstrækkeligt ind i prøven og har forberedt dig så meget, som du har behov for, skal du tilmelde dig prøven. Der kan gå kort tid, fra du tilmelder dig, til du skal aflægge prøven, så det er vigtigt, at du er godt forberedt, når du tilmelder dig. Det er også vigtigt, at du tilmelder dig hurtigst muligt, efter du har fået at vide af Udlændingeservice, at du skal op til indvandringsprøven. Dette vil gøre det muligt for dig at tage en omprøve, inden fristen på 75 dage udløber, hvis du ikke består den første prøve. Du kan læse mere om tidsfrister for aflæggelse af indvandringsprøven under pkt. I Tidsfrister for aflæggelse af indvandringsprøven. Det er også en god idé at starte din forberedelse, før du ved, om du skal op til prøven, så du kan tilmelde dig, så snart du får at vide, at du skal op til prøven. Du kan læse mere om tilmelding til prøven under pkt. II Praktiske informationer om tilmelding og prøvetagning. 21

IV Resume hvis du søger fra dit hjemland DU INDGIVER ANSØGNING Du indgiver din ansøgning om ægtefællesammenføring i dit hjemland Du forbereder dig på indvandringsprøven det tager tid. Brug tiden og planlæg Ansøgningspakke Ambassade Du får et brev fra Udlændingeservice om, at du skal op til indvandringsprøven Film Et liv i Danmark Det danske sprog INDREJSE I DANMARK Du henter dit indrejsevisum du kan nu rejse til Danmark for at tage indvandringsprøven Ambassade Du indsender dokumentation for din indrejsedato til Udlændingeservice så snart du er rejst ind i Danmark DU HAR NU 3 MÅNEDER FRA INDREJSEDATO TIL AT BESTÅ INDVANDRINGSPRØVEN 22

DU TILMELDER DIG PRØVEN OG GÅR OP TIL DEN Du tilmelder dig til indvandringsprøven og betaler du får en prøvedato. Tilmelding og betaling sker hos Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter Du tager prøven hos Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter i Brøndby. Kom i god tid. Du viser billedlegitimation og brevet fra Udlændingeservice til personalet. Det bliver kontrolleret. Personalet hjælper dig på plads EFTER PRØVEN Du tager indvandringsprøven og får brev fra Udlændingeservice om, hvorvidt du har bestået prøven. Du har ikke bestået indvandringsprøven. Du kan tilmelde dig og tage prøven igen, hvis fristen ikke er udløbet. Hvis du ikke består indvandringsprøven inden for fristen, får du afslag på ægtefællesammenføring og skal udrejse. Du har bestået indvandringsprøven. Du får brev fra Udlændingeservice om at stille økonomisk sikkerhed for at få opholdstilladelse 23

V Resume hvis du søger i Danmark DU INDGIVER ANSØGNING Du indgiver din ansøgning om ægtefællesammenføring i Danmark hos Udlændingeservice eller på den lokale politistation Du forbereder dig på indvandringsprøven det tager tid. Brug tiden og planlæg. Ansøgningspakke Du får et brev fra Udlændingeservice om, at du skal op til indvandringsprøven DU HAR NU 3 MÅNEDER FRA BREVDATO TIL AT TAGE INDVANDRINGSPRØVEN Film Et liv i Danmark Det danske sprog DU TILMELDER DIG PRØVEN OG GÅR OP TIL DEN Du tilmelder dig til indvandringsprøven og betaler du får en prøvedato. Tilmelding og betaling sker hos Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter Du tager prøven hos Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter i Brøndby. Kom i god tid. Du viser billedlegitimation og brevet fra Udlændingeservice til personalet. Det bliver kontrolleret. Personalet hjælper dig på plads 24

EFTER PRØVEN Du tager indvandringsprøven og får brev fra Udlændingeservice om, hvorvidt du har bestået prøven. Du har ikke bestået indvandringsprøven. Du kan tilmelde dig og tage prøven igen, hvis fristen ikke er udløbet. Hvis du ikke består indvandringsprøven inden for fristen, får du afslag på ægtefællesammenføring og skal udrejse. Du har bestået indvandringsprøven. Du får brev fra Udlændingeservice om at stille økonomisk sikkerhed for at få opholdstilladelse 25