SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skæring Parkvej 370 Postnr./by: 8250 Egå BBR-nr.: 751-889178 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Energimærkningen udføres af beskikkede energikonsulenter for flerfamiliehuse og er lovpligtig. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 151887 kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 255746 kwh fjernvarme Oplyst for perioden: 01/01/07-31/12/07 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug A er det bedst opnåelige energimærke, herefter B osv. og G er det dårligste. Besparelsesforslag Konklusion: Der er ingen rentable besparelsesforslag. Bygningerne er beregnet til at have energimærkningen C, hvilket skønnes at være normalt for bygninger af denne alder og størrelse. Der er ingen forslag til energibesparende foranstaltninger, der viser sig at være rentable. Der er ved beregning konstateret, at flere forslag til energibesparende foranstaltninger har en meget lang tilbagebetalingstid, varierende fra 67,6 år helt op til 351,4 år. Dette er så lang en tilbagebetalingstid, at det ikke anses for at være relevant, at forslagene fremgår i rapporten som beskrevne forslag. De er derfor slettet af beregningerne, og forekommer derfor slet ikke i rapporten. Besparelsesforslag ved renovering Hvis ejendommen af anden grund skal renoveres, er der ofte god økonomi i at tænke energibesparelser ind i renoveringen. Det er lovpligtigt at forbedre ejendommens energitilstand ved ombygning og væsentlige ændringer: Bygningsreglementet stiller en række krav til bygningsejere i forbindelse med ombygning og andre ændringer af bygninger. Kravene betyder blandt andet, at klimaskærm og installationer skal forbedres i forbindelse med større renoveringer.
SIDE 2 AF 7 Kommentarer til energimærkningen Denne energimærkning omfatter bygningerne med BBR-anvendelseskoden 140 (etageboligbebyggelse) i afdeling 16 i Boligforeningen Højbo. Det vil sige, at følgende bygninger og adresser er omfattede af denne energimærkning: Bygning 7, Skæring Parkvej 460-472B. Bygning 8, Skæring Parkvej 474A - 482. Bygning 11, Skæring Parkvej 486-496B. Bygning 12, Skæring Parkvej 498A - 514. Bebyggelsen er opført i året 1993 og består af et- og 2-plansboliger. Da alle konstruktionsdele og anvendelseskoder for alle nævnte bygninger er de samme, er bygningerne energimærket som en samlet enhed. Der er ved besigtigelsen givet adgang til følgende lejligheder: Skæring Parkvej 374 (type 2S - 1-plan) Skæring Parkvej 434 (Type 3-2 plan) og Skæring Parkvej 484 (Type 1-1-plan). Den anførte varmeudgift er teoretisk beregnet. Først er det beregnede forbrug ganget med prisen pr. kwh og dertil er lagt 48 gange målerabonnement og dertil er m2-bidraget lagt til. Dette samlede forbrug er delt ud på hver enkelt bolig efter størrelse som eneste fordelingsfaktor. Der er i opgørelsen over varmeforbrug for hver enkelt hustype (på de sidste sider i rapporten) IKKE taget højde for, at nogle af husene har skel til opvarmet naboejendom og andre ligger frit. Forbruget er udelukkende fordelt med arealet af enheden som eneste fordelingsfaktor. Energimærkningen omfatter alle afdelingens bygninger med BBR-anvendelseskoden 140, etageboligbebyggelse, ialt 4 bygninger med 48 boliger. Bygningerne 1, 2, 3, 4, 5, 6, 13 og 14 har anvendelseskoden 130 (rækkehus) og derfor udføres der en anden energimærkning for disse bygninger. Bygning 9, Skæring Parkvej 370 (viceværthuset) energimærkes ikke, da bygningens areal er under 60 m2 og derfor er undtaget af kravet om energimærkning. Bygning 10 er registreret som udhus og er derfor undtaget af kravet om energimærkning. Fælleshuset har særskilt ejendomsnummer og er derfor IKKE indeholdt i denne energimærkning. Bygningerne er registrerede som etageboligbebyggelse og anvendes til privat beboelse. Ejendommen er en udlejningsejendom. Følgende retningslinier er gældende for udarbejdelse af dette energimærke: Håndbog for energikonsulenter 2008. Beregningsprogrammet EK-Pro.net. På opførelsestidspunktet var BR 82 (Bygningsreglementet fra 1982) og BR-S 85 (Bygningsreglement for småhuse 1985) gældende. Der forelå følgende relevante tegninger fra opførelsen ved udarbejdelse af energimærkningen: - Kote/belægningsplan/Situationsplan med husnumre, dateret 08.10.07
SIDE 3 AF 7 - A 216, Stueplan, hus nr. 460 til 472. - A 217, Stueplan, hus nr. 474 til 484. - A 218, Stueplan, hus nr. 486 til 496. - A 219, Stueplan, hus nr. 498 til 514. - A306, Facader, hus nr. 460-472. - A307, Facader, hus nr. 474-484. - A308, Facader, hus nr. 486-496. - A309, Facader, hus nr. 498-514. - A500, Tværsnit type 1, 1 etage. - A501, Tværsnit type 1A + 1B. - A502, Tværsnit A-A + B-B + C-C type 2, 1 etage. - A503, Tværsnit A-A + B-B type 2A og 2B. - A504, Tværsnit type 3. - A505, Tværsnit type 3A og 4A. - A506, Tværsnit type 4. - A507, Snit i lejlighedsskel. Da der ikke er oplyst forbrug for afdelingen (der er selvstændig afregning fra hver enkelt husstand til forsyningsselskabet, og alle forbrug har ikke kunnet oplyses.) er det beregnede forbrug overført og tastet som det reelle forbrug. Dette for at oversigten over, hvad den enkelte husstand kan forventes at have af forbrug kan registreres. I energimærkningen indgår det opvarmede areal som det godkendte boligareal jf. Energistyrelsens retningslinier. Vinduer og indvendige mål er opmålt med laserafstandsmåler. Isoleringstykkelse i tagrum samt hulmurens tykkelse er opmålt med tommestok. Tegningens mål er stikprøvevist kontrolleret i stue, køkken, entre og bad i de boliger der var adgang til. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Bygningen har gitterspær, og det vandrette loft er isoleret med 200 mm mineraluld. Konstateret ved besigtigelsen og iøvrigt samstemmende med det viste på tegningerne. Der er ved beregning konstateret, at et forslag om at udlægge 150 mm ekstra isolering på det vandrette loft vil have en tilbagebetalingstid på 67,6-69,4 år. Dette er så lang en tilbagebetalingstid, at forslaget er slettet af beregningerne så det ikke fremgår senere i rapporten. På karnap-partierne er der ifølge snittegningerne også 200 mm mineraluld i det vandrette loft. Ydervægge Ydervæggene er 31 cm hulmur med ydervægge af 11 cm. tegl og bagvægge af 10 cm. letbeton. Hulrummet er isoleret med 100 mm A-batts. Den lette ydervæg ved karnapperne er opbygget med 10 cm. letbeton inderst, derpå 125 mm A-pladebatts, ventileret hulrum og afsluttet med zink eller eternit. Konstruktionernes opbygning er vist på tværsnitstegningerne.
SIDE 4 AF 7 Vinduer, døre, ovenlys mv. Vinduerne er trævinduer eller træ/alu-vinduer med termoruder / energitermoruder. Det forudsættes, at de besete boliger er repræsentative for, hvor mange energitermoruder, der er isat i afdelingen. Der er ved beregning konstateret, at et forslag om at udskifte termoruder til energiruder vil have en tilbagebetalingstid på 130-191,5 år. Dette er så lang en tilbagebetalingstid, at forslaget er slettet af beregningerne, så det ikke fremgår senere i rapporten. Gulve og terrændæk Terrændæk i køkkener, stuer og værelser er ifølge tværsnitstegningerne opbygget på følgende måde: - 22 mm bøgeparket lagt på opklodsede strøer. - 80 mm beton - 170 mm Lecanødder. Konstruktionens U-værdi er beregnet til at være 0,27 W/m2K. I entreer og badeværelser er der klinkegulve, der ifølge tværsnitstegningerne er opbygget på følgende måde: - Klinker - 75-80 mm beton - 20 mm polystyrol - 35-40 mm sand - 80 mm beton - 170 mm Leca-nødder. Konstruktionens U-værdi er beregnet til at være 0,23 W/m2K. Der er gulvvarme i entre + bad. Parketgulve over kældre har ifølge tegningsmaterialet følgende opbygning: - 22 mm parket opklodset med 75 mm A-batts imellem strøerne. - 18 cm betonhuldæk. Konstruktionens U-værdi er beregnet til at være 0,26 W/m2K. Der findes ikke nogen tegning af klinkegulve med gulvvarme over kældre, men konstruktionen skønnes opbygget som beskrevet ovenfor og skønnes at have U-værdien 0,22 W/m2K. B-faktoren er for gulvene (i bygning 7) beregnet uden gulvvarme til 0,75 og derfor skønnes B- faktoren for gulve med gulvvarme at være 1,15. Der er ved beregning konstateret, at et forslag om at opsætte 100 mm isolering og gipsplade på undersiden af kælderloftet vil have en tilbagebetalingstid på 340,6-351,4 år. Dette er så lang en tilbagebetalingstid, at forslaget er slettet af beregningerne, så det ikke fremgår senere i rapporten. Kælder Der er kælder i den sydlige gavl under følgende bygninger: Bygning 7 under husnumrene 468A, 470A og 472A. Bygning 12 under husnumrene 498A, 500A, 502A og 504A. Kældervæggene er ifølge tegningsmaterialet massive betonvægge med 50 mm udvendig isolering.
SIDE 5 AF 7 Ventilation Ventilation Husets ventilation er naturlig. Der er emhætte. Der er ventiler/udsugning fra baderum og toilet. Varme Varmeanlæg Bebyggelsen er opvarmet af fjernvarme fra Århus Kommunale Værker. Varmt vand Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer. Fordelingssystem De fleste varmerør til radiatorerne er ikke tilgængelige, idet de er fremført under gulvet. Rørene skønnes at ligge over isoleringslaget/indenfor klimaskærmen. Det vurderes at anlægget er 2-strenget. Automatik Der er fremløbstermostatventiler på alle radiatorer. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1993 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (kwh) Ingen Boligareal i følge BBR: 2558 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 2558 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Der har ikke været en BBR-ejermeddelelse til rådighed hvorfor oplysninger om bygningen stammer fra www.ois.dk. Oplysningerne lader til at være korrekte. Der er umiddelbart ikke konstateret afvigelser i det opvarmede areal. Forudsætninger
SIDE 6 AF 7 Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Varme: 0.325 kr./kwh Fast afgift på varme: 36718 kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen I denne afdeling er der selvstændig varmeafregning direkte imellem forbrugeren og forsyningsselskabet. Data har ikke været mulige at indsamle for alle enheder hvorfor et reelt forbrug for afdelingen ikke kan afklares. Derfor er det beregnede forbrug overført til feltet hvor reelt forbrug står. Dette for at fordelingen på hver enkelt hustype kan skrives. Ved udarbejdelse af denne energimærkning er forbruget udelukkende uddelt på baggrund af hver enkelt lejligheds areal. De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgifter Bolig 30 m2 30 1781 kr. Bolig 54 m2. 54 3206 kr. Bolig 55 m2. 55 3265 kr. Bolig 56 m2. 56 3325 kr. Bolig 101 m2. 101 5997 kr. Bolig 112 m2. 112 6650 kr.
SIDE 7 AF 7 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter. Energistyrelsen står for uddannelse, beskikkelse og kvalitetssikring af energikonsulenterne og deres arbejde. Den daglige administration af ordningen varetages af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne, FEM-sekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Hvordan læses mærkningen? Ønskes yderligere oplysninger om, hvordan energimærkningen læses eller er udarbejdet, henvises til hjemmesiden www.sparenergi.dk Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klagen vedrørende energimærkningen kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder er andelslejligheder herunder ejerforeneninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Inspiration til energibesparelser Inspiration til energibesparelser kan findes på www.sparenergi.dk Energikonsulent og gyldighed Adresse: Åboulevarden 80 8100 Århus C Telefon: 87 32 32 32 E-mail: fon@niras.dk Dato for bygningsgennemgang: 30-10-2008 Energikonsulent nr.: 102313 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.