SSB. Sydskandinavisk Klassebåd B

Relaterede dokumenter
Klassisk. Da fuglene dominerede kapsejladsbanerne. Kom til sommerstævne i Kerteminde. Nr. 120 Maj 2014

Udgivet af DS Klassenetværk "Det er sjovt at sejle klassebåd"

Klassisk. VICTORIA på ny kurs. Superstævne i Svendborg. Nr. 129 Oktober 2016

DFÆL bladet. Nr. 110 december Skønheder i skærgården

DFÆL bladet. Nr. 110 december Skønheder i skærgården

{\NNSK F V',-- &DFrtL'blader. /lt?"fm. M e d I ems b lad fo r D a n s h Fo re n i n g fo r E ldre Ly s tfar t oj e r

THURØ 33: KLENODIE MED PATINA 28 BÅDMAGASINET SEJL

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015

Fokus på tursejlads artikel nr. 11

Klassisk. Skibe og både af træ mødtes på Øresund. Heto historien om en Springer. Nr. 136 oktober 2018

Båd, nyheder og brugte både til salg - Ny klassiker fra Tyskland

SPØJS REGEL OM RØDVIN

Tre både i prøvesejlads

Et fritidsliv med sejlads 8 af Hans "Kringle" Nielsen, Toldbodgade Nyborg

Denne artikel stammer fra Bådnyt nr. 3/81. I det pågældende nummer af Bådnyt står: Stof fra bladet må i Danmark kun citeres med tydelig

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer.

En købsguide - Før du køber en Albin Vega. Dette dokument er ment som sammenfatning af plusser og minusser af Albin Vegaen.

Oui Oui. - klar igen efter 10 års restaurering

Klassisk LÆNGST MULIGT I EGEN BÅD. De første folkebåde. Runabåden er blevet international historie. Nr. 123 Februar 2015

Sejlklubben Ebeltoft Vig - fællesskab på tværs af generationer

DELEBÅDSPROJEKT BLUE-LINE 2013.

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Silkeborg Sejlklub fejrer. 125 års jubilæum

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 04. Juli 2003.

20 KNOB MED EN SAGTE HVISLEN

DANSK VINDØ KLUB. Referat af stiftende generalforsamling i Kerteminde den 21. august 1999

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Resultat Individuelle

Klassisk LÆNGST MULIGT I EGEN BÅD. De første folkebåde. Runabåden er blevet international historie. Nr. 123 Februar 2015

Referat fra ordinær generalforsamling den 3/2-2013

Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v anden info på


Den der er indfanget af havet

20'ere: Plus: Minus: Ialt: Plads:

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

HYTTEFADET. Nr årgang Dec Medlemsblad for Hillerød Lystfiskerforening

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Kapitel 4 Et værft opstår D

HAVETS MOTIONISTER. Delrapport 3 Medlemsundersøgelsen. DIF Analyse v. Michael Fester

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.

DANSK VINDØ KLUB. NR. 8 Januar Vindøtræf i Fåborg

VEDBÆK SEJLKLUB MANUAL H-BÅD LÆS DETTE FØR DU SEJLER!! Spørgsmål? Forslag til forbedringer? Kontakt Bådsmændene: Henning eller Mads

D.M. Enkelmand. Tune 29 juli 17. Navne: Klub: 1: 2: 3: 4: 5: 6: 20'ere: Plus: Minus: Ialt: Plads:

SBA s vedtægter. Klubbens navn er Sejlklubben BUGTEN Aarhus, forkortet S.B.A., og dens hjemsted er Aarhus.

MANNEKLUBBEN. GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 25. OKTOBER 2017 (beretningen af formand Finn Kørvel)

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Danmarks Jægerforbund Resultat hold

Kerteminde Sejlklub Marinavejen Kerteminde HUSK PORTO

Referat af DU-møde 27. oktober 2014

KONSTRUKTION OG KONCEPT

Seascape 24. på hovedet

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

Møn før Mølleporten i Stege

2. Myndighed. Højeste administrative myndighed er Luffe Klubben, med den nødvendige godkendelse af Dansk Sejlunion.

Brugsret til skolebåd i Marselisborg Sejlklub

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

Ejer rorsmands forpligtelser ved Kapsejlads:

sejlglæden Jeg vil ikke slippe

DANMARKSMESTERSKAB 10M OG 15M VETERANER DANSK SKYTTE UNION. Resultatliste Danmarksmesterskab 2016 I BPI Skytteforening. S08c

Nr. 94 december Tre piger p togt 6 rs fors g med linolieprimer Sommerst vne i Assens 2008

Matcher. Stilling. Gruppe H1

Nem, rummelig og hurtig familiebåd

Kontakt og relation til de unge sejlere - hvorfor og hvordan

BÅDEJER TRIMGUIDE-SERIENRIEN. Af Henrik Hansen & Lars Jensen, Bådmagasinet Foto: Henrik Hansen Grafik: Lasse Hansen

RIGNING af K.A.S. skolebåde

Klassisk. Bombus er blevet flyvende. Idyl 7mR kommer tilbage. Nr. 135 maj 2018

Landsmesterskab for HOLD

Alternativ markedsføring

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif

Et fritidsliv med sejlads 7 af Hans "Kringle" Nielsen, Toldbodgade Nyborg

KLASSEBESTEMMELSER FOR YLVA

Kort over Kerteminde Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

SYC: Kommunikationsudvalg er endnu ikke etableret. Arbejdet for at få et etableret skal i gang igen og den nye hjemmeside skal mere i fokus.

Resultat Individuelle

Transkript:

SSB Sydskandinavisk Klassebåd B I Øster Hurup Havn, Sydøsthimmerland, ligger side om side de to SSB-sejlbåde: Margot fra 1927 (SSB DEN 1), ejet og sejlet af Hugo Hørlych Karlsen fra nabobyen Als, og Leda fra 1929 (SSB DEN 5), ejet og sejlet af Rene Sørensen fra selve Øster Hurup. Nedenfor har vi samlet de beskrivelser, vi kender af denne bådtype. Den første beretning om den er fra 1927. På følgende link er en kort video, der viser de to både i havn, og der er et par optagelser fra sejlads: https://www.youtube.com/watch?v=lqv8s7xv6ve NB: Brug tilbagepilen for at komme tilbage hertil.

I KE N D I N G S B OG for danske LY S T FA R T Ø J E R, 1937, I. AARGANG, Udarbejdet af Albert Larsen, Ærøskøbing, anføres blandt andet følgende tre SSB ere: (...) 381. Hebe. Merrild Knudsen, Købmand, Nørregade, Vejle. (Vester, Kbhvn.). 73. Kutter.. Held. Kr. Eg, Fyr, Mah. 9,5 2,23 1,25. 5,0. 6,2. 1 Gran 12. Bermuda. 2 38. NV 10.. Bly 1500. S. Svendsen, Kastrup, 1927. J. Svendsen. Første SSB-Baad i Danmark. Kahyt 4 Pers. Lukaf 1 Pers. (...) 571. Leda. H. Jensen, Repr., Amager Boulevard 130, København. 26 og 28. Kutter. SSB. Entype. Held. Kr. Eg, Fyr, Teak. 9,59 2,25 1,32. 4,37. 6,0. 1 Gran 11. Marconi. 2 SSB 5.. Bly 1500. Ja. C. F. Hansen, København, 1929. Witt. (...) 612. Margot II. S. Petersen, Restauratør, Sdr. Boulevard 60, KØbenhavn. (Sabroe, København ). Kutter. SSB.. Kr. Eg, Lærk 9,60 2,25 1,30. 4,05. 6,0. 1 Oregon. Bermuda. 2 40. D. I/SSB. M. Petersen, Thurø, 1927. Witt. (...)

I Hvide sejl. Lystfartøjernes udvikling fra vikingetid til vore dage, redigeret af Einar Olufsen, Gjellerup 1964, står blandt andet om SSB eren, at konstruktør var skibskonstruktør A, Witte, og at det første forslag til en SSB-båd blev vedtaget i 1922, men der skulle endnu forløbe 5 år, før den første båd blev bygget efter skibskonstruktør A. Witt's tegning, og da alle de øvrige både (i alt ca. 8), der senere kom til, er bygget efter samme tegning, blev denne båd, der oprindelig var tænkt som restricted class, efter forslag fra K.A.S. anerkendt af Dansk Sejlunion som entypebåd (med kahyt). Den første SSB-båd Margot blev bygget i 1927 af bådebygger Martin Jensen, Thurø. Allerede den første sæson viste den gode præstationer på kapsejladsbanen, og civilingeniør Knud Degn, der altid har været en varm forkæmper for entypebådene, gik bl. a. ved en artikel i Sejlsport stærkt ind for SSB-båden og fik som formand for Kjøbenhavns AmatørSejlklub udvirket, at klubben i 1929 byggede to både til klassen. Den ene bortloddedes, medens den anden indgik i klubbens flåde og fik navnet Rylen. Den var indtil 1962 klubbens turbåd, og gennem de mange år viste den sig fortræffelig til dette formål. Et enkelt fartøj Bellina blev i 1942 bygget efter en tegning i omtrent dobbelt størrelse. Dimensionerne er: I. o. a. : 15,20 m, l. i. v.: 10,68m, bredde 3,33 m, dybgående 2,01 m, sejlareal 80m2.

Jan Ebert skriver i sin Danske lystbåde, Bind 1 1866-1940, Cervus 1986, blandt andet om SSB eren, at Sydskandinavisk Klassebåd B nåede aldrig at komme rigtigt i gang. Bortset fra en enkelt båd, der længe stod til salg hos Svendsen i Kastrup, blev der først bygget til klassen fem år efter dens vedtagelse. Det var»margot II«, tegnet af A. Witt, og de samme tegninger blev brugt til 6-7 andre både, så der i realiteten opstod en lille entype-klasse, men de var spredt landet over og mødte aldrig samlet frem til kapsejlads. K.A.S. byggede i 1929 en SSB til bortlodning og en anden beholdt klubben selv som øvelsesbåd under navnet»rylen«. Witts SSB-type måler 9, 60 x 2,23 x 1,33 m og har et deplacement på 2.950 kg og fører 40 kvm i storsejl og fok. ( ) Den større SSB med kahyt fik det heller ikke nemt. Ude hos Svend Svendsen i Kastrup stod i lang tid den første, som han havde bygget for egen regning uden at finde en køber. Hvad der blev af den, fortaber sig i det uvisse, idet den første registrerede B-båd blev søsat fra Martin Jensens værft på Thurø i 1927, da klassen var fem år gammel. Båden var tegnet af A. Witt og bygget for købmand Henrik Olesen i Svendborg, der døbte den»margot«. Året efter fulgte en søsterbåd»bellina«fra brdr. Nielsens værft i Nykøbing F., og i 1929 gjorde K.A.S. et velment forsøg på endnu en gang at starte en entypeklasse ved at bygge en SSB til bortlodning efter de samme tegninger af Witt. Alfred Benzon skænkede en vandrepokal til klassen, men der mødte kun to for at sejle om den, og Knud Degn stillede sikkert den rigtige diagnose, da han skrev, at SSB'en lå for tæt på 6-meteren. Ville man have en båd på denne størrelse, var det billigere at købe en brugt 6-meter på Sundet og lægge et ruf på. Hvad mange også gjorde. ( ) SSB'en»Margot II«søsættes i foråret 1927 fra Martin Jensens plads på Thurø. Det foregår på gammeldags maner med en sliske, som kølen glider på, mens balancen holdes ved hjælp af tove fra masten og godt langt ud til begge sider. Et håndspil oppe på pladsen bestemmer farten og bruges selvfølgelig også, når både tages på land. Mange var forsynet med et hul forrest i kølen, så stroppen fra spillet nemt kunne gøres fast.

Ove Juhl fra Dansk Forening For Ældre Lystfartøjer har mailet os en kopi af nedenstående redegørelse for SSB eren. Vi ved ikke, hvornår denne redegørelse præcist er skrevet, men efter tekstens oplysninger at dømme må det have været i slutningen af 1970 erne.