Rytmisk Sommer. 16. juli juli

Relaterede dokumenter
Rytmisk Sommer. 22.juli- 28.juli

Rytmisk Sommer. 10. juli juli

Den musikalske familie. Den Rytmiske Højskoles familiekursus

Blæser- og slagtøjskursus

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK

Den musikalske familie. Den Rytmiske Højskoles familiekursus

Blæser- og slagtøjskursus

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Hamonika og højskole. Uge 31 26/7 2/8 2015

Hej! Hvad er Den Rytmiske Højskole?

Camp Personlig Udvikling

Konservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl og vil i dagens anledning servere familievenlig mad.

Blæser- og slagtøjskursus

Harmonika og højskole

Send din harmonika på højskole

Workshopkatalog til Temauge i uge 6.

Sommerkurser forrygende kursusuger på sommerhøjskole

SKRIV DIN LIVSHISTORIE

5 Ungeweekend. Ungeweekend. Dronningens Ferieby juni du er inviteret!

Salsa - cubansk dans, musik og sang 2019

Velkommen til Den Kreative Skole

Velkommen til information om Den Rytmiske Højskole

SKRIV DIN LIVSHISTORIE

Syng glæden løs! 26. juli 1. august 2015

Sommerkurser Vil du være med?

Humor og Livsglæde ASKOV HØJSKOLE

Blæser- og slagtøjskursus

TEGNE, MALE, MODELLERE

Michael Madsen Emborgvej 63 Boes Skanderborg - Tel. : /

SKRIV DIN LIVSHISTORIE Ekstra kursus

Vindblæs. Musikskole. Program

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

MUSIKBUTIKKEN TEATERGRUPPEN DANS Aldersgruppe: år

PATCHWORK

så ka du lære det SAMMENHOLD KREATIVITET PERSONLIG UDVIKLING FÆLLESSKAB FORDYBELSE

Sommerkursus juni 5. juli 2014

Skriv din livshistorie ASKOV HØJSKOLE

Skåne. - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid. Danske Senior Agronomer

INFORMATION DEN RYTMISKE HØJSKOLE

EFTERSKOLEUGE FOR UNGE

Sund og glad UGE 29 12/7-18/7 2015

STRIK

Journalistik marts 2016 VÆR KLAR TIL OPTAGELSES- PRØVEN

Frivillig musikundervisning

Sund og glad UGE 29 17/7-22/7 2016

Camp Fredensborg En vild weekend sammen med nordiske unge

Arkitektur. 6. jan. 2. feb Bliv klar til optagelse

Korte kurser Idrætshøjskolen Bosei

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON

Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17.

Arkæologi på Askov ASKOV HØJSKOLE MUSEET PÅ SØNDERSKOV

BORNHOLMS SOMMERHØJSKOLE

STRIK ASKOV HØJSKOLE

DET NÆRVÆRENDE FOTOGRAFI

MIDSOMMER I ASKOV i samarbejde med BUPLs Pensionistsektion

Meditative vandringer

Syng for Livet ASKOV HØJSKOLE

DANS DANS DANS Sund og sjov motion for voksne og seniorer i samarbejde med Husted Dans ASKOV HØJSKOLE

Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17.

kunsten at fotografere

Spil Dansk Dagens Sangskriverkonkurrence : Fødselsdagssangen for voksne (= Årets danske sang 2010) 2: Årets danske børnesang 2010 (Lukket!

Invitation til DUSK-netsamling i Mariagerfjord d. 1. til 3. april 2011

Vallekilde-Hørve Friskole.

Transkript:

Rytmisk Sommer 16. juli - 29. juli 2017

Velkommen til Rytmisk Sommer 2017 Jeg glæder mig over igen at få lov til at være en del af dette fantastiske stævne. Rytmisk Sommer er blevet et stævne med mange stolte traditioner. Vi oplever en meget stor interesse for vores sangskriver og producer linje, og derfor har vi i år taget vores erfaringer med fra sidste år, hvor vi oplevede en stor tilslutning til netop denne linje. Vi har selvfølgelig også vores populære hold med fokus på forskellige genrer. Igen i år inviterer vi indenfor til 14 dage med fordybelse, fælleskab og selvfølgelig en masse musik. Du får mulighed for at udfordre dig selv musisk såvel som menneskeligt, hvad enten du vælger at fordybe dig i sammenspil eller Sangskrivning & Produktion. Jeg glæder mig til at invitere dig indenfor til et kursus, hvor du selv kan prøve hvad 14 dage i smukke omgivelser med fælleskab, musik og plads til forskellighed kan gøre ved krop og sind. På dette stævne vil morgensamlingens livsoplysende indhold, debataftener, foredrag, æstetiske oplevelser og selvfølgelig en masse vidunderlig musik blive forenet. Det smukke er, at ingen af os kan skabe den særlige Rytmisk Sommer stævne stemning alene. Rytmisk Sommer handler om musik, og som sådan er fagligheden i højsædet. Det handler i lige så høj grad om at mødes til Jamsessions i caféen, om debatten rundt om bålet de sene aftentimer, og den reflekterende tid alene i vores smukke omgivende natur. Rytmisk Sommer henvender sig til alle. Kurset er kendt for sine dygtige og engagerede lærere, og dette år er ingen undtagelse. Gengangere vil kunne glæde sig over et gensyn med flere lærere

og dette år byder også på et velkommen til nye. De vil alle gøre sig umage for at give dig en uforglemmelig oplevelse. Dette års genrer, niveau og lærere. Her er plads til alle niveauer. For at få så stort udbytte som muligt ud af de 2 uger er det vigtigt, at vi i planlægningen kan tage hensyn til, at niveauerne på de enkelte hold passer så godt sammen som muligt. Derfor er det vigtigt, at du læser lærernes beskrivelser af hold og niveau grundigt igennem før tilmelding. Når du sender din tilmelding vil du modtage en bekræftelse pr. mail fra Den Rytmiske Højskoles kontor. Vær opmærksom på at den endelige holdfordeling først laves i maj netop for at få niveau og holdønsker til at passe sammen. Du vil blive kontaktet, hvis der er spørgsmål til din tilmelding. Der er altid rift om pladserne på Rytmisk Sommer Så tøv ikke! meld dig til allerede i dag! Jeg glæder mig til at skabe et fantastisk Rytmisk Sommer 2017 sammen med dig. Kærlig hilsen Rasmus Grosell Stævneleder

Holdene Hold 1. Soul/R n B -og det der ligner ved Niels H.P. (øvet/rutineret) Vi vil ikke lade os begrænse af genrer men spille sange, vi føler har soul. Vi vil arrangere sangene på vores måde ud fra de musikere vi er. Arrangementerne af de sange vi kender er jo blevet til som følge af valg taget af de musikere, der var til stede under indspilningerne. Du skal være rutineret på dit instrument. Kunne læse becifringer og være indstillet på at lytte roller af og byde ind med egne idéer. Sangerne skal være klar på at synge kor for hinanden og være friske på at improvisere. Besætning: trommer, percussion, bas, guitar, keyboard, blæsere, sangere.

Hold 2. Jazz ved Fredrik Damsgaard (øvet/rutineret) På jazzholdet vil vi i år spille musik, der bliver omfavnet af jazzens elementer. Det kunne være en helt straight jazzstandart, bossa eller ballade men også musik fra en anden genre, som vi laver om til vores jazzstandart. På holdet skal man have et godt kendskab til akkorder, skalaer og have en vis rutine på sit instrument. Åbenhed overfor musikalske inputs og idéer forventes. Besætning: trommer, percussion, bas, guitar, piano/keyboard, blæsere, sangere. Hold 3. New Orleans En verden af musik ved Morten Fischer (begynder/medium) Vi skal spille en masse fede numre fra New Orleans. En musikalsk suppe der er kogt på musiktraditioner fra især Afrika, Europa, Cuba og Sydamerika. Mardi Gras, begravelsesoptog, gospel, second-line street beat, boogie woogie og shuffle for bare at nævne en bid af kagen. Vi holder os ikke tilbage for at spille noget latin, cubansk eller andet eksotisk musik, der går lige i danseskoene. Musikken går i kroppen og bringer smilet frem, og imens kommer vi omkring dynamik, sang & bevægelse, udstråling, metrik og kommunikation på scenen. Tag gerne lidt festligt tøj med. Jeg sørger for halskæder, det bliver en fest!

Hold 4. Rytmisk Sommers Benhårde sessionband ved Frederik Vedersø (medium/øvet) Rytmisk Sommers benhårde session orkester.dette hold skal arbejde med at realisere nogle af de sange der bliver skrevet på Rytmisk Sommers S/P hold. I den første uge vil vi arbejde med nogle af mine numre og evt. nogle af jeres? Kort sagt er dette et hold for dig der vil arbejde med nyt materiale og være med til at sætte dit præg på musikken. Vi står på skuldrene af berømte backing og session bands som fx The Funk Brothers, der spillede på et hav af plader med Motown navne som Artha Franklin, Marvin Gaye, Jackson 5 etc Vi går dog lidt mere moderne til værks og skal både spille rock, pop, electro, folk, indie og hvad de kære sangskrivere ellers smider i hovedet på os. Vi skal arbejde med stilforståelse, arrangement, dynamik, form, time og performance. Vi æder alt lige fra det sparsomme til det storladne. Måske er der numre, hvor vi barberer alt væk og forvandler os til et minimalt percussion orkester. Måske er der numre, hvor vi maler med den helt brede pensel, producerer fyldige backtracks og trigger samples. Vi gør det vi skal for at præsentere materialet, så frækt, spændende og tjekket som muligt. Åbenhed, kreativitet og godt humør er afgørende på dette hold. Besætning: Trommer (gerne 2), Percussion, Bas/Synth, Så mange guitarister som muligt, Keyboards/Piano/Synth, Elektronik/Sequencer/DAW. Korsangere, blæsere og strygere er mere end velkomne.

Hold 5. Sangskriver- og producerholdet ved Michael Roepstorff, Lars Emil Foder, Nana Schwartzlose, Dan Stangerup og David Dyhr. (begynder/øvede/rutinerede) Brænder du for at skrive dine egne sange og skabe musik fra bunden? Vil du gå på opdagelse i din egen kreativitet? Så er sangskriver- og producerholdet noget for dig. Med skolens mange studiefaciliteter som omdrejningspunkt får du mulighed for at udvikle og komponere din egen musik, skrive tekster og fordybe dig i tekstforfatningens univers, arrangere, indspille og mixe din musik. Fordi den kreative proces er meget forskellig fra person til person, giver holdets tre lærere dig gode muligheder for at sammensætte et sommerkursus, der passer til dig enten som sangskriver, tekstforfatter, arrangør, producer eller noget helt femte. Vi gennemgår forskellige redskaber til både sangskrivning og produktion og lader ideerne flyde. Undervisningen foregår i enten ProTools eller Logic, men du kan også vælge at fokusere på at skrive sange uden brug af computer. Målet for kurset er at skabe et værk. Det kan være en færdig produktion, som du har indspillet og mixet, eller det kan være en håndfuld sange, du har skrevet på kurset, og som du fremfører. Der arbejdes intensivt og seriøst under hyggelige og afslappede rammer. Med plads til både fordybelse og humor. Du bedes i tilmeldingen anføre, om du vil arbejde hen imod en livefremførelse eller en studieindspilning. Live: Der skal arbejdes hen imod en livefremførsel med DRHs benhårde sessionband. I dialog med underviserne samles trådene og de kreative valg produceres færdig med bandet. Studie: Her skal din sangskrivning kulminere med en produktion som i samarbejde med undervisere og medkursister bliver indspillet og får sig helt eget unikke udtryk. Studieproduktionen bliver til slut mastereret færdig af Dan Stangerup, og vil blive fremført til afslutningskoncerten.

LÆRERNE Niels H.P. Sanger, sangskriver og Percussionist. Har udgivet CDer og turneret i Europa Asien og USA med bl.a. Ridin Thumb, eget orkester og Hanne Boel. Har været omkring Det Rytmiske Musikkonservatorium i Kbh. Desuden uddannet lærer i Complete vocal technique fra Complete Vocal institute (CVI). Undervist i sammenspil på MGK, Rytmekons, Det Jyske Musikkonservatorium, og Den Rytmiske Højskole i Vig. Underviser for tiden i sang på Complete Vocal Institute og Rytmisk Center (Intensivt musikkursus). Giver CVI masterclasses i ind og udland. http://www.nielshp.dk Fredrik Damsgaard Fredrik Damsgaard er uddannet som musiker fra Rytmisk Konservatorium med kontrabas som hovedfag på den femårige diplomuddanse, hvor han blev færdig i år 2000. Fredrik har siden færdiggørelsen af studiet levet som musiker med alverdens kunstnere fra alle musikgenre og har spillet tonsvis af teater/ musicals og medvirket i div. tv-shows. Fredrik medvirker på over 80 indspilninger med bl.a. Tim Christensen, Michael Falch, Søren Kragh-Jacobsen, Hanne Boel, Kira and the kindred spirits, Søs Fenger om mange mange andre. Fredrik er bl.a. kendt for sit arbejde med Søs Fenger og har desuden turneret i det meste af verden; Bali med New Jungle Orkester, Kina med Jens Lysdal, USA med Kevin Welch, Brasilien med Steen Rasmussen/ Paulo Braga. Derudover er Fredrik fast tilknyttet Nikolaj Cederholm s teaterkoncerter ( Come Together, Hey Jude m.fl.)

Frederik Vedersø Frederik har turneret ekstensivt i Danmark og Europa med henholdsvis The White Album og The Eclectic Moniker den sidste håndfuld år og optræder også som solist i diverse sammenhænge, senest fx med Bowie Tribute - En hyldestkoncert, eller i mindre konstellationer med fx Søs Fenger, Pernille Rosendahl eller Gustaf Ljunggren. Udover de 2 bands har frederik en bred genremæssig baggrund bl.a. indenfor folkemusik, jazz og alternativ rock og er uddannet guitarist fra Odense Kons i 2008. Har også spillet med QUARTz (Andreas Lang, Mads la Cour) og Helene Blum/Harald Haugård Band. Morten Fischer Pianist, sanger og sangskriver. Uddannet på rytmisk musikkonservatorium. Han er kapelmester i bandet Nola Love, der hurtigt har fået et solidt tag i den danske New Orleans scene. Bandet spiller selvkomponeret dansksproget New Orleans musik, som den lyder i Danmark anno 2016. Bandet udgav sin første plade i september 2015. Afløser i andre bands indenfor genren bl.a. Jazz Five, har haft mange faste tjanser i diverse kor og er en fast del af KC Teambuilding, der laver gospel-teambuilding-workshops for bl.a. det offentlige og det private erhvervsliv. Har mange års erfaring som underviser i både solo- og bandsammenhæng (klassisk, pop, New Orleans, latin m.m.) og har undervist på Den Rytmiske Højskole i Vig samt flere folkeskoler, musikskoler og efterskoler.

Nana Schwartzlose Er sanger/musiker. Uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i 2006. Har udgivet albums med hendes egne originale projekter: Nana Schwartzlose (pop/songwriter). Terminal Argh (elektronisk pop) Fabric (lounge diva pop). Har siden 2011 Spillet/sunget/komponeret/turneret med danske teatre ( Randers Teater, Cafe Liva, Nørregaards Teater, Team Teatret. Lead/kor/musiker på andres projekter og coverbands (fast med i 80er bandet Hvide Løgne) Har undervist på: Den Rytmiske Højskole, Ærø folkehøjskole, Oure performance linje, Rytmisk Center, musikskoler mm. Læs og hør mere om Nana på: www.nanas.dk Michael Roepstorff, Keyboardspiller, Organist og Producer. Spiller bredt fra pop til jazz og sniger sig også lidt rundt i det klassiske i hvervet som organist. Arbejder med at mixe og producere plader for danske artister og holder mest af ikke at tænke i kasser. Har spillet og indspillet i både ind- og udland med navne som Aura, Barbara Moleko, Nabiha, Sebastian Lind, Stoffer & Maskinen med mange flere. Har været repetitør på Statens Teaterskole, Complete Vocal Institute, Anne Rosing Instituttet og ikke mindst DRH.

Dan Stangerup Er arrangør, komponist, producer og keyboardist. Har spillet og produceret for en lang række danske såvel som udenlandske kunstnere. Bl.a. Angelique Kidjo, Søs Fenger, Etta Cameron, Jokeren, Outlandish, Søren Sko, Scarbee og m.fl. Dan er ekspert i tidens produktionsværktøjer, og har en dyb passion for at undervise i alt, hvad der er strømførende og kan forklare hvordan man skaber de mest kreative og intuitive arbejdsgange (workflows) uden at miste grundideerne og sig selv undervejs. Dan har været tilknyttet DRH som underviser siden 1999 og har bl.a. været en af initiativtagerne til skolens Sangskriver og Producerlinie. Lars Emil Foder. Sanger/sangskriver, musiker og digter og uddannet i filosofi ved Københavns Universitet. Han er frontmand i bandet L.E.F. & De Langsomme Lyn og har bl.a. udgivet den tværkunstneriske ep-bog Natatlas med sange, digte og grafik. Lars Emil har undervist i mange sammenhænge i sangskrivning, lyrik og filosofi, bl.a. på Den Rytmiske Højskole. Derudover er han initiativtager og arrangør af flere kulturarrangementer, bl.a. Lille Bogdag, og redaktør og bidragsyder til antologien OEHL #1 Den poet har pels. www.langsommelyn.dk

PROGRAM Søndag den 16. juli: 15.00-17.00 Ankomst og indkvartering 18.00 Aftensmad 20.00 Samlet velkomst og præsentation. Dagsprogram: 8.30 Morgenmad 9.30 Morgensamling 10.30 Undervisning Fredag den 28. juli: 13.00 Frokost 8.30 Morgenmad 15.00 Undervisning 9.30 Morgensamling 18.00 Aftensmad 10.30 Undervisning 20.00 Evt. aftenarrangement. 13.00 Frokost 15.00 Forberedelse til Lørdag den 22. juli: aftenkoncerten og 9.00 Mokost oprydning i husene. 11.00 Opsamling på holdene. 18.00 Festmiddag 13.00 Strandtur 20.00 Afslutningskoncert 20.00 Aftenarrangement og fest. Søndag den 23. juli: Lørdag den 29. juli: 9.00 Mokost 8.30 Morgenmad Fridag til afslapning og 9.30 Pakke og forlade samvær mv. værelser 10.00 Morgensamling 11.00 Aflevere nøgler og afrejse. Der kan forekomme mindre ændringer i programmet

ANDRE AKTIVITETER Som det fremgår af ugeskemaet afholdes der - udover undervisning på holdene - forskellige workshops og højskoleaftener med aktuelt indhold. Det betyder, at selv om vi tager udgangspunkt i det faglige, så handler det også om musikken i bredere forstand, om hvordan vi kan blive bedre til at tage del i vores eget liv og vores fælles liv. Det vil skinne igennem i den daglige undervisning, hvor fokus er ligeså meget på spørgsmålet om Musikkens hvorfor som på Musikkens hvordan. Højskoleaftenerne er ingen undtagelse herfra. De vil sætte fokus på aktuelle og spændende fortællinger som udgangspunkt for den fælles samtale. PRAKTISKE OPLYSNINGER Pris 6.500 kr. for hele forløbet. Prisen dækker undervisning samt kost og logi. Indlogering Som udgangspunkt indlogeres alle deltagere på dobbeltværelser i ét af skolens kursisthuse (hver med plads til ca. 10 kursister). Husene rummer tre til fire badeværelser, opholdsstue, the-køkken samt vaskemaskine, tørretumbler og trådløst internet. Skolen råder over meget få enkeltværelser. Hvis du efter eget ønske får tildelt et enkeltværelse koster det 1.500,00 kr. ekstra. Udstyr Skolen råder over det meste af det udstyr der skal bruges i undervisningen. Dog skal man selv medbringe egne instrumenter. Ring, hvis du er i tvivl. Rygepolitik Højskolen er røgfri. Det gælder både vores undervisningsfløj samt kursisthusene.

Beliggenhed Den Rytmiske Højskole ligger ved Vig i Odsherred - mellem Nykøbing Sj. og Holbæk - og er centralt placeret uanset hvor i landet du kommer fra. Linje 888, der kører mellem forskellige jyske byer og København har fået stoppested i Vig. Tilmelding Tilmeld dig via hjemmesiden. Tilmeldingen er gældende, når vi har bekræftet modtagelsen af depositum (1.000 kr.). Restbeløbet skal betales senest 16/6-2016. Ved framelding senere end 2 måneder før kursusstart får du ikke dit depositum retur. Ved framelding senere end 1 måned før kursusstart er hele betalingen tabt. Du kan tegne en afbestillingsforsikring (ved sygdom) hos Europæiske på 6 % af prisen. Se mere på deres hjemmeside, www.europaeiske.dk/afbestillingsforsikring (forsikringen skal købes før eller samtidigt med betaling af depositum) Undervisningsholdene bliver endelig sammensat i maj måned. Kursusleder Rasmus Grosell er kursusleder. Skulle der være spørgsmål, er du velkommen til at besøge vores hjemmeside drh.dk sende en mail til Rasmus på rg@drh.dk eller ringe til kontoret. Vi har åbent for telefoniske henvendelser på hverdage mellem 9.00 og 15.00. Tlf. 5936 0600. På hele lærerholdets vegne bydes I alle endnu en gang velkommen til årets musikalske oplevelse!