Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0176 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse: IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked (KOM(2016) 176) 1. Resumé Kommissionen fremsendte den 19. april 2016 meddelelsen IKTstandardiseringsprioriteter for det digitale indre marked (KOM (2016) 176). Meddelelsen er en del af den såkaldte Teknologipakke og indgår som initiativ i Kommissionens Strategi for et digitalt indre marked for Europa (KOM (2015) 192), som blev offentliggjort den 6. maj 2015. Meddelelsen lancerer en ambitiøs og sammenhængende standardiseringspolitik på IT-området. Den fremhæver behovet for øget interoperabilitet i Europa, hvilket vil sige, at IT-systemer kan fungere sammen på tværs af producenter, teknologi og landegrænser. Initiativet skal fremme industriens globale konkurrenceevne og sikre et effektivt fungerende digitalt indre marked. Meddelelsen udpeger fem grundlæggende IT-områder, hvor EU skal tage lederskab i forhold til at udvikle standarder. Det gælder cloudcomputing, tingenes internet (Internet of Things), 5G-kommunikation, IT-sikkerhed samt (masse-)datateknologier (big data). Der planlægges en løbende opfølgning og tilpasning af områderne i dialog med europæiske interessenter. Meddelelsen har i sig selv ingen samfundsøkonomiske, statsfinansielle, erhvervsøkonomiske eller øvrige konsekvenser. 2. Baggrund Kommissionen fremsendte den 19. april 2016 meddelelsen IKTstandardiseringsprioriteter for det digitale indre marked (KOM (2016) 176). Meddelelsen er en del af den såkaldte Teknologipakke, der omfatter meddelelser om 1) digitalisering af Europas industri, 2) IKTstandardiseringsprioriteter for det digitale indre marked, 3) et europæisk cloudinitiativ og 4) en EU-handlingsplan for digital forvaltning. Teknologipakken er en del af Kommissionens opfølgning på Strategi for et digi-
2/10 talt indre marked for Europa (KOM (2015) 192), som blev offentliggjort den 6. maj 2015. Meddelelsen bygger videre på standardiseringsforordningen fra 2012, der tog et første skridt til at forbedre europæisk standardisering på ITområdet. 3. Formål og indhold I meddelelsen påpeger Kommissionen en række nye udfordringer for standardisering på IT-området. 1) De fleste erhvervssektorer er i stigende grad blevet afhængige af digital teknologi, som ændrer sig i et stigende tempo. 2) Værdien af digitale systemer kommer i højere grad fra samspillet mellem det digitale og det fysiske miljø og skaber behov for, at systemer og grænseflader kan fungere sammen. 3) Der er en mangfoldighed af standarder og tekniske grupper, der er involveret i standardisering i forskellige typer af organisationer, og den stigende kompleksitet har desuden ledt til en vis usikkerhed omkring adgangsrettigheder til standarder, og om hvordan man skal honorere intellektuelle rettigheder og patenter, der ligger til grund for standarder. 4) Der er stadig flere organer og organisationer, der beskæftiger sig med at fastsætte standarder og specifikationer. 5) Det europæiske standardiseringsarbejde bør ikke betragtes isoleret, men ses i en global sammenhæng, hvor centrale handelspartnere opruster i forhold til standardisering og certificering. Udfordringerne har ført til en svækkelse af europæisk IKTstandardisering, som nu skal styrkes gennem en tostrenget plan, som lanceres i meddelelsen: 1) En prioritering af fem grundlæggende områder for europæisk ITstandardisering. 2) En politisk proces på højt niveau der kan validere, overvåge og om nødvendigt ændre i listen over prioriteter. Fem prioriteringsområder: Byggestenene for IT-standardisering Kommissionen har på baggrund af en grundig offentlig høring og med input fra den europæiske interessentplatform for IKT (IKT MSP) peget på fem prioriteringsområder, der er de vigtigste teknologiske byggesten for det digitale indre marked.
3/10 De udvalgte prioriteter skal supplere andre instrumenter, der gennemfører EU s standardiseringspolitik. Instrumenterne omfatter Køreplanen for IKT-standardisering, Det årlige EU-arbejdsprogram for standardisering og det planlagte Fælles initiativ vedrørende europæisk standardisering, som skal føre til en modernisering af det europæiske standardiseringssystem og forventes lanceret medio 2016. Der er også en kobling til den europæiske interoperabilitetsramme (EIF), som beskriver standardiseringsbehov for EU s offentlige forvaltninger. Cloudcomputing Kommissionen vil finansiere udvikling og anvendelse af IT-standarder, der skal forbedre interoperabilitet og flytbarhed på cloudområdet, støtte færdiggørelse af internationale standarder for serviceleveranceaftaler og anmode de europæiske standardiseringsorganisationer (ESO er) om at kortlægge cloud-standarder og -retningslinjer for slutbrugere. Tingenes internet (IoT) Kommissionen vil understøtte interoperabilitet mellem forskellige løsninger indenfor tingenes internet (Internet of Things) i samarbejde med ESO er og internationale standardudviklende organisationer, bl.a. gennem Alliancen til innovation af tingenes internet (AIOTI). Kommissionen vil vurdere, om der er behov for yderligere tiltag for at sikre interoperabilitet, evt. juridiske foranstaltninger. Kommissionen vil endvidere fremme arbejdet med et system for at identificere og bekræfte ægtheden af genstande samt udvikle principper for privatlivets fred og udbredelse af standarder for tingenes internet i forbindelse med offentlige indkøb. 5G-kommunikationsnet Kommissionen vil facilitere, at der under ledelse af EU skabes globale industristandarder for 5G-teknologier og netarkitektur i dialog med centrale europæiske og internationale standardiseringsorganisationer. Det skal også sikres, at 5G-standarderne er forenelige med innovativ anvendelse i industrien. IT-sikkerhed Kommissionen vil anmode de europæiske standardiseringsorganisationer (ESO er) samt andre relevante organisationer om at udvikle praktiske retningslinjer for IT-sikkerhed og databeskyttelse m.m. i forbindelse med tingenes internet, 5G, cloud, big data samt smarte fabrikker, og følge op på dette i 2017. Kommissionen vil endvidere anmode om, at der bliver udviklet standarder, som skal styrke verdensomspændende interoperabilitet og pålidelig
4/10 bekræftelse af enheders ægthed på tværs af genstande, apparater, fysiske og juridiske personer. Arbejdet skal bygge på tekniske standarder til brug for transaktioner på det indre marked (eidas). De kommende tre år vil Kommissionen endvidere støtte udviklingen af retningslinjer for organisationers risikostyring af IT-sikkerhed samt gennemførelse af direktivet om net- og informationssikkerhed (NIS). Data Kommissionen vil øge investeringerne i data-interoperabilitet og tilhørende metadata og bidrage til standardisering af data på verdensplan. Endvidere vil Kommissionen bl.a. bruge et offentligt-privat Horizon2020- partnerskab, der omhandler big data, til at undersøge og råde bod på evt. manglende internationale standarder for big data. Endelig skal der også gøres en indsats for at sikre en langsigtet bevarelse af videnskabelige data. Den bredere indvirkning af den digitale omstilling på industri og forbrugere De prioriterede teknologiområder for standardisering anvendes i mange sammenhænge og industrier og vil danne grundlaget for den fremtidige omstilling af Europas virksomheder. Det er af afgørende betydning for det digitale indre marked, at forbundne apparater i fremtiden kan arbejde sømløst og pålideligt sammen. Der er således sat fokus på standardisering af områder, som danner grundlag for udviklingen af en række digitale anvendelsesområder som fx e- sundhed, smart produktion, smarte byer m.v. Kommissionen vil i samarbejde med de europæiske standardiseringsorganisationer (ESO er) tage højde for eventuelle behov, der identificeres i forbindelse med nationale og regionale initiativer om digitalisering, som fx Industrie 4.0 (Tyskland), Smart Industry (Nederlandene), Catapults (Storbritannien) og Industrie du Futur (Frankrig). Forpligtelse på højt niveau Kommissionen foreslår en proces på højt niveau, som skal bygge videre på og supplere den europæiske interessentplatform for IKT, Køreplanen for IKT-standardisering og det årlige EU-arbejdsprogram for europæisk standardisering. Processen skal forankres gennem engagement fra industrien, standardiseringsorganisationer, forskningsverdenen, EU s institutioner og de nationale myndigheder. Kommissionen foreslår derfor:
5/10 1) at validere prioriteter og forbedre effektiviteten i standardiseringsprocessen i Europa Ved at udarbejde årlige tidsplaner og køreplaner for hvert af de forventede resultater beskrevet i meddelelsen. 2) regelmæssigt at revidere og overvåge fremskridt Med udgangspunkt i de rapporteringsforpligtelser som europæiske standardiseringsorganisationer er underlagt i henhold til artikel 24 i standardiseringsforordningen skal Kommissionen regelmæssigt underrette Europa-Parlamentet og Rådet. 3) at forbedre EU s støtte til prioriteret IT-standardisering Kommissionen vil i 2016 benytte sig af midler i forskningsprogrammet Horizon2020 og infrastrukturprogrammet Connecting Europe-faciliteten til at styrke eksisterende og fremadrettede standardiseringsaktiviteter. 4) at sikre retfærdig og ikke-diskriminerende adgang Kommissionen peger på, at en afbalanceret standardiseringspolitik bør tage hensyn til en række forskellige behov: et rimeligt afkast på investeringer for at tilskynde til forskning, udvikling og innovation, en bæredygtig standardiseringsproces, alment tilgængelige teknologier på et åbent og konkurrencepræget marked samt SMV ernes vanskeligheder ved at deltage. 5) at styrke EU s tilstedeværelse i den internationale dialog og det internationale samarbejde om IT-standarder Kommissionen vil indkredse mulighederne for at støtte europæiske eksperters deltagelse i relevant international standardisering og andre fora, der beskæftiger sig med prioriteringsområder inden for IT. Sammenfattende vil Kommissionen inden 2017 igangsætte en løbende inter-institutionel dialog om europæisk standardisering, bl.a. med henblik på at tilpasse prioriteterne. Kommissionen vil medtage dialogen i det planlagte Fælles initiativ om europæisk standardisering. Kommissionen vil endvidere i samarbejde med interessenter, den europæiske patentmyndighed m.fl. og inden 2017 afklare mulige tiltag omkring patenter, der ligger til grund for standarder (såkaldte standardessentielle patenter). Endelig vil Kommissionen fra midten af 2016 undersøge mulighederne for at fremme europæiske eksperters deltagelse i udviklingen af ITstandarder på globalt niveau.
6/10 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om meddelelsen. 5. Nærhedsprincippet Ikke relevant. 6. Gældende dansk ret Ikke relevant. 7. Konsekvenser Lovgivningsmæssige konsekvenser Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Økonomiske konsekvenser Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det er dog muligt, at meddelelsen vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Disse kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt. Det forventes dog umiddelbart, at initiativerne, der er listet i meddelelsen, samlet set vil få positive samfundsøkonomiske konsekvenser afledt af en forbedret konkurrenceevne og et mere velfungerende digitalt indre marked. Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet Meddelelsen har ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet eller øvrige konsekvenser for Danmark. 8. Høring Kommissionens meddelelse er sendt til høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 20. april med frist for bidrag den 2. maj 2016. Der er modtaget høringssvar fra Danske Regioner, DI, Ingeniørforeningen, Landbrug og Fødevarer og LO. Danske Regioner kvitterer for Europa-Kommissionens kommende initiativer for IKT-standardisering og finder standardisering utrolig relevant for det europæiske og globale digitale marked. Danske Regioner bemærker, at arbejdet også med fordel kunne koordineres med initiativer som Open And
7/10 Agile Smart Cities (OASC), FIWARE og andre open source-initiativer, som er i fokus under fx Horizon2020-programmet. DI mener, at det er afgørende, at produkter såsom mobiltelefoner og computere, der i stigende grad er indbyrdes forbundne, kan kommunikere sammen sikkert og problemfrit. En fælles prioritering og afdækning af behovet for nye IKT-standarder kan være med til at sikre dette. Det er dog afgørende, at den endelig beslutning om at udarbejde nye standarder og selve standardiseringsprocessen finder sted i etablerede standardiseringsfora og at disse forsat er frivillige, drevet og udviklet af markedsaktørerne selv. Det er derfor positivt, at vigtigheden af internationale standarder understreges frem for regionale og nationale standarder, og at udviklingen af disse standarder drives af erhvervslivet selv, og at Kommissionens standardiseringsinitiativ skal udfoldes i tæt dialog med de etablerede standardiseringsorganer. Det er afgørende for at sikre, at ressourcerne til udvikling af nye IKT-standarder kanalisereres hen hvor efterspørgslen og dermed behovet er størst. DI bemærker, at det er afgørende, at der fra dansk side sættes styrket fokus på udvikling og udbredelse af internationale standarder på IKT-området med henblik på at styrke nye markeds- og eksportmuligheder for danske virksomheder. Traditionelt holder danske IKT-virksomheder en stærk førerposition, fx indenfor greentech, forvaltningsløsninger, sundhedsteknologi og skole-it, som i langt højere grad kan sættes i spil i form af fx øget eksport af løsningerne til andre lande. Derudover er der ingen tvivl om, at jo mere Danmark kan påvirke den internationale standardiseringsdagsorden, jo mere vil danske virksomheder og forbrugere generelt opleve større sammenhæng og dermed tryghed, når de agerer på tværs af landene i det digitale indre marked. DI ser frem til, at den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har temaet som væsentligt fokus i forhold til standardiseringsarbejdet på ITløsninger, der udvikles til det offentlige digitale velfærdssamfund, ligesom regeringens kommende vækstplan for Danmark i vækst, som skal ruste danske virksomheder til den digitale tidsalder, bør indeholde strategiske retningslinjer for Danmarks arbejde med internationale standarder på IKTområdet fremadrettet. Ingeniørforeningen (IDA) er overordnet positiv over for de europæiske initiativer for at fremme fælles standarder og hermed øge mulighederne for vækst og innovation i Europa. IDA finder det især vigtigt at skabe et overblik over relevante standarder for at sikre en let og gennemskuelig adgang til
8/10 at bruge standarder, også blandt SMV er, der ofte halter bagefter, når det kommer til viden om og vilje til at investere i standarder. Ingeniørforeningen er derudover meget enig i nødvendigheden i, at de europæiske landes prioriteter på standardiseringsområdet og det digitale indre marked er tilstrækkeligt repræsenteret på verdensplan. Det er afgørende, at grundlæggende rettigheder som fuld respekt for retten til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger er foreneligt med standardiseringsarbejdet. IDA bemærker i forbindelse med spørgsmålet om standardessentielle patenter, at software modsat fysiske produkter er uegnet til patentering. Det er derfor vigtigt at arbejde hen imod en balance i forhold til intellektuelle ejendomsrettigheder og standardessentielle patenter. Det bør være grundlæggende, at der fokuseres på, at standarder ikke fastlåser udviklingen ved at forhindre udvikling af software. I den forbindelse finder IDA det vigtigt at erindre om, at der i Europa i 40 år har eksisteret en undtagelse mod patentering af software alene. IDA støtter indsatsen for cloudcomputing og for, at der skabes et interoperabelt miljø for tingenes internet, der kan være med til at lægge et godt grundlag for innovation også for ikke-etablerede udviklere. IDA bakker op om indsatsen for at sikre effektiv deling og udveksling af data ved hjælp af åbne standarder på en måde, der sikrer respekten for privatlivets fred. IDA støtter, at der fokuseres på at sikre IT-sikkerhed som en grundlæggende del af det digitale marked. En høj grad af sikkerhed er nødvendig for at sikre vækst og effektivitet såvel om tillid og pålidelighed. Grundlæggende finder IDA det vigtigt, at handlingsplanen har fokus på at bruge standarder til at gøre det lettere, hurtigere og effektivt at samarbejde på tværs af grænser ud fra en betragtning om, at de store fordele ved nye teknologier som automatisering og brug af data først for alvor høstes, når også små og mellemstore virksomheder kobles på udviklingen. IDA bakker derfor også op om forslaget om en proces på højt niveau for at sikre engagement og deltagelse i standardiseringen. Landbrug og Fødevarer finder det meget positivt, at der tages initiativer til at styrke det digitale indre marked og udnytte det store potentiale for digitalisering og de deraf følgende vækst- og forretningsmuligheder, der bl.a. findes for landbrugs- og fødevareerhvervet. Landbrug og Fødevarer lægger i forbindelse med cloudcomputing vægt på, at der sikres privacy ved personlige data, at ejerskab for data afklares, at der fokuseres på forretningsmæssige muligheder frem for yderligere regulering,
9/10 at der er klare linjer for kvalitet og format for data, samt at der skabes en incitamentsstruktur, der gør det attraktivt for virksomheder at bidrage med data og dermed skabe grundlag for nye forretningsmuligheder. Landbrug og Fødevarer bemærker, at standardisering også er relevant for forbundne apparater i landbrugs- og fødevareindustrien i relation til fx landbrugsmaskiner og procesudstyr i staldene. 5G anses for centralt for kommunikationen mellem diverse knudepunkter samt afgørende for en positiv udvikling i landdistrikterne. LO bemærker, at det i meddelelsen anføres, at der for at løfte udfordringerne i forhold til at udvikle IT-standarder skal sikres en korrekt afvejning med henblik på standardernes forenelighed med grundlæggende rettigheder. LO vil i den forbindelse gerne opfordre regeringen til, at man også lægger vægt på at sikre arbejdstageres rettigheder, når det fx gælder privatlivets fred og beskyttelsen af personoplysninger i arbejdssammenhænge. Det vil også være relevant at overveje, hvordan man kan sikre rettigheder for de personer, som stiller deres arbejdskraft til rådighed på digitale platforme. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om andre landes holdninger til meddelelsen. 10. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og støtter Kommissionens ambition om udvikling af et stærkt digitalt indre marked, bl.a. gennem interoperabilitet og standardisering. Interoperabilitet gennem udvikling af standarder på de prioriterede områder kan sikre, at IT-systemer kan fungere sammen på tværs af producenter, teknologi og landegrænser og understøtter derved et velfungerende digitalt indre marked. Det vil gøre det lettere at skalere digitale forretninger og forbedre mulighederne for at bruge offentlige og private løsninger på tværs af landegrænser. Regeringen støtter, at der tages et stærkere europæisk lederskab i forbindelse med de fem prioriterede områder: cloudcomputing, tingenes internet (IoT), 5G-kommunikation, IT-sikkerhed og (masse-)datateknologi, samt at de prioriterede områder regelmæssigt revideres. Regeringen er positiv over for, at Kommissionen har udarbejdet meddelelsen på baggrund af en grundig offentlig høring og anbefalinger fra den europæiske interessentplatform for IKT. Det er endvidere positivt, at der
10/10 lægges vægt på, at IKT-standardisering fortsat skal være markedsdrevet og baseret på principper om gennemsigtighed, åbenhed, konsensus m.v. Regeringen ser positivt på, at Kommissionen har fokus på at udnytte de eksisterende instrumenter i det europæiske standardiseringssystem, herunder det kommende Fælles initiativ om europæisk standardisering, til at understøtte udviklingen af standarder på de prioriterede områder. Regeringen er også tilfreds med, at Kommissionen vil arbejde på tværs af sine instrumenter og fx anvende Horizon2020-programmet og Den europæiske interoperabilitetsramme for europæiske offentlige tjenester (EIF) til at understøtte udviklingen af standarder på de prioriterede områder. Regeringen støtter, at der i indsatserne vil blive taget højde for eventuelle standardiseringsbehov, der identificeres i forbindelse med nationale og regionale strategier for digitalisering, og regeringen imødeser med interesse indsatsen for at skabe klare rammer i forhold til patenterklæringer, licensieringsmetoder og bilæggelse af tvister i forbindelse med patenter, der ligger til grund for standarder. Regeringen enig med Kommissionen i, at der er behov for at arbejde med europæisk standardisering i en international kontekst, herunder at der i det europæiske standardiseringsarbejde bør tages højde for eksisterende internationale standarder, og at europæiske standarder, så vidt det er muligt, bør udarbejdes, så de også er relevante i international sammenhæng. Endelig mener Regeringen det er vigtigt, at der afsættes tilstrækkelig tid til implementering af vedtagne standarder. Da Danmark i en række tilfælde har været foregangsland indenfor digitalisering af sundhedsvæsenet, har Danmark en række legacy-systemer, hvor et skift af standarder vil være særdeles omkostningsfuldt. Der bør derfor ved introduktion af fælles standarder fastlægges et robust roadmap, der tillader overgang i takt med udskiftning af eksisterende systemer. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.