NVF høringssvar Justitsminister Lars Barfoed Slotholmsgade 10 1216 København K. jm@jm.dk CC:/Kopi til: oss@jm.dk Folketingets Retsudvalg (til offentliggørelse) (fremsendt elektronisk) Den 4. april 2011 Høringssvar vedrørende ændringsudkast dateret 22. februar 2011 (Sagsnr. 2005-5000-0001) til våbenbekendtgørelsen (skærpede regler for visse luft- og fjedervåben). Indledningsvis vil vi gerne takke for det tilsendte ændringsudkast, som vi har mange kommentarer til, fordi vi ser en række forhold, som der øjensynlig ikke er taget ordentlig stilling til. Høringssvaret retter vi direkte til dig, som den ansvarlige minister, der gerne vil gennemføre en række stramninger af våbenlovgivningen, som vil berøre rigtig mange borgere måske flere og andre grupper af borgere end du umiddelbart forestiller dig. Overordnet betragter vi ændringsudkastet som en stramning, der går for vidt og som ikke giver indtryk af at være ordentlig forberedt. Selvom rigspolitiet og justitsministeriet har haft mere end 4 år til at behandle og forbedre det ændringsforslag, der blev sendt i høring i december 2007 af daværende justitsminister Lene Espersen. Vi vil i det følgende udover kommentarer til selve ændringsudkastet også forholde os til dine udtalelser til TV2 den 23. januar 2011 samt den pressemeddelelse, du har ladet udsende den 8. marts 2011 med dine udtalelser om lovstramningen. Ligeledes vil vi forholde os til den notifikation om ændringsudkastet, der er sendt til EU-landene, fordi der heri er givet mere konkret oplysning om baggrunden for ændringsudkastet, som vi ikke har set andre steder. Referencer
I vores høringssvar vil der blive henvist til: Dine udtalelser til TV2 den 23. januar 2011 Pressemeddelelse af 8. marts 2011 med dine udtalelser (vedlagt som bilag 1) Justitsministeriets FAQ af 8. marts 2011 (indeholdt i bilag 1) Notifikation 2011/109/DK - Kommissionens meddelelse - SG(2011) D/5539, iht. til Rådets direktiv 98/34/EF (vedlagt som bilag 2) Link til NVF's tidligere høringssvar: http://www.ft.dk/samling/20072/almdel/reu/bilag/103/517529.pdf 1. Dine udtalelser til TV2 den 23. januar 2011 TV2 bragte den 23. januar 2011 et nyhedsindslag, som demonstrerede den kraft et 9 mm hagl kan affyres med af en luftriffel. Nyhedsindslaget viste, hvor farlige disse kraftige luftvåben kan være, og indslaget drejede sig om en kritik af, hvorfor der endnu ikke er indført et forbud og krav om tilladelse til disse kraftige luftvåben. 1.1. I nyhedsindslaget blev der stillet en række spørgsmål til dig, og du fremkom med følgende udtalelser: /(Hvorfor der er gået fire år med ændringsarbejdet og hvad problemet har været).. Nogle forskellige kloge folk har snakket om, hvordan kan vi afgrænse de nye mere farlige våben fra de andre våben... / Jeg har sagt, nu må vi hurtig får det afklaret... / Jeg kan ikke leve med, at der kommer til at gå meget længere tid endnu... / Der har været store problemer med at finde en fornuftig afgrænsning... (for de nye mere farlige våben)/ Min tilgang til det er: Hvis vi ikke kan finde en fornuftig afgrænsning, så må vi hellere forbyde nogle flere våben, for jeg kan ikke acceptere, at der er farlige våben i omløb. 1.2. Vi vil frygtelig gerne vide, hvordan du så som handlekraftig justitsminister ser på det faktum, at politiet endnu 25 år efter lovlydige våbenindehaveres anmeldelser til politiet ikke har fået registreret de omkring 500.000 600.000 glatløbede haglgeværer, som ved en lovstramning i 1984 (gennemført af justitsminister Erik Ninn-Hansen/regeringen Poul Schlüter) kom under våbenlovens kontrolordning. Her er der tale om egentlige skydevåben, der er langt kraftigere eller farligere end hovedparten af de luft- og fjedervåben, der omfattes af dit ændringsudkast. Før lovstramningen for glatløbede haglgeværer blev indført med virkning fra 1. januar 1986 kunne disse våben også frit erhverves, besiddes og anvendes af personer, der var fyldt 18 år. 1.3. Havde man skønnet det nødvendigt, kunne man allerede den gang i 1984/1985 havde taget de farlige og kraftige luft- og fjedervåben med i samme hug. Også den gang fandtes der sådanne farlige luft- og fjedervåben med en kaliber over 4,5 mm (.177). 1.4. Vi mener, at du tager det for let med at indføre voldsomme stramninger som rammer rigtig mange borgere, der har luft- og fjedervåben, der vitterlig ikke kan sammenlignes eller sidestilles med egentlige skydevåben. Vi er mange der bliver berørt af disse stramninger, hvis de bliver gennemført, og vi har det ikke godt med, at ændringerne uden videre kan gennemføres med din underskrift på en ændringsbekendtgørelse. 2
1.5. Vi ser hellere, at sådanne alvorlige ændringer som rammer en stor del af befolkningen gennemføres grundigt og derfor bliver behandlet som et lovforslag i Folketinget. Herunder også spørgsmålet om afgift for våbentilladelse til luft- og fjedervåben (som i sig selv vil forudsætte en lovændring). 1.6. Vi er alvorlig bekymret for, om vi måske har en justitsminister, der tager for let på tingene. Vi ser situationen i et andet lys, end de fleste borgere der måske kun ser tingene gennem TV2's hurtige mediemølle. 1.7. Hos NVF's ca. 6.400 medlemmer er det ikke gået upåagtet hen, at det igen er en konservativ justitsminister, der vil gennemføre nye stramninger af våbenlovgivningen. Stramninger som har medført mindre frihed, tab af selvstændighed for almindelige og ansvarlige borgere, der gang på gang får indskrænket deres muligheder for anvendelse af våben eller værktøj, herunder knive og våbendele mv. til lovlige formål, men hvor politiet i en udpræget grad af nidkærhed gerne kører en streng justits og i nogle tilfælde endda ophøjer sig til lovgivere. Dette forekommer ofte hos sagsbehandlere på politiets våbenkontorer og forplanter sig igennem politiets administrationssystem til sagsbehandlere og jurister hos rigspolitiet. 1.8. Vi har i de senere år konstateret en meget trist tendens i en forkert retning. Det forekommer i stigende grad og i et bekymrende omfang efter politikredsreformen i 2007, hvor myndighedsansvar, forvaltning og behandling af ankesager over politiets afgørelser overgik fra justitsministeriet til rigspolitiet. 1.9. Vi ser f.eks. - at rigspolitiet og justitsministeriet aftaler forbud mod rifler med et militærtlignende udseende - uden lovhjemmel til dette, - at politikredse forbyder handel med lyddæmpere (ved generelt at afslå behandling af ansøgning om tilladelse til lyddæmpere) uden lovhjemmel til dette, - at politiet nægter at udstede tilladelse til jægere, der ønsker lyddæmper til deres jagtvåben til jagt i lande, hvor lyddæmper til jagt er tilladt for at beskytte jægeren mod høreskader fordi Danmark har en strengere lovgivning (i noget så simpelt som justitsministeriets våbencirkulære!) for lyddæmpere til jagtvåben end andre lande, f.eks. Finland, Norge, Sverige, - at de enkelte politikredse selv opfinder og konstruerer uautoriserede og ulovlige indberetningsblanketter, som sendes til f.eks. våbensamlere, som skal indberette hvilke våben, der indgår i deres skydevåbensamling. På trods af at rigspolitiet har en lovmæssig korrekt indberetningsblanket på deres hjemmeside, 1.10. Vi håber med dette høringssvar at kunne bevæge dig til at se mere grundigt på tingene og i en større helhed. Også set i forhold til de mange hundredetusinde glatløbede haglgeværer som ikke er blevet registreret efter indførelse af en lignende lovstramning for disse endnu farligere og egentlige skydevåben i 1986. 2. Dine udtalelser i pressemeddelelsen den 8. marts 2011 (se bilag 1) Fra pressemeddelelsen, Justitsminister Lars Barfoed udtaler: Det er vigtigt, at politiet får kontrol med de kraftige luftvåben, der er kommet på markedet. Lovgivningen skal følge med udviklingen, 3
og vi skal ligesom vores nabolande have de kraftige luftvåben ind under våbenlovens kontrolordning. Jeg har samtidig lagt vægt på, at jægere og sportsskytter, der anvender luftvåben i dag fortsat på en smidig måde kan erhverve og anvende de kraftige luftvåben til jagt og sport. 2.1. Det kunne være interessant at høre dig, om du mener, at politiet har opnået kontrol med de langt kraftigere glatløbede haglgeværer, som i 1986 kom under våbenlovens kontrolordning. 2.2. Synes du, at det er mere vigtigt at politiet får kontrol med de mindre kraftige luftvåben? 2.3. Hvordan har du det med, at politiet ikke kan følge med lovgivningen og ikke har kontrol med de skydevåben, som kom ind under våbenlovens kontrolordning i 1986? 2.4. Vil du som ansvarlig justitsminister kunne leve med, at politiet måske også skal bruge mere end 25 år på at få kontrol med de ca. 1.000.000 luftvåben, som du med din underskrift vil have ind under våbenlovens kontrolordning? Vi spørger, fordi vi har meget lidt tiltro til, at dansk politi kan magte denne opgave på en ordenligt måde. 2.5. Hvordan kan det være, at du kun lægger vægt på at lave en smidig måde for jægere og sportsskytter? 2.6. Skal der gælde strengere krav/regler for de mange luftvåbenindehavere, der ikke er jægere eller medlemmer af en skytteforening? 2.7. Det er en meget forkert antagelse, hvis luft- og fjedervåben kun må anvendes af jægere og medlemmer af skytteforeninger, der har våbenpåtegning til disse våben. 2.8. Den meget store gruppe af borgere som ikke har jagttegn og ikke er medlem af en skytteforening som besidder luftvåben for at samle på disse våben, eller for at anvende disse våben til plinking (øvelses- og målskydning) anslået ca. 250.000 luftvåbenindehavere skal efter ændringsudkastet gennem politiets skærsild med en ansøgning om våbentilladelse. Det betyder, at politiet ved behandlingen af ansøgning om våbentilladelse skal vurdere, om ansøgeren har en rimelig interesse i at opnå våbentilladelse. Det er vel egentlig disse tilfælde, der således kommer under våbenlovens normale kontrolordning. 2.9. For at få ansøgningen behandlet skal der betales 840 kr. til statskassen. Penge, der er spildt, hvis politiet giver afslag på ansøgningen. For afslag bliver der jo gerne givet af politiet, medmindre det udtrykkelig fremgår af våbenbekendtgørelsen eller våbencirkulæret, at luftvåben i kaliber større end 4,5 mm kan besiddes som samlervåben, eller kan besiddes og anvendes til plinking (øvelses- og målskydning). 2.10. Der skal ubetinget tages lige så meget hensyn til de anslået omkring 250.000 luftvåbenindehavere, som ikke ønsker at være jæger eller sportsskytte, men fortsat ønsker at kunne besidde og samle på luftvåben eller anvende luftvåben til plinking (øvelses- og målskydning). 2.11. I lige så høj grad som jagt og sport bidrager anvendelse af luftvåben til plinking (øvelses- og målskydning) til den socialisering og ansvarlighed der kommer ind med modermælken, når far og 4
søn (eller datter) kan omgås luftvåben udenfor institutionaliserede rammer. Både ved jagt, sport og plinking med luftvåben indgår den almindelige sunde fornuft og det personlige ansvar som primær princip. Dette princip er ikke mindre ved omgangen med luftvåben, der anvendes til plinking (øvelses- og målskydning). Plinking handler om at have det sjovt sammen med skydevåben og indebærer samtidig et etisk kodeks for, hvordan man agerer socialt og ansvarsfuldt. Endvidere henvises til punkt 15. 3. Baggrunden Baggrunden for ændringsudkastet skal vi til EU for at finde. Baggrunden finder vi i notifikation 2011/109/DK - Kommissionens meddelelse - SG(2011) D/5539 (se bilag 2). 3.1. Af notifikationen (den danske udgave) fremgår, at Begrundelsen for udkastet er, at det danske Rigspoliti i et oplæg til Justitsministeriet har oplyst, at der i de senere år er kommet luftvåben på markedet, der er ligeså kraftige som egentlige skydevåben. Justitsministeriet finder det på baggrund heraf hensigtmæssigt i forhold til sikkerheden at inddrage disse luft- og fjedervåben under våbenloven. 3.2. Vi vil gerne holde justitsministeren fast på det erklærede grundlag. At det konkret er de luftvåben, der er ligeså kraftige som egentlige skydevåben, der skal ind under våbenlovens kontrolordning. Med egentlige skydevåben kan der kun menes skydevåben, der har krudttænding som drivmiddel, og dermed affyrer hagl eller projektil, med en sådan kraft, at mundingshastigheden og anslagsenergien langt overstiger den gruppe af almindelige luftvåben, som luftvåben med haglkaliber 5,0 mm (.20), 5,5 mm (.22) og 6,35 mm (.25) hører til. 3.3. Fjedervåben kan ikke levere den samme kraft som et PCP luftvåben. Efter vores opfattelse er det kun moderne PCP luftvåben med haglkaliber større end 6,35 mm (.25) der tilnærmelsesvis kan levere en kraft, som kan sammenlignes med de egentlige skydevåben. (PCP = Pre-Charged Pneumatic, dvs. våben der som drivmiddel anvender trykluft komprimeret i tank eller beholder på eller udenfor våbnet). 3.4. At sammenligne kraftige luft- og fjerdervåben med egentlige skydevåben er ligesom at skulle sammenligne pærer med æbler. Det bliver ikke nemmere, når de samme luftvåben skiftevis får prædikatet særligt kraftige eller farlige - uden at det nærmere defineres, hvad der egentlig menes med disse prædikater. For at en sammenligning kan blive vejledende, må der ses på kaliber/projektilvægt, mundingshastighed og udregnes en anslagsenergi (Joule). 5
4. Sammenligning med egentlige skydevåben Eksempler: Våbentype Kaliber Projektilvægt/ gram Mundingshastighed m/s Anslagsenergi Joule Luftvåben 5,5 mm (.22) 0,86 300 38,7 Luftvåben 5,5 mm (.22) 1,5 238 42,48 Luftvåben 6,35 mm (.25) 2,5 185 42,78 Luftvåben 9 mm (.35) 6,27 254 202,25 Luftvåben 12,7 mm (.50) 18,2 159 230,06 Pistol 7,65 mm 4,7 310 225,84 Pistol 9 mm 8 370 547,6 Som det fremgår af ovenstående eksempler, skal vi op i luftvåben med kaliber 9 mm og større, før der kan sammenlignes med egentlige skydevåben som pistoler. 5. Formålet 5.1. Af førnævnte notifikation fremgår, at Formålet med udkast til ændring af bekendtgørelse om våben og ammunition mv. er at skærpe reglerne for visse kraftige luft- og fjedervåben, så de sidestilles med egentlige skydevåben. Hvis vi kan have tillid til, at der er overensstemmelse og sammenhæng mellem baggrund og formål, så må der konkret være tale om, at de luftvåben, der skal sidestilles med egentlige skydevåben, er de luftvåben, som er ligeså kraftige som egentlige skydevåben. 5.2. I justitsministeriets høringsbrev den 8. marts 2011 oplyses ligeledes, at formålet med ændringerne er at skærpe reglerne for visse luft- og fjedervåben, så de sidestilles med egentlige skydevåben. 5.3. Vi må derfor hente hjælp i pressemeddelelsen (bilag 1) for at prøve at forstå, hvad justitsministeren/ministeriet mener med visse kraftige luft- og fjedervåben. Vores problem er jo, at vi ikke (selv med den bedste vilje) kan få luftvåben med kaliber mindre end 9 mm til at blive våben, der er ligeså kraftige som egentlige skydevåben. 5.4. Vi er så heldige at finde svar i pressemeddelelsen, som fortæller, hvad det drejer sig om: Udviklingen inden for fremstilling af våben har medført, at der i dag findes luftvåben på markedet, der kan være ligeså farlige som egentlige skydevåben. Disse luftvåben kan i dag købes frit af enhver over 18 år. Det sætter justitsministeren nu en stopper for. Et udkast til en ny bekendtgørelse sendes i dag i høring, og dermed lægger justitsministeren op til en ændring af våbenlovgivningen, således at de kraftigste luftvåben forbydes. Det vil herefter være forbudt at indføre, fremstille, erhverve, besidde, bære og anvende visse kraftige luftvåben. I pressemeddelelsen hedder det videre: Det er dog alene luftvåben, der har en særlig stor kaliber, der bliver omfattet af forbuddet. 6
5.5. Vi vil gerne holde justitsministeren fast på, at det er de kraftigste luftvåben, der er tale om. Og at det alene er luftvåben, der har en særlig stor kaliber, der blive omfattet af forbuddet. Det giver god mening, at skrive de kraftigste luftvåben, for dermed er der fin sammenhæng med at få de luftvåben, der er ligeså kraftige som egentlige skydevåben ind under våbenlovens kontrolordning. 6. Kaliberafgrænsningen 6.1. Overordnet mener vi, at en kaliberafgrænsning er den bedste og mest fornuftige løsning. Men vi mener ikke, at 4,5 mm (.177) er den rigtige kaliberafgrænsning, hvis der skal være rimelighed og fornuft i den erklærede baggrund og formålet, som alene er at få de luftvåben, der er ligeså kraftige som egentlige skydevåben ind under våbenlovens kontrolordning. 6.2. Vi håber ikke, at det forholder sig sådan, at kaliber 4,5 mm er valgt som kalibergrænse, fordi man ikke har kunnet finde en fornuftig afgrænsning, og så må vi hellere forbyde nogle flere våben (se punkt 1 ovenfor). 6.3. Vi mener, at kalibergrænsen bør være 6,35 mm (.25), således at det kun er luft- og fjedervåben med en kaliber større end 6,35 mm (.25), der skal omfattes af forbuddet i våbenlovens 1, stk. 1, nr. 1. Dermed får man præcis fat i netop de kraftigste luftvåben, det vil sige alene de luftvåben, der har en særlig stor kaliber, og alene de luftvåben, der er ligeså kraftige som egentlige skydevåben. Vi håber, at der er troværdighed bag de udtalelser, der kommer fra justitsministeriet, og at vi derfor vil se en korrektion til en mere fornuftig kaliberafgrænsning, som er i overensstemmelse med baggrunden og formålet med ændringsudkastet. 7. Sikkerheden Som nævnt ovenfor i punkt 3.1. bringer justitsministeriet sikkerheden ind som baggrund for, at de omhandlede luft- og fjedervåben skal omfattes af våbenlovens 1, stk. 1, nr. 1. 7.1. Vi er enige i, at det er fornuftigt, at de kraftigste luftvåben med kaliber større end 6,35 mm (.25) og indehavere af disse luftvåben kommer ind under våbenlovens kontrolordning. Ikke så meget på grund af våbnenes farlighed, men mere fordi disse våben kun bør kunne erhverves og besiddes af personer, der er vandelsgodkendt af politiet. 7.2. Men uanset stramninger af våbenlovgivningen og uanset politiets vandelstjek og godkendelse, så kan sikkerheden aldrig blive 100 pct. Uanset sikkerhed i form af inddragelse under våbenlovens kontrolordning, krav om jagttegn, våbenpåtegning/medlemsskab af en skytteforening, våbentilladelse eller skrappe krav om opbevaring i våbenskab eller boksrum, vil der fortsat ske forbrydelser og ulovligheder med luftvåben. Men hverken i mere eller mindre omfang i forhold til det beskedne antal ulovligheder/forbrydelser, der har fundet sted med disse våben i alle de mange år, de har eksisteret i Danmark. 7.3. Vi mener, at som ansvarlig politiker og minister bør man virkelig tænke grundigt over, om lovstramninger vil påvirke eller ændre forekomsten af ulovligheder, der begås med luftvåben. Er det 7
lovlydige ansvarlige borgere, der begår disse ulovligheder? Er det typisk drengestreger? Er det rockere og bandemedlemmer? Er det andre farlige forbrydere (f.eks. hjemmerøvere)? Vil stramningen ændre på dette? Vil Danmark blive et bedre og mere sikkert land at leve i? - Det mener vi ikke! 8. Strafbestemmelser 8.1. Ved evt. straf bør våbenlovgivningens og straffelovens strenge strafbestemmelser stå i et rimeligt og fornuftigt forhold til den individuelle farlighed af evt. luft- og fjedervåben. 8.2. Også af den grund er det vigtigt at fastholde, at det alene er de kraftigste storkalibrede luftvåben, som kan sammenlignes med egentlige skydevåben, der skal omfattes af våbenlovens 1, stk. 1, nr. 9. Skøn over antal luft- og fjedervåben i Danmark 9.1. I vores høringssvar i 2008 lavede vi et forsigtigt skøn over antal luft- og fjedervåben i Danmark. Der henvises til afsnit 5 i bilag 3. Vi mener, at vores skøn holder den dag i dag, og at de 4 år, der er gået, blot har tilført endnu flere luftvåben til landet. 9.2. I forhold til ændringsudkastets kalibergrænse, så er det vores vurdering, at markedet for luftvåben har hovedvægt på luftvåben i kaliber 5,5 mm (.22). I en lille forespørgsel i vores forum har 26 våbenindehavere svaret, at de har i alt 146 luftvåben. Heraf er 68 våben med en kaliber større end 4,5 mm (.177). Af de 68 våben er 55 våben kaliber 5,5 mm (.22), 9 våben er kaliber 6,35 mm (.25) og 4 våben er større kaliber. 9.3. I forhold til den enorme arbejdsopgave der forestår, når politiet (eller måske anden aktør?) skal behandle mange hundredetusinde anmeldelser, efter de kriterier som ændringsudkastet lægger op til, må det være interessant at få sat tal på, hvor mange våben, der skal behandles og registreres af politiet bare i løbet af det første år efter bekendtgørelsens ikrafttræden. 9.4. Kaliberen er den faktor, der bestemmer, hvor mange luftvåben der skal anmeldes, behandles og registreres af politiet. I punkt 10 nedenfor giver vi en anden faktor, som kan medvirke til at begrænse, hvor mange luftvåben, der skal registreres af politiet. 9.5. Om politiet har de nødvendige ressourcer til arbejdsopgaven, kan vi have tvivl om. Vi vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at mange våbenindehavere fortsat oplever meget lange sagsbehandlingstider i visse politikredse, som kan være flere uger eller måneder om at behandle f.eks. anmeldelser om glatløbede haglgeværer. 10. Ældre (ikke-kraftige) luft- og fjedervåben 8
10.1. Der findes ældre luft- og fjedervåben med en kaliber over kalibergrænsen, som ikke er så kraftige som dagens moderne luft- og fjedervåben. Der henvises til punkt 5.4. hvor justitsministeriet om baggrunden for ændringsudkastet har oplyst, at det er udviklingen inden for fremstilling af våben som har medført, at der i dag findes luftvåben på markedet, der kan være ligeså farlige som egentlige skydevåben. Endvidere henvises til punkt 1.3, at man i 1984/1985 skønnede, at der ikke var luft- og fjedervåben, som det ville være nødvendig at inddrage under våbenlovens kontrolordning sammen med de glatløbede haglgeværer. 10.2. Vi finder således, at det vil være rimeligt og fornuftigt at indføre en undtagelse for luft- og fjedervåben som er fremstillet før 1. januar 1986 (dvs. over 25 år gamle), så disse luftvåben ikke omfattes af våbenlovens 1, stk. 1, nr. 1. 11. Særligt farlige skydevåben mv. 11.1. I våbencirkulærets 19 er der fastsat bestemmelser for særligt farlige skydevåben. Disse bestemmelser gælder ikke luft- og fjedervåben i dag, fordi de ikke er lige så farlige som krudtvåben og den gruppe af særligt farlige krudtvåben, som 19 omhandler. Så vidt vi kan se, vil ændringen imidlertid medføre, at luft- og fjedervåben bliver omfattet af disse bestemmelser, hvilket vi formoder ikke er tilsigtet. I vores høringssvar 2008 har vi nærmere beskrevet forskellige forhold om halvautomatiske luftvåben. Der henvises til afsnit 8 i bilag 3. Langt de fleste halvautomatiske luftvåben er kaliber 5,5 mm (.22) eller evt. mindre. Der er tale om de små haglkalibre. For våben i disse små kalibre ønsker vi, at våbnene fortsat uden hindring kan anvendes til de formål, som er beskrevet i punkt 15, herunder plinking (øvelses- og målskydning). 11.2. Med baggrund i ovenstående ønsker vi, at kraftige luft- og fjedervåben (uanset type og ladesystem) udtrykkeligt undtages fra bestemmelserne i våbencirkulærets 19. 11.3. Vi ønsker ligeledes luft- og fjedervåben undtaget fra våbenbekendtgørelsens 21, stk. 8, idet disse våben ikke er i en kategori, der kan sammenlignes med de i stk. 8 nævnte særlige farlige skydevåben. 12. Luftvåben som bruger kulsyre (CO2) som drivmiddel Luftvåben (bortset fra paintball- og hardballvåben) hvor drivmidlet kommer fra kulsyre (CO2) er i dag omfattet af våbenlovens 1, stk. 1, nr. 1, selvom de fleste af disse våben ikke kan levere den energi, som der er tale om for de luft- og fjedervåben, der undtages af ændringsudkastet. Derved opstår der en måske utilsigtet forskel på forskellige luftvåben. Dels giver det ingen mening, at disse våben fortsat kræver tilladelse, og dels vil det i nogen grad lette politiets administration og registrering mv., hvis de undtages, så regelsættet bliver ens for alle luft- og fjedervåben. 9
12.1. Vi foreslår derfor, at alle luftvåben, som anvender CO2 eller anden form for ikke brændende gasart som drivmiddel, undtages fra våbenlovens 1, stk. 1, nr. 1. 13. Dele til luft- og fjedervåben Justitsministeriet har i forbindelse med ændringsudkastet offentliggjort FAQ på ministeriets hjemmeside, som forsøger at forklare konsekvenserne af ændringsudkastet. Disse FAQ er indeholdt i bilag 1. 13.1. Et af disse FAQ omhandler spørgsmålet: Skal jeg have en tilladelse til dele til luft- og fjedervåben? Justitsministeriet svar er: Dele til ethvert luft- og fjedervåben, herunder aftagelige magasiner, bundstykker, baskyler, løb, låsestole, piber, rammer, slæder og tromler, må kun indføres, fremstilles, herunder samles, erhverves, besiddes, bæres og anvendes med en tilladelse fra politiet. Dette gælder uanset, hvilken kaliber luft- og fjedervåben delene er til. 13.2. Det svar er vi ikke enig i. Det korrekte svar må være, at kun dele til de tilladelsespligtige luftog fjedervåben, er tilladelsespligtige. Våbenlovens 1, stk. 1, nr. 2 får således ingen betydning for de luft- og fjedervåben, der efter ændringen fortsat er undtaget fra våbenlovens 1, stk. 1, nr. 1. 13.3. Bortset fra pibe/løb mener vi ikke, at det i praksis er muligt at skelne mellem, om våbendele hører til et luft- og fjedervåben i kaliber under eller over kalibergrænsen. Derfor vil det ikke give mening at lovgive om andet end pibe/løb for tilladelsespligtige luft- og fjedervåben. Her mener vi, at tilladelsespligten kan begrænses til riflet pibe/løb og at glatte løb kan undtages. 13.4. Vi gør opmærksom på, at også våbenlovens 2, stk. 3 vil gælde for luft- og fjedervåben, der omfattes af våbenlovens 1, stk. 1, nr. 1. Det betyder, at der ikke skal være noget til hinder for, at dele til et luftvåben kan fornys ved istandsættelse af våbnet. Tilsvarende gælder for aftagelige magasiner til sådanne luftvåben. 13.5. Endvidere fremgår det af svaret på et andet FAQ, at En person over 18 år kan indføre, fremstille, herunder samle, erhverve, besidde, bære og anvende luft- og fjedervåben, uden at indhente en tilladelse fra politiet, hvis luft- eller fjedervåbnet har en kaliber på 4.5 mm eller derunder. 13.6. Det svar er vi enig i bortset fra kalibergrænsen. Det vil fortsat være muligt at indføre, fremstille, herunder samle luft- og fjerdervåben, som ikke omfattes af våbenlovens 1, stk. 1, nr. 1. På den måde er der sammenhæng med våbendele til luft- og fjedervåben, jf. ovenstående punkt 13.2. 14. Dæmpning af luft- og fjedervåben 14.1. Lyddæmper, scroud mv. er ganske almindeligt tilbehør eller våbendele til luft- og fjedervåben, og bliver derfor også handlet og anskaffet som sådan. Gennem mange år er der blevet handlet med lyddæmper til luft- og fjedervåben, som derfor besiddes og anvendes i et stort omfang, selvom det efter politiets og justitsministeriets opfattelse er ulovligt. (Scroud/shroud = løb med indbygget lyddæmpning i form af f.eks. et fastmonteret trykudligningskammer). 10
14.2. Forslag: For de luft- og fjedervåben, der undtages fra våbenlovens 1, stk. 1, nr. 1 foreslår vi, at det udtrykkelig kommer til at fremgå af våbenbekendtgørelsen, at dæmpning af disse luft- og fjedervåben, i form af lyddæmper, scroud, dæmpet løb mv. er undtaget fra våbenlovens 1, stk. 1, nr. 9. 14.3. Begrundelsen er, at modsat krudtvåben, kan luft- og fjederbøsser bruges i privat have og lignende steder, hvor støj fra disse våben evt. kan forstyrre og irritere nabolaget. Der kan også være tale om, at våbnet kan afgive så høj støj under skydning, at skytten kan have interesse i og behov for selv at mindske støj og evt. risiko for høreskade, på anden vis end brug af høreværn/ørepropper. Desuden henvises til, at lyddæmper mv., er tilladt og kan erhverves uden tilladelse i Norge, Sverige, England, Tyskland m.fl. I disse lande er der ikke indført en så skrap lovgivning for lyddæmper som den danske våbenlovgivning. 14.4. Hvis ikke justitsministeriet vil imødekomme forslaget i punkt 14.2., foreslår vi med baggrund i de mange lyddæmpere mv., der er fremstillet/anskaffet og besiddes/anvendes til luft- og fjedervåben, at der tillige med ændringen skabes mulighed for at anmelde og registrere lyddæmper mv. til luft- og fjedervåben, således at de mange tusinde våbenejere med lyddæmper ikke kriminaliseres og skal leve med en risiko for bødestraf mv. for evt. overtrædelse af våbenlovgivningen. 15. Anvendelser for luft- og fjedervåben 15.1. Udover anvendelse til jagt, øvelses- og konkurrenceskydning og baneskydning anvendes luftog fjedervåben f.eks. på privat område, i haven, ved sommerhuset, på landstedet mv., hvor man har lov til at være og hvor man kan skyde inde og ude. Udendørsskydning skal naturligvis overholde ordensbekendtgørelsens 12 Det er forbudt at benytte skydevåben, buer, slangebøsser eller lignende, at tænde bål, eller at kaste sten, snebolde, vand eller andet, hvis dette kan medføre fare eller ulempe for forbipasserende. 15.2. Luftvåben har for rigtig mange mennesker gennem tiden været en god start og introduktion til et langt liv med gode oplevelser med våben og skydning. Alle kan lære at skyde med luftvåben, og mange har lært at håndtere et skydevåben rigtigt på den måde, og lært om skydning, sikkerhedsregler og ansvar. 15.3. Den mest almindelige anvendelse gennem de mange år, hvor generationer har gjort luftvåben til et stykke dansk kulturhistorie, har været at anvende disse våben til øvelses- og målskydning, også kaldet plinking. 15.4. Det bliver derfor relevant at gøre plinking eller øvelses- og målskydning til et anerkendelsesværdigt formål i våbenlovgivningen i lighed med jagt/regulering, konkurrenceskydning og/eller baneskydning. Forskellen er at plinking eller øvelses- og målskydning ikke finder sted på godkendt skydebane eller skydeterræn. Plinking eller øvelses- og målskydning kan nærmest beskrives som "uformel øvelsesskydning/målskydning på varierende afstande efter forhåndenværende egnede mål". Forhåndenværende egnede mål kan f.eks. være konservesdåser ("pling = plinking"), mælkekartoner, balloner fyldt med vand, hjemmelavede pap- 11
/papirskiver, frugt og grønt m.m. 15.5. Vi mener, at anvendelsen plinking eller øvelses- og målskydning skal kunne anføres som anvendelsesgrund i forbindelse med ansøgning om våbentilladelse og i forbindelse med anmeldelse af luftvåben til politiet. 15.6. Vi ønsker derfor, at anvendelsen plinking eller øvelses- og målskydning udtrykkelig nævnes i våbenbekendtgørelsen som et anerkendelsesværdigt formål og anvendelse for luft- og fjedervåben. 15.7. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at ved plinking eller øvelses- og målskydning er der ikke tale om skydning på godkendt skydebane eller skydeterræn, hvorfor en våbentilladelse til denne anvendelse ikke skal indeholde vilkår om, at plinking eller øvelses- og målskydning skal finde sted på godkendt skydebane eller skydeterræn. 16. Våbengrundlag Våbentilladelse hos politiet 16.1. Det er vigtigt, at luft- og fjedervåben generelt behandles på samme måde som glatløbede haglgeværer i forhold til tilladelser uden antalsmæssig begrænsning og almindelige samlertilladelser. 16.2. Vi foreslår derfor: 1) At tilladelser til luft- og fjedervåben gives uden antalsmæssig begrænsning, og at luft- og fjedervåben tilføjes i våbenbekendtgørelsens 40. 2) At luft- og fjedervåben tilføjes i våbencirkulærets 13, således at der for disse våben kan udstedes almindelig samlertilladelse og at der for disse våben ikke skal gælde vilkår om generel særlig historisk eller teknisk interesse. 16.3. Tilladelse til plinking (øvelses- og målskydning) Vedrørende tilladelse til plinking (øvelses- og målskydning) henvises til punkt 15.4. - 15.7. ovenfor. 16.4. Gyldighedstid for tilladelser Gyldighedstiden fremgår af våbenlovens 6 d og våbenbekendtgørelsens 38. Vi mener det er urimeligt, hvis luftvåben, der ikke tidligere har krævet tilladelse, bliver omfattet af bestemmelsen om gyldighedstid for tilladelser på 5 år eller 2 år. Derfor ønsker vi, at tilladelser til luft- og fjedervåben generelt skal have en gyldighedstid på 10 år. Vi gjorde opmærksom på dette i vores høringssvar i 2008, se afsnit 15 i bilag 3. 16.5. Afgift for tilladelser 12
Endvidere mener vi, at det er urimeligt, at luftvåben, der ikke tidligere har krævet tilladelse, pålægges afgift som de egentlige skydevåben. Vi henviser til gruppen af øvrige skydevåben som har afgiftsfri tilladelse. Derfor ønsker vi, at tilladelser til luft- og fjedervåben generelt skal være afgiftsfri. Vi gjorde opmærksom på dette i vores høringssvar i 2008, se afsnit 16 i bilag 3. 17. Tilladelse til ammunition til luft- og fjedervåben Vi har med glæde noteret os ministeriets følgende svar på et FAQ: Ammunition til ethvert luft- og fjedervåben kan indføres, fremstilles, herunder samles, erhverves, besiddes, bæres og anvendes uden en tilladelse, et jagttegn eller en våbenpåtegning fra en skytteforening. Dette gælder uanset, hvilken kaliber luft- og fjedervåben ammunitionen er til. 18. Våbenopbevaring 18.1. Hvis kalibergrænsen ændres, som vi har ønsket under punkt 6.3., så mener vi, at der er fornuft og rimelighed i, at luftvåben med en kaliber større end 6,35 mm (.25) skal opbevares i våbenskab (sikringsskab), jf. våbenbekendtgørelsens 21, stk. 3. Dog mener vi ikke, at disse luftvåben hører til i kategorien særligt farlige skydevåben, jf. 21, stk. 8. Der henvises til punkt 11.3 ovenfor. 18.2. Desuden mener vi, at ammunition til luftvåben skal undtages fra bestemmelsen i 21, stk. 2. Der henvises til punkt 17. ovenfor. 19. Luftvåben i europæisk våbenpas Da visse luft- og fjedervåben nu sidestilles med egentlige skydevåben, ønsker vi, at der kan udstedes europæisk våbenpas til våbenejere, der har luft- og fjedervåben til jagt og konkurrence- /baneskydning. 20. Anmeldelse af luft- og fjedervåben til politiet 20.1. Det fremgår af ændringsudkastet, at anmeldelse til politiet skal ske på en særlig blanket, samt at anmelderen får udleveret en kvittering for anmeldelsen, der skal opbevares sammen med våbnet og på forlangende forevises for politiet. 20.2. Vi mener, at vi er voksne nok til selv at afgøre, hvordan vi ønsker at opbevare vigtige dokumenter. Derfor foreslår vi, at kravet om, at kvitteringen skal opbevares sammen med våbnet (eller våbnene) fjernes fra 3, stk. 3. 20.3. Vi ser gerne, at den omhandlede kvittering, bliver to kvitteringer, således at der fås en kvittering for politiets modtagelse af anmeldelsen og en kvittering for våbenregistreringen. På den 13
måde får våbenejerne en udskrift, der viser hvad politiet har registreret, sådan at der kan gives besked, hvis noget er registreret forkert og skal rettes. 20.4. Vi vil yderligere foreslå, at man kombinerer anmeldelsen med en våbentilladelse, således at våbenindehavere og politiet bliver sparet for flere arbejdsgange, når de samme våbenindehavere skal anmelde i forbindelse med overgangsordningen, men også skal have våbentilladelse til at anvende våbnet/våbnene eller en samlertilladelse. 20.5. I vores høringssvar i 2008 gav vi nogle gode forslag, som vi synes bør overvejes. Der henvises til afsnit 6 i bilag 3. 21. Erfaringer fra anmeldelsesordningen for haglgeværer? 21.1. Vi tænker, at politiet har stor erfaring med behandling af anmeldelser, idet en lignende anmeldelsesordning blev indført, da kontrolordning blev indført for glatløbede haglgeværer i 1986. 21.2. I afsnit 1 og 2 har vi berørt nogle af de problemer, som politiet har med glatløbede haglgeværer. Vi håber naturligvis, at politiet er bedre rustet til at klare opgaven i dag, og at man kan udføre den ønskede kontrol med de farligste luftvåben. 21.3. Vi ved, at mange indehavere af haglgeværer glemmer at anmelde deres erhvervede haglgeværer til politiet, så politiet må kontrollere våbenbøger hos våbenhandlere for at finde disse våbenindehavere. 21.4. Derfor ser vi gerne, at der laves en bedre anmeldelsesordning, som også involverer våbenhandlere og private der afhænder deres våben. 22. Mærkning af luftvåben 22.1. I høringsbrevet oplyses, at bestemmelsen om mærkning af våben, der ikke har et fabrikationsnummer, først forudsættes anvendt for de luftvåben, der erhverves efter bekendtgørelsens ikrafttræden. 22.2. Det mener vi kan give problemer såfremt der sker en våbenregistrering i forbindelse med overgangsordningen (hvad vi forudsætter). Det må være vigtigt at kunne følge det samme våben fra første gang det bliver registreret og fra ejer til ejer også når der undervejs sker ændring fra intet nummer til et nummer. Ellers vil samme våben måske være registreret flere gange og måske til forskellige personer. 22.3. Det er vigtigt, at afhændede våben bliver afmeldt for den tidligere ejer, så ikke både tidligere ejer og ny ejer (og måske flere ejere) er registreret til samme våben. Hvis ikke anmeldelsesordningen er indrettet til det, så håber vi, at politiets registreringssystem kan klare dette, idet vi går ud fra, at det enkelte våben registreres med et entydigt identifikationsnummer, som evt. kan fremgå af den kvittering/udskrift, der er nævnt i punkt 20.3. ovenfor. 14
22.4. Hvordan tænkes mærkningen udført og kontrolleret? Hvor på våbnet skal mærkningen foretages? Hvem må udføre mærkningen? Hvad vil omkostningerne blive, hvis ikke våbenejeren må udføre mærkningen? 23. Det første år med anmeldelser 23.1. Der er tale om to former for anmeldelser dels overgangsordningen og dels erhvervelsen. De samme våben vil (over tid) komme ind på begge anmeldelser. Det vil ske allerede det første år. Med måske omkring 200.000 300.000 anmeldelser det første år efter bekendtgørelsens ikrafttræden, vil der være et stort antal anmeldelser, hvor der vil forekomme sjusk, fejl eller blive glemt våbenoplysninger, f.eks. - Ulæselige oplysninger - Ukendt fabrikat (noname) - Kineservåben med kinesertegn - Fabrikater uden model - Modeller uden fabrikat - Våben uden våbennummer måske mange? - Typenummer, der opgives som våbennummer måske mange? (hvorved mange våbenejere vil blive registreret til det samme våben (som rent faktisk er flere våben) 23.2. Dette kan medføre noget af et registrerings kaos, som kun vil vokse over tid. I takt med stigningen af anmeldelser vil det blive vanskeligt for politiet at opnå den ønskede kontrol med luftvåben. 23.3. Registreringsproblemer vil uvilkårligt opstå, alene af den grund, at der er tale om registrering af et meget stort antal luftvåben, og at det samme våben kan blive registreret forskelligt. Første gang i forbindelse med overgangsordningen og 2. og 3. gang osv. i forbindelse med anden ejers erhvervelse af våbnet. Der vil uvilkårligt opstå situationer, hvor våbnene ikke afmeldes for den tidligere ejer hvorfor det samme våben vil være registreret til forskellige personer måske med forskellige oplysninger. På den måde vil dårlige anmeldelser/registreringer medvirke til at øge antallet af registrerede luftvåben (som ikke vil afspejle det faktiske antal våben) og medføre et stort antal urigtige registreringer, herunder måske mange tusinde personer, som ikke længere er i besiddelse af luftvåben. Vi håber på justitsministerens velvillige behandling af vores høringssvar, som samtidig er sendt i kopi til Folketingets Retsudvalg. Modtagelsen af denne mail bedes venligst bekræftet af ministeriet og Folketingets Retsudvalg. 15
Med venlig hilsen Niels Hoffmann På vegne af Nordisk Våbenforum Nordisk Våbenforum www. nordisk-forum.dk E-mail: rt@nordisk-forum.dk 16