Baggrundsdokument for Miljømærkning af rengøringsmidler til levnedsmiddelindustrien kriterieversion 1.0

Baggrundsdokument for Miljømærkning af rengøringsmidler til levnedsmiddelindustrien kriterieversion 1.0 d. 2. november 2005

Side 2 af 17 Baggrunden for fælles nordisk miljømærkning Nordisk Ministerråd besluttede i 1989 at indføre en frivillig og positiv miljømærkning i Norden. Virksomheden ledes af Nordisk Miljømærkenævn, der bl.a. træffer beslutning om, hvilke produktgrupper der kan miljømærkes og kriteriernes endelige udformning. Hvert land har et sekretariat og en styrelse/et nævn, der er ansvarlige for arbejdet. Målet med miljømærkning er at vejlede forbrugerne om de produkter, der er mindre miljøbelastende end andre sammenlignelige produkter. Miljømærkning skal stimulere en produktudvikling, der tager hensyn til miljøet og sigter mod et bæredygtigt samfund. har påtaget sig at følge ISO-standarden 14024, Miljømærkning og miljøvaredeklarationer type I miljømærkning Principper og procedurer. Valg af produktgrupper, miljø- og funktionskrav stemmer overens med mål, principper, praksis og krav i denne standard. ISO14024 stiller bl.a. krav om, at kriterierne er objektive og forsvarlige, at der findes metoder til verificering, samt at interessenter har mulighed for at deltage, og at deres synspunkter tages i betragtning. Kriterierne fastsættes efter en bedømmelse af miljøbelastningen gennem hele produkternes livscyklus. I kriterierne stilles der krav til de miljøbelastende faktorer, der kan reduceres ved hjælp af miljømærkning. Alle produkter, både varer og tjenester, der opfylder kravene, får efter godkendt ansøgning licens til at anvende miljømærket. Ny viden og udvikling medfører, at kriterierne regelmæssigt revideres. Reviderede kriterier præsenteres som regel et år før gyldighedstidens udløb. I gyldighedstiden kan der ske mindre ændringer. Ændringer inden for gyldighedstiden og forlængelser medfører normalt ingen omvurdering af licenser. Ansøgningsgebyret skal betales når ansøgningen indsendes. Dertil kommer et årligt gebyr, der baseres på produktets omsætning. Danmark: Miljømærkesekretariatet Dansk Standard Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Tlf.: +45 72 300 450 Fax: +45 72 300 451 Hjemmeside: www.ecolabel.dk Finland: SFS-Miljömärkning Pb 116 FI-00241 HELSINGFORS Tlf.: +358 9 1499 331 Fax: +358 9 1499 3320 Hjemmeside: www.sfs.fi/ymparist/ Norge: Stiftelsen Miljømerking i Norge Tordenskiolds gate 6B NO-0160 OSLO Tlf.: +47 24 14 46 00 Fax: +47 24 14 46 01 Hjemmeside: www.ecolabel.no Island: Norræn Umhverfismerking á Íslandi Umhverfisstifnun Sudurlandsbraut 24 IS-108 REYKJAVIK Tel: +354 591 20 00 Fax: +354 591 20 20 Hjemmeside: www.svanurinn.is Sverige: SIS Miljömärkning AB SE-118 80 STOCKHOLM Tlf.: +46 8 55 55 24 00 Fax: +46 8 55 55 24 01 Hjemmeside: www.svanen.nu

Side 3 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4 2. Indledning og historik...4 3. Andre styringsmidler for området...6 4. Markedsoversigt...7 5. Beskrivelse af produktgruppen...8 6. Produktets miljøpåvirkning...11 7. Baggrund for stillede krav...11 8. Fremtidige kriterier og behov for baggrundsviden...16 9. Referencer...16

Side 4 af 17 1. Sammenfatning Dette baggrundsdokument omfatter en beskrivelse af produktgruppen Rengøringsmidler til levnedsmiddelindustrien, disses miljøpåvirkninger og sundhedsmæssige påvirkninger i brugsfasen, samt en lille markedsoversigt. Baggrunden for de opstillede krav er ligeledes beskrevet. De væsentligste problemer ved anvendelse af rengøringsmidler i levnedsmiddelindustrien er udledning af miljøbelastende stoffer til det omgivende miljø, fortrinsvis via rensningsanlæg og til vandmiljøet. Ved at stille krav til de indgående stoffer i produkterne kan belastningen af det ydre miljø mindskes. Udover belastningen af det ydre miljø, kan produkterne også forårsage sundhedsmæssige problemer, i form af allergi og unødig påvirkning af sundhedsskadelige stoffer. Med kravene i dette kriteriedokument forsøges disse belastninger reduceret. Sekretariatsgruppen: Kriterierne er udarbejdet af de nordiske miljømærkesekretariater: Kirsi Auranmaa, Finland Leif Düring, Marie Fahlin og Ulf Eriksson, Sverige Arne Godal, Norge Trine Pedersen, Danmark (projektleder) Sigrún Gudmundsdóttir, Island, har været informeret om kriteriearbejdet. Data- og informationsindsamlingen er sket dels internt på sekretariaterne, hvor der findes erfaring med markedsføring og licensering, og dels gennem direkte kontakter med producenter af rengøringsmidler til levnedsmiddelindustrien i de enkelte nordiske lande. Kriteriedokument og baggrundsdokument har været på høring/remis i 60 dage i december 2004/januar 2005. 2. Indledning og historik Produktets afgrænsning Produktgruppen omfatter rengøringsmidler til levnedsmiddelindustrien. Det er valgt at gøre produktgruppen så bred som mulig, så den omfatter hovedparten af de typer af rengøringsmidler, der benyttes til de enkelte typer af processer inden for levnedsmiddelindustrien. Desinfektionsmidler, båndsmøremidler og 2-komponent-produkter er dog ikke omfattet af kriteriedokumentet. Dokumentets gyldighedstid Kriteriedokumentet er gældende fra oktober 2005 til oktober 2009 Historik Den 15. december 2003 besluttede snævn, at er der skulle udarbejdes miljømærkningskriterier for rengøringsmidler til levnedsmiddelindustrien.

Side 5 af 17 Baggrunden for beslutningen er en markedsundersøgelse udført i efteråret 2003 i forbindelse med evalueringen af kriterierne for Industrielle rengøringsog affedtningsmidler (kilde:1). I markedsundersøgelsen er det undersøgt om, et kriteriedokument for rengøringsmidler til levnedsmiddelindustrien vil have relevans, potentiale og styrbarhed. Konklusionen er, at det vil have både relevans, potentiale og styrbarhed med kriterier for produktgruppen rengøringsmidler til levnedsmidler. Den miljømæssige relevans vurderes at være stor. Totalt set anvendes der meget store mængder rengøringsmidler (og desinfektionsmidler) til levnedsmiddelindustrien og omsætningen skønnes at være over 600 mill. DKr i Norden. Mange af de kemikalier, der traditionelt anvendes er meget miljøbelastende, som f.eks. klorforbindelser, biocider og stærke baser. Der findes et potentiale til miljøforbedringer indenfor produktgruppen. Levnedsmiddelindustrien er allerede selv begyndt at erstatte de værste af produkterne med miljømæssigt bedre produkter, baseret på f.eks. tensidblandinger og alkoholer. Det vurderes, at det er muligt at anvende alternative, miljømæssigt bedre produkter. Markedsundersøgelsen viste, at der er en vis interesse for miljømærkning både blandt producenter og blandt brugere af rengøringsmidler i levnedsmiddelindustrien. Der findes få meget store producenter men også en række mindre producenter som kan have interesse i miljømærkning. Styrbarhed blev begrundet med at flere store brugere og rengøringsfirmaer siger, at de er interesseret i miljømæssige gode produkter samt ønsker at købe miljømærkede produkter. Der vil formentlig ikke være lige stor styrbarhed indenfor hele området af rengøringsmidler til levnedsmiddelindustrien, der dækker vidt forskellige produkttyper, men det kan ikke udelukkes, at et miljømærke vil være en betydelig parameter ved køb af rengøringsmidler i levnedsmiddelindustrien. Kriterierne for rengøringsmidler til levnedsmiddelindustrien er beslægtet med kriterierne for industrielle rengørings- og affedtningsmidler. Det vil sige en lang række af kravene er identiske i de to kriteriedokumenter. Men da anvendelsesområderne er vidt forskellige (ren produktion kontra sort produktion), har vi valgt at lave to separate kriteriedokumenter. Kriterierne for rengøringsmidler til levnedsmiddelindustrien er således 1. generation. Det kriteriedokument, der blev sendt i høring i december 2004 omfattede både rengøringsmidler og desinfektionsmidler til levnedsmiddelindustrien. På baggrund af de kommentarer der kom i forbindelse med høringen, har Nordisk Miljømærkning valgt ikke at medtage desinfektionsmidler i 1. generation af kriterierne. De krav der i høringsudkastet var stillet til desinfektionsmidler var så skrappe miljømæssigt, at der ville være risiko for, at vi kunne komme til at miljømærke nogle desinficerende midler som ikke var effektive overfor de bakterier, som de skal kunne fjerne for overholdelse af lovgivningskrav i levnedsmiddelindustrien. Hvis der på sigt viser sig at være interesse blandt producenter for miljømærkning af desinficerende midler, vil overveje at

Side 6 af 17 udvide kriteriedokumentet til også at omfatte desinficerende midler. Dette vil dog kræve mere viden og et bedre datagrundlag end det der lå til grund for de foreslåede krav i høringsudkatet, så der kan opstilles realistiske og relevante krav for desinfektionsmidler. 3. Andre styringsmidler for området Lovgivning: Alle mikrobiologiske og desinficerende produkter er underlagt biociddirektivet fra EU og fra 2006 kræves der myndighedsgodkendelse af alle desinficerende midler. Det vil blive dyrt at få foretaget alle de test og analyser som kræves i henhold til direktivet, hvilket betyder at udbuddet af produkter vil mindskes i fremtiden. Der arbejdes med en emneliste i EU, som forventes at blive færdig om nogle få år. EU kræver at medlemslandene skal have et godkendelsessystem for rengøringsmidler og desinfektionsmidler til levnedsmiddelindustrien, men der findes ikke nogle fælles EU-regler, som siger hvordan godkendelsessystemet skal være. Der findes godkendelsessystemer i mange lande (men f.eks. ikke i Sverige). Systemerne er baseret på hygiejnelovgivning (som i Finland) eller på anden lovgivning. EU s kommende hygiejnedirektiv er endnu ikke offentliggjort. I Danmark skal alle desinfektionsmidler, der benyttes i fødevarevirksomheder, i mælkebesætninger og ombord på fiskefartøjer godkendes af Fødevaredirektoratet (kilde: 3). I Danmark skal rengøringsmidler og desinfektionsmidler, der anvendes om bord på fiskefartøjer med opbevaring af konsumfisk (spisefisk) i mere end 24 timer samt i fødevarevirksomheder, der håndtere fisk og fiskevarer, dog ikke detailforhandlere, godkendes af Fødevaredirektoratet (kilde: 3). Produkter, der anvendes til yverhygiejne skal ligeledes godkendes af myndigheden. I praksis betyder dette, at næsten alle rengøringsmidler (også uden desinficerende effekt), der er beregnet til andre fødevareindustrier godkendes af Fødevaredirektoratet i henhold til krav for brug i fiskeindustrien. Dette gør det lettere for producenterne at markedsføre og sælge produkterne til levnedsmiddelbranchen som helhed. Der stilles også krav til rengøringsrutiner (f.eks. skylning med vand efter brug af rengøringsmiddel samt skyllevandets temperatur) og bakteriologiske krav (kimtal). I Finland godkender Livsmedelverket rengøringsmiddel for animalske levnedsmidler (kødbranchen, slagterier, mejerier, fiskefartøj og fiskeforædling, produktion af ægprodukter samt produktion af honning) (kilde: 4).. Selvom loven taler om godkendelse, er der i praksis tale om en registrering som baserer sig på skriftlig information fra producenten. I tillæg kræves mikrobiologiske test samt analyse af restprodukter. Der findes dog ingen grænseværdier for rester eller krav til effektivitet. Midler som registreres må ikke indeholde parfumer eller farvestoffer, og de skal kunne skylles af behandlede overflader med vand. Det finske godkendelsessystem koncentrerer sig om hygiejne og levnedsmiddelsikkerhed, ikke om miljøspørgsmål. Der er en ny levnedsmiddellovgivning under udarbejdelse, som fra 2005 skal ændre hele systemet i Finland. I de dokumentforslag som hidtil er blevet præsenteret,

Side 7 af 17 nævnes der ikke noget om godkendelse af vaske- og desinfektionsmidler eller yverhygiejneprodukter. National godkendelse af desinfektionsmidler flyttes til biocidmyndigheder (Social- og hälsovårdens produkttilsynscentral, STTV eller Finlands miljöcentral, SYKE) iht. biocidlovgivningen som er trådt i kraft. Forordningen som gælder vaskemidler (EY 648/2004) træder i kraft i efteråret 2005. Myndigheden som er ansvarlig for sagen, har endnu ikke truffet beslutning, men det bør være STTV og/eller SYKE. I Norge gælder følgende for desinfeksjonsmidler for fiskeindustrien: "Kvalitetsforskrift for fisk og fiskevarer 5. For andre områder indenfor levnedsmiddelindustrien gælder foreløbig ingen særskilte forskrifter for desinfeksjonsmidler med hensyn til indholdet af produkterne. Etter planen vil EUs Biociddirekttiv være gældende i Norge som Biocidforskrift i 2006 - for desinfikasjonsmidler for hele levnedsmiddelindustrien. Fra nu og frem til den tid ser Mattilsynet (Statens tilsyn for planter, fisk, dyr og næringsmidler) på det som en fordel om TKVDN (Teknsik Komite for norsk overenskomst for vaske- og desinfeksjonsmidler til næringsmiddelindustrien) opretholder sit arbejde med at registrere rengøringsmidler, desinfeksjonsmidler og lignende produkter til brug i alle typer levnedsmiddelindustri. Dette betyder at TKVDN fortsætter med at registrere nye produkter, kontrollere etiketter og brugerinformasion og registrere nye kunder som tidligere. I Sverige er der ikke krav om rengøringsmidler skal godkendes af Livsmedelverket (eller nogen anden myndighed) (kilde 6). I henhold til den svenske fødevarelovgivning kontrolleres sammensætningen af rengøringsmidler ikke, det er levnedsmiddelproducenternes ansvar at produkterne er tilstrækkelige effektive ud fra et bakterielt synspunkt. Hele ansvaret ligger altså hos brugeren af rengøringsmidlet. Rester af rengøringsmidler skal skylles bort, så der ikke findes nogen risiko for kontaminering af fødevaren. Miljømærker: Den europæiske mærkeordning, Blomsten, har på nuværende tidspunkt ikke kriterier for rengøringsmidler og desinfektionsmidler til levnedsmiddelindustrien. Det amerikanske Green Seal har kun kriterier for universal- og sanitetsrengøringsmidler. Der haves ikke kendskab til andre miljømærker for denne type produkter. 4. Markedsoversigt Markedet for rengøringsmidler til levnedsmiddelindustrien er følgende (kilde: 2): Danmark: ca. 211 mill. DKr Norge: ca. 200 mill. DKr Finland: ca. 108 mill. DKr Sverige: ca. 108 mill. DKr Anvendelsen af rengøringsmidler er størst indenfor følgende brancher: Danmark: Mejerier, kødindustri og bryggerier Norge: Fiskeindustri og mejerier

Side 8 af 17 Finland: Sverige: Slagterier, mejerier, færdigmadsindustri og bryggerier Mejeri, bryggerier, slagterier og charkuterier I Norden domineres markedet for rengøringsmidler til levnedsmiddelindustrien af få store virksomheder. I Danmark domineres markedet af 3 udbydere (Novadan, Ecolab og JohnsonDiversey), hvor den største af udbyderne står for ca. 50% af markedet. Norge er også domineret af få udbydere (Lilleborg, Ecolab, Novadan og Aco Kjemi). I Finland forhandler de 3 største producenter ca. 70% af rengøringsmidlerne og det samme gør sig gældende i Sverige hvor de 3-4 største udbydere (Ecolab, JohnsonDiversey, Strövelskemi og Novadan) dominerer markedet. Tendensen har været at produktionen koncentreres hos færre og større virksomheder. Selvom om markedet domineres af få store virksomheder, findes der også mange små producenter af rengøringsmidler til levnedsmiddelindustrien, f.eks. indenfor røgerier, charkuterier og fiskeforædling. Rengøringen hos de store fødevareproducenter foretages enten af rengøringsfirmaer, der er specialiseret indenfor området (f.eks. ISS Food Service og Hygienutveckling) eller af eget personale. Rengøringsprocessererne er både automatiske og manuelle. I de mindre fødevarevirksomheder foretages rengøringen oftest manuelt pga. begrænsede økonomiske ressourcer. Der findes flere hundrede forskellige produkter på markedet, f.eks. har Ecolab i Danmark mere end 250 forskellige produkter (med og uden desinficerende effekt) til levnedsmiddelindustrien. Markedet har i en lang periode været stabilt og mængden af produkter har været uforandret. Det er dog sandsynligt at udbudet mindskes ved biociddirektivets (kilde: 3) ikrafttræden i 2006, idet det vil betyde nationale godkendelsesordninger for vaske- og desinfektionsmidler, som vil fordyre produkterne. For mange af produkterne har sammensætningen været uforandret i årtier. For andre produkter sker der en kontinuerlig produktudvikling. Den største forandring i de seneste år er, at brugerne af produkterne fokuserer på de totale omkostninger ved rengøringsprocessen, i stedet for produktets pris pr. kilo. Tendensen går i retning mod produkter som kan anvendes i effektiviserede rengøringsprocesser. Total omkostningerne ved rengøringsprocessen med produktet inkluderer vand- og energiudgifter, udgifter til vandrensning samt arbejdstid og -løn til rengøringen. Selve rengøringsmidlets kostpris er ikke inkluderet i rengøringsprocessen. Rengøring kan også foretages ved hjælp af varme uden brug af kemikalier. Anvendelsen af rengøringsmidler indenfor levnedsmiddelindustrien kan opdeles i to hovedområder: 1) rengøring af tanke, rør og varmevekslere (CIPrengøring), og 2) overfladerengøring ved hjælp af lavtryksanlæg, manuelt eller med børster. 5. Beskrivelse af produktgruppen

Side 9 af 17 Fjernelse af smuds ved brug af rengøringsmiddel i levnedsmiddelindustrien minder på mange områder om fjernelse af smuds ved maskinopvask til professionelt brug. Den største forskel er, at ved maskinopvask haves mange forskellige typer af smuds i lave koncentrationer på én gang, mens der ved rengøring i levnedsmiddelindustrien typisk haves én type smuds i en høj koncentration. Det betyder, at et maskinopvaskemiddel skal kunne rengøre mere bredt end et rengøringsmiddel til levnedsmiddelindustrien. Dette er en del af forklaringen på hvorfor enkelte krav til ingredienser for disse to produktgrupper er forskellige. Rengøringsmidler til levnedsmiddelindustrien kan dels opdeles efter anvendelsesområde eller dels efter egenskaber. Opdelt efter anvendelsesområder: cirkulationsvaskemiddel automatiske vaskeanlæg (industrielle vaskemaskiner) flaskeskyllemiddel båndsmøremiddel (produkter til smøring af transportbånd i mejerier og bryggerier) skumrengøringsmiddel (til gulv, udvendig rengøring af maskiner mm.) membranrengøring rengøringsmiddel til overflader specialrengøringsmiddel for vask af kasser (på svensk: lådor) vandbehandlingsprodukter (til procesvand, skylning af grønsager eller rengøring af processer med kølevand) produkter til mælkeproduktion personlig hygiejne (det findes der separate Svanekriterier for) Opdelt efter egenskaber: alkaliske sure neutrale, skummende og ikke skummende desinficerende og ikke desinficerende kombinerede midler til rengøring og desinfektion I alkaliske produkter er natriumhydroxid det mest anvendte kemikalie. Andre ingredienser i alkaliske produkter kan være karbonater, silikater, tensider, klor, hypoklorit, dispergerende midler og kompleksdanner. Sure produkter består ofte af salpetersyre, fosforsyre eller organiske syrer som f.eks. citronsyre og sulfaminsyre. Neutrale produkter (skummende og ikke skummende) består blandt andet af tensider og kompleksdannere. Konserveringsmiddel indgår ofte. Desinficerende produkter indeholder typisk klor, hypoklorit og persyre (f.eks. myresyre, HCOOH, og pereddikesyre, CH 3 COOH), kvarternære ammoniumforbindelser, biocider og glutaraldehyd.

Side 10 af 17 Kombinerede produkter indeholder vand, tensider og biocider. Og evt. enzymer. Nedenfor gennemgås de mest almindelige indholdsstoffer og deres funktion i produkterne: Alkaliske eller basiske kemikalier benyttes til fjernelse af fedt, protein, biofilm og stivelse. NaOH er det mest benyttede kemikalie. Desinficerende stoffer kan være klorforbindelser, persyre (f.eks. myresyre, HCOOH, og pereddikesyre, CH 3 COOH) og kvarternære ammoniumforbindelser. Enzymer indgår i mest i produkter til membranrengøring ved CIP-rengøring. Enzymer kan fjerne biofilm. Farvestoffer benyttes sjældent i rengøringsmidler til levnedsmiddelindustrien. Klor og klorholdige forbindelser benyttes primært til desinfektion, fjernelse af protein, biofilm og stivelse. Hypoklorit, triclosan, benzalkoniumklorid benyttes ofte. Kompleksdannere binder kalcium og magnecium. Det kan typisk være EDTA, NTA, fosfater, fosfonater, polyakrylater IDS (iminodisuccinat(natrium)) og andre organiske salte som f.eks. laktater og gluconater. EDTA, NTA og fosforforbindelser er dominerende. Konserveringsmiddel kan forekomme i neutrale produkter for at forlænge holdbarheden af produktet. F.eks. parabener, kathon og phenoxyethanol kan benyttes. Korrosionsinhibitorer kan tilsættes for at forhindre korrosion af metaludstyr. Natriumsilikater og benzotriazol kan benyttes. Organiske opløsningsmidler benyttes ikke i rengøringsmidler til levnedsmiddelindustrien. Parfumer tilsættes for at give produktet en bedre duft. Benyttes sjældent i rengøringsmidler til levnedsmiddelindustrien. Syrer kan fjerne protein og mineraler. Salptersyre, fosforsyre eller organiske syrer som f.eks. citronsyre og sulfaminsyre er ofte benyttede syre. Tensider kan opdeles i 4 grupper; anioniske (virker skummende), nonioniske (virker afskummende), kationiske (desinficerende, korrosionsbeskyttende og antistatiske) og amfotære (skum stabiliserende). Tensider er vaskeaktive stoffer, der løsner snavs, fedt, olie mm. og nedsætter vands overfladespænding. Eksempler på tensider er Laureth-forbindelser, alkoholethoxylater, LAS og alkylglukocider.

Side 11 af 17 6. Produktets miljøpåvirkning Efter brug ledes rengøringsmidler fra levnedsmiddelindustrien næsten altid til afløb. Dette er nok, set i et livscyklusperspektiv, den største miljøpåvirkning i denne produktgruppe. I de fleste tilfælde vil afløbsvand med rester af rengøringsmiddel blive renset i kommunale eller industrielle rensningsanlæg. I rensningsanlæg sker udskilning af store partikler, fosforfældning samt biologisk rensning. Det er vigtigt at afløbsvandet og slam fra rensningsanlæggene har så lavt et indhold af miljøbelastende stoffer som muligt. Egenskaber som biologisk nedbrydelighed, bioakkumulerbarhed og toksicitet i vandigt miljø er derfor væsentlige for de fleste ingredienser i rengøringsmidlet. Andre miljøbelastninger, der bidrager til drivhuseffekten og affaldsproblematikken, udgøres af ressourceforbrug, udslip ved produktion af ingredienser/ råvarer og emballagen, samt transport af det færdige produkt. I første generation af kriterierne er det valgt at fokusere på produkterne og indholdsstofferne i disse. 7. Baggrund for stillede krav Kriteriedokumentet er opbygget således, at der i kapitel 1 stilles krav produktets klassificering og produktets ingredienser. I kapitel 2 stilles der krav til effektivitet, i kapitel 3 stilles der krav til emballage og informationstekst,i kapitel 4 er der krav vedrørende myndigheder, miljø- og kvalitetssikring samt markedsføring, hvilket er standard i. Klassificering af produktet tilstræber at sundheds- og miljøeffekterne fra produkterne skal være så små som muligt. Stoffer der er kræftfemkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske må ikke indgå i miljømærkede produkter. Der stilles krav om, at rengøringsmidler til levnedsmiddelindustrien ikke må klassificeres som miljøfarlig, meget giftig (T+), giftig (T), sundhedsskadelig (Xn),, sensibiliserende (Xn, Xi) med R42 el. R43, eksplosivt (E), brandnærende (O), yderst brandfarlig (Fx og F+ i Norge), meget brandfarlig (F) eller brandfarlig i henhold til EU s stof- og præparatdirektiv (67/548/EØG og 99/45/EØF med gældende tilpasninger 1 ) samt de særregler og stoflister som gælder i hvert af de nordiske lande (se Krav 1 i kriteriedokument). Undtaget er rengøringsmidler som er lokalirriterende (Xi) eller ætsende/stærkt ætsende (C) med risikosætningerne R34, R35, R36, R37, R38 og/eller R41 er mulige at miljømærke. Undtagelsen er gjort for at tillade meget koncentrerede produkter som bl.a. vil mindske miljøbelastningen fra transport og emballage.

Side 12 af 17 Miljøskadelige stoffer Stoffer som er svært nedbrydbare kan forårsage problemer i dag og i fremtiden. Særlig alvorlig kan effekterne blive hvis stoffet samtidigt er akut toksisk. Der stilles derfor krav til koncentrationen af stoffer med risikosætningerne R50/53 (meget giftig for vandorganismer, kan forårsage langtidsvirkninger i vandmiljøet), R51/53 (giftig for organismer, der lever i vand, kan forårsage langtidsvirkninger i vandmiljøet) og R52/53 (skadelig for vandlevende organismer, kan forårsage langtidsvirkninger i vandmiljøet) samt R50 (meget giftig for vandlevende organismer). Af mangel på anden dokumentation er det valgt at sætte samme krav (højest 0,04%) for indhold af miljøskadelige stoffer klassificeret som R50/53, R51/53+R52/53 som i kriterierne for maskinopvask til professionelt brug, da disse to produktgrupper ligner hinanden. På baggrund af kommentarer fra producenter modtaget efter høringen er kravet for stof klassificeret med R50 ændret til højest 2,00% total i produktet. Dette af hensyn til brugen af konserveringsmiddel i ph-neutrale produkter samt tensider, der kan være klassificeret med R50. I ph-neutrale produkter tilsættes typisk 0,1-0,3% konserveringsmiddel. En del af de mest benyttede konserveringsmidler, der klarer kravene til nedbrydelighed, er klassificeret som R50. Niveauet på 2,00% er fremkommet ved at spørge en række producenter i Danmark, Finland og Sverige. Stof klassificeret R50 er endvidere mindre giftig på lang sigt og nedbrydes hurtigere end stof klassificeret med R50/53, R51/53 og R52/53, og der er ingen langtidseffekter ved R50. Tensider Krav til tensider er standard i og stilles for at sikre at brugen af tensider ikke belaster det vandige miljø unødigt. En hurtig nedbrydning af tensider er vigtig ud fra et miljøsynspunkt. I henhold til en rapport fra DHI Anaerobic biodegradability of surfactants fra september 2002 (kilde: 7), betones vigtigheden af anaerob nedbrydbarhed af tensider. Ikke let nedbrydbare tensider og ikke-anaerobt nedbrydbare tensider kan ophobes i afløbsslam, slamforbedret jord og sediment i søer og vandløb samt påvirke organismer negativt. Krav stilles derfor så alle benyttede tensider skal være let nedbrydbare og anaerob nedbrydbare. Det er specificeret, at tensider af typerne lineær alkylbenzensulfonat (LAS), alkylphenolethoxylater (APEO), derivater af APEO og alkylphenolderivater (APD) ikke er tilladt. Enzymer Krav stilles for at sikre at enzymer er frie for mikroorganismer fra fremstillingsprocessen. EDTA, DTPA, NTA og fosfor Brugen af EDTA (ethylendiamintetraacetat), DTPA (diethylentriaminpentaacetat) og NTA (nitrilotriacetat) begrænses normalt i s kriterier. Dette primært fordi EDTA, DTPA og NTA er stoffer, der kan mobilisere tungmetaller i miljøet, samt at EDTA og DTPA er svært nedbrydbare. Det vurderes at der findes tilstrækkelig med alternativer til NTA, mens det ikke vurderes at være tilfældet for EDTA og DTPA. I forbindelse med høringen fik vi en del kommentarer vedrørende forbudet mod EDTA (og DTPA). EDTA er en meget effektiv kompleksdanner og

Side 13 af 17 benyttes i stor udstrækning inden for levnedsmiddelindustrien, specielt indenfor mejeribranchen til fjernelse af mælkekalksten/mælkebakterier. Det vurderes at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at erstatte EDTA 100%. Da EDTA og DTPA er kemisk beslægtet og nedbrydningsmæssigt ligner hinanden meget (kilde 8), er det valgt at også at tillade DTPA. I 1. generation af kriterierne tillades brugen af EDTA + DTPA med maksimalt 0,6 g/liter brugsopløsning. De 0,6 g/liter brugsopløsning er fastsat ud fra tal fra producenter og er lig det tilsvarende krav i professionel maskinopvask. Det er s mål på sigt at begrænse brugen af EDTA og DTPA yderligere eller helt at udelukke brugen af disse to kompleksdannere i denne produktgruppe. NTA er på IARC s (WHO s kræftforskningscenter International Agency for Research on Cancer) og det danske Arbejdstilsyns liste over kræftfremkaldende stoffer (9), hvorfor så vidt muligt ønsker at udelukke NTA i miljømærkede produkter. Det er valgt at tillade en lille mængde NTA (maksimalt 0,100%) i det koncentrerede produkt. Hvis det koncentrerede produkt indeholder EDTA og/eller DTPA må NTA ikke indgå. Det er valgt at tillade NTA, idet flere af de alternative kompleksdannere til EDTA og DTPA kan indeholde en mindre mængde NTA, typisk < 1%. Niveauet på 0,100% NTA i det koncentrerede rengøringsmiddel er fastsat af hensyn til de danske regler for mærkning af produkter som kræftfremkaldende. For produkter, der indeholder over 0,1% kræftfremkaldende stof, skal det af sikkerhedsdatabladet fremgå, at produktet er kræftfremkaldende (9). En anden årsag til at tillade 0,100% NTA i det koncentrerede produkt, er at vi af miljømæssige grunde gerne ser EDTA og DTPA udfaset. På nuværende tidspunkt skønnes der kun at være relativt få alternativer til EDTA og DTPA, hvoraf flere af disse indeholder en lille mængde NTA. Hovedparten af spildevandet indeholdende rengøringsmidler/desinfektionsmidler fra levnedsmiddelindustrien sendes til rensningsanlæg. Her haves for størstedelens vedkommende fosforfældning. For at have nok alternative kompleksdanner til EDTA, DTPA og NTA sættes kravet til 10 g P/liter brugsopløsning, idet der er behov for kraftigere kompleksdannere i denne produktgruppe sammenlignet med andre produktgrupper. Klor Følgende klorforbindelser må ikke benyttes: reaktive klorforbindelser (f.eks. natriumhypoklorit), klororganiske forbindelser (f.eks. triclosan) og benzalkoniumklorid. Disse klorforindelser forbydes, da de kan være ætsende eller miljøfarlige, sværtnedbrydbare, giftige og bioakkumulerbare. Mindre miljøfarlige og sundhedsskadelige alternativer findes i dag. Konserveringsmidler Krav til konserveringsmidler om, at de ikke må være bioakkumulerbare er standard i. Kravet stilles for at mindske miljøbelastningen ved brug af konserveringsmidler, da disse ofte er meget giftige for vandlevende organismer.

Side 14 af 17 For at sikre optimalt brug af konserveringsmidler, stilles der krav om, at tilsat mængde konserveringsmiddel skal være optimeret i forhold til produktets volumen. Dette dokumenteres via en Challenge test udført i forbindelse med udviklingsarbejdet eller tilsvarende. De fleste producenter ønsker at tilsætte så lidt konserveringsmiddel som muligt til deres produkter. Så der synes umiddelbart ikke at være risiko for overdosering af konserveringsmiddel i produkterne. For produkter til levnedsmiddelindustrien er det specielt vigtigt at der på den anden side heller ikke tilsættes for lidt konserveringsmiddel. Challenge testen kan bruges som kontrol af tilstrækkelig tilsat mængde konserveringsmiddel i rengøringsmidlet. Hvis Challenge testen viser at al bakterievækst ved den testede koncentration af konserveringsmidlet dræbes, viser testen at der er tilsat nok konserveringsmiddel i produktet. På grund af de skrappe miljøskrav der er i kriterierne, kan der være risiko for at der tilsættes for lidt konserveringsmiddel for overholdelse af alle miljøkrav. Challenge testen kan da sikre, at der i de miljømærkede produkter ikke er tilsat for lidt konserveringsmiddel, men tilstrækkeligt med konserveringsmiddel! Challenge test er en massebetegnelse for test til bestemmelse af den rette/nødvendige mængde konserveringsmiddel i produkter. Dette gøres ved at have en række batches/prøver med testprodukt og så tilsætte forskellige koncentrationer af konserveringsmiddel til de enkelte prøver, samt en prøve uden konserveringsmiddel. Prøverne podes med en blanding af bakterier, gær- og skimmelsvampe. Prøverne testes for vækst af en række bakterier, gærsvampe og skimmel efter 7 dage. Der podes igen med en blanding af bakterier, gær- og skimmelsvampe, og prøverne testes atter for vækst 7 dage efter podning. Dette fortsætter i minimum 28 dage (nogle test kræver minimum 6 ugers). Den laveste koncentration af konserveringsmiddel, hvor der ikke forekommer vækst er den rette/optimale mængde konserveringsmiddel for produktet. De forskellige producenter og leverandører af konserveringsmidler har forskellige Challenge test/metoder, som de benytter til bestemmelse af rette koncentration af konserveringsmiddel. Det drejer sig blandt andet om følgende test: Koko Test (Test Method SM 021), USP Challenge Test (US Pharmacopoeia) og CTFA Challenge Test (Cosmetics Toiletries and Fragrance Association. Farvestoffer Det er tilladt at benytte farvestoffer, hvis dette kan begrundes ud fra arbejdsmiljø- eller sikkerhedsmæssigt synspunkt. Det valgt at stille miljømæssige krav til farvestoffer, da disse ikke kommer i direkte kontakt med brugeren. Farvestoffer skal enten være godkendt iht. EU s direktiv 76/768/EEC for kosmetik eller iht. levnedsmiddellovgivningen i Danmark, Finland, Island, Norge eller Sverige eller ikke være bioakkumulerbare. Parfume

Side 15 af 17 Parfumer kan være svært nedbrydbare, biakkumulerende eller allergifremkaldende. Da parfume ikke har nogen funktion i rengøringsmidler til levnedsmiddelindustrien, stilles krav om at parfume ikke må indgå i produkterne. Ikke let nedbrydbare stoffer, ILN, og ikke anaerobt nedbrydelige stoffer, IAN Stoffer med dårlig nedbrydbarhed kan påvirke miljøet selvom de ikke udviser nogen akutte toksiske effekter. Stoffer som nedbrydes langsomt har en længere giftvirkning og større risiko for at skade miljøet. En hurtig nedbrydning under såvel aerobe som anaerobe forhold er derfor ønskværdig. Desuden er kendskab om svært nedbrydbare stoffers langsigtede påvirkninger af miljøet mangelfuld. Krav stilles så kun en lille del af produktet må være ikke nedbrydbar og ikke anaerobt nedbrydbart. Retursystem for produktet og emballage Krav er standard i. Krav til emballage Emballage inklusiv etiketter som indeholder PVC eller plast baseret på andre typer klorerede materialer må ikke anvendes, da produktion og forbrænding af disse plasttyper medfører udslip af miljøskadelige stoffer. Emballage af miljømæssigt bedre plasttyper findes, således at miljøbelastningen kan mindskes. Informationstekst Der er stillet krav om, at informationsteksten skal følge EU s retningslinier for informationstekst på produktets emballage el. anden informationsmateriale for produktet. Produktet skal mærkes korrekt med hensyn til information om sikkerhed. Produktets dosering ved normalt brug samt anvendelsesområde elle produkttype skal angives i informationsteksten. Krav til effektivitet Miljømærkede produkter skal have en tilfredsstillende effektivitet/funktion. Da rengøringsmidler til levnedsmiddelindustrien er meget forskelligartede og der ikke findes nogle internationale standardiserede test på dette område, er det valgt kun at have krav om udfyldelse af brugerrapporter. Mange af produkterne er fremstillet til bestemte typer af levnedsmiddelproducenter (f.eks. fjerkræslagterierer og mejerier) til specifikke rengøringsprocesser, hvor der kun findes et meget lille kundegrundlag. Det er derfor valgt at der kun kræves 3 brugerrapporter fra brugere af rengøringsmidlet, samt at det accepteres at der er mere end én brugerrapport fra samme virksomhed. Myndighedskrav til sikkerhed, arbejdsmiljø og ydre miljø Kravet stilles for sikre, at indehaveren af miljømærkningslicensen lever op til lovgivningskrav indenfor sikkerhed, arbejdsmiljø og ydre miljø. Dette er standard i.

Side 16 af 17 Miljø- og kvalitetsstyring Krav vedrørende miljø- og kvalitetsstyring stilles for at sikre at en tilfredsstillende styring af produktionen af deres miljømærkede produkter samt miljømærkningskravene efterleves i licensen gyldighedsperiode. Dette er standard i. Markedsføring Krav til markedsføring stilles for at sikre, at relevante personer i virksomheden er bekendt med de regler, der gælder for markedsføring af miljømærkede produkter. Dette krav er standard i. 8. Fremtidige kriterier og behov for baggrundsviden I de kommende kriterier vil følgende krav blive vurderet: - behov for specielle krav indenfor forskellige brancher (f.eks. mejerier, bryggerier, slagterier) - mulighed for at inkludere båndsmøremidler i kriterierne - behov for en skærpelse af kemikaliekrav - behov for at ændre krav til kompleksbindere - behov for at udvikle krav til effektivitetstest I forbindelse med udvikling af kriterier for rengøringsmidler til levnedsmiddelindustrien, har der ikke været ressourcer til at undersøge mulighederne for at stille specielle krav indenfor forskellige brancher. Da der kan være meget forskel om et produkt skal anvendes inden f.eks. mejeribranchen og fiskeindustrien, vil det være relevant at undersøge om der bør opstilles specifikke krav til produkterne inden for de enkelte brancher. Ved næste revision skal kemikaliekrav gennemgås for relevans for at sikre, at ny viden indarbejdes i kriterierne. Krav til effektivitetstest er også et område, der bør arbejdes videre med. Der findes på nuværende tidspunkt ingen internationale standarder for test af rengøringsmidlernes effektivitet. Muligheder for at stille til hvorledes effektivitet af rengøringsmidlerne kan måles bør undersøges. 9. Referencer (1) Utvärdering av kriterier för industrielle rengörings- och avfettningsmedel, version 1.2, 2003-11-05 (2) En navngivet producent, kendt af (3) Bekendtgørelse nr. 1004 af 15/12/1999: Bekendtgørelse om godkendelse af desinfektionsmidler og visse rengøringsmidler i fødevarevirksomheder m.v. (4) Lag om livsmedelshygien i fråga om animalska livsmedel 20.12.1996/1195, finsk lovgivning

Side 17 af 17 (5) Kvalitetsforskrift for fisk og fiskevarer, 1996 4. juni, nr. 667, norsk lovgivning (6) Livmedelslagen fra 1971 (SFS: 1971/511), svensk lovgivning, (pr. 1/1-2006 gælder Europaparlamentets og Rådets forordning (EG) nr. 852/2004 af den 29. april 2004) (7) Anaerobic biodegradability of surfactants, DHI, september 2002 (8) Miljøprojekt nr. 190, Erstatningsstoffer for fosfat spredning og effekter i miljøet, Miljøstyrelsen (1989) (9) At-vejledning, Stoffer og materialer C.0.1, april 2005