SIDE 1 AF 11 Adresse: Sct. Peders Gade 036 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: 8900 Randers C BBR-nr.: 730-017191-001 68.118 kr./år Lavt forbrug Forbrug: Oplyst for perioden: 95.619 kwh Fjernvarme: 15-04-2008-07-05-2009 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. A B C D E F G Højt forbrug E Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Isolering af uisoleret varmefordelingsrør 2 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 3 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 2.340 kwh 1.250 kwh 350 kwh el 2.320 kwh 4 Efterisolering af varmefordelingsrør 4.020 kwh 5 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 6 Isolering af uisoleret brugsvandsrør og cirkulationsledning 7 Efterisolering af ydervæg mod portgennemgang med 200 mm. 1.370 kwh 910 kwh 3.860 kwh 1.500 kr. 1.000 kr. 0,7 år 800 kr. 700 kr. 0,9 år 2.200 kr. 3.000 kr. 1,4 år 2.500 kr. 9.000 kr. 3,7 år 900 kr. 5.300 kr. 6,3 år 600 kr. 3.500 kr. 6,3 år 2.400 kr. 65.700 kr. 27,9 år
SIDE 2 AF 11 Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 8 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 9 Montering af udekompensering med blandesløjfe og pumpe 42.790 kwh -64 kwh el 7.010 kwh 26.200 kr. 746.300 kr. 28,6 år 4.200 kr. 35.000 kr. 8,4 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 37.338 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 592 kr./år Besparelser i alt 37.930 kr./år Investeringsbehov 869.373 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren:
SIDE 3 AF 11 B Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedringer energienheder kr.inkl.moms 10 Efterisolering af skråvægge med 100 mm. 720 kwh 500 kr. 11 Udskiftning af 1 lag glas med forsatsrude/rammer til energiruder i vinduer og altandøre. 7.880 kwh 4.900 kr. 12 Efterisolering af loft mod skunk med 100 mm. 360 kwh 13 Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. 880 kwh 14 Efterisolering af lodrette skunkvægge med 100 mm. 360 kwh 15 Loft over portgennemgang efterisoleres med 150 mm 760 kwh 16 Efterisolering af lette ydervægge med 250 mm. 290 kwh 300 kr. 600 kr. 300 kr. 500 kr. 200 kr. 17 Montering af forsatsrude(2 lags energirude) på yderdøre med 1 lag glas 270 kwh 200 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen er opført i 1964 og i betragtning af dette i nogenlunde isoleringsmæssig stand. Der kan alle henseender i normal isoleringsmæssig stand. Der kan udføres nogle energiøkonomiske rentable forbedringer i ejendommen.
SIDE 4 AF 11 Tagetagen er renoveret med nye lejligheder og efterisoleret på loft i 1990 til i alt 200 mm. Isolering er nogle enkelte steder mindre end 200 mm. Isoleringstykkelse omkring skunk og i skråvægge er antagelig 200 mm (kunne ikke konstateres ved besigtelse). Der er konstateret utætheder ved vindue i bad på 2. sal, mf. Der er foretaget boreprøve for kontrol af massiv ydermur. Det kunne ikke konstateres om ydervæg med portgennemgang er efterisoleret, det formodes at der ikke er efterisoleret. I loft over portgennemgang anslåes det, at der er efterisoleret med 100 mm isolering. Ejendommen består af en etagebygning med lejligheder i 3 etager. De enkelte lejligheders el-forbrug er ikke omfattet af energimærkningen. De oplyste forbrug stammer fra udskrifter fra forsyningsselskaberne. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Loft over portgennemgang isoleret med 100mm Skråvægge i tagetagen er antagelig isoleret med 200 mm mineraluld (kunne ikke konstateres ved besigtelse). Hanebåndsloft (spidsloft) er isoleret med 200 mm mineraluld. Enkelte steder dog mindre. Loft mod skunk er antagelig isoleret med 200 mm mineraluld (kunne ikke konstateres ved besigtelse). Lodrette skunkvægge er antagelig isoleret med 200 mm mineraluld (kunne ikke konstateres ved besigtelse). Forslag 10: Efterisolering af skråvægge med 100 mm i forbindelse med renovering af tagetage eller udskiftning af taget. Evt. udskiftning af taget, anden renovering af tagetagen eller evt. udførelse af ny dampspærre og udbedring af utætheder skal tillægges overslagsprisen for isoleringsarbejdet. Forslag 12: Efterisolering af loft mod skunk med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen.
SIDE 5 AF 11 Bygningsdele Forslag 13: Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. Inden efterisolering af loft/tagetage igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Forslag 14: Efterisolering af lodrette skunkvægge med 100 mm. Pladsforholdene i skunkene er trange. Dele af skunkene kan måske (pga. arbejdsmiljøregler) kun efterisoleres i forbindelse med tagudskiftning eller anden indvendig større renovering i praksis. Overslagspriserne omfatter alene isoleringsarbejdet. Forslag 15: Loft over portgennemgang efterisoleres med 150 mm. Hvis det er muligt for lofthøjde. Ydervægge Ydervægge består af 36 cm massiv teglvæg. Ydervægge ved altaner er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 100 mm mineraluld. Forslag 7: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. En udvendig efterisolering vil ikke være mulig, da der ikke er tilstrække med plads i portgennemgangen.
SIDE 6 AF 11 Bygningsdele Forslag 8: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad 04 07 29 Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde www.rockwool.dk) Forslag 16: Fjernelse af eksisterende beklædning og isolering og montering af indvendig isoleringsvæg på lette ydermure med 250 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Vinduer, døre og ovenlys Oplukkelige vinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 1 lag glas med forsatsrude/ramme. Yderdør og sideparti og med 2 ruder i både dør og sideparti. Dør og sideparti er monteret med 1 lag glas. Altandør med 1 rude. Dør er monteret med 1 lag glas med forsatsrude/ramme. Oplukkelige tagvinduer som Velux. Vinduer er monteret med 1 lag glas med forsatsrude/ramme. Forslag 11: Udskiftning af 1 lag glas med forsatsrude/rammer i vinduer og altandør til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 17: Montering af forsatsrude af 2 lags energirude i træramme på yderdør med 1 lag glas. Gulve og terrændæk
SIDE 7 AF 11 Bygningsdele Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med slidlagsgulve. Etageadskillelsen er uisoleret. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Varmt vand Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer. Til cirkulation af varmt vand er monteret en gammel pumpe uden trinregulering med en effekt på 50 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UP 20-07 N 150. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 10 mm isolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 3/4" stålrør. Rørene er uisoleret. Forslag 2: Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 3: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg, som Grundfos Alpha 2 godkendt til brugsvand. Pumper stilles til manuel drift. Pumpeeffekten stilles efter rørlængde, rørtykkelse og aktuel kalkafsætning i rør. Ved stor kalkafsætning kan det være nødvendig at benytte en større pumpe. Forslag 5 og 6: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem
SIDE 8 AF 11 Varme Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. En del af varmefordelingsrør er udført som 1 1/2" stålrør. Rørene er uisoleret. En del af af varmefordelingsrør er udført som 1 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 10 mm isolering. Forslag 1: Isolering af uisolerede varmefordelingsrør med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 4: Efterisolering af varmefordelingsrør med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Der er ikke monteret regulering af varmeanlæg ved central styring. Forslag 9: Ud over andet automatik i de enkelte rum, foreslås der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum.
SIDE 9 AF 11 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1964 År for væsentlig renovering: 1990 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 643 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 643 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 0,61 kr. pr. kwh 2,00 kr. pr. kwh 11.350,63 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter lejl. 1 (2 værs) 55 5.900 kr. lejl. 2 (2 værs) 65 6.900 kr.
SIDE 10 AF 11 lejl. 3 (1 værs) 37 4.000 kr. lejl. 3 (1½ værs) 47 5.000 kr. lejl. 4 (2 værs.) 57 6.100 kr. lejl 4 (2½ værs) 75 8.000 kr. tag lejl. (2 værs) 45 4.800 kr. taglejl. ( 2 værs) 57 6.100 kr. tag lejl. (3 værs) 84 9.000 kr.
SIDE 11 AF 11 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Kærbyvej 29, 8983 Telefon: 86418788 Gjerlev J. E-mail: ft@energispar.dk Dato for bygningsgennemgang: 29-07-2009 Energikonsulent nr.: 103292 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.