NR. 4 / 2014 TURSEJLEREN DET BLÅ DANMARK side 8 NY FORMAND I EBA side 20 ODENSE FJORD side 14 GØR BÅDEN VINTERKLAR side 6 EN STJERNESTUND PÅ HVEN side 32 1
TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT FFP Kommunikation www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39 Burchardt Reklamebureau TRYK PE offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 01/15 Februar 2015 FORSIDEN Motiv fra Klintebjerg havn Fotograf: Visit Odense SKIPPEREN HAR ORDET REDAKTION Redaktør: Frank Flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@tursejleren.dk Tlf: 20 44 12 39 SEKRETARIATETS ÅBNINGSTIDER: Alle hverdage kl. 10.00-13.00 Torsdage tillige kl. 17.00-19.00 Tlf. 70 21 42 42 Fax 62 60 24 51 ANNONCESALG Danske Tursejlere Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@tursejleren.dk Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet. TURSEJLEREN Udgives af Danske Tursejlere ISSN : 1603-3329 Oplag: 9.000 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen UDKIK OG INDBLIK Dansk søfart har alle dage været orienteret mod nye markeder og nye muligheder. Dansk maritim historie er også historien om, hvordan internationale relationer har påvirket forholdene i Danmark. Også i dag betyder det internationale samarbejde inden for sejlads meget. Stadig flere områder bliver reguleret af lovgivning, som går på tværs af de nationale sømilegrænser. Det gælder også på lystsejladsens område, hvor spørgsmål om sikkerhed, miljø og beskatning i stadig højere grad kalder på international koordination. I Danske Tursejlere involverer vi os i de internationale sejlerorganer, som arbejder ihærdigt for at varetage tursejlernes interesser, og som øver indflydelse, når den internationale lovgivningsmaskine går i gang. Det tror vi på, giver resultater. Er der noget, der giver kontante resultater, så er det vores forsikringssamarbejde med Søassurancen Danmark. Vi har netop indgået en længerevarende aftale, som giver os endnu bedre mulighed for sammen med Søassurancen Danmark at udvikle nye forsikringsprodukter for sejlerne og deres familier. Aftalen er med til at forbedre DTs økonomi, så vi kan holde prisniveauet nogenlunde i ro og stadig tilbyde Danmarks bedste Sejlerforsikring. FORRETNINGSFØRER Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@tursejleren.dk SEKRETARIATET Danske Tursejlere Odensevej 197 A 5600 Fåborg info@tursejleren.dk www.tursejleren.dk Det har længe værket noget i skroget på Danske Tursejlere. Det er symptomer på vokseværk, og det kommer jo som bekendt, når grokraften tager til, og de gamle rammer bliver for trange. DT har atter noteret en medlemsfremgang, og vi har nu så mange skibe i søen, at vi har måttet skifte sekretariatets hjemmearbejdspladser ud med nye og mere velegnede lokaler i Nyborg. Midt i Danmark. I centrum af begivenhederne. Der kan vi bedste lide at være. Fra vores ny omgivelser kan vi nu sætte kursen mod nye mål. Helt i tråd med de danske søfartstraditioner. DANSKE TURSEJLERE Tilsluttet Søsportens Sikkerhedsråd Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg Friluftsrådet Blå Flag Jury European Boating Association (EBA) FORMAND Poul Erik Jakobsen Kærvej 17, 4270 Høng Tlf: 24 85 50 20 poulerik@tursejleren.dk Og når vi når dertil: en god jul og et godt nyt sejlerår til alle. Poul Erik Jakobsen, formand for Danske Tursejlere 2 SKIPPEREN HAR ORDET
INDHOLD 8 6 11 4 Besøg os på: www.tursejleren.dk TAG UD OG GEM SKIPPEREN HAR ORDET 2 RUNDT OM HAVNEREGULATIVET 4 ER DIN BÅD SIKRET MOD VINTERSTORMENE? 6 CHEFEN HAR ANSVARET 8 DET BEDSTE FRA TO VERDENER 10 STADIG FLERE DRUKNEULYKKER 11 PÅ TUR GENNEM DEN MARITIME VERDEN 12 RUNDT OM ODENSE FJORD 14 ODENSE FJORD DET ER GANSKE VIST 15 NY FORMAND I EBA 20 NORDISK SAMARBEJDE STØTTER TURSEJLADSEN 22 KORT NYT 24 FOTOKONKURRENCE 25 FRA HAVBLUS TIL HAVEHUS 26 PÅ SPANDEN I SVERIGE 28 HAR DU HUSKET AT STEMME PÅ ÅRETS HAVN 2014 30 SØKRAMMARKED 31 KORT NYT 31 EN STJERNESTUND PÅ HVEN 32 INDHOLD 3
RUNDT OM HAVNEREGULATIVET 4 SKOLESKIBET DANMARK
TEKST / POUL ERIK JAKOBSEN, FORMAND FOR DANSKE TURSEJLERE REGLER OG LOVE SKAL OVERHOLDES. DET GÆL- DER OGSÅ TRANSPORTMINISTERIETS ORDENS- REGLEMENT FOR DE DANSKE HAVNE. OGSÅ SELV OM REGLERNE LÆST MED DRILLEBRILLER PÅ, KAN VIRKE BÅDE PUDSIGE OG LIDT UDE AF TRIT MED UD- VIKLINGEN. Kender du Bekendtgørelse om standardreglement for overholdelse af orden i danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne? Det er du som lystsejler faktisk forpligtiget til, for bekendtgørelsen beskriver de grundlæggende regler for, hvordan vi skal agere i danske havne. Og, som der står i punkt 1.1 under de generelle bestemmelser, så har føreren af ethvert fartøj i havnen samt havnens øvrige brugere pligt til at gøre sig bekendt med indholdet af reglementet. Har man det ikke lige ved hånden, så kan man gratis få det udleveret ved henvendelse til havnemyndigheden. Gad vide om havnemyndigheden er klar over det? Man ser for sig: På et stort skilt på den officielt udseende bygning står der Havnemyndighed. Indenfor er reolerne fulde af Ordensreglementet, klar til at blive udleveret til sejlerne ved ankomsten. AUTOMATSERVICE Men i mange havne er Havnemyndigheden reduceret til en automat, hvor havnepenge mv. puttes i, og så følger resten af servicen af sig selv. Måske kunne automaterne indrettes, så de også spyttede reglementer ud? Videre i bekendtgørelsen lyder det: Gæstende fartøjer skal snarest melde deres ankomst til havnemyndigheden. Gæsten skal forhale til en anden plads, hvis en sådan anvises af havnemyndigheden, eller dersom pladsen ønskes brugt at et fartøj, som har fået pladsen anvist". Igen henviser vi til problematikken med Havnemyndighedsautomaten. Den må nu indrettes med et display, hvor lystsejleren kan melde sin ankomst og få anvist en plads. NATTEROEN SIKRET I punkt 2.1 påpeges det, at Fartøjer, der ligger fortøjet, skal fastgøre deres fald og lignende således, at det ikke klaprer mod masten. Her er der nok mange, der vil mene, at reglementets ord skal følges meget, meget nøje. Alle ved jo, at nattesøvnen er i fare, når faldet på alle havnens fartøjer sætter i med en kakofoni som hagl på et bliktag. Måske for at sikre at alle kan sove roligt om natten, så siger regulativet i punkt 3.5 også at: Benzin må ikke forefindes i fartøjer på land. Tankene skal tømmes og udluftes. Opbevaring af smøreolier og flaskegas på havnens område må kun finde sted med brandmyndighedernes tilladelse. Selvfølgelig er denne regel indskrevet for at forhindre brand, eksplosion og forurening. Og det er fint. Men mange vælger i dag at fylde deres brændstoftanke helt op til vinteren for at forhindre dieselpest. Diesel kan også brænde, men er sværere at antænde. Selv om man selv anser brandfaren for at være mini-minimal, så bør man ikke tage chancer. MILJØET FÅR DET GLATTE LAG Afrensning af fartøjer, som er påført biocidholdig bundmaling, må alene finde sted ved eventuelle særligt indrettede vaskepladser, siger reglementets punkt 4.6. Det er bare yderst relevant og fornuftigt al den stund at bundmalingen kan være en forurener. Men der savnes disse eventuelle særligt indrettede vaskepladser. I mange havne er man henvist til egne Ole Opfinder - metoder, med udlagte presenninger, sindrige afløbssystemer mv. I den bedste af alle verdner har alle havne de nødvendige faciliteter. Det må vi arbejde på. FUT I FEJEMØGET En lystsejler i en havn er pr. definition lig med god mad og masser af hygge ved aftenstid. Så rasles der med grillen, og bøfferne, fiskene, grøntsagerne gøres klar. Men iagttag venligst punkt 4.6 b) i Bekendtgørelse om standardreglement for overholdelse af orden i danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne. Her er nemlig Åben ild, herunder åben grill, om bord i fartøjet og på havneområdet i øvrigt uden for eventuelle dertil indrettede grill-pladser ikke tilladt. Med mindre man forlods har indhentet tilladelse fra havnemyndigheden. En sådan forordning kan tage gourmet-glæden fra de fleste sejlere. Særligt dem, der har investeret i de små moderne griller, som er specielt udviklet til kokkerering om bord på skibet. Men et kig hen langs havnen på en god sommer aften vil nu afsløre, at mange har lagt deres grillfest ved borde og bænke, der ikke nødvendigvis ligger ved en eventuel dertil indrettet grill-plads. LOKALE HAVNEREGULATIVER Rigtig mange havne har udarbejdet egne havneregulativer, der tager højde for lokale forhold og muligheder. Og som derfor også er pragmatiske og knap så restriktive. Sådan skal det også være. Regler skal overholdes. Men reglerne skal også være til at forstå, tidssvarende og praktiske. Myndighedsudøvelse skal foregå med fornuftskasketten på ikke med bureaukratihatten. Det skal vi huske at skrive os bag øret, når vi udformer de lokale spilleregler for vores havne. RUNDT OM HAVNEREGULATIVET 5
TEKST OG FOTO / LEIF NIELSEN ER DIN BÅD SIKRET MOD VINTER- STORMENE? Sidste år i oktober og i december blæste Anton og Bodil hen over Danmark og efterlod ødelæggelser for mange milliarder kroner. Også de danske bådejere blev ramt, og hvem husker ikke de frygtelige billeder fra Nordsjælland, hvor det flere steder så ud som om, en tsunami havde været på besøg. Vores vejrprofeter spår fremover ingen markant ændring til det bedre, så derfor er der al mulig grund til at udvise rettidig omhu og sikre sine værdier, herunder lystbådene. Er du landsat, er det en god ide, at sikre, Vil forsikringen stadig dække stormskader på båden, hvis den ikke er sikret tilstrækkeligt? at dit stativ er i god og forsvarlig stand og er tilpasset størrelsen på din båd. Mange både væltede i stormene og forårsagede skader, fordi stativerne ikke var i orden eller ikke stod på et godt fast underlag. LYT EFTER VARSLERNE Ligeledes er det en god ide at sikre, at bådens kaleche og andet lettere materiale er godt fastgjort. Har kalechen først åbnet sig, har vindstødene meget let ved at blæse resten af kalechen i stykker. Ligger din båd i vandet henover vinteren, er det nødvendigt med ekstra og regelmæssigt tilsyn. Det første du skal tjekke, er bådens fortøjninger. Er fortøjningerne gode nok? Gamle og slidte fortøjninger duer ikke, og det er også en god ide at fastgøre et ekstra sæt fortøjninger med nogle gode kødben, så de kan holde båden ved kraftige vindstød eller større udsving i vandstanden. Varsler meteorologerne kraftigt høj- eller lavvande, skal du huske at justere fortøjningerne, så båden ligger trygt på vandet. Hvordan har du fendret din båd af? Monterer du ekstra kuglefendere om vinteren, når båden ligger i vandet? Eller bruger du blot de sædvanlige fendre? Det er en rigtig god ide at fendre ekstra af, hvis båden ligger i vandet vinteren over. En god og kraftig kuglefender sikrer meget bedre mod skrogskader med nabobåden end de sædvanlige små sommerpølser. 6 ER DIN BÅD SIKRET MOD VINTERSTORMENE?
Lad ikke vinterens storme ødelægge humør og økonomi. Sørg for at båden er sikret mod skader. Og tilse den ofte. PAS PÅ SEJLENE Det er også en god ide at afmontere sejlene, så de ikke blæser i stykker. Anton og Bodil forårsagede rigtig mange ødelagte sejl, og rulleforsejlene var specielt udsat. Vi måtte konstatere, at selv et meget lille udrul af forsejlet er nok til, at vindstødene kan få fat og medføre, at hele sejlliget bliver flået i stykker. Flere forsikringsselskaber undtager også dækning af sejlskader, hvis disse ikke er afmonteret om vinteren. Sikring af kalechen er naturligvis også nødvendig, når båden overvintrer i vandet. En itublæst kaleche giver fri adgang for vand i cockpit eller på agterdækket, og er cockpit eller agterdæk ikke selvlænsende, er risikoen for at båden synker meget stor. I forbindelse med stormene Anton og Bodil valgte de danske forsikringsselskaber at bakke op om stort set alle skader, hvilket var meget tilfredsstillende set med bådejerøjne. Men vil forsikringsselskaberne gøre det samme næste gang? Derfor bør du som bådejer sikre dig så godt som muligt, inden de næste vilde storme raser over Danmark. Gør du det, er du og din båd godt rustet til at modstå skader. ER DIN BÅD SIKRET MOD VINTERSTORMENE? 7
TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN FOTOS / FRANK FLEMMING PEDERSEN OG FORSVARET DET BLÅ DANMARK BESKÆFTIGER 115.000 PERSONER I MARITIME OG BESLÆGTEDE ERHVERV. DE DANSKE REDERIER INDSEJLER FOR GODT 200 MIA. KRONER ÅRLIGT. PÅ ALLE MÅDER ER DET BLÅ DANMARK EN SVÆRVÆGTER. TURSEJLEREN SÆTTER I EN RÆKKE ARTIKLER FOKUS PÅ NOGLE AF DE VIRKSOMHEDER, UDANNELSER OG MENNESKER, DER TEGNER DET BLÅ DANMARK. Premierløjtnant Martin Johan Ruth er chef på patruljefartøjet ROTA, som bl.a. deltager i søredningsaktioner. UDDANNELSER TIL DET BLÅ D A N M A R K CHEFEN HAR ANSVARET MENNESKELIV OG KOSTBART MATERIEL ER I SPIL, HVER ENESTE GANG SØVÆRNETS SKIBE TAGER PÅ TOGT. For nogle mennesker hviler ansvaret tons tungt på skuldrene, mens det får andre til at svæve. Skibschefen på Rota, premierløjtnant Martin Johan Ruth, er helt på det rene med, hvilket ansvar han bærer, når det lynhurtige patruljefartøj og den 12 mand store besætning stævner ud på nye opgaver. Går noget galt undervejs, så peger alle pile på ham. Chefen har ansvaret. Succesen derimod deles af mange. Sådan er vores virkelighed, og det har jeg det fint med. Ansvaret for besætningen og skib, samt for at løse de opgaver, vi bliver stillet, er en stærk motivation til at dygtiggøre sig. Men også til at være omhyggelig med forberedelse og til at holde fokus, mens du udfører dit job, siger Martin Johan Ruth. Den 29-årige Martin Ruth har været udnævnt premierløjtnant siden juni 2011 og er nu chef på Rota - det 43 m lange og godt 8 m brede fartøj af DIANA-klassen. Sammen med sine 5 søsterskibe bidrager Rota væsentligt til overvågningen og suverænitetshævdelsen, søredningen og miljøovervågningen i det indre danske 8 CHEFEN HAR ANSVARET
farvande. I praksis er der altid 3 af enhederne på havet 365 dage om året. Så der sejles en del, og det er jo også dét, det handler om for en søofficer som Martin. SKIBE KONTROLLERES Èn af vores opgaver er at overvåge skibstrafikken. Vi skal sammen med bl.a. udkigsstationer og marinehjemmeværnet - udføre kontrol af alle skibe over 300 bt. i danske farvande, hvilket betyder, at vi skal have visuel kontakt for at verificere, om skibets navn og data stemmer overens med vores oplysninger. Det er en vigtig indsats i forbindelse med f.eks. smugling og menneskehandel, forklarer Martin Ruth. Også på miljøfronten er patruljefartøjerne meget aktive. I sig selv kan de ikke bekæmpe forureningsepisoder, men med flydespærringer kan de i et vist omfang begrænse skaden indtil de specialiserede miljøskibe kommer frem. Vores styrke ligger i, at vi hurtigt kan komme til positionen, hvor der er rapporteret udslip og igen få verificeret, om der er tale om olieudslip, eventuelt omfang og videregive yderligere information, så der kan skabes et førstehåndsindtryk af forureningen, lyder det fra premierløjtnanten. UDDANNELSE OG ERFARING I VADSÆKKEN Martin Ruth har en officersuddannelse. Han er navigatør med en bred baggrund fra internationale operationer bl.a. fra piratindsatsen ud for Afrikas Horn. Han ved, hvad der kræves af en dygtig chef, og hvilke forventninger, der er til ham. Selv om patruljering af de indre danske farvande kan lyde som rutine og ensformighed, så er tjansen af og til garneret med drama og stor intensitet. Det er selvfølgelig især søredningsoperationerne, der sætter enhedens evner på prøve. Og chefens kompetencer ligeså. Som chef skal du kende alle kroge af skibet. Du skal have teknisk viden og indsigt, så du kan gå i dialog med dine specialister ombord, og derved få et overblik over dine handlemuligheder i en given situation. Og så skal der selvfølgelig træffes kompetente beslutninger. Alt dette kan vanskeligt udføres, hvis ikke du har et dygtigt og motiveret mandskab, der forstår vigtigheden af, at alle gør deres ypperste, understreger Martin Ruth. Premierløjtnanten lægger selv meget stor vægt på dialogen med sit mandskab. Han opfordrer til at man byder ind med løsningsforslag, for det er med til at motivere det enkelte besætningsmedlem. Og efter hver søredningsindsats, holder Martin Ruth evalueringsmøde med besætningen, for at alle kan lære af de erfaringer, der blev gjort undervejs. REDDER LIV Søredningen er vigtig, for der kan være menneskeliv i fare, hver gang der kaldes. Og i alle tilfælde er der menneskeskæbner involveret, som ikke gerne skal mærkes for livet af den uheldige eller ulykkelige situation, de er kommet i. Derfor er en hurtig, præcis indsats i kombination med udøvelse af psykisk førstehjælp den helt rigtige cocktail. Martin Ruth giver et eksempel: Vi fik på et tidspunkt en melding om at en lystbåd tog vand ind og krævede assistance. Vi lå i nærheden og var hurtigt fremme og fik sendt vores gummibåd over med lænsegrej. Ombord var en sejlerfamilie med to mindre børn, som var gået helt i panik. Her var vi fokuseret på at give psykisk førstehjælp til børn og familie, ligeså snart den akutte fare for at skibet skulle synke, var afværget. Mandskabet gik med ind i nærmeste havn, blev hos familien, der fik lejlighed til at tale deres oplevelser igennem. Sejlerfamilien fik sat begivenheden i rette perspektiv, så de ikke fremover går og fremmaner et billede fuld af frygt, når de tænker tilbage. 25 knob skyder Rota, når der lukkes op for de to dieselmotorer. Ingen ombord på fartøjet ved, hvad dagens tjans bringer af hændelser. Men de er klar. Også hvis de ultimative opgaver kalder. Opgaver, der kræver en ekstraordinær præstation af skib og besætning. Og begge skal komme sikkert hjem. Det er chefens ansvar. Det ved Martin Ruth. ROTA s søsterfartøj Nymfen ved Korsør. Skibene skyder en fart på 25 knob og kan hurtigt komme til assistance, når der er behov for det. 9
TEKST OG FOTO / FRANK FLEMMING PEDERSEN SØVÆRNETS NYE OFFICERSUDDANNELSER: DET BEDSTE FRA TO VERDENER MED EN NY UDDANNELSESSTRUKTUR LÆGGER SØVÆRNET SIG TÆTTERE OP AD DE CIVILE UDDANNELSER. DET SKULLE GERNE GIVE EN BREDERE REKRUTTERING OG EN BEDRE ØKONOMI I UDDANNELSERNE. Hvis vi sammenligner os med andre landes søværn, så er vores skibe bemandet af færre besætningsmedlemmer. Det betyder da også, at hvert besætningsmedlem på et dansk fartøj skal kunne løse flere opgaver. Det stiller krav til kompetenceniveauet, som skal være højt. Det er disse krav vores uddannelse skal honorere, fortæller kommandørkaptajn Claus Lundholm Andersen, der er stabschef for 2. eskadre på Flådestation Korsør. Danske besætninger skal løse flere opgaver. Det stiller krav til deres kompetencer. Tankesættet bag den nye uddannelsesstruktur er sådan set enkel nok. Forsvaret vil gerne have mere fleksibilitet ind i uddannelserne, så de kompetencer officererne kommer ud med, hele tiden er bedste muligt tilpasset de opgaver, de skal udføre. Og så ønsker man en større og bredere faggruppe at rekruttere fra. Økonomien spiller selvfølgelig også en rolle i og med, det er billigere for forsvaret, kun at skulle bruge uddannelsesressourcer på de sidste 28 måneders militærspecialisering, siger kommandørkaptajn Claus Lundholm Andersen. Fremover vil officersuddannelserne rekruttere bachelorer fra de civile uddannelser. Aspiranterne vil så gennemgå en 28 måneders lang overbygningsuddannelse med målrettede militærfaglige emner og med ledelsesmæssige fag. Der er tre specialiserede retninger i officersuddannelsen: en taktisk, en teknisk og en inden for våben- og elektronik. DE TO UDDANNELSESSYSTEMER Alle med en bacheloruddannelse kan søge ind på officersuddannelsen. Dermed er også sagt, at fokus ligger meget på uddannelsesniveau og kompetencer, og det er en anerkendelse af, at de civile uddannelser har et fagligt højt niveau, som den militære specialisering kan tage udgangspunkt i og bygge videre på. Men søværnet rekrutterer også internt blandt det faste personel, som får et uddannelsesforløb, der tilpasses deres faglige og uddannelsesmæssige baggrund. Denne gruppe udgør faktisk en relativ stor del af officererne. Videreuddannelse for færdiguddannede officer sker via faglige moduler på masterniveau, siger Claus Lundholm Andersen, som også peger på, at såvel fysik som leder- og soldaterpotentialet skal være i orden. Kommandørkaptajn Claus L. Andersen ser de nye officersuddannelser i søværnet som en god måde at forene de civile og militære uddannelser. 10 DET BEDSTE FRA TO VERDENER
TEKST OG FOTO / LEIF NIELSEN STADIG FLERE DRUKNEULYKKER HAVNEN ER LIGE SÅ FARLIG SOM HAVET, FORTÆLLER ULYKKESSTATISTIKKEN. DET KALDER PÅ EN MENTALITETSÆNDRING BLANDT FRITIDSSEJLERNE, MENER SØSPORTENS SIKKERHEDSRÅD. Sørg nu for at få redningsvesten på. Og pas godt på hinanden, uanset om I færdes på havet eller på havnen. For begge steder kan et øjebliks uopmærksomhed få fatale konsekvenser. Det siger sekretariatsleder i Søsportens Sikkerhedsråd, Sten Emborg, på baggrund af de seneste tal fra ulykkesstatistikken. I 2013 druknede 15 personer i Danmark. Og allerede nu kan det konstateres, at tallet for 2014 bliver højere, og det på trods af at der har været en del fokus på drukneulykker hen over året. I medierne og via kampagner fra blandt andet Søsportens Sikkerhedsråd samt fra forskellige sejlerorganisationer er der slået kraftigt på tromme for, at redningsvesten kommer på, før det er for sent. De dystre tal understreger blot, at information ikke kan stå alene i så alvorlige sager. Vi skal selvfølgelig blive ved med at oplyse om sikkerhed på havet og i havnen. Men information alene ændrer ikke sejlernes adfærd, lyder det fra Danske Tursejlere. ÆNDRET MENTALITET I Søsportens Sikkerhedsråd er Sten Emborg enig. Han siger: Vi skal have en mentalitetsændring blandt sejlerne. Vi skal have skabt en bedre sikkerhedskultur blandt fritidssejlerne. Vi skal ville sikkerhed. Når vi stævner ud på vandet, er skipperen rollemodellen, og besætningen følger normalt skipperens råd og anvisninger omkring brug af sikkerhedsudstyr. En analyse af drukneulykkerne i 2013 viser, at hele 6 personer er druknet, medens båden har været fortøjet sikkert i havnen. Typisk er det situationer, hvor folk enten bor om bord i båden eller er på vej til eller fra en lille fest i klubhuset. Derfor opfordrer Sten Emborg også til, at vi alle passer på hinanden i havnene. Er vi til fest i klubhuset, så gå sammen med nogen, når I forlader festen. Og hold øje med, at I alle kommer sikkert ombord. Det er i øvrigt en god ide på forhånd at have undersøgt, hvor havnens sikkerhedsudstyr er placeret, så I også kan finde det i mørke. Og er der én, der har fået vanskeligheder med motorikken, er det ingen skam at følge den pågældende helt hjem til båden. ØVELSE GØR MESTER Det kan også være en god øvelse at falde overbord med vilje i sommerperioden. Langt de fleste bliver meget overrasket over, hvor tung man bliver med vådt tøj på, og rigtig mange vil utvivlsomt have svært ved, at klatre op ad selv en lille badestige. For ikke at tale om en flere meter lang stige monteret på en havnekaj. Trods mere information om og fokus på drukneulykker er tallet desværre stigende, hvilket får Sten Emborg, sekretariatsleder i Søsportens Sikkerhedsråd, til at efterlyse en holdningsændring blandt sejlerne. Drukneulykker og deres årsager 2013 Antal Årsag Bar ikke redningsvest Bar redningsvest 6 Faldt over bord ved ombordstigning når båden var fortøjet i havn 2 Havde stjålet en gummibåd og forliste med denne Ingen var iført redningsvest Ingen var iført redningsvest 6 Faldt overbord under sejlads 3 var ikke iført redningsvest 2 var iført svømmevest 1 var iført redningsvest, der ikke var spændt 1 Surfer der forulykkede (formentligt hjertestop) Var kun iført neoprendragt STADIG FLERE DRUKNEULYKKER 11
TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN Museet for Søfart er imponerende flot både i dagslys, og når mørket falder på. Foto: Luca Santiago Mora PÅ TUR GENNEM DEN MARITIME VERDEN M/S MUSEET FOR SØFART ER ET FLOT, STORT ANLAGT OG ANDERLEDES MUSEUM, DER FORTÆLLER LEVENDE OM DANSKE SØFARTSTRADITIONER OG OM DE FOLK, DER LEVER PÅ OG AF HAVET. Hvis du, når du kommer til Helsingør, spejder efter den sædvanlige futuristiske bygning, der alle steder i verden signalerer moderne museum, så kigger du forgæves. M/S Museet for Søfart befinder sig nemlig under jordoverfladen, bygget ind i den gamle tørdok mellem Kronborg og Kulturværftet. Indgangen til det ét år gamle museum sker ad skrånende broer, der er med til at understrege den gennemgående illusion om at være ombord på et videnskib, der bringer os verden rundt i de miljøer, som nu en gang er sømandens. På turen rundt i de mange forskellige udstillinger ledsages man af lyde og dramatiske og stemningsfulde film, der projiceres på udstillingsgenstandene eller på små skærme. Alle sanser aktiveres og digter med på historien. 12 PÅ TUR GENNEM DEN MARITIME VERDEN
Museet byder på anderledes spændene, fascinerede fortællinger om dansk søfart og danske søfolk. Foto: Thijs Wolzak Vi får præsenteret klichéer om sømanden og hans glæde ved sprut, "tusser" og kærsterier. Vi oplever havnen fra før containertiden, vi kommer til eksotiske lande i gamle og nye fragtskibe, og vi møder krigssejlerne, der under to verdenskrige var frontkæmpere for en fri verden. Oplev om sømanden og hans glæde ved sprut, "tusser" og kærsterier. SPIL DIG TIL VIDEN Alt dette og meget mere får vi ind under huden ved hjælp af den nyeste museumsteknik, hvor vi via interaktive spil selv agerer navigatører, købmænd og shippingfolk. En aktivitet, der fanger også de yngre museumsgæster. Under mange af udstillingsgenstandene vises de varer, som skibene fragtede og stadig fragter ombord: bomuld, te, iphones, flæsk og porcelæn f.eks. De faste udstillinger suppleres af skiftende særudstillinger. I øjeblikket vises historien om Englandsbåden fra 1875-2014. Her fortælles historien om bådene, der har sejlet generationer af danskere og tonsvis af dansk bacon over Nordsøen. Gennem passagerernes egne foto, flotte modelskibe og en nutidig fotoreportage skildres den legendariske skibsrute, der efter 139 år lukkede ned i 2014. Vil I have en god oplevelse med dansk søfart her i vintersæsonen? Bare gå ombord. PÅ TUR GENNEM DEN MARITIME VERDEN 13
TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN KORSHAVN EGENSEDYBET KLINTEBJERG BREGNØR FISKERLEJE KERTEMINDE ODENSE RUNDT OM ODENSE FJORD På det fladlandede Nordøstfyn åbner der sig mod syd en sprække i landskabet, der lokker nysgerrige og videbegærlige sejlere imod sig. Om bagbord ligger det betagende kystlandskab på Fyns Hoved og halvøen Hindsholm, der stritter sin krabbelignende klo ud i Kattegat. På styrbordsside har vi den flade landtange Enebærodde, der stækker sig forgæves ud i vandet efter den modsatte bred. Vi er på vej ind i Odense Fjord gennem Gabet: passagen, der markerer overgangen fra Kattegats uendelige hav til den naturskønne fjord, der fører ind til Fyns hovedstad. Gabet er ca. 400 meter bredt, men sejlrenden er omkring 170 m bred og 10-11 m dyb. Der er god plads, for indsejlingen er skabt til store containerskibe, der går til Lindø Terminalen. Herfra og ind til selve Odense er sejlrenden 7,5 m. Alle steder er der fint afmærket, så sejlturen burde ikke volde kvaler. Tidevandsskiftet medfører dog en stærk strøm ved Gabet, og står vinden ind fra nord- eller sydlig retning, så er søen heftig, når vind og strøm forenes. Der er mange velegnede læsteder at ankre op, men tjek dit søkort for ud for sejlruten, kan der være meget lavvandet. 13 km. er Odense Fjord lang, og der er meget at se på på vejen mod Odense. 25 småøer og holme ligger smukt spredt ud, og ca. midt i den sydøstlige del ligger Munkebo og det hedengangne Lindøværft, der i dag er industripark mm. Fjorden har et rigt dyre- og fugleliv, og er en vigtig rasteplads for trækfugle. Et stort antal måger, terner, fiskehejre, edderfugle og svaner yngler i området, og det skal selvfølgelig respekteres af vandrere, cyklister, sejlere og andre, der kan komme tæt på dyrene. Odense by ligger godt og lunt i bunden af fjorden. Fyns største by har rødder tilbage til vikingetiden, og er en driftig by med mange kulturtilbud til byens 175.000 indbyggere og dens gæster. Byen undergår i øjeblikket en større makeover, der skal forvandle den indre by fra en grim ælling til en smuk svane. Vision og inspiration har man vel, når man bor i H.C. Andersens by? 14 RUNDT OM ODENSE FJORD
TAG UD OG GEM TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN FOTO / VISIT ODENSE, FRANK FLEMMING PEDERSEN ODENSE FJORD DET ER GANSKE VIST 1 2 3 "Der var saa deiligt ude paa Landet". Det er svært ikke at citere nationaldigteren H. C. Andersen, når vi nu er på Fyn og så tæt på hans fødested. Andersen satte pris på landet, og det er givet, at han har fundet stor inspiration i den smukke natur ved Odense Fjord, som var storslået dengang. Og er det nu. Tag med på vores tur, som kommer til at handle nok så meget om fjordens omgivelser. For fjordens lidenhed taget i betragtning, så er oplevelserne så ulig meget større, end man kunne tro. Det er ganske vist. KERTEMINDE GABET (ENEBÆRODDE) Den sidste store is fra Vaffelhuset er spist i denne omgang. Det er tid at bryde op, og selv om vi kan se tilbage på nogle spændende dage i Amandas by, så glæder vi os til turen rundt om Fyns Hoved, ind i Odense Fjord og til opholdet i selve Odense. Men inden vi sejler fiskerpigen agterud, så skal vi nå at besøge 2 store attraktioner i byen. Først lidt kultur, siden natur. Johannes Larsen Museet giver os et fingerpeg om, hvad der venter os på vores videre færd. Her på dette skønne museum er samlet den prægtige kunst, som Fynbomalerne for mere end 100 år siden skabte med udgangspunkt i det simple liv i de lokale miljøer. Malerierne er en hyldest til familiens liv, stuerne, blomsterne i vindueskarmen, haven, lystfiskerbådene i havnen, markerne, kysten og klinterne og dyrelivet. Her formidledes de traditionelle værdier, på trods af at udviklingen buldrede forbi, og snart lagde mange af disse små samfund øde. I Kerteminde kan man gå på havets bund uden at blive våd. På Fjord & Bælt kan man gå ad en 40 m lang undervandstunnel, og betragte stenrev, tang og muslinger, søstjerner og hundestejler. Børnene er der med fuld entusiasme og øjne så store som kæmpegopler. Og jublen er til at få øje på, når sælerne og marsvinene leger tag fat i de åbne bassiner. Fjord & Bælt har 3 marsvin i det 4 mio. liter store havnebassin. De små hvaler er totalfredede i Danmark, og vi skal snart få flere af disse fine dyr at se. I fri dressur. Men nordover går det altså. Vejret er perfekt med god sigtbarhed, hvilket vi er glade for, da vi passerer Stavrehoved op mod Romsø. Desværre er vi lidt sent på den i forhold til at se det prægtige syn, der udspiller sig på Romsø i forårsmånederne. Her blomstrer øens hundredvis af tjørnebuske, og indhyller Romsø i blomsterduft, lysegrønne blade og hvide kronblade. Til gengæld ser vi hvaler. De første marsvin dukker nemlig op. Verdens største koncentration af hvaler findes i denne del af Storebælt. I dette område lever op mod 5.000 marsvin. Inde på Hindsholm strækker sig det bakkede landskab, og inden længe har vi rundet Fyns Hoveds klinter. Man kan sagtens komme helt tæt på dette fantastiske naturlandskab ved at lægge til i Korshavn lige inden for den krumme odde. Derfra er der gode cykel- og vandremuligheder for at bese flora og fauna. Og var vi kommet lidt før, så havde vi måske mødt malerne Johannes Larsen og Fritz Syberg på en inspirationstur. EGENSEDYBET Vi nærmer os Gabet: indsejlingen til Fjorden. Her kan strømmen være kraftig, så vi er opmærksomme. Inden 1. Kerteminde. 2. Enebærødde. 3. Klintebjerg ODENSE FJORD DET ER GANSKE VIST DT NR. 4, 2014
5 6 4 7 8 9 for folder fjorden sig ud i en tragtform. Vi er på det bredeste stykke vand og har besluttet at føre en zigzag-kurs fra kyst til kyst ind mod tragtens endelige indsnævring i Odense. Vi går mod øst mod Egensedybet. Havnen, der har grønne arealer og en enestående udsigt over fjorden, skal være vores første stop, hvor vi vil gøre en udflugt nordpå til Enebærodde. Så er det frem med cyklerne. Enebærodde hører under godset Hofmansgave, som ligger naturskønt ved Fjorden. Godsets park er åben for offentligheden, og her finder vi et skitsemuseum og et kartoffelmuseum. Natur, kultur, kunst og kartofler. Her er noget for sjæl og mave. Parken er også et eksempel på flere generationers havebrugsinteresse- og historie. Der findes mange forskellige sjældne træer, nogle op mod 200 år gamle. Ud mod den 6 km lange Odden møder vi flere lystfiskere, der målrettet går efter havørred. Et syn vi ser mange, mange steder i Fjorden, der er kendt for sit gode fiskevand. Selve Enebærodde er en blanding af skov og hede, og området er et eldorado for fugle- og dyrelivet. Fyns største hedelandskab findes også her. Og hugorme? Ja da. BREGNØR FISKERLEJE Så går det tværs over Odense Fjord til det lille og hyggelige Bregnør Fiskeleje. Igen holder vi omhyggeligt udkig efter erhvervsfartøjer, bundgarn og andet fiskegrej og finder let ind i havnen. Vi er ikke kommet for at puste ud. Tværtimod vil vi bestige den 58 m høje Munkebo Bakke, bese Lindø og vandre et stykke ad Munkebostien. Selve havnen i Bregnør havde sin storhedstid da fjordfiskeriet var i vælten, og den ligger godt og centralt for vores forehavende: besøget på Munkebo Bakke, der også i gammel tid var et yndet udflugtsmål. Og man forstår hvorfor, når man er nået toppen. Herfra er der en formidabel udsigt, og går man op i det røde murstenstårn, ligger store dele af Nordfyn og Kattegat og Samsø ret forude. Som lystsejlere og maritimt interesserede må vi simpelthen en tur forbi Lindø, der har lagt navn til det nu lukkede Lindøværft, som i sin tid byggede de største containerskibe i verden. Værftet blev påbegyndt i 1956 og endte sine dage i 2012. Men den mere end 100 m høje blå portalkran står endnu. Området er nu en industripark og er ved at genrejse sig til tidligere tiders storhed, nu hvor en række virksomheder inden for offshore industrien har etableret sig. I tilknytning til Lindø Industripark ligger byen Munkebo smukt ned til Kertinge Nor, som har verdens største koncentration af vandmænd. 50-100 dyr pr. m3 vand. Svømmeturen tager vi et andet sted i Odense Fjord. Der er også spor efter vikingerne, som har været flittige til at udlægge undervandsspærringer for at beskytte Munkebo mod farer fra søsiden. KLINTEBJERG Vi zigzagger atter. Kursen er sat mod vestbredden og mod Klintebjerg, der i fordums tid var en stor udskibningshavn for Odense, men som også rummede saltværk, skallefabrik, eddikebryggeri, savværk, og cikoriebrænderi. Disse aktiviteter har tidens tand dog gnavet godt og grundigt i, for intet af dette er tilbage. Derimod 4. Nordfyn. 5. Hoffmannsgave. 6. Fynshoved. 7. Munkebo. 8. Fjordudsigt. 9. Fjord & Bælt, Kerteminde DT NR. 4, 2014 ODENSE FJORD DET ER GANSKE VIST
TAG UD OG GEM 10 11 12 13 14 er der idyl og natur, som vi skal se nærmere på. Vi skal nemlig en tur med fiskerbåden Lunden til Vigelsø, som er Odense Fjords største ø. Øen ejes af Skov- og Naturstyrelsen, som via et stort genopretningsprojekt, har omformet det kultiverede landskab og skabt gode betingelser for et rigt dyre- og fugleliv. Man kan sejle til Vigelsø i egen robåd, kano eller kajak. Men husk at der gælder særlige regler for beskyttelse af vildreservaterne. Fiskerbåden lægger til ved molen på Vigelsø, og vi starter turen i informationscentret for enden af molen. Her får vi en kort briefing om øens natur og historie. Vigelsø skal opleves til fods, så vi har taget traveskoene på og går ad den afmærkede rute de 2,3 km rundt om øens nordspids, der er beplantet med eg, lind og bøg, og hvor der er et flot kig til Lindø-området. Mod syd entrer vi fugletårnet og betragter de fouragerende vadefugle. ODENSE KANAL Odense har oprindeligt ikke direkte, naturlig adgang til havet, hvilket jo er en hæmsko for en blomstrende industri- og handelsby i en tid, hvor vandvejene var de primære fragtveje. Derfor tog et par hundrede kanalarbejdere fat med håndskovle og trillebøre, og efter 8 års manuelt arbejde kunne den 5 km lange Odense Kanal indvies i 1803. Den nye kanalhavn betød nye muligheder for Odenses købmænd, og da industrialderen kom til Danmark i anden halvdel af 1800-tallet, stillede større skibe og øgede godsmængder nye krav til havnen, der har gennemgået mange udvidelser frem til 1970 erne, hvor aktiviteterne ebbede ud. Tilbage i den gamle havn står mange spændende og forskelligartede bygninger, der udgør en betydningsfuld del af Odenses historiske identitet. Pakhuse, kraner og siloer fortæller om dengang havnen var byens port til verden. Fynsværkets kæmpehøje skorsten på 235 m er selvfølgelig markant og synlig, og værket er én af de virksomheder, der har stor gavn af kanalen, hvor brændslet sejles til elværket, og som forsyner det med kølevand. STIGE Ø Storbylivet begynder nu at trække lidt i besætningen, der trænger til at strække benene på de flisebelagte gader og stræder i Odense. Men inden vi giver efter for caféernes fristelser og byens butikker og seværdigheder, så gør vi et stop på en af Danmarks mest spændende lossepladser. Eller rettere: ekslossepladser. Under sloganet Fra losseplads til tumleplads er Stigøs tidligere affaldsdeponi forvandlet til en oase af rekreative aktiviteter og udendørs oplevelser i det 25-30 m høje bakkede landskab. Stige Ø er en halvø mellem Odense Fjord og Odense kanal. Her er moutainbikebane, legelandskab, bålplads, shelters, grillhytte, fiskepladser, vandrestier og så videre. På Stige Ø Nord ligger ca. 30 små hjemmebyggede huse udført i træ, tjærepap og andre genbrugsmaterialer. Det er Sorthusene. Det første hus blev opført først i 1900-tallet, og i begyndelsen af 1960 erne var antallet af huse nået op på 63. De bruges som fritidskoloni for en blandet gruppe af fiskere, jægere og forhenværende værftsarbejdere fra Lindø. Lystbådehavnen på Stige Ø ligger i den sydlige ende, og 200 m længere mod syd kan man tage Danmarks 10. Klintebjerg. 11. Sorthusene, Stige Ø. 12. Odense kanal. 13. Lindø. 14. Fjordudsigt ODENSE FJORD DET ER GANSKE VIST DT NR. 4, 2014
15 16 17 18 19 20 mindste færge, som på under 2 minutter fragter passagerne over den 60 m brede kanal. Der går bybus ind til Odense centrum herfra. Vi venter med den del af festen til senere, og gør i stedet vores indkøb af dagligvarer i Stige by. Så er vi parate til det sidste ben på denne tur: en smuttur til Odense City, ODENSE CENTRUM Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Odense, hvor vi kan vælge at tage den snævre passage ind til Odense Motorbådsklubs havn eller gå lidt dybere ind i havnen og lægge os i Sejl- og Motorbådsklubben Frem. Begge steder går der busser til Odense centrum, men faktisk kan du også sagtens gå eller cykle. H. C. Andersen Museet: Odense er et overflødighedshorn af tilbud inden for kultur, oplevelser, shopping og historie. Vi kan selv sagt ikke smage på det alt sammen men må udvælge nogle godbidder. Vi må se museet om nationaldigteren H. C. Andersens hus, som ligger i den gamle bydel, er hovedmuseet, og udstillingerne fortæller om Andersen forunderlige liv: fra barndomsårene som fattig skomagersøn i Odense, skolegangen og den svære tid på vej mod drømmenes mål i København. Du kan følge poetens bekendtskaber, kærlighedsliv, kunstneriske karriere og hans mange rejser. Carl Nielsen Museet: Musik skal der til, og selvfølgelig har Fyn også opfostret én af Danmarks allermest kendte komponister, nemlig Carl Nielsen. Han og hustruen, billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen, hyldes i et museum tæt på Andersens, og her udstilles de to kunstneres liv og virke. Udstillingen er opbygget kronologisk, og den fortæller historien om to særdeles selvstændige kunstnere, der både sammen og hver for sig satte afgørende præg på det danske kulturliv. Odense ZOO: Vejret er altid velegnet til en tur i ZOO. I Odense er der dyr fra alle verdensdele både inden- og udendørs. Fra savannens mægtige løver og stribede zebraer, over regnskovens aber og fugle til de tropiske havdyr og pingviner i det stiveste puds. Der er altid noget at se i ZOO. Brandts Klædefabrik: Ikke mange byer kan frembyde et så koncentreret miljø for kultur og oplevelser som Odense. I Brandts Klædefabrik, der ligger lige i smørhullet af byen. I dette specielle latinerkvarter, tæt på byens gågader, forenes eksklusivt shopping med specialbutikker, biograf, studenterhus, kunst og kultur året rundt. Her nydes livet på de mange caféer og restauranter og på musikstederne. På en god dag vrimler det med mennesker, så der er masser af se på, hvis man da ikke selv vil tage del i kulturudbuddene fra Brandts Museum for kunst og visuel kultur, Danmarks Mediemuseum, Det Fynske Kunstakademi og Odense Filmværksted. Den Fynske Landsby: Lidt syd for centrum finder vi Frilandsmuseet Den Fynske Landsby, som består af en række gårde og huse, der alle oprindelig har stået i landsbyer rundt om på Fyn og øerne. Det er som at gå rundt på H. C. Andersens tid med bindingsværksbygninger, med blomstrende haver, med hegn og husdyr, gadekær og bygade. Ofte også med formidlere, der er klædt i historiske dragter. Fik vi set det hele? Fik vi set det meste. Fik vi set det væsentligste? Hvis ikke så må vi tilbage. Det er ganske vist. 15. Odense havn. 16. Zoo. 17. Den Fynske Landsby. 18. Odense Domkirke. 19. H.C. Andersen. 20. Odense Marked Danske Tursejlere siger tak for inspiration og gode tips til Visit Odense. DT NR. 4, 2014 ODENSE FJORD DET ER GANSKE VIST
VELKOMMEN OMBORD BØRN GRATIS ADGANG Glæd dig til Danmarks eneste indendørs bådudstilling Flere end 200 udstillere står klar med alt det nyeste indenfor både, udstyr & tilbehør. Se udstillerliste, program m.v. på www.boatshow.dk Masser af aktiviteter, foredrag og underholdning. Mød bl.a.: HUSK! Gratis parkering Mikkel Beha Erichsen Thomas Uhrskov Mads Blærerøv Christensen Køb din billet online og deltag i konkurrencen om en kajak og en jolle I samarbejde med: Godkendt af: WWW.BOATSHOW.DK MESSE C Vestre Ringvej 101 7000 Fredericia +45 7592 2566 www.messec.dk
TEKST / LEIF NIELSEN Havnesikkerhed i Norden og i Syden er to forskellige ting. De delegerede samlet til familieportræt NY FORMAND I EBA EUROPEAN BOATING ASSOCIATION HAR VALGT HOLLÆNDEREN WILLEM DEKKER TIL FORMAND PÅ KONGRESSEN PÅ JERSEY, DER OGSÅ GJORDE STATUS PÅ DE MANGE AKTIVITETER, EBA HAR SAT I SØEN. Royal Yacht Association var værter for den halvårlige kongres i European Boating Association (EBA). Kongressen, der blev afholdt på Jersey den 16.-19. oktober, var den sidste med Per Bent Nielsen som præsident. Efter 8 år på posten kunne den tidligere formand for Dansk Sejlunion ikke genvælges jf. EBA s vedtægter. Der var opstillet 2 gode kandidater: Willem Dekker, som var opstillet af det Kongelige Hollandske Vandsport Forbund og Kaj Schøne, som var opstillet af Kongeligt Norsk Bådforbund. Kongressen valgte Willem Dekker, som har en baggrund fra den hollandske marine, til ny præsident for de næste 4 år. Fra 1969-2004 var Willem Marine Engineering Officer, og i sit fritidssejlerliv sejler han gerne på de hollandske kanaler med enkelte afstikkere til Danmark. STATUS PÅ AKTIVITETERNE I øjeblikket er der 4 arbejdsgrupper under EBA, som arbejder med forskellige temaer: Bortskaffelse af gamle lystfartøjer (DT er medlem af denne arbejdsgruppe) Havnesikkerhed (DT er med i denne arbejdsgruppe) Baltic Sea Network (DT er ikke med i denne arbejdsgruppe) Hvad kræves der af dokumentation etc. for skib, besætning og skipperen, når man sejler til et fremmed land? (DT er formand for denne arbejdsgruppe). Arbejdet i disse grupper forløber planmæssigt om end det går lidt langsomt set med danske øjne. Årsagen hertil er, at det er yderst tidskrævende at koordinere meget forskellige interesser fra de enkelte medlemslandes sejlerorganisationer, hvor interessefokus er meget forskelligt fra Nordeuropa til Sydeuropa. Bortskaffelse af gamle lystbåde har været drøftet gennem adskillige år. Flere nordiske lande har allerede etableret bortskaffelsesmuligheder via private firmaer, 20 NY FORMAND I EBA
Bovpropel sæt hvorimod andre lande ikke har udvist den samme rettidige omhu endnu. Nogle lande taler meget om emnet, og forsøger at gøre det til en større videnskab måske med den bagtanke at skubbe problematikken længere ud i fremtiden? Fakta er, at der også er mange udtjente lystbåde i Danmark, men på det seneste har vi set flere gode eksempler på, at yngre generationer er gået i gang med at restaurere ældre lystbåde, så de bliver gjort sejlklare igen. Og det er jo en billig måde at komme i gang på for en førstegangs bådejer Samlet Sæt 80 Incl. panel og rør Op til 46 fod 6,4 HK - 69 kg tryk 14.999,- Havnesikkerhed fokuserer på at imødegå tiltag fra EU til, at alle lystbådehavne skal efterleve krav og standarder, som bliver fastlagt på et for højt niveau. Set med DT s øjne kan man ikke sammenligne forholdene i de store lystbådehavne i Sydeuropa og de mindre lystbådehavne i f. eks. Skandinavien, hvor der mange steder kun er anlagt mindre anløbsbroer. Vælg mellem trykknap panel og joystick Baltic Sea Network har som mål at få fastlagt tur- og fritidssejlernes sejladsvaner m.v. Der estimeres at være ca. 2 mio. sejlere og ca. 4.000 lystbådehavne i det baltiske område. I Norge og i Sverige er der gennemført Bådundersøgelser, men for resten af området er der ikke tilgængelige informationer. Det er hensigten at søge økonomisk støtte fra fonde, EU og lignende til at gennemføre projektet. Endelig pågår der arbejde i gruppen Hvad kræves der af dokumentation etc. for skib, besætning og skipper, når man ønsker at sejle til et andet land, end det hvor lystfartøjet er hjemmehørende. Gruppen har udarbejdet en skabelon, som muliggør en ny service for vore medlemmer. NONStOp VK bundmaling Ønsker du at sejle til et andet land, kontakter du din sejlerorganisation, som så kan give dig en god information om det pågældende lands generelle og specielle krav. Dette arbejde er planlagt til at afsluttes i sommeren 2015. FAKTA OM EBA EBA blev stiftet i 1982. Formålet er at varetage bådejernes interesser i relation til EU lovgivning og at kommunikere bådejernes interesser til relevante Europæiske myndigheder og organisationer. Indsatsen omfatter udfordringer omkring miljøpåvirkning, tekniske og regulative tiltag samt uddannelseskrav såvel for sejlads i åbne farvande som for sejlads på de indre vandveje i Europa. Ligeledes arbejder EBA for, at bådejerne ikke pålægges yderligere afgifter; hverken fra EU eller fra lokale regeringer. Forhandles i alle bådudstyrsbutikker Jotun NonStop VK bundmaling Selvpolerende Unik effekt mod begroning Ingen afskrabning eller slibning Op til 45 knob til alle bådtyper (på alubåde må bruges grå og hvid) NY FORMAND I EBA For nærmeste forhandler: 21 Ring til os på 75 88 13 11.dk
NORDISK SAMARBEJDE STØTTER TURSEJLADSEN SIDEN 1969 HAR DER VÆRET ET GODT SAMARBEJDE MELLEM DE NORDISKE LANDES SEJLERORGANISATIONER, SOM MØDES TO GANGE OM ÅRET OG DRØFTER UDFORDRINGER FOR TUR- OG FRITIDSSEJLADS I DET NORDISKE SEJLADSOMRÅDE. 22 NORDISK SAMARBEJDE STØTTER TURSEJLADSEN
TEKST / LEIF NIELSEN Gennem årene er der opbygget en større forståelse for, at en fælles tilgang og bearbejdning af udfordringerne er nødvendig, og på de seneste møder har alle de deltagende organisationer udvist stor interesse for at være med til at sætte en dagsorden for tur- og fritidssejlads i Norden. På det seneste Nordbåt møde i Oslo i september 2014 blev der besluttet en række indsatsområder, og samtidig blev der vedtaget en prioritering af disse, da flere af områderne er ret ressourcekrævende. INDSATSOMRÅDER Kortlægning af bådlivet i de nordiske farvande Nordisk Bådråds database Udveksle relevante informationer mellem de nordiske sejlerorganisationer Hvordan påvirker vi politikere, embedsmænd, Nordisk Råd (lobbyisme)? Samordne ulykkesstatistikker og udlede indsatsområder fra disse Rekruttering og fastholdelse af unge mennesker i sejlsport Søsikkerhed og brugen af redningsveste Regler for anvendelse af nødraketter Lokale afvigelser fra IMO søvejsregler Udfordringerne med at få politikere og embedsmænd i tale har en meget høj prioritet, og Danske Tursejlere samarbejder med Dansk Sejlunion om denne indsats. FORSIKRINGSAFGIFTEN SPØGER STADIG Den vigtigste indsats er bl.a. rettet mod statsafgiften på lystbådeforsikringer. Det overordnede mål er at få statsafgiften fjernet. Alternativt at få statsafgiften omlagt. Da statsafgiften blev forhøjet fra 1 % til 1,34 % af bådens forsikringssum, havde skatteministeriet kalkuleret, at provenuet (Statens indtægt) ville stige fra ca. 120 mio. kr. til 150 mio. kr. om året. Resultatet har imidlertid vist sig, at provenuet i bedste fald er uændret omkring 120. mio. kr. Årsagen hertil er, at mange bådejere har nedjusteret bådens forsikringssum, og nogle har sågar helt opsagt deres bådforsikring. At denne indsats møder utallige forhindringer, er der ingen, der er i tvivl om. Et godt eksempel er, at hver gang der er skabt kontakt til og dialog med en skatteminister ja så sker der en ministerrokade. I løbet af 5 år har Danmark haft 8 forskellige skatteministre, hvilket betyder, at det virkelig er op ad bakke. Bundmaling er et af de emner, der stadig spøger i internationale sejlerkredse og er et område, hvor de nationale lovgivninger er forskellige. I Norge er det via en målrettet indsats lykkedes at få fjernet hestekraftafgiften på bådmotorer med 10 HK eller derover. Denne afgift var årsagen til, at mange påhængsmotorer var neddroslet til 9.9 HK. Et andet fokusområde i påvirkning af politikere og embedsmænd er spørgsmålet om indhold i bundmalinger. Naturligvis skal sejlerne være miljøbeviste, men samtidig skal der også kunne anvendes bundmalinger, som forhindrer begroning af vore lystbåde. På dette område ser vi mindre restriktive krav til indholdet i bundmalinger fra nogle af vore nærmeste nabolande. Den nuværende dispensation til at anvende bundmalinger, der indeholder biocid, udløber i Danmark ved udgangen af 2014, og sejlerorganisationerne arbejder på en forlængelse af denne dispensation. FAKTA Nordbåt blev stiftet i 1969 af bådorganisationer fra Norge, Sverige, Finland og Danmark. Gennem information og møder holder Nordbåts bådlivets organisationer og myndigheder underrettet i spørgsmål, som gælder bådlivet og sammenholdet. Rådet skal også samordne internationale spørgsmål samt søge at samordne regler og bestemmelser, som gælder indenfor rådets interesseområde. NORDISK SAMARBEJDE STØTTER TURSEJLADSEN 23