L 190 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer. (Bestyrelsesbeslutninger og større handlefrihed for Fonden ved afvikling af nødlidende institutter). Fremsat den 3. februar 2000 af økonomiministeren Forslag til Lov om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer (Bestyrelsesbeslutninger og større handlefrihed for Fonden ved afvikling af nødlidende institutter) 1 I lov nr. 415 af 26. juni 1998 om en garantifond for indskydere og investorer foretages følgende ændringer: 1. 1 affattes således:» 1. Garantifonden for indskydere og investorer (Fonden) er en privat selvejende institution. Stk. 2. Fonden skal yde indskydere og investorer i de i 3, stk. 1, og 4 nævnte institutter dækning for tab i henhold til 9-11 i tilfælde af betalingsstandsning eller konkurs. Stk. 3. Fonden kan herudover medvirke til foranstaltninger som nævnt i 2. Stk. 4. Ved valget mellem dækning af indskydere og investorer efter stk. 2 og medvirken til foranstaltninger som nævnt i 2, skal Fonden vælge den løsning, som skønnes at påføre Fonden færrest omkostninger.«. 2. 2 affattes således:» 2. Opfylder et institut ikke længere betingelserne for at drive virksomhed, kan Fonden i forbindelse med indhentelse af overtagelsestilbud, jf. stk. 4, medvirke til en afvikling af instituttet ved at tilføre midler eller stille garanti til dækning af instituttets ikke-efterstillede kreditorer. Fonden må dog ikke overtage et institut. Stk. 2. Fondens foranstaltninger i medfør af stk. 1 kan ske i fællesskab med andre. Stk. 3. Fonden kan tilføre midler og stille garanti, uanset at der forudgående er stillet likviditetsgaranti fra andre. Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter regler vedrørende samarbejdet mellem Finanstilsynet og Fonden samt regler vedrørende krav om indhentelse af overtagelsestilbud.«. 3. I 18, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter»stemmeflerhed«:», jf. dog stk. 5 og 19, stk. 2, 2. pkt. «. 4. I 18 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Beslutninger om iværksættelse af støtteforanstaltninger efter 2 kan ikke træffes, såfremt et af de medlemmer af bestyrelsen, der repræsenterer institutter af den kategori, jf. stk. 2, som beslutningen vedrører, stemmer imod støtteforanstaltningen.«. 5. Efter 22 indsættes som nyt kapitel:»kapitel 8 a 22 a. Medlemmer af Fondens bestyrelse, revisorer, direktører og øvrige ansatte, må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med.«. 6. Efter 23 indsættes i kapitel 9:» 23 a. Overtrædelse af bestemmelsen i 22 a straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.«. Loven træder i kraft den 1. juni 2000. 2 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. Indledning Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Lovforslaget fremsættes med henblik på at løse de udestående problemstillinger i lov om en garantifond for indskydere og investorer i relation til EU-rettens regler om statsstøtte. Statsstøtteproblematikken opstår alene i forbindelse med afvikling af institutter og tilførsel af midler fra Fonden. Det bemærkes, at der ved afvikling af instituttet forstås, at det pågældende institut ophører med at eksistere, men at et andet institut overtager forpligtelserne overfor bl.a. indskyderne. Statsstøtteproblematikken og dermed kravet om anmeldelse til Europa-Kommissionen og godkendelse af de af Garantifonden for indskydere og investorer (herefter Fonden) ydede bidrag i forbindelse med afvikling af et institut har som konsekvens, at garantiordningen ikke reelt kan fungere i praksis. Garantiordningens primære formål, som er at sikre indskydere og investorer i tilfælde af, at et institut kommer i økonomiske vanskeligheder, fungerer efter hensigten. Dette lovforslag har alene til formål, at muliggøre en så hurtig og enkel sagsbehandling som muligt i forbindelse med rekonstruktioner og retter sig især mod rekonstruktioner af lokale institutter. I forbindelse med ikraftsættelse af en ændring af indskydergarantiloven meddelte Europa- Kommissionen, at Indskydergarantifondens midler må betragtes som»statslige midler«, idet loven pålægger alle danske pengeinstitutter bidragspligt. Såfremt Indskydergarantifonden med sine midler helt eller delvist dækker en regnskabsmæssig underbalance i forbindelse med overdragel-
sen af et nødlidende pengeinstituts aktiver og passiver til et overtagende pengeinstitut, er der således efter Europa-Kommissionens opfattelse som udgangspunkt tale om statsstøtte. Kommissionen skal derfor altid godkende en tilførsel af midlerne fra Fonden i denne situation. Da Kommissionen således har mulighed for at underkende en tilførsel af midler til det overtagende institut, og da dette i den konkrete situation rent tidsmæssigt først vil ske, efter at et institut har accepteret at overtage det nødlidende institut, stilles det overtagende institut i en vanskelig situation. For at tage højde for disse problemer, har der været ført drøftelser med Kommissionen. Kommissionen har under drøftelserne peget på tre forhold, der skal opfyldes for at undgå statsstøtteproblematikken: - Der skal fastsættes en udbudsprocedure. - Det skal være muligt for ét af bestyrelsesmedlemmerne fra den pågældende sektor at nedstemme en beslutning om at deltage i en afvikling af et institut, og - Fonden skal ikke begrænses i valg af forretningsmæssige handlemuligheder i forbindelse med en overdragelse. Det første forhold, som Kommissionen har peget på, blev opfyldt lovgivningsmæssigt ved lov nr. 415 af 26. juni 1998, lov om en garantifond for indskydere og investorer, hvor økonomiministeren fik hjemmel til at fastsætte regler vedrørende krav om indhentelse af overtagelsestilbud. Denne bemyndigelse forventes udmøntet ved en bekendtgørelse i løbet af år 2000. Hensigten med dette lovforslag er at opfylde de sidste to forhold. Den endelige lov samt bekendtgørelse forventes at finde anvendelse på især lokale institutter. Med lovforslaget får Fonden friere handlemuligheder end i dag. I forbindelse med en rekonstruktion af et institut (tilførsel af midler eller garantistillelse) vil det være muligt for Fonden, at stille forskellige krav til instituttet. F.eks. kan en tilførsel af midler gøres betinget af, at der sker en udskiftning i instituttets direktion. Dette vil skulle ske i overensstemmelse med de selskabsretlige regler. Der gælder dog den begrænsning, at Fonden stadig ikke må påtage sig ejerskabet af et nødlidende institut, hvilket skyldes, at Fonden har tilkendegivet, at den ikke råder over de nødvendige ledelsesmæssige og sagkyndige ressourcer, der er en forudsætning herfor. Fonden får således ikke helt frie handlemuligheder. Fonden vil derudover være afskåret fra at tilføre midler til sikring af selskabskapitalen og efterstillede kapitalindskud. Der kan således ikke ske en begunstigelse af aktionærerne eller indehaverne af efterstillede kapitalindskud. Samtidig fastslås det, at Fonden skal vælge den løsning, som skønnes at påføre Fonden færrest omkostninger. Lovens begrænsning om, at Fondens bidrag ikke må overstige det skønnede tab i tilfælde af instituttets konkurs, foreslås derfor samtidig ophævet. Desuden bliver det efter lovforslaget muligt for ét af bestyrelsesmedlemmerne fra den pågældende sektor, at nedstemme, at Fonden medvirker til afvikling af institutter inden for den pågældende sektor. Bestemmelsen har til formål, at hindre konkurrenceforvridning. I situationer, hvor Fondens medvirken til afvikling nedstemmes, dækkes indskyderne på normal vis af Fonden. Det foreslås endvidere at indsætte en bestemmelse om Fondens tavshedspligt i loven for derved at præcisere tavshedspligten samt fastsætte hjemmel til at straffe uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger.
Større handlefrihed for Fonden i forbindelse med rekonstruktion. Efter de gældende regler skal Fonden yde indskydere og investorer i de af loven omfattede institutter dækning for tab, inden for de af lovgivningen fastsatte grænser, i tilfælde af betalingsstandsning eller konkurs. Fonden kan i stedet vælge at tilføre midler eller stille garantier til dækning af instituttets ikke-efterstillede kreditorer i forbindelse med afvikling af instituttet. En række udestående problemstillinger i relation til EU-retten bevirker imidlertid, at reglen vedrørende afvikling af instituttet ikke reelt kan fungere i praksis. Det bemærkes, at der ved afvikling af instituttet forstås, at det pågældende institut ophører med at eksistere, men at et andet institut overtager forpligtelserne overfor bl.a. indskyderne. Europa-Kommissionen har som nævnt ovenfor peget på, at en smidigere procedure vil kunne opnås, hvis Fonden får friere handlemuligheder ved medvirken til afvikling af institutter, og der sikres bedre mod konkurrenceforvridning. Fonden får flere skønsmæssige beføjelser, hvilket muliggør bl.a., at der kan gennemføres en udbudsrunde, som opfylder EU-rettens krav. Derfor foreslås det, at lovens skønsmæssige grænse i relation til Fondens bidrag ved kriseløsning ophæves. Forslaget indebærer, at Fonden kan stille ulimiterede garantier, hvilket loven næppe giver mulighed for i dag. Det er ikke hensigten hermed at ændre Fondens nuværende forretningsmæssige principper for medvirken ved afvikling af nødlidende institutter. Selvom der således ikke længere vil være en lovbestemt skønsmæssig grænse, vil Fonden alene kunne medvirke, såfremt denne løsning skønnes lige så økonomisk attraktiv som at dække indskyderne og investorerne direkte i forbindelse med en betalingsstandsning eller konkurs, jf. 9-11. Det er derfor præciseret i loven, at Fonden ved valget mellem at dække indskydere og investorer direkte og at medvirke til en anden afvikling af institutterne skal vælge den løsning, som skønnes at påføre Fonden færrest omkostninger. Det er dog en forudsætning, at den billigste løsning efter en konkret vurdering er en reel mulighed, idet denne i modsat fald må afslås af Fonden. Det vil i overensstemmelse med almindelige selskabsretlige principper være bestyrelsens ansvar at sikre en forsvarlig drift af Fonden ved at vælge den forretningsmæssigt bedste løsningsmodel. Ved afvikling af nødlidende institutter vil der skulle gennemføres en udbudsrunde, som består i, at et vist antal inden- og udenlandske institutter tilbydes at afgive et overtagelsestilbud på instituttet. Udbuddet sker med henblik på at sikre en markedsmæssig pris på instituttet. I relation til EU-rettens regler om statsstøtte er det afgørende, at et tilstrækkeligt antal udenlandske potentielle købere inddrages i udbudsrunden, således at der i videst mulige omfang sikres en markedspris for instituttet. Der kan foretages udbud i overensstemmelse med EU-reglerne ved offentligt udbud, begrænset udbud eller udbud efter forhandling. Ved offentligt udbud har alle interesserede ret til at afgive et tilbud inden for den fastsatte frist. Ved begrænset udbud er der to faser: prækvalifikation (udvælgelse) og en tildelingsfase. Udbud efter forhandling indebærer, at aftalens vilkår forhandles med et antal udvalgte virksomheder, der på grundlag af forhandlingerne afgiver deres tilbud.
Det kan være vanskeligt at gennemføre et offentligt udbud, når et institut er i økonomisk krise. Dette skyldes, at der typisk er meget kort tid til rådighed til at finde en løsning. Det er imidlertid hensigten, at indføre en smidig udbudsprocedure bl.a. således, at der tages hensyn til institutternes størrelse. De nærmere regler om udbudsproceduren, herunder om indhentelse af overtagelsestilbud vil blive indarbejdet i en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen vil skulle drøftes med Europa-Kommissionen. Ændrede stemmeregler for Fondens bestyrelse Fondens bestyrelse træffer efter de gældende regler beslutninger ved almindelig stemmeflerhed. Med lovforslaget indføres en mulighed for, at de enkelte repræsentanter fra de finansielle sektorer i Fondens bestyrelse kan nedstemme, at Fonden medvirker til afvikling af nødlidende institutter inden for de respektive sektorer. Konsekvensen heraf er, at Fonden i det konkrete tilfælde ikke kan medvirke til en afvikling af instituttet ved at yde bidrag. Fonden skal derfor dække indskydernes og investorernes tab direkte ved instituttets betalingsstandsning eller konkurs. Denne ændring af stemmereglerne foreslås som en ekstra sikkerhed for, at der ikke træffes beslutninger om støtteforanstaltninger, som kan virke konkurrenceforvridende i forhold til øvrige institutter inden for den pågældende sektor. Fondens tavshedspligt Fondens tavshedspligt er i dag reguleret i Fondens vedtægter. Med forslaget indsættes tavshedspligten i loven for derved at præcisere Fondens tavshedspligt samt at fastsætte hjemmel til at straffe uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger. Bestemmelsen skal forstås i overensstemmelse med bank- og sparekasselovens bestemmelse om institutternes tavshedspligt, med de afvigelser Fondens forhold nødvendiggør. Høring Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Børsmæglerforeningen, Centralforeningen for Danske Assurandører, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Aktionærforening, Danske Finansieringsselskabers Forening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Danske Handelskammer, Det Økonomiske Råd, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervsministeriet, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring og Pension, FTF, Garantifonden for indskydere og investorer, Grønlands Hjemmestyre, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, Københavns Fondsbørs A/S, Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Sammenslutningen Danske Andelskasser og Skatteministeriet. Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige samt miljømæssige konsekvenser m.v.
Lovforslaget forventes ikke at få statsfinansielle eller miljømæssige konsekvenser af betydning. Det forventes, at en afklaring af de EU-retlige problemstillinger i et vist omfang vil indebære en administrativ lettelse for de myndigheder, der medvirker ved løsning af kriser i finansielle institutter. Dette beror på, at der med en afklaring ikke længere vil være krav om anmeldelse til Europa-Kommissionen og godkendelse af Fondens bidrag i forbindelse med afviklinger. Den endelige afklaring af de EU-retlige problemstillinger må dog afvente en accept af udbudsbekendtgørelsen. Erhvervsmæssige konsekvenser Når Europa-Kommissionen har accepteret, at statsstøtteproblematikken er løst med lovforslaget samt en bekendtgørelse om udbudsproceduren, vil der herefter ikke vil være risiko for, at institutter, som overtager nødlidende institutters aktiviteter helt eller delvist og som modtager midler fra Fonden i denne forbindelse, skal tilbagebetale de af Fonden ydede midler som følge af krav herom fra Europa-Kommissionen. Forholdet til EU-retten Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov nr. 415 af 26. juni 1998 om en garantifond for indskydere og investorer. Med denne lov indførtes en bestemmelse om, at økonomiministeren fastsætter regler vedrørende krav om indhentelse af overtagelsestilbud. Indtil de nærmere regler om udbudsproceduren er fastsat, vil der fortsat være krav om anmeldelse til Europa-Kommissionen og godkendelse af de af Fonden ydede bidrag i forbindelse med afvikling af institutter. Der vil, når lovforslaget er behandlet, blive indledt drøftelser med de danske konkurrencemyndigheder samt med Europa-Kommissionen om fastsættelsen af de nærmere regler om udbudsproceduren. Endvidere vil Økonomiministeriet inddrage Fonden ved fastsættelsen af disse regler. Det er i den forbindelse vigtigt, at reglerne udformes således, at de både opfylder EU-rettens krav om udbud af et vist omfang og samtidig bliver tilstrækkeligt fleksible, hvorved udbudsproceduren i hvert enkelt tilfælde kan tilrettelægges hurtigt og hensigtsmæssigt. Vurdering af lovforslagets konsekvenser Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angives omfang) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Administrative lettelser som følge af den forventede afklaring af statsstøtteproblematikken. Det bemærkes, at lovforslaget skal suppleres af en bekendtgørelse om udbudsproceduren, herunder
indhentelse af overtagelsestilbud. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet En afklaring af statsstøtteproblematikken vil indebære, at risikoen for krav fra Kommissionen om tilbagebetaling eller suspension af Fondens bidrag fjernes. Det bemærkes, at lovforslaget skal suppleres af en bekendtgørelse om udbudsproceduren, herunder indhentelse af overtagelsestilbud. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Miljømæssige konsekvenser Administrative konsekvenser for borgerne Forholdet til EU-retten Det er forventningen, at statsstøtteproblematikken afklares med lovforslaget samt en bekendtgørelse om udbudsproceduren, herunder indhentelse af overtagelsestilbud. Indtil disse regler om udbudsproceduren er fastsat, vil der fortsat være krav om anmeldelse til Europa- Kommissionen og godkendelse af de af Fonden ydede bidrag i forbindelse med afvikling af institutter. Der vil, når lovforslaget er behandlet, blive indledt drøftelser med de danske konkurrencemyndigheder samt Europa-Kommissionen om fastsættelsen af de nærmere regler om udbudsproceduren. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 Bestemmelsens stk. 1 og 2 svarer til den nuværende 1. I stk. 3 er der indsat en bestemmelse om, at Fonden, udover at træde til i tilfælde af et instituts betalingsstandsning eller konkurs, også kan medvirke i andre situationer. Bestemmelsen præciserer Fondens kompetenceområde. Det er samtidigt præciseret i et nyt stk. 4, at Fonden ved valget mellem at dække indskydere og investorer direkte og at medvirke til en afvikling af institutterne skal vælge den løsning, som skønnes at påføre Fonden færrest omkostninger. Lovforslaget fastsætter således, at Fondens beslutning skal træffes på baggrund af, hvad der for Fonden er den forretningsmæssigt bedste løsning. Forslaget forhindrer ikke, at Fondens bestyrelse selv fastsætter principper for, i hvilket omfang og i hvilke tilfælde, Fonden ønsker at medvirke
til afvikling af kriseramte institutter. Samtidig med indsættelsen af dette princip om lavest mulige omkostninger i loven foreslås det, at den nuværende lovfastsatte grænse i relation til størrelsen af Fondens bidrag i lovens 2 ophæves. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 2. Det er dog en forudsætning, at denne løsning efter en konkret vurdering er en reel mulighed, idet denne i modsat fald må afslås af Fonden. Det kan således ikke udelukkes, at der kan være situationer, hvor den billigste løsning på grund af konkrete forhold ikke bør vælges af Fonden. Dette kan for eksempel forekomme på grund af manglende tillid til de parter eller den konstruktion, der indgår i en mulig afvikling uden for konkurs. Tilsvarende kan Fonden vælge at afstå fra denne løsning, hvis der foreligger betydelig usikkerhed med hensyn til pålideligheden af beregningsgrundlaget for skønnet over Fondens udgifter ved en konkurs henholdsvis en afvikling. Til nr. 2 Med forslaget tillægges Fonden flere valgmuligheder i forbindelse med kriseløsning. Dette vil i en række situationer være nødvendigt for, at det ved afvikling af nødlidende institutter kan sikres, at der er tid til at gennemføre en udbudsprocedure i overensstemmelse med EU-rettens regler om statsstøtte. I stk. 1, 1. pkt., fastsættes, at Fonden i forbindelse med indhentelse af overtagelsestilbud kan medvirke til afviklingen af et kriseramt institut ved at tilføre midler eller stille garanti til dækning af instituttets ikke-efterstillede kreditorer. Med lovforslaget vil Fonden have flere muligheder at vælge imellem ved medvirken til afvikling af institutter. Opremsningen af måder, hvorpå Fonden kan medvirke ved afviklingen, er ikke udtømmende. Dette beror på, at det med de foreslåede ændringer er tilsigtet at give mulighed for, at Fondens bestyrelse selvstændigt kan træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der i det konkrete tilfælde bør iværksættes. Fondens bestyrelse kan derfor konkret vælge de foranstaltninger, der er mest hensigtsmæssige for at kunne gennemføre en passende udbudsprocedure og dermed opnå en markedsmæssig pris for instituttet. Som eksempler på mulige foranstaltninger kan nævnes, at Fonden kan yde tilskud til et pengeinstitut, der overtager det nødlidende institut. Fonden vil også kunne medvirke på andre måder, blot de ikke derved dækker tab for efterstillede kreditorer og aktionærer. Det vil bl.a. være muligt stille en ulimiteret garanti. Fonden har ligeledes mulighed for at gøre sin medvirken betinget. Dette kunne f.eks. være tilfældet, hvis Fonden ikke har tillid til instituttets ledelse. Fonden vil i denne situation kunne betinge sin medvirken af, at der ansættes en ny direktion. Det forudsættes, at dette sker inden for rammerne af den almindelige selskabslovgivning. Fonden vil imidlertid være afskåret fra at tilføre midler til sikring af selskabskapitalen (aktie-, garanti- og andelskapital) og efterstillede kapitalindskud. Dvs. at indehavere af aktier og efterstillede kapitalindskud også efter Fondens medvirken vil miste de midler, der er anvendt til køb af disse. Selskabskapital og efterstillede kapitalindskud er risikovillig kapital. Det er ikke hensigten med lovforslaget væsentligt at ændre Fondens nuværende principper for medvirken ved en afvikling af institutter. Det fastslås således i stk. 1, 2. pkt., at Fonden ikke må påtage sig ejerskabet af et institut. Dette skyldes, at Fonden ikke finder, at de råder over de nødvendige ledelsesmæssige og sagkyndige ressourcer hertil.
Som en konsekvens af den foreslåede friere stilling for Fonden er det valgt ikke at videreføre den lovfastsatte begrænsning, som i dag gælder i relation til størrelsen af Fondens bidrag ved afvikling af nødlidende institutter. Ophævelsen af denne grænse medfører således, at Fonden i mindre grad vil være lovmæssigt bunden ved vurderingen af forskellige løsningsmuligheder. For eksempel vil Fonden med den nuværende lovfastsatte grænse være afskåret fra at medvirke ved at stille en garanti for en solvent likvidation af den del af et institut, som ikke kan afvikles ved, at en anden virksomhed overtager dette. Denne løsningsmulighed er i dag udelukket alene på grund af risikoen for, at et endnu ikke kendt krav over for det nødlidende institut bevirker, at den lovbestemte beløbsgrænse overskrides. Dette vil derimod ikke være udelukket efter den foreslåede bestemmelse i 1, stk. 4, hvorefter Fonden skal vurdere, hvilken løsning der skønnes at påføre Fonden færrest omkostninger. Det er som hidtil en forudsætning for Fondens medvirken, at det pågældende institut ikke længere opfylder betingelserne for at drive virksomhed, dvs. at instituttet ikke opfylder lovgivningens krav til f.eks. solvens eller minimums- kapital, jf. eksempelvis bank- og sparekasselovens kap. 10. Efter stk. 2 kan Fondens medvirken ske i fællesskab med andre. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs 2, stk. 2. Dog er karakteren af Fondens foranstaltninger som en konsekvens af det foreslåede stk. 1 ikke angivet. Af stk. 3 fremgår, at en af andre stillet likviditetsgaranti ikke afskærer Fonden fra at træffe beslutning om foranstaltninger med henblik på afvikling af instituttet. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende 2, stk. 3. Stk. 4 er en bemyndigelsesbestemmelse, som indholdsmæssigt svarer til de gældende regler i stk. 4 og 5. De regler, der vil blive udstedt om indhentelse af overtagelsestilbud, skal blandt andet sikre, at også udenlandske EU-/EØS-institutter inddrages i forbindelse med indhentelse af overtagelsestilbud for kriseramte institutter. Til nr. 3 Ændringen foretages som en konsekvens af det foreslåede stk. 5 i 18. Da der desuden findes en undtagelse til den i 18, stk. 4 nævnte stemmeregel i 19, stk. 2, 2. pkt. foreslås endvidere indsat en henvisning til denne bestemmelse i 18, stk. 4. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 4. Til nr. 4 Ifølge forslaget vil Fondens foranstaltninger ikke kunne iværksættes, hvis ét af bestyrelsesmedlemmerne fra den pågældende sektor stemmer imod dette. Fonden vil i dette tilfælde ikke kunne medvirke til en afvikling af instituttet ved at yde bidrag, idet Fonden alene vil kunne dække indskydernes og investorernes tab. Fonden vil således alene kunne medvirke ved afvikling af nødlidende institutter, hvis alle repræsentanter fra den pågældende sektor stemmer for dette, eller hvis de, der ikke stemmer for, undlader at stemme. Til nr. 5 og 6
Fondens tavshedspligt er i dag reguleret i Fondens vedtægter. Med forslaget indsættes tavshedspligten i loven for derved at præcisere Fondens tavshedspligt samt at fastsætte hjemmel til at straffe uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger. Bestemmelsen skal forstås i overensstemmelse med bank- og sparekasselovens bestemmelse om institutternes adgang til at videregive oplysninger, med de afvigelser Fondens forhold nødvendiggør. Til 2 Det foreslås at loven træder i kraft den 1. juni 2000. Til 3 Før loven kan træde i kraft for Færøerne og Grønland, skal der iagttages en særlig ikrafttrædelsesprocedure. Det foreslås derfor, at de nærmere forhold her omkring efter sædvanlig praksis overlades til økonomiministeren. Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Bilag 1 Gældende formulering Lovforslaget 1 I lov nr. 415 af 26. juni 1998 om en garantifond for indskydere og investorer foretages følgende ændringer: Kapitel 1 1. 1 affattes således: Garantifondens status og virksomhedsområde 1. Garantifonden for indskydere og investorer (Fonden) er en privat, selvejende institution, der skal yde indskydere og investorer i de i 3, stk. 1, og 4 nævnte institutter dækning for tab i henhold til 9-11 i tilfælde af betalingsstandsning eller konkurs.» 1. Garantifonden for indskydere og investorer (Fonden) er en privat selvejende institution. Stk. 2. Fonden skal yde indskydere og investorer i de i 3, stk. 1, og 4 nævnte institutter dækning for tab i henhold til 9-11 i tilfælde af betalingsstandsning eller konkurs. Stk. 3. Fonden kan herudover medvirke til foranstaltninger som nævnt i 2. Stk. 4. Ved valget mellem dækning af
indskydere og investorer efter stk. 2 og medvirken til foranstaltninger som nævnt i 2, skal Fonden vælge den løsning, som skønnes at påføre Fonden færrest omkostninger.«. 2. 2 affattes således: 2. Såfremt Finanstilsynet har inddraget et instituts tilladelse til at drive virksomhed, kan Fonden tilføre midler og stille garantier til dækning af instituttets ikke-efterstillede kreditorer i forbindelse med afvikling af instituttet. De tilførte midler og garantier må ikke overstige Fondens skønnede tab ved en eventuel konkurs. Stk. 2. Fondens tilførsel af midler og garantistillelse ifølge stk. 1 kan ske i fællesskab med andre. Stk. 3. Fonden kan tilføre midler og stille garantier, uanset at der forudgående er stillet en likviditetsgaranti fra andre. Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter bestemmelser vedrørende samarbejdet mellem Finanstilsynet og Fonden. Stk. 5. Økonomiministeren fastsætter endvidere regler vedrørende krav om indhentelse af overtagelsestilbud.» 2. Opfylder et institut ikke længere betingelserne for at drive virksomhed, kan Fonden i forbindelse med indhentelse af overtagelsestilbud, jf. stk. 4, medvirke til en afvikling af instituttet ved at tilføre midler eller stille garanti til dækning af instituttets ikkeefterstillede kreditorer. Fonden må dog ikke overtage et institut. Stk. 2. Fondens foranstaltninger i medfør af stk. 1 kan ske i fællesskab med andre. Stk. 3. Fonden kan tilføre midler og stille garanti, uanset at der forudgående er stillet likviditetsgaranti fra andre. Stk. 4. Økonomiministeren fastsætter regler vedrørende samarbejdet mellem Finanstilsynet og Fonden samt regler vedrørende krav om indhentelse af overtagelsestilbud.«. 18. - - - 3. I 18, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter»stemmeflerhed«:», jf. dog stk. 5 og 19, stk. 2, 2. pkt. «. Stk. 4. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde, hvor stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende.
4. I 18 indsættes som stk. 5:»Stk. 5. Beslutninger om iværksættelse af støtteforanstaltninger efter 2 kan ikke træffes, såfremt et af de medlemmer af bestyrelsen, der repræsenterer institutter af den kategori, jf. stk. 2, som beslutningen vedrører, stemmer imod støtteforanstaltningen.«. 5. Efter 22 indsættes som nyt kapitel:»kapitel 8 a 22 a. Medlemmer af Fondens bestyrelse, revisorer, direktører og øvrige ansatte, må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med.«. 6. Efter 23 indsættes i kapitel 9:» 23 a. Overtrædelse af bestemmelsen i 22 a straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.«. 2 Loven træder i kraft den 1. juni 2000. 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.