e viste materialer er lidt dyrere end traditionelle materialer. Til gengæld får du ingen ærgrelser,hvis du følger vores anvisninger. Alt for ofte sker det, at folk bliver så irriterede over et dårligt gulv, at de flår det op igen. Og så er materialerne spildt, og besparelsen bliver pludselig til en merudgift. 2 e rigtige gulvstrøer 1 en rigtige opklodsning 4 e rigtige gulvbrædder 12 Tekst og foto: Peter Svendsen. Tegning: hristian Raun ør et Selv 15/2005
4 RITI TRIN TIL Varme i trægulvet er er kan opstå mange problemer, når du skal lægge et trægulv. et kan være fejl i opklodsning, strøer eller gulvbrædder. Men sådan behøver det ikke gå. er får du opskriften på, hvordan du bygger gulvet op med den rigtige konstruktion. Som prikken over i et har vi monteret gulvvarme. 3 en rigtige gulvvarme Først skal bunden være helt i orden vt. jord skal graves af, inden du bygger gulvet op. Læg først 15 cm singels (sten) som et kapillarbrydende lag. erpå lægger du isolering med en isoleringsværdi svarende til min. den isolering, som du vil lægge oven på betonlaget. et kan være terrænbatts af mineraluld eller flamingoplader (skumplast). erpå støber du et armeret betonlag. fter hærdningen lægges en fugtspærre af 0,20 mm P-folie (plastfolie) ud. Og du er klar til gulvkonstruktionen. et anbefales at fylde isolering helt op til de brædder, som varmefordelingspladerne ligger på. På den måde ledes varmen opad. Men der må som nævnt ikke være mere isolering over fugtspærren end under ellers er der risiko for kondens. r du ikke sikker på, om der er isolering under betonlaget, må du kun lægge 50 mm isolering over fugtspærren. Se, hvordan du klodser gulvet op... ør et Selv 15/2005 www.goerdetselv.dk 13
1 en rigtige opklodsning t af de allerstørste problemer med trægulve skyldes dårlig opklodsning af de bærende strøer. Opklodsningen kan være udført med mursten, træklodser eller pladestykker. Men uanset materialet skal dette fastholdes ordentligt til strøerne. et gøres med stiksøm (skrå søm) gennem strøen og ned i opklodsningen. Problemerne opstår først, hvis opklodsningen med tiden begynder at skride til en af siderne. Og hvis bare en enkelt klods eller et stykke plade forsvinder fra en opklodsning, fjernes støtten i et felt. Resultatet er, at gulvet bliver fjedrende at gå på, ligesom der kan opstå generende knirkelyde. Problemet kan imidlertid også skyldes, at opklodsningen er bygget op af så mange forskellige materialer, at fundamentet fjedrer og giver efter. n af de mest sikre metoder er derfor at udføre opklodsningen af strøerne med kombi-kiler til et tårn, som øverst afsluttes med en justérbar kile. På den måde kan du trinløst bygge et tårn fra 32 til 250 mm i højden. Og hele fidusen er, at komponenterne ikke kan skride i forhold til hinanden. Selve tårnet bygges af et antal bundstykker og et mellemstykke foroven. Topkilen findes i tre størrelser og kører i et spor oven på mellemstykket. en låses fast med takker i den ønskede Opklodsningen er vigtig Fugtspærren (B) lægges oven på betonlaget (A). Strøerne () placeres med en afstand på 60 cm. e ligger på opklodsninger () pr. 89 cm. Opklodsningerne forskydes en halv afstand (45 cm) fra strø til strø. Mellem strøerne monteres lægter () pr. 100 cm en bræddetykkelse fra overkant af strøer. Første lægte monteres ca. 30 cm fra væggen. 89 indstilling (højde). Rent praktisk stilles tårnet ind under strøen og justeres i den rigtige højde. n lang skrue ned gennem strøen 60 B A Læs mere om den rigtige gulvstrø på næste side Opklodsningerne forskydes en halv afstand (45 cm) fra strø til strø fastholder opklodsningen. Og du har nu en opklodsning, som aldrig vil ændre sig. en kan ikke skride ud til siden, og den er både stabil og trykfast i højden. Sådan klodser du gulvet op med kiler er tager vi udgangspunkt i, at der er støbt betonlag med isolering under og at betonen har fået lov til at hærde. Sådan virker kombi-kilen Kombi-systemet består af fem forskellige komponenter. Fra højre de blå bund- og mellemstykker samt tre topkiler i forskellige størrelser. Bagest under strøen er tårnet samlet af et bundstykke, et mellemstykke og en enkelt kile. Prisen er cirka 5 kroner for det viste tårn. en sikreste måde at fastholde tårnet på er at montere en lang skrue gennem strøen og ned i tårnet. 1 2 Start med at lægge en fugtspærre (B) ud oven på betonlaget (A). Fugtspærren skal være af minimum 0,20 mm P-folie, mens overlæggene minimum skal være 20 cm, og de skal sikres med tape. er er lægningen af gulvet i fuld gang. Bemærk, at opklodsningerne () forskydes en halv afstand fra strø til strø. På den måde bliver underlaget for gulvet mere stabilt. 14 ør et Selv 15/2005
Nøjagtig mærkning af gulvhøjden er vigtigt et er vigtigt, at gulvet er i vage og helt lige. erfor skal du også være meget omhyggelig med at afmærke højden præcist. øjdemærkerne afsættes nemmest cirka 50 cm over betonlaget (sæt mange mærker af på væggene). Find den rigtige højde på strøerne ofte i forhold til gulvene i tilstødende rum. Målet fra mærkerne og ned til strøerne sættes ned fra hvert mærke. Slå streger på væggene gennem de nederste mærker. Og du har nu en streg at placere strøerne efter. et har vi brugt 0,20 mm P-folie: Fugtspærre (B) 40 x 63 mm Kerto-strøer: Strøer () pr. 60 cm 38 x 56 mm lægter: Lægter () pr. 100 cm 25 x 100 mm brædder: Brædder () pr. 15 cm Mineraluld: Første lag isolering (F) Andet lag isolering () OBS: er tages udgangspunkt i, at der er støbt betonlag, som gulvet kan bygges op på Slangenivellering n enkel og præcis afsætning kan foretages med slangenivellering. Fyld vand i en klar slange eller i en haveslange forsynet med klart glas i hver ende. u kan nu flytte mærkerne rundt i rummet. old vandoverfladen i den ene ende til stregen, og lav en ny streg ved vandoverfladen i den anden ende. Opmålingen kræver to personer. Nivelleringen til gulvhøjden er markeret på væggen. Lasernivellering Opmålingen går noget hurtigere med en rotationslaser, som du kan betjene alene. t laserapparat stilles midt i rummet. et laver en linje på væggen hele vejen rundt i rummet. Ned fra denne linje kan du afsætte lige så mange streger ned til overkant af strøer, som du ønsker. u kan låne eller leje en rotationslaser i de fleste byggemarkeder. 22 mm gulvbrædder: ulvbrædder (M) (egeplanker) esuden: 6 x120 mm skruer 5 x 70 mm skruer 5 x 50 mm skruer Papsøm 50 kombi-kilesæt til opklodsning 4,2 x 55 mm Montaflex-skruer Varmefordelingsplader (Wirsbo) (J) 20 mm PX-rør (Wirsbo) (K) ampspærretape ulvpap (L) ulvlim Pris: irka 250 kroner pr. m 2 (prisen er ekskl. gulvbrædder og varme) Varmefordelingsplader og PX-rør koster cirka 400 kroner pr. m 2 er kan du få materialerne: Opklodsning: www.knudsen-kilen.dk Kerto-strøer: www.moelven.dk Varmefordelingsplader og PX-rør: www.wirsbo.dk ulvbrædder: www.gertfriis.dk Maks. 100 cm 3 Strøerne () skal holde en afstand til væggen på mindst 10 mm. Pres kiler ned mellem strøer og væg for at fiksere denne afstand. Første lægte () placeres 30 cm fra væggen. 4 5 Afstanden mellem lægterne må højst være 100 cm. Lav en ko som vist, som du kan spænde lægten fast til. erved fastholdes en nøjagtig breddetykkelse under strøen, mens den gøres fast med to skråskruer i hver ende. Kontrollér hele tiden med vaterpasset både på langs og på tværs af strøerne. ar du ikke et langt vaterpas, kan du sagtens bruge et langt lige bræt, som du så kan placere dit almindelige vaterpas på. ør et Selv 15/2005 www.goerdetselv.dk 15
2 e rigtige gulvstrøer Problemet med traditionelle strøer er, at mange ofte er tilbøjelige til at vælge en relativt lille trædimension som regel anvendes strøer på kun 50 x 50 mm. isse strøer er aldrig helt lige, og det kan heller ikke undgås, at de vil arbejde, når luftfugtigheden ændrer sig. Og det er vanskeligt at lave en præcis opklodsning under strøer, som fjedrer, og som kan give sig. Risikoen er relativt stor for, at dele af gulvet kan blive fjedrende at gå på, selv om man er omhyggelig med at fiksere opklodsningerne. Løsningen på problemet er at anvende deciderede gulvstrøer, fx Kerto-strøer. isse fremstilles ligesom krydsfinér ved at lime mange lag finér sammen, men med den forskel, at finérretningen i fiberlagene altid vender i strøens længderetning. et giver strøerne stor styrke og formstabilitet. Samtidig er de helt lige og fås i længder helt op til 6,6 meter. Specielt til strøkonstruktioner med gulvvarme er Kerto-strøerne velegnede. Træets større udtørring fra gulvvarmeanlægget gør imidlertid, at der stilles ekstra krav til strøerne end normalt. Større svind af strøerne kan nemlig medføre, at de vrider sig, samt at der bliver luft mellem dem og gulvbrædderne. erved opstår der knirkelyde, især ved fastgørelserne. Til gulvet på disse sider har vi anvendt standarddimensionen 40 x 63 mm, som skal klodses op pr. 89 cm. enne strøhøjde er nødvendig for at kunne etablere kombinationen med gulvvarme. Kerto-strøer fås også i 40 x 39 mm, som skal klodses op pr. 55 cm. Ved begge størrelser skal afstanden mellem strøerne reduceres med 10 pct. i endefag (mellem 1. og 2. opklodsning). ulvstrøernes placering Første lag isolering (F) stikkes ind under strøerne () og lægter (). Andet lag isolering () placeres mellem strøer og lægter op til overkant af lægter. Isoleringen er vigtig til gulvvarme 1 2 Første lag isolering (F) stikkes ind under strøer ( ) og lægter (). et er bedre at lægge to lag i stedet for at lægge ét meget tykt lag. usk at skære omhyggeligt til omkring opklodsningerne (). F F Andet lag isolering () lægges mellem strøer () og lægter () op til overkant af lægterne. en tynde isolering er fremstillet ved at flække en 50 mm isoleringsbatt midt igennem. F B TIPS Forlæng gulvstrøen, hvis denne er for kort r strøen ikke lang nok, bliver du nødt til at lave en samling af to strøer. Samlingen placeres midt over en opklodsning og forstærkes med en sømplade på begge sider eller brædder på begge sider, som limes og skrues på. n genstridig strø, som gerne vil bule op- eller nedad, kan du tæmme med et nemt tips: Lav et savsnit nedefra halvt igennem og lige over en opklodsning. erefter vil strøen bogstavelig taget overgive sig. 6 et er vigtigt, at du sørger for, at rillerne i varmefordelingspladerne ligger præcis ud for hinanden. Lav evt. en kileformet klods, som kan presses ned i rillerne, mens du fikserer pladerne. 7 Tag rullen med PX-rør (K) i hænderne, og træd forsigtigt røret ned i rillerne på varmefordelingspladerne med fødderne. usk, at røret skal løbe slalom gennem alle pladerne. 16 ør et Selv 15/2005
3 en rigtige gulvvarme Varmekilden til gulvvarmen er en PXslange af plast, som lægges i én lang længde frem og tilbage i rummet pr. 30 cm. Slangen trykkes ned i en rille midt i varmefordelingspladerne af 0,5 mm aluminium. Pladerne placeres lige under gulvbrædderne og sikrer, at varmen bliver ens fordelt over hele gulvfladen. ver plade er 28 x 115 cm. Varmefordelingspladerne ligger på nogle brædder, som skal trykke dem op mod gulvbrædderne. I princippet fungerer slangen som en radiator, der tilsluttes varmesystemet. Forskellen er, at en cirkulationspumpe hele tiden sender vandet rundt i slangen, så varmen bliver jævnt fordelt over hele fladen. n termostatventil med rumføler spæder det cirkulerende vand op med varmt vand. K ulvvarmen fungerer som en radiator K Brædderne () monteres på lægterne () pr. 15 cm. old 15 cm s afstand til væggen, hvor varmeslangen (K) skal ud og vende. Varmefordelingspladerne (J) monteres oven på brædderne. Varmeslangen lægges ud i varmefordelingspladernes riller. J J J K F J 3 Brædderne () skrues fast til lægterne pr. 15 cm. Fastlæg forløbet af varmeslangen (K), så du kan holde 15 cm afstand fra væg til bræddeender der, hvor varmeslangen skal ind og vende ved væggen. 4 5 Bred varmefordelingspladerne (J) ud over gulvet. en ene flange, som vender mod strøen, gøres fast til brædderne med søm. Rillen i pladen placeres midt i revnen mellem brædderne. ver varmefordelingsplade er forsynet med to spor, som gør det nemt og hurtigt at knække pladen til tre forskellige størrelser. På den måde slipper du også for at klippe i pladen. 8 9 Sådan afsluttes gulvet mod væggen. Sørg for, at varmeslangen bukkes i en blød bue, så den ikke tager skade. Lad kilerne blive siddende mellem væg og strøer, til du skal i gang med at lægge gulvbrædderne. I den anden ende skal varmeslangen føres forbi strøen. Skær et hak i overkanten af strøen, passende til det antal slanger, der skal passere. usk at gøre det inden lægningen af strøerne. 10 ulvet bliver lagt i et køkken-alrum. Under køkkenskabene skal der ikke monteres gulvvarme som vist. Pas derfor på ikke at skrue ned i varmeslangerne der, hvor de passerer strøerne. ør et Selv 15/2005 www.goerdetselv.dk 17
4 e rigtige gulvbrædder t svømmende gulv består af brædder, som er limet sammen indbyrdes til en plade, der igen ligger løst oven på konstruktionen. t minus ved denne konstruktion er, at gulvet får en hul lyd, når man går på det, ligesom det bliver let fjedrende. esuden bør man kun anvende lamelopbyggede brædder til et svømmende gulv massive brædder vil simpelt hen arbejde for meget og revne. erfor viser vi også her en opbygning af gulvet, hvor gulvbrædderne skrues fast til strøerne. et medfører, at varmefordelingspladerne skal monteres på brædder, som placeres i niveau med strøerne. Til gengæld kan man anvende massive gulvbrædder i vores tilfælde egeplanker. Man bør vælge et gulv med en tykkelse på minimum 22 mm, hvilket giver en strøafstand på 60 cm. Så passer det lige med fire brædder pr. 15 cm mellem strøerne. Brædderne skal være 25 x 100 mm forskallingsbrædder. Lad en snedker tykkelseshøvle dem på den ene side. Så bliver de lige tykke (ca. 24 mm) og har en helt plan overflade, som kan vendes op mod varmefordelingspladerne. Brædderne ligger på lægter pr. maks. 100 cm. e gøres fast til strøerne med beslag eller skruer på skrå. Lægterne skal jo ikke bære gulvbrædderne. et svømmende gulv er hurtigt at lægge Normalt bruger man lamelopbyggede brædder til et svømmende gulv, men her har vi anvendt en alternativ løsning med massive gulvbrædder (M), som blot skal skrues fast til strøerne. Mellem gulvbrædder og varmefordelingsplader er anbragt gulvpap (L). L M Når brættet skal fastgøres, bores et hul i feren i 45-60 vinkel, hvorefter brættet skrues fast (4,2 x 55 mm skrue). e yderste huller dækkes med en træprop (laves med et propbor) de øvrige skruer bliver skjult. Sådan fastgør du brædderne Med en streg markres den skjulte strø, så den er til at ramme med skruerne. 1 Støvsug undergulvet grundigt, inden du går videre. Start med at rulle gulvpap (én bane) ud. Pappet skal forhindre knirkelyde. Læg ikke banerne med overlæg, og husk at mærke strøernes placering op på væggen. 2 3 Første række skal være helt lige og uden flyverstød. et er en god idé at spænde en snor ud, så du kan måle ud til rækken med et stykke gulvbræt. ør derefter brættet fast ca. 2 cm fra kanten. u kan anvende dykkere, som du undersænker og spartler ud med plastisk træ. Afkortning og skæring af hak sker nemt med en stiksav. Og skærer du nedefra, undgår du flosning på oversiden. For den uøvede er det nemmere at mærke op på undersiden. 18 ør et Selv 15/2005
er gælder særlige regler, når du skal lægge massive trægulve Når du skal lægge massive trægulve, er det vigtigt, at træet bliver ordentligt akklimatiseret i forhold til det rum, hvor gulvet skal ligge typisk skal brædderne opbevares en uge uåbnet i det pågældende lokale. Fra fabrikken er træet tørret ned til en lav fugtighed, og derfor vil brædderne udvide sig og i værste fald bule op eller skubbe væggene ud, hvis de lægges i et fugtigt rum. Luftfugtigheden bør være på 40-60 pct. temperaturen min. 16-20 grader. Følg fabrikantens forskrifter vedrørende luft mellem brædderne. Nogle foreskriver et 10-bræts-mål, som brædderne skal overholde (10 rækker brædder skal fylde denne afstand). llers må man lægge afstandsholdere mellem brædderne. Producenten af vores gulv foreskriver, at 10-stavs-målet skal være 10 stave + 6 mm. Rent praktisk gøres det ved at lægge 0,6 mm tykke klinger fra små hobbyknive mellem brædderne ved lægningen. ar brædderne fer og not i enderne, kan der udføres flyverstød (endesamlinger uden understøtning). Man kan fortsætte i næste række med det overskydende stykke fra den foregående række. er må ikke være flyverstød i to rækker ved siden af hinanden inden for samme strøafstand, og der holdes en afstand på 1-1,5 cm til vægge og installationer. fter lægningen skal gulvet hvile en uges tid inden afslibning og efterbehandling. Se mere gulvvarme på www. goerdetselv.dk Læs fx: www.goerdetselv.dk/lune-klinker www.goerdetselv.dk/rille-plader B A Med svømmende gulv Kan du alternativt acceptere et svømmende gulv (), kan gulvkonstruktionen udføres billigere og hurtigere. Brædder () på 25 x 100 mm fastgøres pr. 15 cm oven på strøerne (B), der ligger pr. 60 cm. Imellem strøerne er der isolering (A). Varmefordelingspladerne () monteres på brædderne. Varmeslangen () trykkes ned i pladernes riller. ulvet () lægges oven på et lag gulvpap (). TIPS Lav en ordentlig afslutning et sidste bræt i rækken kan du ikke komme til at slå på plads. Brug i stedet et koben og en beskyttende klods mod væggen. en samme metode kan du anvende til at presse den sidste række brædder på plads. 4 5 Limning af endesamlinger skal ske med en vandfast trælim. Kom en stribe lim på overkanten af feren og på underkanten af noten. Tør straks overskydende lim af. n nylonslagklods er hurtig at flytte rundt med, når brættet skal slås på plads. Men ellers kan du også anvende et stykke gulvbræt som slagklods. 6 t genstridigt bræt kan tvinges på plads med et sæt trækiler og en klods, som skrues fast til strøen. Knive til fx en hobbykniv kan bruges mellem brædderne for at holde den rigtige afstand (de trækkes op med en tang). ør et Selv 15/2005 www.goerdetselv.dk 19