For Dreslette Skoles distrikt



Relaterede dokumenter
For Dreslette Skoles distrikt

KvongPosten November 2018

Sdr. Vium Nyt. Nr. 286 Sdr. Vium Sogneforeningen februar 2016

MAJ 2011 ST U E ST U E PIGERNE VANDT GULD I IN ST IT IO N ER N ES HOCKEYTURNERING

Kulturarrangementer September, Oktober, November og December 2014

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

KvongPosten Marts 2019

ARRILD NYT. Infobrevet. No kvartal Husk løbende at tjekke arrild.infoland.dk for seneste nyt

Aggerhusavisen. November Parkvej Præstø Tlf Løssalg kr

KvongPosten December 2018

Krejbjerg Nyt. Ekstraordinær generalforsamling 1. februar Fællesspisning 28. januar Januar

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Arrild Privatskole. Nyhedsbrev 51/2018. Nyt fra Børnehuset:

for Lyne Sogn Marts 2014

Diskofest hos Plys løs labyrinten, så også Peter Plys kan holde fest

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Sind Oplevelser i fællesskab med andre

Se kalender på bagsiden!

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Næste Aadum Nyt udkommer i uge 39. Sidste frist for aflevering: FREDAG D. 18/9-15 til Dagmar Vestergaard, Tøstrupvej 13, ,

NETVÆRK DANYARD. Januar Kære medlemmer og familie. Godt Nytår! Med venlig hilsen NETVÆRK DANYARD. Jens Lyngby Hansen Formand

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl

Forældrekaffe på tirsdag fra

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

Krejbjerg - Nyt Februar 2016

Forældrebrev den 20. december 2013

Et nyt grønt flag hejses for 6. gang i Kvong børnehus

AKTIVITETSKALENDER. for Lyne Sogn Oktober Indhold: * Vennekredsen: Foredrag. Til: Samtlige husstande kontorer butikker

3. marts Cafeén er egnet for personer med handicap og har handicap-toilet. Tilmelding er ikke nødvendig. Du kommer bare, hvis du har lyst.

Trunderup Bylaug udlejer/udlåner til medlemmer.

IDRÆTSFORENINGEN. Godt Gået VINTERPROGRAM. 2 o 1 4 / 2 o 15. Idrætsforeningen for udviklingshæmmede, der bor i Aabenraa Kommune.

Fastelavn på Kulturcenter Værestedet. SØNDAG D. 7. Februar mellem kl og

Sdr. Vium Nyt. Nr. 279 Sdr. Vium Sogneforeningen april God påske

Huskelisten. Bestyrelse: Program for 1. halvår 2016.

SEPTEMBER-NYT Fra Katrinedalskolen Afdeling Kundby

Billedet fortæller historier

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

TORSDAGS-NYT STØT FORÆLDREFORENINGEN! 8. oktober 2009

Program for 2014/15 Tånum Forsamlingshus

Velkommen. Herreklubben Nivå Golf Klub. Generalforsamling 2014

KvongPosten November 2017

Så er det tid til de årlige generalforsamlinger og årsmøder. Se inde i bladet hvem, hvor og hvornår. Februar 2012

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

Beretning til generalforsamling på Davidskolen d. 20/3-13

Maj Årgang Nr. 1

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@fibermail.dk Friskolen i Lemming

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

MOSEBRYG/ PILERØG NR.12 Nyhedsbrev for Landsbyordningen; Ferslev Skole/ Pilehuset Oktober 2013

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET

3. Formandens beretning i Seniornet 2005.

Program for 2012/13 Tånum Forsamlingshus

For Dreslette Skoles distrikt

Marts Kære alle WS ere med familie,

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Konfirmand i Mølholm kirke

Anitta skriver. 23. december kl er der julegudstjeneste i salen. Jeg ønsker hermed alle en glædelig jul og et godt nytår.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1

Vise Nyt. Visens venner i Randers. Januar årgang

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Grundejerforeningen indbyder hermed til generalforsamling

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

nyt Juleoptog i Lunde. Aktivitetskalender for sognets beboere November 2010

Blad marts Nyt fra kontoret:

S c h a n d t o r p. Herved indkaldes til. distriktsgildeting

Skolenyt uge 46

KvongPosten Februar 2019

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Den Internationale lærernes dag

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

AKTIVITETSKALENDER. for Lyne Sogn April På Østervejrupvej

Arrangementer for Brøndum, Hvidbjerg og Rettrup. vinterhalvåret 2015/2016

Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944 MEDLEMSBREV

Landsbyliv Prisen for medlemskontingentet er 50 kr. pr. person over 18 år. Kontingentet dækker hjemmeboende børn under 18 år.

SKULDERBLADET. I lyst og nød. 23. Årgang nr marts - 1. april 2013 IS

ErhvervsKvindenyt Herning januar 2010

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Testcenter Østerild. Landboforeningen Odder Skanderborg. Program

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Velkommen. Herreklubben Nivå Golf Klub. Generalforsamling 2013

Sydfyns Single- og Venskabsklub. Januar 2014

7. februar Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforening. Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforenings Venner

Ollerup, den 28-april Vi går og håber på og drømmer om forår, mens der er nok at gøre og meget at glæde sig

KLOKKEBJERGS TLF. NR E.mail:

KvongPosten Februar 2019

NYHEDSBREV FRA ESPE SKOLE & BØRNEHAVE September 2018

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 13. marts 2015 kl. 20:00 i Brugsens lokaler på 1. sal

SPJELLERUP FRISKOLENYT Nr. 11

NYT FRA FORÆLDRERÅDET - NYT FRA FORÆLDRERÅDET

Rosenbladet Juni - juli 2015

Aktiviteter Efterår

Det sker i Alslev i Julen

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

Rettelse: Det er feb. + marts børnene der skal på fælles fødselsdagstur d. 22. marts og IKKE Jan. + feb. børn som vi har skrevet i februar avisen.

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

NYHEDSBREV OKTOBER 2014

Transkript:

For Dreslette Skoles distrikt December 2010 13. årg.

Nyt fra fællesinstitutionen Skolestrukturdebatten er overstået, og det er nu helt sikkert, at Dreslette Skole fortsætter. Det besluttede et flertal i byrådet, da de vedtog budget for 2011. Men Flemløse Skole, der jo også er en velfungerende landsbyordning, er stadig til debat i form af en høringsrunde, som løber frem til slutningen af december. I de planer, som er fremlagt, har man valgt at udvide Dreslette Skoles distrikt en smule mod nord. Spørgsmålet om 7. årgang skal fortsætte med at være på fødeskoler, eller (som et flertal stiller forslag om) de skal flyttes til overbygningen, blev også inddraget i budgetforliget. Det betyder ikke noget økonomisk, men det kan der læses om på bestyrelsens side i Lokalbladet. Vi har en meget velfungerende juniorklub i A-huset, og gennem årene har vi investeret en del penge i ordningen. Azra, Erik og Poul Erik (Erik er desværre lige stoppet pga. reduktionerne) holder åbent for op mod 40 elever i 15 timer hver uge. Denne klub kom også i fare og var på et tidspunkt strøget af budgettet, men det lykkedes at få den i spil igen. Om den kan fortsætte som klub i skolens regi er dog stadig til debat, men ellers vil vi forsøge at fortsætte den på anden vis. Som det ses, det har været et hektisk år, både for den afgående bestyrelse og for den nye, som tiltrådte d. 1. august. En særlig overdragelsesaftale, med en række fælles møder, har været af stor betydning, og på rekordtid har de nye bestyrelsesmedlemmer skaffet sig stor viden om en lang række forhold i skolevæsenet. Forhåbentlig kan der snart fokuseres på det vi holder mest af hverdagen. Men som sagt fortsætter skolen med sin udvikling og sine traditioner. Så her i slutningen af november skal skolekomedien jo opføres. I år hedder den Hvor er klassekassen?, og 6. kl. og klasselærer Rikke har rigtig travlt med de sidste forberedelser. Vi andre glæder os. Dreslette Skole november 2010

Nyt fra Fællesbestyrelsen På bestyrelsens vegne vil jeg gerne takke de byrådspolitikere, der har taget sig tid til at lytte til os, har besøgt vores skole og sat sig ind i, hvordan skolesystemet fungerer i Assens Kommune. Det er takket været disse engagerede politikere, at Dreslette Skole har fået lov til at fortsætte. Tankevækkende er det da også, at der ikke har været mange besøgende fra de grupper i byrådet, der ønskede de små skoler nedlagt. Desværre ser det ud til, at vi mister vores 7. klasse. Vi har et sidste skud i bøssen og samler således krudt til sidst på måneden at afgive høringssvar. Vi er i bestyrelsen rigtig ærgerlige over, at politikerne som led i et politisk forlig i sidste time indgik aftale om, at flytte 7. klasse. Når politikerne samtidigt ændrer tildelingsmodellen fra at være klasserelateret til at være elevrelateret, er der intet sparet ved at flytte vores 7. klasse. Eleverne koster det samme ligegyldigt, hvilken skole de går på. Vi er ærgerlige, fordi vi ved, at vores ældste elever har rigtig gode forhold på Dreslette skole eleverne har alle pc ere, moderne faglokaler og dygtige lærere resultaterne har jo senere vist sig i 9. klasses afgangsprøver, hvor vores elever klarer sig rigtig godt. Vi er kede af, at politikerne ikke, inden de traf en så væsentlig beslutning, skelede til den nyeste hjerneforskning, der viser, at børn i 7. klasse (aldersgruppen 13 14 år) har brug for ro, da de er i en fase, hvor hjernen skal modnes, og i den tid har børnene brug for ro og ikke store forandringer. Hormonelt sker der jo også enormt meget for denne aldersgruppe. Vi har da flere forældre med 7. klasses børn, der har sagt, at de er glade for, at deres børn er sammen med voksne, som kender dem fra tidligere og ved, at de normalt er søde og hensynsfulde. Som sagt så er vi rigtig glade for, at vi kan fortsætte. Bestyrelsen vil sammen med ledelsen gøre en indsats for at bevise, at politikerne traf den rigtige beslutning. Vi håber så også, at politikerne i de kommende beslutninger på skoleområdet vil støtte op omkring vores landsbyordning. Det være sig ved beslutninger omkring juniorklubber, som

vi ønsker fortsætter som en del af fællesinstitutionen eller ved at være med til at sikre, at vi trods den nye tildelingsmodel kan fortsætte med at inkludere børn med særlige behov i vores almindelige klasser. Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne takke pædagoger, lærere og ledere på Dreslette fællesinstitution. På trods af, at det har været en lang og sej kamp med en usikker fremtid, så har skolen fungeret godt takket været de meget professionelle, engagerede og dygtige medarbejdere på skolen. Tanja Løvgren Velkommen til Laila Birkkjær Jeg hedder Laila Birkkjær. Jeg blev ansat på Dreslette Skole efter sommerferien i år. Jeg er pædagog og ansat i SFO en, derudover har jeg støttetimer i indskolingen og ugentlige timer i børnehaven. Jeg er omplaceret fra Haarby Skoles SFO grundet besparelser. Jeg bor i Jordløse sammen med min søn på 16 år. Jeg trives rigtig godt her på Dreslette Skole blandt de dejlige børn og gode kolleger. Laila Birkkjær Dreslette Skoles støtteforening. MELD DIG IND I DRESLETTE SKOLES STØTTEFORENING! Dreslette skole har fået lov til at fortsætte. Dermed har støtteforeningen for alvor fået sin berettigelse. Foreningen har til formål at yde økonomisk og anden støtte til bevarelse og drift af Dreslette Skole. Vi har nu politikernes ord for, at Dreslette Skole er fredet indtil næste valg, og vi har en forventning om, at skolen kan fortsætte en forsvar-

lig drift også med de nye tildelingsmodeller. Der er dog ikke tvivl om, at Dreslette Skole skal vende og dreje hver en krone, og det bliver en stor udfordring for skolen at finde midler til aktiviteter, som ligger ud over det strengt nødvendige. Her kan støtteforeningen hjælpe, fx ved at afholde udgifter eller yde tilskud. Har du børn, børnebørn eller oldebørn i skolen, eller vil du bare gerne være med til at bidrage til et velfungerende lokalsamfund, der tiltrækker og fastholder børnefamilier så meld dig ind i støtteforeningen! Støtteforeningen har oprettet en konto i Danske bank, hvor bidrag kan indsættes til ovennævnte formål. Danske bank reg 0910 kontonr. 4372260939 Det koster 50 kr. pr. person at blive medlem af støtteforeningen, og alle som er fyldt 18 år kan blive medlem. Virksomheder kan også optages som medlemmer. Man kan melde sig ind ved at sende en e-mail til Peter Løvgren på TanjaAndPeter@gmail.com og indbetale minimum 50 kr. på ovennævnte kontonummer. Man kan også melde sig ind ved at ringe på tlf. 33 31 98 08. Foreningen afholder generalforsamling i 1. klasses lokale på Dreslette Skole torsdag den 9. december 2010 kl. 19.30, hvor der vil blive aflagt regnskab og foretaget valg til bestyrelsen. Det vil også være muligt at melde sig ind i foreningen. Alle er velkomne. Vil du vide mere om støtteforeningen, er du velkommen til at kontakte formanden. På bestyrelsens vegne Peter Løvgren, Formand Tlf. 33 31 98 08

Borgergruppen for Dreslette Skoledistrikt Som alle nok er bekendt med, var der nogle, der ødelagde/hærgede vores vejtræer på Snavevej hin nat i juni.. Hærværksmændene er desværre aldrig fundet, og det har været et trist syn at køre til Ebberup. Men med økonomisk hjælp fra Dreslette Sogns Beboerforening, Dreslette Forsamlingshus, Dreslette Badmintonforening og Dreslette Gymnastik og Idrætsforening samt et godt tilbud fra Magtenbølle Planteskole har det været muligt at købe nye træer. I midten af november gik 4-6 gæve gutter i gang med at grave huller og plante de nye træer på strækningen til Ebberup, så der igen ser pænt ud. Der skal lyde en stor tak til de økonomiske bagmænd samt til planteholdet og en stille bøn om, at vores træer må stå i fred fremover. Forskønnelsen af pladsen foran skolen er færdig, alle regninger er betalt, vi mangler blot at få det hele igennem ministeriet og udbetalt vores tilskud. Det har været en lang proces, og der er lagt mange timer og kræfter, både vores og det utal af hjælpere, der har været med i projektet. Det har fået os i Borgergruppen til at tænke på, om det er det rigtige sted, vi lægger vores kræfter. Skal vi bruge energi på at plante træer og lave vandkunst? Eller skal vi bruge mere tid på at gennemgå lokalplaner og finde muligheder for udvikling af vores lokalområde på andre områder. Hvad er vores visioner og mål for området. Skal vi søge at tiltrække virksomheder, skaffe attraktive forhold for børnefamilier samt bedre vilkår for de ældre?

Vi vil gerne høre jeres ideer og tanker på vores generalforsamling tirsdag d. 8. februar 2011 kl. 19.30. Dagsordenen; 1. Formalia 2. Formandens beretning 3. Fremlæggelse af regnskab 4. Behandling af indkomne forslag 5. Valg af to bestyrelsesmedlemmer På valg Lene Rasmussen og Signe Falkesgaard, som begge ønsker genvalg 6. Valg af suppleanter samt revisor forslag ønskes. 7. Visioner og mål for fremtiden Hvor vil vi hen, hvorfor og hvordan. 8. Eventuelt. Generalforsamlingen foregår i Snavevej 27A, og der vil blive serveret kaffe/te og lagkage. Mød endelig op og giv dit besyv med, eller send en mail med dine ideer og tanker til dreslette@hotmail.com. Alle er velkomne til generalforsamlingen. Tilbage er blot at ønske jer og jeres familie en rigtig glædelig jul samt et godt nytår. Tak for det gamle år, og vi glæder os til et godt samarbejde igen i det nye år. Lene Rasmussen Officiel indvielse af Brydegaard Bystævneplads Ca. 30 lokale beboere fra Brydegård, Brunshuse og Enemærket mødte fredag d. 12. november trods regn og kulde op til indvielse af den nyrenoverede bystævneplads i Brydegaard. Formanden for BBE beboerforeningen Palle Frederiksen fortalt om pladsens historie sluttende med renoveringen, som er

kommet i stand ved økonomisk støtte fra Assens Kommunes pulje til forskønnelse samt en masse frivilligt arbejde. Til foråret vil der blive stillet borde-bænke sæt op til gavn for såvel de lokale beboere som de mange turister, der kommer til området. Nyt fra Dreslette Sogns beboerforening. Overskuddet fra Snavefesten I år ligesom tidligere skal overskuddet ved Snavefesten tilbage til lokalsamfundet, hvorfor beboerforeningen donerer deres del af overskuddet fra Snavefesten til Dreslette skole. Bestyrelsen har besluttet at vores hårdtrængte skole skal tilgodeses. I foreningens formålsparagraf står, at foreningen skal virke fremmende for lokalområdet og dets beboeres interesser politisk, socialt og kulturelt. Det gør vi så ved at donere kr. 6.000,- til et formål, som skolen frit kan vælge. Generalforsamling i Dreslette Sogns Beboerforening og Aftenskole Onsdag, den 16. februar 2011, kl. 19.30 på Snavevej 27a. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Bestyrelsen i din beboerforening. HUSK! HUSK! HUSK! HUSK! HUSK! HUSK! Fastelavnsfesten i Dreslette Forsamlingshus Søndag d. 6. marts 2011

Dreslette Sogns Aftenskole Årets kulinariske oplevelse! Den 26. februar 2011 disker aftenskolens madhold igen op med en Gallamiddag Det er i forsamlingshuset, kl. 18.00, hvor Charlotte og drengene har sammensat en 5 retters menu, udvalgt dejlige vine, og bestilt levende musik. Prisen for middag med velkomstdrink, en lille appetizer, samt kaffe og sødt hertil er 275 kr. Rød - og hvidvin i flere prisklasser samt øl købes til rimelige priser. Aftenen afsluttes med dans til levende musik. Bindende tilmelding til Charlotte på tlf.: 40940914, senest fredag, den 18. februar 2011.

Nyt fra Dreslette Forsamlingshus Generalforsamling 28.1.2011 kl. 19.30 Dagsorden ifl. vedtægterne. På valg til bestyrelsen er: Sv. Erik Simonsen Kurt Jørgensen Torben Trane Forslag på generalforsamlingen skal sendes til bestyrelsen senest dem 20.1.2011 Der startes med spisning kl. 18.30, hvor tilmelding til bestyrelsen er nødvendig, senest 26.1. Betaling for spisning kr. 30 Mød op, og overvej om nogen kunne tænke sig at indgå i bestyrelsen. Dilettant Dilettant-Cafe fredag den 18.3. kl. 19.00 Entre inkl. kaffe og brød. Voksne kr. 50 Børn kr. 10 Premiere lørdag den 19.3 kl. 18.30 Efter premieren serveres 3 stk. smørrebrød og en ostemad Efterfølgende spilles op til dans. Entre inkl. Smørebrød og dans kr. 150 Entre inkl. Dans kr. 100 Billetbestilling hos Birthe 64741434 eller Kurt 64771808 Bestilles senest d. 12. marts

Singlefest lørdag d. 26.3.2011 Singlefest lørdag d. 26.3 kl. 20 til 01.30, hvor Kim Mikkelsen vil sørge for musikken. Billetpriser: kr. 150 inkl. 3 snitter og natmad. Tilmelding senest 20.3 til Birthe på tlf. 64741434 Kurt på tlf. 64771808 Banko. 9.1-16.1-30.1-13.2.- 27.2.- 13.3.- 27.3.- 10.4. Skuespillere søges Der er brug for flere skuespillere til dilettantforestillingen den 18.- 19. marts. Er der nogen der interesseret, så henvend jer hurtigst muligt til Henrik Larsen Ungersbjerge 3 Tlf. 64771847

Til opslagstavlen: December 2010 AKTIVITETSKALENDER 5. Julekoncert i Dreslette Kirke m/ Båring- kl. 19.30 Asperup Sangkor og organist Erik Andersen. Efter koncerten er der kaffe i våbenhu- Set. Arr. Dreslette Menighedsråd 6. Åbent i Lokalhistorisk Arkiv Dreslette Forsamlingshus kl. 19.00 20.00 1. sal Ørbækvej 1, Snave 9. Generalforsamling i Dreslette Skoles kl. 19.30 Støtteforening. Dreslette skole. Arr. Dreslette Skoles Støtteforening. 10. De københavnske kolonidrenge på kl.14.30 Thorø gennem 50 år v/ forfatter Tony From Petersen Dreslette Konfirmandstue Arr. Dreslette Fredagsklub 13. Luciaoptog på Dreslette Skole kl. 8.00 14. Julegudstjeneste for dagplejen og børnehaven. kl. 9.30 Derefter er der æbleskiver mm. i konfirmandstuen. 15. Julegudstjeneste for Dreslette Skole indskolingen samt 3. klasse. Derefter er der æbleskiver mm. i konfirmandstuen. kl. 9.30 Januar 2011 3. Åbent i Lokalhistorisk Arkiv Dreslette For- kl. 19.00 20.00

samlingshus 1. sal Ørbækvej 1, Snave 9. Bankospil i Dreslette Forsamlingshus Arr. Forsamlingshuset 12.. Løgstrups tænkning og betydning v/ kronikør, Lektor Dr. Phil. Hans Hauge VUC, Nørregade 42, 5620 Glamsbjerg. Arr. Sogne på Vestfyn 14. En vægters oplevelser v/vægter Dennis Jørgensen, Odense Dreslette Konfirmandstue Arr. Dreslette Fredagsklub 16. Bankospil i Dreslette Forsamlingshus Arr. Forsamlingshuset 23. Zumba event i Ebberup Hallen - se annoncen i andetsteds i Lokalbladet. Arr. Dreslette Gymnastik og idrætsforening. 28. Generalforsamling m/spisning. Generalforsamling i Dreslette Forsamlingshus. Tilmelding til spisning Arr. Dreslette Forsamlingshus 30. Bankospil i Dreslette Forsamlingshus Arr. Forsamlingshuset kl.14.00 Kl. 19.00 kl. 14.30 kl. 14.00 kl. 9.00-15.00 kl. 18.00 kl. 19.30 kl.14.00 Februar 2011 2. Generalforsamling i Dreslette Gymnastik og Idrætsforening Snavevej 27A Arr. DGIF.7. Åbent i Lokalhistorisk Arkiv Dreslette Forsamlingshus 1. sal kl. 19.30 kl. 19.00 20.00

Ørbækvej 1, Snave 8. Generalforsamling i Borgergruppe for Dreslette Skoledistrikt i A-huset, Snavevej 27A arr. Borgergruppen 9. Dobbelt foredrag om K.E. Løgstrups liv og etik v/ hhv. Jørgen Løgstrup og Thomas Bech sognepræst i Sandager- Barløse og Holevad og feltpræst: VUC, Nørregade 42, 5620 Glamsbjerg. Arr. Sogne på Vestfyn 11. Opgaverne på en efterskole v/tidligere forstanderpar på Haarby Efterskole Else og Henning Madsen. Dreslette Konfirmandstue Arr. Dreslette Fredagsklub 13. Bankospil i Dreslette Forsamlingshus Arr. Forsamlingshuset 16. Generalforsamling i Dreslette Sogns Beboerforening A-huset, Snavevej 27 26. Gallamiddag i Dreslette Forsamlingshus, Arr. Dreslette Aftenskole. Tilmelding 27. Bankospil i Dreslette Forsamlingshus Arr. Forsamlingshuset kl. 19.30 Kl. 19.00 kl. 14.30 kl.14.00 Kl. 19.30 kl. 18.00 kl.14.00 Husk! Fastelavnsfest i Dreslette Forsamlingshus søndag d. 6. marts Dilettant fredag d. 18. og lørdag d. 19. marts Gymnastikafslutning søndag d. 20. marts

Nyt fra menighedsrådet Julekoncert i Dreslette kirke. Søndag d. 5. december kl. 19.30 Båring-Asperup Sangkor og organist Erik Andersen Fællessalmer, kor og orgelstykker på det gamle (nyrestaurerede) orgel. Kaffe i våbenhuset. Børnegudstjeneste I Dreslette kirke 2010. Tirsdag 14.december kl. 9.30 For børn i dagpleje og børnehavealderen. Forældre, bedsteforældre o. a er meget velkomne. Efter gudstjenesten er der æbleskiver og saft i konfirmandlokalet. Julegudstjeneste for Dreslette skole 2010. Onsdag. 15. december kl. 9.30 For børn i indskolingsgruppen (0. 2. klasse), samt 3. klasse. Efter gudstjenesten er der æbleskiver og saft i konfirmandlokalet. Alle er velkomne!

SMS Samarbejde Mellem Sogne i Assens Provsti Onsdag den 12. januar kl.19.00 Kronikør, Lektor Dr. Phil. Hans Hauge Løgstrups tænkning og betydning K. E. Løgstrup 3 foredrag i begyndelsen af 2011 12/1 9/2 9/3 Alle dage kl. 19.00 På VUC i Glamsbjerg Onsdag den 9. februar kl. 19.00 Dobbelt foredrag om K.E. Løgstrups liv og etik Jørgen Løgstrup, søn af K-E. Løgstrup fortæller om sin fars og mors tid som præstepar i Sandager og ikke mindst, hvordan ægteskabet med Rose Marie L. var med til at forme Løgstrups etik. og Thomas Bech, sognepræst i Sandager-Barløse og Holevad og feltpræst: Krig og etik Med udgangspunkt i Løgstrups holdning til modstandskampen bl.a. fra brevbogen Kære Hal Kære Koste trækkes aktuelle linier til Danmarks engagement i krigene i Irak og Afghanistan.

Onsdag den 9. marts kl. 19.00 Lektor i Etik og Religionsfilosofi David Bugge, som er ansat ved Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet, hvor han bl.a. arbejder med Løgstrups tænkning og med forholdet mellem litteratur og kristendom. Hinandens verden Løgstrup og litteraturen Vi er hinandens Verden. Det har Digtningen vel altid vidst, Filosofien og Teologien derimod mærkværdig sjældent. K.E.: Løgstrup: Humanisme og Kristendom Digtningen løber som en rød tråd gennem K.E. Løgstrups forfatterskab. Hans skarpsindige analyser af vores liv med og mod hinanden udfoldes i en løbende dialog med ældre og samtidige digtere. Ikke kun fordi digtningen kan gøre de ting nærværende, som i filosofien og teologien ofte er henlagt til et verdensfjernt sprog. Men også fordi Løgstrup går ud fra, at digtningen i sig selv rummer en erkendelse, der kan gøre os klogere på menneskelivet. Foredraget præsenterer grundtankerne i Den etiske fordring og viser, hvordan litteraturen spiller en helt central rolle i dette hovedværk. Foredragene finder sted i kantinen på VUC i Glamsbjerg, Nørregade 42, 5620 Glamsbjerg. Pris pr. foredrag 50 kr. Kaffe, te og kage kan købes. Godt højtaleranlæg forefindes. Kontaktpersoner: Vibeke B. Andersen tlf. 6477109 Lene Holmegaard tlf. 64732032

Dreslette Fredagsklub Vinteren 2010-2011. i Dreslette Konfirmandstue. Fredag d.10.dec. kl. 14.30 Forfatter Tony From Petersen De københavnske kolonidrenge på Thorø gennem 50 år Fredag d.14. jan. kl. 14.30 Vægter Dennis Jørgensen Odense En vægters oplevelser Fredag d.11. feb. kl. 14.30 Tidligere Forstanderpar på Haarby Efterskole Else og Henning Madsen Opgaverne på efterskolen Fredag d. 11. marts kl. 14.30 Tidligere sekretær Lissie Zander Jensen Arbejde med opbygning af et Egeskov i Japan Fredag d. 8. april kl. 14.30 Skipper Ole Madsen, Fulton Arbejdet med drengene Fredag den 13. maj kl. 13.00 Udflugt til kunstmuseet Trapholt ved Kolding Der serveres kaffe med brød for kr. 30,00 Evt. henvendelse Birgit Stougaard telf. 64771011 eller Solvejg Nielsen telf. 64771038

En hilsen til Lokalbladet. Vi er en gruppe meget glade børn, ja, 10 friske drenge og piger, som glade synger, hopper og smiler, når der bliver sagt gymnastiksal. Vi har et par gange dette efterår fået lov til at låne gymnastiksalen på vores lokale skole. Til stor glæde for os private dagplejere, forældre, men i høj grad også for vores lille gruppe børn. Vi vil blot sige tak, og glæde os meget over samarbejdet og lån af gymnastiksalen. Der bliver hoppet, danset, sunget, leget og grinet på vejen hjem er det nogle trætte, men glade og tilfredse børn. Vi går hånd i hånd og snakker om, hvor sjovt det var, hjem under dynerne, barnevognene er tiltrængt for et par timer, men vi er snart klar igen et lille indlæg, men en stor tak fra os alle! En glad hilsen fra alle børn & forældre hos De Private Dagplejere i Snave med stor tak og vi vil glæde os rigtigt meget til næste gang, gymnastiksalen kalder på os! Anita & Charlotte Nyt fra Dreslette gymnastik og idrætsforening Generalforsamling Onsdag d. 2-2-2011 kl. 19.30 på Snavevej 27A Dagorden iflg. vedtægterne.

Kæmpe ZUMBA event på Fyn med Kema En times forrygende ZUMBA med Kema, som introducerede Zumba i Danmark. Få en vand, et stk. frugt og mulighed for at besøge vores messe med spændende ting indenfor bla. Zumbatøj, tøj, negle, hudpleje, sko og lign. Sted: Ebberuphallen, Skolevej 7, 5631 Ebberup Dato: Søndag d. 23. januar 2011 Hold 1: kl. 11-12; Hold 2; kl. 12.30 til 13.30 Pris 100 kr. Max 100 deltagere på hvert hold. Tilmeld dig på e-mail: zumba@dgif.dk Der betales ved indgangen Dørene åbnes til messe og registrering kl. 9.30 og lukkes kl. 15.00 Ved tilmelding skal følgende oplyses: Navn, adresse, telefonnummer, email samt hvilken zumbatime, du ønsker at deltage i. Sidste tilmeldingsfrist: 17. januar 2011. Vi glæder os til at se dig Se mere på www.dgif.dk Arrangør: Dreslette Gymnastik og Idrætsforening

Stafetten med Rie Christensen Rødder i Mullerød Anne Marie Bang blev født på gården Højtofte i Mullerød. Og 64 år efter bor hun der endnu eller rettere: igen under navnet Rie Christensen. Rie og tvillingebror Peder voksede op på Højtofte og begyndte som 7-årige i Mullerød Skole. Det er den, der ligger på hjørnet af Gl. Skolevej og Brovej. Dengang, i 1953, gik børn på landet kun i skole hver anden dag, og klasserne blev samlæst to og to, så det var noget af en forandring for Rie, da skolen lukkede, og hun sammen med de andre børn i 1959 blev overflyttet til den nye og moderne Dreslette Skole. Skolegangen i Dreslette varede dog kun et halvt år indtil Ries konfirmation. Så gik hun videre på Glamsbjerg Friskole for at tage præliminæreksamen. Og det var hård kost, fortæller hun. Husk på, at vi kun havde lært kongerække, bibelhistorie og salmevers. Vi anede ikke, hvad et grundled og et udsagnsled var for slet ikke at tale om fremmedsprog! Så Rie kæmpede. Og fik sin præliminæreksamen. Efter eksamen kom hun på kontor på Hårby Konservesfabrik. På et tidspunkt var hun også på husholdningsskole. Men så annoncerede Assens Sygehus efter en vikar for en lægesekretær. Det var just, hvad Rie gerne ville være. Så hun søgte stillingen og fik den. Og beholdt den, indtil sygehuset lukkede for ti år siden kun med nogle få års afbrydelse, da sønnen Thomas blev født, og de gamle forældre havde brug for pleje. De første år boede hun i funktionærbolig på sygehuset, men i 1971 giftede hun sig med Christian og flyttede til Aborg. I 1976 overtog parret Højtofte, og Rie var tilbage ved udgangspunktet efter 10 år. I dag ejer Thomas gården, men Rie og Christian bebor stadig stuehuset. Da Assens Sygehus lukkede, fik Rie halvdags-arbejde på Kiropraktisk Klinik i Assens, der dengang lå midt i byen. Men kort efter flyt-

tede klinikken til det nedlagte sygehus. Og Rie vendte tilbage til de bygninger, hvor hun tidligere havde arbejdet i så mange år. Hun overvejede ikke et øjeblik at holde op med at arbejde. Det er godt at komme hjemmefra, møde andre mennesker, få noget input og se noget andet end Mullerød downtown, som hun siger. Rie er et kendt ansigt på egnen. Som yngre spillede hun håndbold i mange år. Nu er det yoga (om vinteren) og cykelture (om sommeren), der optager hende plus vedligeholdelse af slægtsgården og pasningen af den store have. Hun har været en aktiv deltager i det lokale foreningsliv, bl.a. som bestyrelsesmedlem i Lokalhistorisk Forening, LOF og Boe-slægten. I dag er hun med i Hårby Efterskoles bestyrelse. I efteråret har Rie stærkt imod sin natur måttet holde sig i ro. Da tvillingebror Peders nyrer svigtede, valgte hun nemlig at overdrage ham den ene af sine egne to. Og det betød nogle ugers rekonvalescens efter operationen. I dag har de begge det godt. Rie giver stafetten videre til Elsebeth Lejre, Dreslette. Lise Lyngbye Husk! Gymnastikafslutning Søndag d. 20. marts 2011 Se endvidere foreningens nye hjemmeside www.dgif.dk

Nyt fra redaktionen Året 2010 er ved at rinde ud, og det vil blive husket for mange gode dage og oplevelser, men også som det år, hvor forandringernes trommer har lydt og stadig lyder - også i Assens Kommune og det, der har optaget vores lokalområde mest har været Dreslette Skoles fremtid og dermed også fremtiden for lokalområdet, hvor skolen har en central plads. Den 24. september indgik Byrådet er budgetforlig, der tilgodeså 6 ud af kommunens 7 små skoler, og i vores område kunne vi ånde lettet op. Dreslette Skole fik lov til at overleve til glæde ikke bare for de mange børn og forældre, der har deres daglige gang på skolen, men også som samlingspunkt for lokalbefolkningen. En sådan beslutning forpligter os alle sammen til fremover at holde sammen og bruge den lokale skole, og derved bevise overfor politikerne, at de traf den rette beslutning den dag i september. Dersom man har lyst til at støtte Lokalbladet økonomisk er der oprettet en konto i Sparekassen Faaborg (kontonummer 0828-000- 17-05423), hvorpå der kan indbetales et beløb. Det er selvfølgelig stadig muligt at give et kontant beløb, som kan afleveres på skolens kontor. Deadline til næste nummer er Tirsdag d. 9. februar 2011 Redaktionen: Karen Lise Andersen (6477 18 44 eller 6474 7791 Dreslette Skole) Email:karen.lise.andersen@skolekom.dk

GLÆDELIG JUL SAMT GODT NYTÅR!