Indholdsfortegnelse 1 Ændringslog...4 2 Forord...5 3 Reparationspersonalets opgaver...6 4 Anlæggets opbygning...8 4.1 Mobile ATC anlæg...8 5 Inspektion...9 5.1 Sikkerhedsmæssige inspektioner...9 5.1.1 Kabelskærme...9 5.1.2 SRU...9 5.1.3 Funktionstest...9 5.1.4 Test af ATC-omskifter...10 5.2 Forebyggende inspektioner...10 5.2.1 Punktantenner...10 5.2.2 Vejimpulsgiver...10 5.2.3 Hovedstrømforsyning (hvis tilstede)...10 5.2.4 Hoveddatamat...10 5.2.5 Loktilpasning...11 5.2.6 Førerrumsdatamat...11 5.2.7 Førerrumssignal...12 5.2.8 Indkodningspanel...12 5.2.9 ATC-hovedafbryder...12 5.2.10 SSP (System Selection Panel)...12 5.2.11 SRU (Safety Relay Unit)...12 6 Fejlretning af anlæg i køretøj (rep.niv. 1)...13 6.1 Generelt...13 6.2 Diagnose...13 6.3 Kontrol af ATC anlæggets elektriske grænseflader...13 6.3.1 Grænseflade mellem ATC-anlæg og køretøj...14 6.3.2 Serielle grænseflader...14 6.3.3 Grænseflader til ATC-anlæggets periferienheder...14 7 Fejlretning af ATC-moduler i Prøvestand (rep.niv. 2)...16 7.1 Generelt...16 7.2 Diagnose og reparation...16 7.2.1 Anlægskomponenter...16 7.2.2 Periferienheder...16 7.2.3 Printkort...17 7.3 Funktionsafprøvning...17 7.4 Journalisering...17 8 Fejlretning af sikkerhedsdublerede funktionsenheder i Prøvestand (rep.niv. 3)...18 8.1 Generelt...18 8.2 Diagnose...18 8.3 Reparationsbeskrivelse...18 8.3.1 Situationer med flere fejl...19 8.3.2 Fejl på grund af komponentdrift...19 8.3.3 Reproducerbare fejl...19 Appendiks A...21 A Funktionstest...22 A.2 Komponenter til prøvestand...22 A.2.1 Printkortramme i Hoveddatamat...22 A.2.1.1 Bestykning med printkort...23 A.2.2 Printkortramme, Loktilpasning...23 A.2.2.1 Bestykning med printkort...23 A.2.2.2 Indstilling af Togdata...23 A.2.2.3 Specielt vedrørende batterispænding...23 A.2.3 Førerrumsdatamat, printkortramme...23 A.2.3.1 Bestykning med printkort...23 N:\TEK-DOK\G81034\X2101\FILE_055_F.DOC 2 (47)
A.2.4 Forholdsregler før indkobling af forsyningsspænding...24 A.3 Simuleret kørsel...24 A.3.1 Bemærkninger til simuleret kørsel...24 A.3.2 Forstyrrelser...24 A.3.3 Indkobling af ATC-hovedafbryder...25 A.3.4 Indkobling af ATC anlæg i prøvestand...25 A.4 Visning under drift...26 A.4.1 Loktilpasning...26 A.4.2 Hoveddatamat...26 A.4.3 Førerrumsdatamat samt Indkodningspanel og Førerrumssignal...27 A.4.4 SSP og SRU...28 A.5 Indkodning af Togdata...29 A.6 Funktionstest...30 A.6.1 Bremsning...30 A.6.2 Datatransmission fast anlæg - mobilt anlæg...31 A.6.3 Afstandsovervågning...31 A.6.4 Fejlreaktioner...32 A.6.4.1 Reaktion ved transmissionsfejl...32 A.6.4.2 Reaktion ved gentagne transmissionsfejl...33 A.6.5 Forbikørsel ved stop-signal...34 A.6.6 ATC-omskifterfunktion...35 Appendiks B...37 B Forholdsregler ved håndtering af printkort...38 B.1 Beskyttelsesforanstaltninger...38 B.1.1 Beskyttelsesforanstaltninger før udskiftning af printkort...38 B.1.2 Beskyttelse af komplette kredse i stel, skabe og printkortrammer...38 B.1.3 Printkort med komponenter, der ikke må blive elektrostatiske...39 B.1.4 Oplagring af ekstra printkort og printkortrammer...39 B.2 Beskyttelse mod uvedkommende...39 B.3 Oplagringstid for ekstra printkort og printkortrammer...40 B.4 Vedligehold af vejimpulsgiver...40 N:\TEK-DOK\G81034\X2101\FILE_055_F.DOC 3 (47)
1 Ændringslog Version F E Årlig kontrolmåling af antenneafstemning på Litra MG Afsnit 5.2.1 Korrigeret oplagrings- og reparationstider. Korrigeret sikkerhedsdublerede kort. Tilføjet 110V strømforsyninger. D: Nye moduler tilføjet. Tællekort og SED kort fjernet. Div. tekst korrektur. Versionsoversigt bilag 1 til Anlægsoversigten udgår. Laveste bremseprocent ændret. Kontrol af ATC hoveddatamats SW versionsnummer tilføjet. C: Afsnit 5.1.2 ændret, således at det gælder for alle litra-typer med SRU. B: Med ATC SW98a er LZB bortfaldet, derved er alle servicevejledninger vedrørende linielederantenner og LZB-kortene fjernet. Førerrumsdisplay er ændret fra 40 til. A: Ændringslog indført. Afsnit 5.1.2 indføjet Erstatter tidligere udgave version 2.3 ændring 5 af dato 1.7.99 N:\TEK-DOK\G81034\X2101\FILE_055_F.DOC 4 (47)
2 Forord Dette dokument er et af en samling dokumenter, der tilsammen udgør det samlede vedligeholdelsesforskrift for det mobile ATC-anlæg. Det samlede vedligeholdelsesforskrift for det mobile ATC-anlæg består af følgende dokumenter: Del1: Anlægsoversigt - bilag:1 Plombeoversigt Del2: Servicevejledning - bilag:1 Indikeringer og indstillinger på printkort forplader - bilag:2 Fejlkatalog - bilag:3 Fejlklasser Del3: Justeringsforskrift Her skal det specielt bemærkes, at sikkerhedsrelevante krav til vedligeholdelse er beskrevet i afsnit 5.1 N:\TEK-DOK\G81034\X2101\FILE_055_F.DOC 5 (47)
3 Reparationspersonalets opgaver Formålet med denne manual er at indføre vedligeholdelsespersonalet i det mobile ATC-anlæg. Desuden gives der råd og vejledning til, hvordan fejl kan findes og afhjælpes i det mobile ATC-anlæg. Den interne Siemens betegnelse for operatørens ATC-system er ZUB 123 ( tidligere kaldet ZUB 123/LZB-DSB ), i det efterfølgende betragtes kun den mobile del af ATC-systemet, herefter betegnet som ATC-anlæg. Afhængig af stedet og opgavens art, er der følgende trin i vedligeholdelsen af mobile ATC-anlæg: Inspektion af anlæg i køretøj. Fejlretning af anlæg i køretøj. Fejlretning af ATC-moduler i Prøvestand. Fejlretning af sikkerhedsdublerede funktionsenheder. Vedligeholdelsespersonale Da vedligeholdelsespersonalet i forbindelse med idriftsætning, inspektion og fejlsøgning på ATCanlæg vurderer den faktiske sikkerhedsmæssige tilstand af anlægget, pådrages de automatisk et væsentligt sikkerhedsansvar. Af denne grund stilles der nogle bestemte krav til det personale, der skal forestå såvel forebyggende vedligeholdelse, fejlfinding samt fejludbedring på ATC-anlæg. 1. Det kræves, at personalet er i besiddelse af tilstrækkelig indsigt i ATC-anlæggets funktion. 2. Det kræves, at personalet er instrueret i brugen af ATC-testudstyr. 3. Det forudsættes, at personalet er faguddannet i sikkerhedssystemer eller har flere års erfaringer med idriftsættelse eller fejlretning af ATC-anlæg eller lignende sikkerhedssystemer. Dette gælder især for det personale, der skal gennemføre fejlfinding på de dublerede komponenter i ATC-anlægget, idet det her skal sikres, at der ikke optræder dobbeltfejl i anlægget. Inspektion af anlæg i køretøj. (Udføres normalt af ATC uddannede håndværkere fra Vedligeholdelsesområderne) Ved inspektion skal følgende punkter kontrolleres/gennemføres: Det skal konstateres, om ATC er funktionsdygtig. Visuel test og rengøring af Indkodningspanel og Førerrumssignal, Punktantenner, Vejimpulsgiver, Overgangsdåser, forbindelseskabler og printkortrammer. Kontrol af hjuldiameter. Test af analoge måleværdier (forsyningsspænding, strøm og signalformer). Funktionstest på testspor. N:\TEK-DOK\G81034\X2101\FILE_055_F.DOC 6 (47)
Fejlretning af anlæg i køretøj (reparationsniveau 1). (Udføres normalt af ATC uddannede håndværkere fra Vedligeholdelsesområderne) På reparationsniveau 1 kan følgende punkter gennemføres : Indkredsning af fejl. Udskiftning af defekte komponenter (Hoveddatamat, Punktantenne, Vejimpulsgiver,...) Afgøre om anlægget er funktionsdygtigt, og frigive anlægget. Reparation af afbrudte elektriske forbindelser. Fejlretning af ATC-moduler i Prøvestand (reparationsniveau 2): (Udføres normalt af ATC uddannet personale fra operatørens centrale elektronikværksted, eller af leverandøren på dennes elektronikværksted). På reparationsniveau 2 kan følgende punkter gennemføres : Finde frem til defekte printkort i anlægskomponenter (printkortrammer) Udskifte printkort i demonterede defekte printkortrammer. Levere reparerede og testede rammer til brug for udskiftning på niveau 1. Sende defekte printkort til leverandøren. Fremgår det af fejlmeldingen eller afdækkes det i forbindelse med fejlretningen, at fejlen befinder sig i en regnerkanal i Hoveddatamaten, skal reparationen foregå på niveau 3. På niveau 3 tages der specielt hensyn til forekomsten af dobbeltfejl i den dublerede del af ATC-anlægget. Fejlretning af sikkerhedsdublerede funktionsenheder i Prøvestand (reparationsniveau 3): (Udføres normalt af ATC uddannet personale fra operatørens centrale elektronikværksted, eller af leverandøren på dennes elektronikværksted). På reparationsniveau 3 søges der efter fejl i den dublerede del af ATC-anlægget, det vil sige : Hoveddatamatens centrale dele (VESUV- og VE-kort). Personalet, der fejlretter her, skal have forståelse for de sikkerhedstekniske principper og skal have kvalifikationer, kendskab og erfaring til: Med sikkerhed at finde frem til defekte printkort i rammen og udskifte printet. At udskifte printkort i demonterede rammer, der er defekte. At levere reparerede og testede rammer til brug for udskiftning på niveau 1. Sende defekte printkort til leverandøren. Fejlretning af printkort (reparationsniveau 4): (Udføres normalt af leverandøren på dennes fabrik). På reparationsniveau 4 repareres alle typer printkort. Hertil kræves, at de enkelte printkort efter endt reparation afprøves i en prøveautomat efter samme forskrift, som da kortene blev fremstillet. N:\TEK-DOK\G81034\X2101\FILE_055_F.DOC 7 (47)
4 Anlæggets opbygning 4.1 Mobile ATC anlæg Det mobile ATC anlæg er opbygget af en række komponenter, og på nedenstående tegning er disses placering i et lokomotiv vist. Den centrale del i det mobile anlæg er Hoveddatamaten, der modtager signaler fra forskellige komponenter, behandler dem og afgiver de data, der er nødvendige for sikker kørsel. De forskellige forekomne komponenter i det mobile anlæg og deres forbindelsesveje fremgår af nedenstående liste. Hoveddatamat Loktilpasning Førerrumsdatamat Punktantenne Vejimpulsgiver Førerrumssignal Indkodningspanel System Selection Panel (SSP) Safety Relay Unit (SRU) Komponenter i det mobile ATC-anlæg HAVARILOG RADIO CCU Førerrumsdatamat SSP Førerrumsdatamat SSP Indkodningspanel Førerrumssignal Indkodningspanel Førerrumssignal ATC Hoveddatamater Antenne Antenne Vejimpulsgiver Bremse Vejimpulsgiver Balise Antenne S-ATC DK-ATC N:\TEK-DOK\G81034\X2101\FILE_055_F.DOC 8 (47)
5 Inspektion For at bevare ATC-systemets høje grad af pålidelighed skal der gennemføres inspektioner af ATCanlægget i alle køretøjstyper. I de enkelte vedligeholdelsesområder er der udarbejdet forskrifter for eftersyn af det mobile ATC-anlæg, inklusive nødvendige protokoller til dokumentation af de udførte arbejder. Listen herunder kan betragtes som et supplement til dette. 5.1 Sikkerhedsmæssige inspektioner Der skal mindst en gang årligt gennemføres en sikkerhedsmæssig inspektion af ATC-anlægget i alle køretøjstyper. Disse sikkerhedsmæssige inspektioner er meget vigtige og skal gennemføres af vel kvalificeret personale. Kravene til disse inspektioner hidrører fra sikkerhedsbeviserne, her specielt det overordnede systemsikkerhedsbevis (Systemsicherheitsnachweis ZBG, A25441-X20-S6). Der er i dette sikkerhedsbevis opstillet en række regler, der skal overholdes ved såvel idriftsættelse, reparation samt inspektioner af ATC-anlæg, for at sikkerheden i ATC-anlægget kan opretholdes. Det er gennem udformningen af idriftsættelsesrapporterne sikret, at de respektive regler for idriftsættelsen er overholdt. Det skal ligeledes ved reparation og inspektioner sikres, at de respektive regler overholdes. De inspektioner af ATC-anlægget, der skal gennemføres mindst engang årligt er oplistet herunder. Det skal endnu engang fastslås, at det er en forudsætning for sikkerhed i ATC-anlægget, at disse inspektioner gennemføres. 5.1.1 Kabelskærme Mindst én gang om året skal det undersøges, om alle kabelskærmes stelforbindelser er i orden. Det skal kontrolleres, at der er god kontaktering, samt at forbindelsen er mekanisk i orden. Liste over de relevante stelforbindelser er oplistet i vedligeholdelsesmanual, udarbejdet af operatøren. 5.1.2 SRU Mindst én gang om året skal det undersøges, om de tre 0 V-ledere i kabel tilsluttet X50 hver især har forbindelse fra SRU'en til rækkeklemmerne ved batteriet. Det skal kontrolleres, at der er god kontakt, samt at forbindelsen er mekanisk i orden. De relevante ledere er listet i vedligeholdelsesmanual, udarbejdet af operatøren. 5.1.3 Funktionstest Mindst én gang om året skal et køretøj, der er udstyret med ATC-anlæg, køre under ATC-betingelser. Dette er for at eftervise, at ATC-anlægget er fuldt funktionsdygtigt. Dette gennemføres ved kørsel med indkoblet ATC-anlæg på en ATC udrustet strækning. Med hensyn til anlægskomponenter, der er på lager, henvises til afsnit B.3 N:\TEK-DOK\G81034\X2101\FILE_055_F.DOC 9 (47)
5.1.4 Test af ATC-omskifter Mindst én gang om året skal funktionen af ATC-omskifteren afprøves. Dette er en meget vigtig afprøvning, idet denne test kan afdække, om der er fejl i nødbremsekredsen. Bemærk: Denne test skal gennemføres hver gang, ATC-anlægget er på værksted i forbindelse med ATC vedligehold eller reparation. Testen er ret simpel, og der kan benyttes følgende fremgangsmåde: 1. ATC-omskifteren på Indkodningspanelet drejes til stilling "ATC UDE". 2. Indikatoren "ATC UDE" forbliver slukket, samt at førerrumssignalet slukkes. 3. ATC-omskifteren på Indkodningspanelet drejes nu til stilling "KVIT". Omskifteren springer selv tilbage til stilling "ATC UDE". 4.- Indikatoren "ATC UDE" tænder. Hermed er testen af ATC-omskifter funktionen tilendebragt uden fejl. Opnås der ikke det ovennævnte resultat, må der være en fejl i ATC-anlægget: Der henvises i øvrigt til afsnit A.6.6 vedrørende denne test. 5.2 Forebyggende inspektioner Inspektion af mobile ATC anlæg udføres sammen med periodisk inspektion af andre anlæg på operatørens værksteder. 5.2.1 Punktantenner Kontroller visuelt, at Punktantennerne ikke er beskadigede. Det skal checkes, at forbindelseskablerne sidder ordentlig fast og ikke er beskadigede. Litra MG: kontroller antenneafstemning for punktantenner ved den årlige sikkerhedsinspektion, p.g.a. de lange kabellængder. Kontrollen foretages i henhold til Vedligeholdelsesforskrift Del 3: Kontrol og justeringsforskrift. 5.2.2 Vejimpulsgiver Kontroller visuelt, at Vejimpulsgiveren ikke er beskadiget. Det skal checkes, at forbindelseskablerne sidder ordentlig fast og ikke er beskadigede. Kontroller medbringertunge, Heli-Cal-kobling og lejer ifølge vejledningen i Appendiks B.4. Det anbefales at vejimpulsgiveren sendes til hovedeftersyn for udskiftning af lejer hvert 5. år. 5.2.3 Hovedstrømforsyning (hvis tilstede) Kontroller, at Hovedstrømforsyningen ikke er beskadiget. Det skal checkes, at forbindelseskablerne sidder ordentligt fast og ikke er beskadigede. 5.2.4 Hoveddatamat Check at plomberinger er ubrudte og intakte. Kontroller at hoveddatamaten har den gældende software version. Dette udføres ved at aktivere TEST tasten i førerrumssignalet i min. 2 sek. efter at ATC anlægget er startet og toget holder stille. Efter at alle lamper har været aktiveret, vises hoveddatamatens SW version i førerrumssignalets display. Versionsnummeret vises som f.eks. 51373. hvor 5 skal opfattes som et S og 1373 er selve versionsnummeret som skal opfattes som 1.37.3 eller sw. version 1.37 udgave 3. Det aktuelt gældende sw. versions nr. kan oplyses af banedanmark. N:\TEK-DOK\G81034\X2101\FILE_055_F.DOC 10 (47)
5.2.5 Loktilpasning Check at plomberinger er ubrudte og intakte. 5.2.6 Førerrumsdatamat Check at plomberinger er ubrudte og intakte. N:\TEK-DOK\G81034\X2101\FILE_055_F.DOC 11 (47)
5.2.7 Førerrumssignal Ved lampetest, f. eks. ved oprigning, kan det kontrolleres, om alle lamper er OK. Lampetesten tester dog ikke SSP boksens lamper. 5.2.8 Indkodningspanel Check at plomben på omskifteren på hvert Indkodningspanel er ubrudt og intakt. Ved lampetest, f. eks. ved oprigning kan det kontrolleres, om alle lamper er OK. 5.2.9 ATC-hovedafbryder Check at plomberinger er ubrudte og intakte. 5.2.10 SSP (System Selection Panel) Check at plomberinger er ubrudte og intakte. 5.2.11 SRU (Safety Relay Unit) Check at de to grønne lysdioder for henholdsvis DK-ATC og S-ATC lyser når SRU boksen er tændt. Check at eventuelt ubenyttede stik er forsynet med blindpropper, og at disse er intakte og slutter tæt. SRU boksen skal videresendes til leverandøren efter 120.000 aktive køretimer på grund af forebyggende vedligeholdelse (kondensatorerne i strømforsyningen skal udskiftes). N:\TEK-DOK\G81034\X2101\FILE_055_F.DOC 12 (47)
6 Fejlretning af anlæg i køretøj (rep.niv. 1) 6.1 Generelt Målet med fejlsøgningen på niveau 1 er at indkredse fejlen til en defekt komponent eller en fejl i køretøjsinstallationen. Det bemærkes, at på dette niveau skiftes der ikke printkort i Loktilpasning, Hoveddatamat eller Førerrumsdatamat. 6.2 Diagnose Fejl ved ATC-anlæg kan konstateres ved: - Systemreaktioner, f.eks. nødbremsning og traktionsudkobling, eller ved at udstyret i førerbordet ikke virker korrekt. - Fejlmelding på førerbordsudstyr. Driftspersonalet noterer fejl, der meldes under kørsel og angiver det sted, hvor fejlen optrådte. Hvis et andet køretøjs ATC-anlæg giver en tilsvarende fejlmelding på det samme sted, kan man gå ud fra, at der foreligger en fejl i de faste ATC-anlæg. For yderligere at kunne vurdere fejlmeldingen kan fejlkoden sammenholdes med fejlkodelisten i fejlkataloget. Som indgangsvinkel er fejlmeldingen fra driftspersonalet retningsgivende for de første skridt ved fejlsøgningen og den efterfølgende reparation. Gennem en analyse af fejlmeldingen og ved hjælp af fejlkataloget kan årsagen og det defekte område i køretøjet afdækkes. I de fleste tilfælde er informationerne fra fejlmeldingen, sammen med den visuelle kontrol og funktionskontrollen, tilstrækkelige til, at en reparation kan gennemføres. Men det kan være påkrævet at foretage en nærmere undersøgelse af de forskellige perifere snitsteder. Ved alle fejlmeldinger, der har sammenhæng med perifere enheder, kan fejlen skyldes en mekanisk beskadigelse af enheden eller dennes kabeltilslutning. I disse tilfælde kan en besigtigelse af enheden afgøre fejlens art. Er der ingen visuelle fejl, skal man ved en funktionskontrol forsøge at reproducere fejlen. 6.3 Kontrol af ATC anlæggets elektriske grænseflader ATC-anlægget står i forbindelse med forskellige funktionsenheder over flere tilslutninger. Informationen, som disse grænseflader leverer, er dels statiske signaler, betjent førerrum, køreretning og statusmeldinger, dels signaler for datatransmission fra strækning til køretøj samt de serielle forbindelser, hvormed der til stadighed sker en dataudveksling med andre funktionsenheder i køretøjet. For at erkende og afhjælpe fejl i elektriske grænseflader kontrolleres og iagttages køretøjets reaktion samt de aktuelle visninger på printkortene. Herudover kontrolleres niveauet af signalerne på lokomotivsiden målt i klemmerækkerne ved Hoveddatamaten. N:\TEK-DOK\G81034\X2101\FILE_055_F.DOC 13 (47)
6.3.1 Grænseflade mellem ATC-anlæg og køretøj Grænsefladen omfatter følgende elektriske signaler: Førerrum betjent: FR A, FR B Frem: FREM A, FREM B Bak: BAK A, BAK B Master: MS A, MS B Driftsbremse: BB1, BB2, RGV1, RGV2 Nødbremse: DBV1, DBV2 5 km/t kontakt: V>5 km/h. Hovedafbryder DK-ATC Main Switch A, DK-ATC Main Switch B, SE-ATC Main Switch A, SE-ATC Main Switch B DSD udgang DSD Fejlsøgningssteder: a) i Loktilpasningen b) i forbindelsesledningerne til klemmerækken c) i tilslutningen til klemmerne d) i forbindelsen til skærmene e) i mellemkabler mellem vogne f) i køretøjet uden for ATC-anlægget 6.3.2 Serielle grænseflader Står den formodede fejl i forbindelse med de serielle grænseflader til eksterne enheder (strækningsradio, havarilog, togcomputer og forbindelse til fremmed ATC anlæg), kræver en nærmere fejlsøgning, at der benyttes følgende hjælpemidler: - Current loop tester - Protokol-analysator - Digital-multimeter 6.3.3 Grænseflader til ATC-anlæggets periferienheder Til ATC-anlæggets periferienheder hører: - Punktantenne. - Vejimpulsgiver. Følgende hjælpemidler kan benyttes for at finde og afhjælpe fejl: - ATC-funktionstester. - Digitalmultimeter. - Højfrekvensmillivoltmeter. - Oscilloskop. - Adapter til serielle interface. - Balise med telegrambæger. - Vejimpulsgiver. N:\TEK-DOK\G81034\X2101\FILE_055_F.DOC 14 (47)
Som en erstatning kan man ved hjælp af ATC-funktionstester frembringe de informationer, som normalt sendes af periferienhederne til Hoveddatamaten. Ved hjælp af de forskellige telegramfunktioner i ATC-funktionstester kan man checke Hoveddatamatens funktioner. Ud fra de informationer, som vises på printkortene og i Førerrumssignalet, kan det fejlbehæftede modul lokaliseres. Formodes fejlen at være opstået i forbindelse med transmission af data mellem balise og Punktantenne, skal denne transmission kontrolleres. Dette kan gøres på følgende måder: 1. ved hjælp af en testbalise, på en kort teststrækning. 2. ved hjælp af ATC-funktionstester med en løs prøvebalise. 3. alene ved hjælp af ATC-funktionstester. Ved 1. kører køretøjet forbi en test-balise, på en ATC teststrækning. Ved 2. indstilles ATC-funktionstester til en hastighed på under 5 km/h, derefter bringes prøvebalisen ind i Punktantennens virkeområde i et kort tidsrum. Ved 3. simuleres en datatransmission ved hjælp af ATC-funktionstester alene (aktivering af sendetaste) (Ved denne metode bliver Punktantennen med tilhørende modtagekort [EMP] ikke afprøvet ). Fejlårsagen kan indkredses ved hjælp af displayene på generator- og modtageprintkortene, Førerrumssignalet og på ATC-funktionstesterens reaktioner. Konstateres det, at der ikke modtages vejimpulser ved Hoveddatamaten, kan modtagningen af vejimpulser afprøves ved hjælp af en ATC-funktionstester. Modtages der vejimpulser fra den tilsluttede ATC-funktionstester, er fejlen lokaliseret til ledningsforbindelsen til køretøjets Vejimpulsgiver eller selve Vejimpulsgiveren. N:\TEK-DOK\G81034\X2101\FILE_055_F.DOC 15 (47)
7 Fejlretning af ATC-moduler i Prøvestand (rep.niv. 2) 7.1 Generelt Opgaven på dette niveau er at reparere de enheder, som er udskiftet på niveau 1. På reparationsniveau 2 (operatørens elektronikværksted) befinder der sig et fuldt funktionsdygtigt mobilt ATC-anlæg af typen ZUB 123. Her kan man teste alle ATC-anlæggets komponenter. 7.2 Diagnose og reparation Som indgangsvinkel er fejlmeldingen fra niveau 1 retningsgivende for de første skridt ved fejlsøgning og efterfølgende reparation. Gennem en analyse af fejlmeldingen og ved hjælp af fejlkataloget kan årsagen fastlægges, og de fejlramte printkort lokaliseres. I de fleste tilfælde er informationerne fra fejlmelding og indikeringerne på printkort tilstrækkelige til, at en reparation kan gennemføres. Er der tilsyneladende ingen fejl at se ved anlægget, skal man ved en funktionskontrol, som beskrevet i Appendiks A.1, forsøge at indkredse fejlen. 7.2.1 Anlægskomponenter Defekte anlægskomponenter søges repareret på niveau 2 ved udskiftning af en fejlramt del. Anlægskomponenter omfatter: Hoveddatamat Loktilpasning Førerrumsdatamat Indkodningspanel Førerrumssignal Punktantenne Vejimpulsgiver System Selection Panel (SSP) Safety Relay Unit (SRU) 7.2.2 Periferienheder Defekte Punktantenner og Vejimpulsgivere, som ikke kan repareres på niveau 2, sendes til reparationsniveau 4 med den tilhørende fejlmelding. N:\TEK-DOK\G81034\X2101\FILE_055_F.DOC 16 (47)
7.2.3 Printkort Fremgår det af fejlsøgningen, at fejlen befinder sig i Hoveddatamaten i en regnerkanal, skal reparationen foregå på niveau 3 af sikkerhedstekniske grunde, idet man skal tage specielt hensyn til forekomsten af dobbeltfejl. Derfor gælder følgende retningslinier for udskiftning af printkort på niveau 2. I Hoveddatamaten må alle printkort udskiftes med undtagelse af: CPU-kort [VE] CPU-overvågning [VESUV] S25441-B200-A1 S25391-B31-A2 I Loktilpasningen, Førerrumsdatamaten, Indkodningspanelet og Førerrumssignalet må alle printkort udskiftes. Alle printkort, der er fejlbehæftet, sendes til reparation på niveau 4 sammen med en tilhørende fejlmeldingsformular. 7.3 Funktionsafprøvning Efter reparation foretages der en funktionsafprøvning, som beskrevet i Appendiks A.1, af det reparerede modul. 7.4 Journalisering Enhver reparation skal journaliseres med informationen om fejlmelding, udført reparation, fejlramt sted på strækningen, fejlramt køretøj samt nr. på fejlramt anlægskomponent. Journalen skal dokumentere reparationen samt benyttes til opdatering af oversigten over anlæg i køretøj samt anlæg og printkort på reservedelslager. N:\TEK-DOK\G81034\X2101\FILE_055_F.DOC 17 (47)
8 Fejlretning af sikkerhedsdublerede funktionsenheder i Prøvestand (rep.niv. 3) 8.1 Generelt Målet med niveau 3 er at udskifte printkort i de sikkerhedsdublerede dele af ATC-anlægget. Til de sikkerhedsdublerede dele hører printkortne i Datamatkernen. Datamatkernen består af: CPU-kort [VE] CPU-overvågning [VESUV] S25441-B200-A1 S25391-B31-A2 8.2 Diagnose Prøvestanden benyttes til at finde defekte printkort i moduler. I Prøvestanden indsættes det defekte modul, Loktilpasning eller Hoveddatamat. Fejl i de perifere ind- og udgange bliver af det normale program fundet ved en sammenligning af den aktuelle værdi med den af programmet forventede værdi og fører til definerede fejlmeldinger. Ved hjælp af fejlkataloget er det muligt at finde de fejlramte printkort. Fejl i datamatkernen derimod bliver opdaget ved en sammenligning med den parallelt arbejdende kanal og fører direkte til en udkobling af hardwaren. Disse fejl indskrænker sig til fejl i de centrale printkort VE og VESUV samt strømforsyningen og bussystem for den pågældende datamatkanal. Derfor består fejlsøgningen på dette niveau i at udskifte printkortene VE og VESUV med tilsvarende fejlfrie kort, indtil anlægget er ok, og dermed det defekte kort er fundet (se efterfølgende reparationsbeskrivelse afsnit 8.3 - ). 8.3 Reparationsbeskrivelse Der kan optræde fejl i printkort på grund af temperatur- og spændingsforhold samt komponentdrift. Disse fejl kan man ikke altid reproducere med det samme. Det kan derfor forekomme, at printkort med disse fejl fejlagtigt indgår i reparationssættene som ikke defekte kort. Hvis sådanne printkort i forbindelse med reparation udskiftes med printkort fra en anden printkortramme, så vil der opstå et fuldstændig uigennemskueligt fejlbillede. Det er derfor absolut nødvendigt, at man hhv. før og under en reparation foretager følgende: 1. Hvert printkort skal forsynes med et mærke 2. Ud fra dette mærke skal man entydigt kunne bestemme, hvilket printkort der hører til hvilken printkortramme 3. Udskiftningen af printkortet føres til protokol 4. Oplysningerne om det defekte printkort føres til protokol - f.eks. fejltidspunkt, fejltype og fejlhyppighed N:\TEK-DOK\G81034\X2101\FILE_055_F.DOC 18 (47)
Ved udskiftning af printkort bør forsyningsspændingen principielt frakobles. Inden forsyningsspændingen igen tilkobles, skal kontakterne på VESUV-printene sættes i stillingen "BTR" (se også bilaget "Betydning af symboler på printkortets frontplade"). Efter indkobling af forsyningsspændingen foretager datamaterne indkoblingstests og synkroniseres. På de to VESUV-printkort slukker displayene ERR (SYN) og ANL, SPW forbliver tændt. Displayene VGL og VGR tænder i henholdsvis kanal A og B efter en fejlfri synkronisering af datamaterne. 8.3.1 Situationer med flere fejl Det kan være farligt med identiske dobbeltfejl, der ikke opdages. En dobbeltfejl, der ikke opdages, kan have to mulige forklaringer: I perioden mellem udkoblingen og reparationen optræder den samme fejl i den kanal, der tidligere var fejlfri. Under reparation udskiftes et fejlfrit printkort med et defekt printkort, som udviser den samme fejl som i den fejlbehæftede kanal. Overskrider reparationen den maksimale frist for reparation T F, ved udfald af et 2-af-2-system på grund af en fejl, skal man gå ud fra, at der optræder mere end en fejl. Fristen T F beregnes på baggrund af fejlraten for de centrale printkort VE og VESUV. Den nøjagtige tid er udregnet ud fra Regel INS 1 i Systemsicherheitsnachweis ZBG, A25441-X20- S6), hvor der er benyttet udfaldsraten for den dublerede enhed. Har ATC-anlægget været spændingsløst, siden første fejl opstod, er T F = 174 døgn. Har ATC-anlægget været under spænding siden første fejl, er T F = 60 døgn. (Det sidste regnes for usandsynligt da ATC-omskifteren, der aktiveres for at kunne køre videre, vil afbryde forsyningsspændingen.) Hvis der ved reparationen er blevet udskiftet et printkort, og systemet starter uden fejl, skal det checkes, at der ikke optræder dobbeltfejl. Til dette formål sættes det printkort, man tidligere skiftede og formodede var defekt, ind i den anden kanal, hvorefter udstyret startes på ny. Optræder der nu fejl i kanalen med dette printkort, har man fundet det defekte printkort. 8.3.2 Fejl på grund af komponentdrift Det har vist sig, at komponentdrift er den hyppigste fejlårsag. I værste tilfælde er fejlene desuden opstået som følge af temperaturforhold. Dette kan medføre, at et system arbejder fejlfrit efter genindkobling og herefter igen bliver fejlramt. En fejl i SIMIS-kernen kan med stor sandsynlighed afhjælpes ved at udskifte det centrale printkort i den kanal, som meldes fejlbehæftet. De defekte printkort sendes til leverandøren. Det kan ikke udelukkes, at fejlen ikke opdages af leverandøren og printkortet igen anvendes. Hvis der er mistanke om en komponentdriftfejl, bør man ét efter ét indsætte de pågældende printkort i SIMIS-kernen i den anden kanal i datamaten for at konstatere, om fejlen følger et printkort. Følger fejlen et printkort og kan fejlen ikke findes på leverandørens værksted, bør dette printkort mærkes og kasseres. 8.3.3 Reproducerbare fejl Reproducerbare fejl optræder ved start af datamaten eller under drift. Normalt viser VGL- og VGR- LED-displayene på VESUV-printkortene den kanal, hvor fejlen optræder. Konstateres der fejl-funktioner allerede inden eller under synkroniseringen af datamatkanalerne, skal det defekte printkort udskiftes i henhold til fejlmeldingen. Kommer der ingen fejlmelding, skal printkortene VE, VESUV og SIN2 udskiftes i den nævnte rækkefølge. Er der stadig fejl, skal de øvrige printkort i den fejlbehæftede datamatkanal udskiftes ét efter ét. N:\TEK-DOK\G81034\X2101\FILE_055_F.DOC 19 (47)
Dernæst udskiftes VESUV-printkortet i den fejlbehæftede kanal med det VESUV-printkort, der tilsyneladende fungerer fejlfrit i den anden kanal. Optræder fejlen stadigvæk, er VESUV-printkortet, der tilsyneladende fungerer fejlfrit, defekt. Giver dette heller ikke noget resultat, bør der anvendes et komplet sæt reserveprintkort til en test. Disse printkort skal først testes i den fejlfrie kanal. Først efter at denne test er gennemført, må printkortene sættes ind i den fejlbehæftede kanal. Hvis fejlen på trods af ovenstående ikke har kunnet afhjælpes, er der efter al sandsynlighed en fejl i printkortrammen. I tilfælde af en sådan fejl ændrer fejlbilledet sig ikke, selv om de printkort, der sidder i den tilsyneladende fejlbehæftede kanal, udskiftes med printkortene i den fejlfrie kanal. Fejler den genstartede datamat igen, skal alle LED-displayene på VESUV-printkortene vise en entydig fejl. Hvis displayenes meldinger ikke er entydige, er LED-displayene på VESUV-printkortene sandsynligvis defekte. N:\TEK-DOK\G81034\X2101\FILE_055_F.DOC 20 (47)
Appendiks A N:\TEK-DOK\G81034\X2101\FILE_055_F.DOC 21 (47)
A Funktionstest Efter reparation af en printkortramme skal der af sikkerhedsmæssige årsager foretages en funktionstest af rammen. Den funktionstest, der beskrives i det følgende, skal sikre, at de mobile anlæg fungerer fejlfrit ved en senere idriftsættelse i et køretøj. Testen dokumenteres således, at det senere kan eftervises, at rammen er testet og fundet i orden. Denne testvejledning gælder for følgende udstyr: - Hoveddatamat - Loktilpasning - Førerrumsdatamat - 4 Ledningsforbindelser: - Ledningsfordeler 1(LV1) - Ledningsfordeler 2(LV2) - Ledningsfordeler 3(LV3) - Ledningsfordeler 4(LV4) RRB en kan således ikke testes efter denne testvejledning, men må i stedet sendes til fejlretning hos leverandøren. Prøvestanden består af et skab til 19" rammer med en fortrådning opbygget som i et køretøj, en strømforsyning, et Indkodningspanel, et Førerrumssignal og et antal førerbordskontakter. Hertil forbindes en ATC-funktionstester, der frembringer vejimpulser og sender telegramdata. Det er muligt via en PC at simulere Strækningsradio, Togcomputer og Havarilog, idet prøvestandens tre serielle interfaces forbindes til denne PC. Dette kræver dog, at PC'en forsynes med specielle programmer til denne simulation. A.2 Komponenter til prøvestand Antal Betegnelse 1 komplet fortrådet stel, der kan rumme de 19"-rammer, som skal testes 1 eller Førerbordselementer med indkodningspanel og Førerrumssignal tilsluttet en 2 Førerrumsdatamat samt de nødvendige køretøjkontakter (Frem, Bak m.v.) 1 balise 3 telegrambægre programmeret med telegrammer, 1 grøn og stop. 2 telegrambægre til balisen (TPR0 og TPR1) samt 1 til ATC-funktionstester 2 Punktantenner 1 ATC-funktionstester (ZUB 100 køresimulator) med et sæt forbindelseskabler 1 ventilatorindsats 2 interface-testadapter til DES-print til test af indgangsniveauet på stikket på forsiden af DESprintet 1 interface-testadapter til DAS-print til test af udgangsniveauet på stikket på forsiden af DASprint A.2.1 Printkortramme i Hoveddatamat Inden der gennemføres en test, checkes printkortrammen visuelt. Det fortløbende serienummer på printkortrammen registreres. Printkortenes fabrikationsnumre, evt. version registreres. N:\TEK-DOK\G81034\X2101\FILE_055_F.DOC 22 (47)
A.2.1.1 Bestykning med printkort Der henvises til anlægsoversigt del 1: Inventarliste afsnit 3 samt til Banedanmarks versionsoversigt over tilladte moduler til ATC-hoveddatamatens printkortramme. A.2.2 Printkortramme, Loktilpasning Inden der gennemføres en test, checkes printkortrammen visuelt. Det fortløbende serienummer på printkortrammen registreres. Printkortenes fabrikationsnumre, evt. version registreres. A.2.2.1 Bestykning med printkort Der henvises til anlægsoversigt del 1: Inventarliste afsnit 3 samt til Banestyrelsens versionsoversigt over tilladte moduler for Loktilpasningens printkortramme. A.2.2.2 Indstilling af Togdata På Togdatakortet foretages relevante indstillinger svarende til den simulerede køretøjstype. Litratype og hjuldiameter indstilles på forsiden. Inde på Togdatakortet er der anbragt fire DIP-FIX-blokke, hver med fire broer, her indstilles den ønskede funktion for: Fremadretning fra førerrum A. Hjulslipskorrektur. Visning af hastighed ukorrigeret. Z1 overvågning. Fejlvisningstype. Kommunikation med Havarilog, Togcomputer og Strækningsradio. Af hensyn til det videre testforløb skal fejlvisningstypen være inaktiv. => Fejlvisning af typen FFXXX. Med hensyn til indstilling af Togdatakortet henvises til Vedligeholdelsesforskriftens Del 3: Kontrol og Justeringsforskrift A.2.2.3 Specielt vedrørende batterispænding Operatøren anvender lokomotivtyper med 24 V =, 64 V = og 110 V = batterispænding. Prøvestanden er forsynet med alle tre spændinger, og ved tilslutning af Loktilpasning bliver forbindelsen altid etableret til den rigtige batterispænding. (Spændingerne er tilført forskellige terminaler i tilslutningsstikkene.) A.2.3 Førerrumsdatamat, printkortramme Inden der gennemføres en test, checkes printkortrammen visuelt. Det fortløbende serienummer på printkortrammen registreres. Printkortenes fabrikationsnumre, evt. version registreres. A.2.3.1 Bestykning med printkort Der henvises til anlægsoversigt del 1: Inventarliste afsnit 3 samt til Banestyrelsens versionsoversigt over tilladte moduler til Førerrumsdatamatens printkortramme. N:\TEK-DOK\G81034\X2101\FILE_055_F.DOC 23 (47)
A.2.4 Forholdsregler før indkobling af forsyningsspænding Kontakter på overvågnings-printkortene [SIUE] sættes i stilling "1". Broer og kontaktindstillinger på Togdatakortet kontrolleres (se ovenfor). ATC-funktionstester tilkobles Hoveddatamaten via tilslutningskablet. Forbindelsesledningen for vejimpulserne tilsluttes. På ATC-funktionstester skal hjuldiameteren indstilles til samme værdi som på Togdatakortet. Yderligere Indstilling af ATC-funktionstester beskrives under de enkelte testafsnit. Z1 visning i Indkodningspanel skal aktiveres via menupkt. i diagnosen. A.3 Simuleret kørsel A.3.1 Bemærkninger til simuleret kørsel Prøvestanden klargøres til simuleret kørsel med den ønskede litratype. Samtlige funktionsforløb skal iagttages i overensstemmelse med efterfølgende beskrivelse. A.3.2 Forstyrrelser De mobile anlæg skal reagere på de forskellige driftssituationer med bestemte reaktioner og med eventuelt tilhørende fejlmeldinger. I forbindelse med driftssituationerne kan der optræde følgende forstyrrelser: - fejl i datamatkernen - defekter i det mobile ATC-anlægs ikke-sikkerhedstekniske hardware - transmissionsfejl - forkert betjening Der skal reageres på disse forstyrrelser i henhold til de definerede fejlklasser. Reaktionerne strækker sig fra visning af en fejlmeddelelse til øjeblikkelig datamatstop med udløsning af nødbremsning til følge. Den forventede reaktion er beskrevet under de enkelte testtrin. Fejlmeddelelser fremkommer ved, at der i Førerrumssignal og Indkodningspanel vises et fejlnummer med formatet "FFXXX" (XXX står for det 3-cifrede fejlnummer), som svarer til den pågældende funktionsforstyrrelse. N:\TEK-DOK\G81034\X2101\FILE_055_F.DOC 24 (47)
Følgende fejlklasser er defineret og gennemgås i det følgende. Fejlklasse: ATC-datamatstop (RKSTP) Vedvarende (Dauer) Transmissionsfejl mellem strækning og mobilt anlæg. (Ue_St) Melding (MldFE, MldFL, MldFS) Ingen reaktion (KeinR) Betydning: Der er her tale om meget alvorlige fejl i centrale dele af Hoveddatamaten, derfor lukker Hoveddatamaten ned. Der nødbremses, og fejlvisningen under nedlukningen er som følger. Hoveddatamaten erkender en nedlukningsfejl, og under selve nedlukningen stopper Hoveddatamaten kommunikationen med Førerrumsdatamaten, hvorfor denne vil vise FF779. Efter ca. 60 sek, når Hoveddatamaten er nedlukket, vises den udløsende fejl igen i Førerrumssignalet, men nu suppleret med et statusnummer i Indkodningspanelet. Der er her tale om en alvorlig fejl i ATC-anlægget, Hoveddatamaten lukker kontrolleret ned. I denne situation vises den udløsende fejl under nedlukningen i Førerrumssignalet. Der nødbremses under nedlukningen. Der er registreret fejl i dataoverførslen fra strækningen til Hoveddatamaten. Der udløses en af følgende aktioner, afhængig af de p.t. gyldige strækningsdata: - a) Nødbremsning til stilstand. I stilstand kan bremsen løses, og der kan køres videre med 40 km/h til næste balise. - b) Driftsbremsning til stilstand. I stilstand kan bremsen løses, og der kan køres videre med 40 km/h til næste balise. - c) Løsbar driftsbremsning. Viderekørsel efter kvittering. Fejlmeldingen kan betragtes som en information. Melding der ikke vises (til servicebrug) A.3.3 Indkobling af ATC-hovedafbryder Hjælpestrømforsyningen forsynes med batterispænding efter indkobling af hovedkontakten. Dette printkort genererer hjælpespændingen på 24 V, der er nødvendig for at starte prøvestanden. Den korrekte funktion vises ved, at LED-displayene "BSP ORD" og "HW ORD" lyser på hjælpestrømforsyningen. Ved at påtrykke batterispænding på det mobile anlæg, indkobles Hovedstrømforsyningen. Denne proces vises ved, at displayene på indkoblings- og overvågningskortene blinker. Hjælpestrømforsyningen forsyner anlægsspecifikke kontakter. Via disse kontakter meldes der dog endnu ikke betjent førerrum. Derved frakobles Hovedstrømforsyningen igen. Prøvestanden er nu klar til indkobling. A.3.4 Indkobling af ATC anlæg i prøvestand Anlægget indkobles ved betjening af kontakten betjent førerrum. Alle funktionsenheder forsynes derved med spænding. I datamaterne startes initialiserings- og synkroniseringsrutinerne. N:\TEK-DOK\G81034\X2101\FILE_055_F.DOC 25 (47)
A.4 Visning under drift A.4.1 Loktilpasning Straks efter indkobling ved betjening af kontakten betjent førerrum skal følgende LED-display lyse: Printkort LED-display Hjælpestrømforsyning [HW] S25790-B105-** BSP-ORD, SST-ORD, KONT-ORD og HW-ORD Strømforsyning [SV-BG 24V/24V] / [SV-BG 110V/24V] G81001-N3132-H001 / G81001-P3122-H001 LED In OK LED Out OK Relækort [REL] S25441-B325-A1 Relæ 3 Eller: Relækort [REL] G81001-N3135-H001 LED TA lyser Retningsrelækort [FAHR] S25441-B330-A1 A eller B afhængig af førerbordsindkobling Togdatakort [TOGDATA] S25441-B310-A1 U1 og U2 Obs. skemaet gælder for flere ZUB 123 varianter, derfor findes nogle kort ikke i alle anlægstyper. Under startproceduren indlæser datamaterne data fra Togdatakortet. Kortets adressering vises ved lys i LED-display "T". Efter startproceduren testes de sikkerhedsdublerede kredse. I den forbindelse rettes relæerne ind efter bremserelækortene, og deres kontakter testes. Når relæerne hæves, kan det høres. Hvis testen forløber positivt, frigives traktionen ( relæ 3 eller LED TA hævet = traktion frakoblet). Relæ 3 eller LED TA frakobles og LED-display 3 (eller TA) lyser ikke længere. A.4.2 Hoveddatamat Straks efter indkobling af anlægget skal følgende LED-display lyse på printkortene: Printkort LED-display Strømforsyning B110 [5V / 50W] S25790-B110-A1 tændt Eller: Strømforsyning [SV-BG 24V/5V] / [SV-BG 110V/5V] G81001-N3127-H001 / G81001-P3121-H001 LED In OK LED Out OK CPU-overvågning [VESUV] S25391-B31-A2 ERR (SYN), SPW og ANL tændt CPU-kort [VE] S25441-B200-A1 M3 og M4: slukket Telegramregisterkort [TAS] S25395-B178-A2 IN og SR tændt Niveauomformer [ANS] S25441-B290-A1 I øverste datamatkanal lyser 1 til 10 (alle røde). I den nederste datamatkanal lyser 1 til 9. Strømforsyning B44 [12V / 5V] S25790-B44-B2 5 V og 12 V tændt Eller: Strømforsyning [ SV-BG 24V/12V] G81001-N3129- Begge LEDs er tændte H001 Generatorovervågningskort [GEN.UEB.] S25441-B54-A1 Obs. skemaet gælder for flere ZUB 123 varianter, derfor findes nogle kort ikke i alle anlægstyper. 12 V I, FUE, 12 V II, FUE 1, FUE 2 og ANUEBS tændt Ca. 17 sekunder efter indkobling af anlægget hhv. tænder og slukker følgende LED-display : N:\TEK-DOK\G81034\X2101\FILE_055_F.DOC 26 (47)
Printkort LED-display CPU-kort [VE] S25441-B200-A1 M3 og M4: tændt, M1 blinker CPU-overvågning [VESUV] S25391-B31-A2 VGL og SPW tændt i datamatkanal A CPU-overvågning [VESUV] S25391-B31-A2 VGR og SPW tændt i datamatkanal B Telegramregisterkort [TAS] S25395-B178-A2 IN og SR: slukket LED-displayene IR og PR på printkortene TAS-ZUB 1/2 kan tænde ved opstart, men er slukket ved normal drift. Efter synkronisering af datamaten skal følgende LED-display lyse på printkortene: Printkort LED-display CPU-overvågning [VESUV] S25391-B31-A2 VGL, SPW lyser i datamat kanal A CPU-overvågning [VESUV] S25391-B31-A2 VGR, SPW lyser i datamat kanal B CPU-kort [VE] S25441-B200-A1 M3, M4, M0 blinker Serielt I/O-kort [SERIO] S25441-B220-A2 R2 og T2 eller R3 og T3 blinker ved datatrafik fra/til kanal A det aktive førerbord. Serielt I/O-kort [SERIO] S25441-B220-A2 R1, R2 og R3 samt T1, T2 og T3 blinker ved kanal B datatrafik med Havarilog, Togcomputer og Strækningsradio. Generatorovervågningskort [GEN.UEB.] S25441-B54-A1 12V I, 12V II samt LED-display 50 khz og 100 khz. Ved passage af balise lyser FUE 1 eller FUE 2. Ved sending fra ATC-funktionstester lyser FUE 1, FUE 2 og FUE. A.4.3 Førerrumsdatamat samt Indkodningspanel og Førerrumssignal Tænd for den Førerrumsdatamat, der hører til det pågældende førerbord, ved at vælge "Førerrum Betjent" og retning "Frem". Når anlægget er indkoblet, skal følgende LED-display på printkortene lyse: Printkort LED-display Strømforsyning 24V [24V-, 60W] S25431-B29-A2 Lyser eller Strømforsyning [FD-SF 24V/24V] / [FD-SF 110V/24V] G81001-R3122-H024 / G81001-R3122-H110 LED In OK LED Out OK Strømforsyning 5V [5V-, 26W] S25790-B85-A1 Lyser CPU-kort [VE] S25441-B400-A1 / CPU-kort [VE] S25441-B400-A4 M0 og M1 blinker med forskellige intervaller Førerrumssignal *) Indkodningspanel *) *) Indtil der er opnået data forbindelse mellem Førerrumsdatamaten og Hoveddatamaten, gennemløbes det 5-cifrede LED-display af '-888-', '--888', '8--88',... fra venstre mod højre: Desuden udløses en nødbremsning (lysindikator "Nødbremse"). Når startproceduren er gennemført uden problemer, lyser alle Indkodningspanelets og Førerrumssignalets indikatorer samt den akustiske indikator i ca. 2 sekunder. N:\TEK-DOK\G81034\X2101\FILE_055_F.DOC 27 (47)
Derefter lyser følgende indikatorer i Førerrumsdatamaten samt på Indkodningspanelet og Førerrumssignalet: Printkort CPU-kort [VE] S25441-B400-A1 / CPU-kort [VE] S25441-B400-A4 Input/outputkort [E / A 1] S25441-B221-A1 Input/outputkort [E / A 2] S25441-B221-A1 LED-display M0, M1, M5 og M6 blinker med forskellige intervaller T1 blinker T1, T2 og R2 blinker På Indkodningspanelets og Førerrumssignalets 5-cifrede display vises på de 2 første gule pladser "00". Der er ikke længere lys i nødbremse-displayet. På Førerrumssignalet blinker LED-displayene for tasten "RANGER". På Indkodningspanelet blinker Toglængde tasten. Nu er prøvestanden klar til indtastning af LOK-data. A.4.4 SSP og SRU I opstartsfasen (når der tændes for ATC anlægget/anlæggene) vil følgende lysdioder/lamper lyse på henholdsvis SSP en og SRU en: Panel/Printkort Lysdiode/Lampe SSP G81001-K3101-H001-* PRI-DK lampe lyser vedvarende i opstartsfasen indtil anden trykknap aktiveres. De to lysdioder over trykknappen PRI-DK lyser gult i opstartsfasen indtil anden trykknap aktiveres. Både den Danske og Svenske Gul/grøn lysdiode lyser grønt i opstartsfasen. SRU G81001-K3106-H001-* SE-ATC og DK-ATC lysdioder lyser grønt sålænge at den interne spændingsforsyning er over 21,6 Volt. N:\TEK-DOK\G81034\X2101\FILE_055_F.DOC 28 (47)
A.5 Indkodning af Togdata Manuel indlæsning af Togdata: LED-displayene på tasten "TOGLÆNGDE" blinker. Tryk på tasten "TOGLÆNGDE". LED-displayene på tasten "TOGLÆNGDE" lyser nu konstant. I Indkodningspanelets og Førerrumssignalets indikatorer kommer der 2 gule L frem. Indtast toglængden (min. 30 m, maks. 960 m). I Indkodningspanelets og Førerrumssignalets indikatorer vises med rød skrift den indtastede værdi til højre for de 2 gule L. Tryk på tasten "UDFØR". LED-displayene i tasten "BREMSE%" blinker. Tryk på tasten "BREMSE%". LED-displayene i tasten "BREMSE%" lyser nu konstant. I Indkodningspanelets og Førerrumssignalets indikatorer kommer der 2 gule P frem. Indlæs bremseprocenten (min. 50%, maks. 230%). I Indkodningspanelets og Førerrumssignalets indikatorer vises med rød skrift den indtastede værdi til højre for de 2 gule P. Tryk på tasten "UDFØR". LED-displayene i tasten "MAX HAST" blinker Tryk på tasten "MAX HAST". LED-displayene i tasten "MAX HAST" lyser nu konstant. I Indkodningspanelets og Førerrumssignalets indikatorer kommer der 2 gule H frem. Indlæs den maksimale hastighed (min. 10 km/h, maks. 200 km/h). I Indkodningspanelets og Førerrumssignalets indikatorer vises med rød skrift den indtastede værdi til højre for de 2 gule H. Tryk på tasten "UDFØR". LED-displayene i tasten "ATC RETN" blinker. Tryk på tasten "ATC RETN". LED-displayene på tasten "ATC RETN" lyser nu konstant. I Indkodningspanelets og Førerrumssignalets indikatorer kommer der 2 gule A frem. Indlæs køreretningen (A eller b). I Indkodningspanelets og Førerrumssignalets indikatorer vises med rød skrift, afhængig af den valgte køreretning, "AAA" eller "bbb" til højre for de 2 gule A. Tryk på tasten "UDFØR". I Indkodningspanelets og Førerrumssignalets indikatorer vises 2 gule nuller. En tone lyder. Tryk på tasten "LØS ATC". Den manuelle indlæsning af Togdata er hermed tilendebragt. Nu kan der køres ATC-overvåget til 40 km/t. Der er mulighed for indlæsning af Togdata fra en PC, der simulerer Togcomputer. Herved tilbydes Togdata, som man kun behøver at kvittere for. Tryk på tasten "KVITTERING" for de tilbudte data. PC-tilslutning er p.t. ikke en del af leveringsomfanget. N:\TEK-DOK\G81034\X2101\FILE_055_F.DOC 29 (47)
A.6 Funktionstest I forbindelse med de enkelte tests frembringes der reproducerbare fejl. Disse skal opdages af prøvestanden og føre til en defineret fejlmelding. Betydningen af de frembragte fejl beskrives i forbindelse med hver funktion. Med hensyn til Funktionstest skal ATC-funktionstester tilpasses den pågældende funktion, der skal testes. Følgende grundindstillinger skal foretages på ATC-funktionstester: Hastighed 0 km/h (hastighedsregulator på venstre-anslag) Betjening Man. (manuel udlæsning af telegram) Transmission Bal. (simulation af en balise) Nulstil. Strækning Inde Visning Hastighed (visning af den simulerede hastighed) Hjuldiameter (mm) 0850 (hjuldiameter IC3) Telegramvalg 0 til 16 (afhængig af det benyttede telegrambæger) Køreretning 1 For alle tests gælder: Den hastighed, der er indstillet på ATC-funktionstester, vises med den gule viser på Førerrumssignalet. På ATC-funktionstester og på Togdatakortet skal der indstilles den samme hjuldiameter. Den hastighed, der vises på Førerrumssignalet, skal være den samme som den, der vises på ATC-funktionstester. Dog hvis funktion 2 aktiv og funktion 3 inaktiv er valgt (korrektur af blokering og hjulslip), vil den gule viser falde langsomt til 0 i overensstemmelse med togets maksimale bremseretardation, selv om ATC-funktionstesteren momentant indstilles til hastigheden 0 km/t. Ved modtagning af balisetelegrammer fra ATC-funktionstester benyttes ikke de samme signalveje som ved modtagning fra en balise. Datatransmission fra ATC-funktionstester benytter ikke alle dele af Generatorkortet [GEN], Generatorovervågningskortet [GEN.UEB.] og Modtagekortet [EMP]. ATCfunktionstester benytter en speciel testindgang på Modtagekortet [EMP]. Derfor vil en afbrudt sikring på EMP-kortet, der strømforsyner Punktantennen, ikke opdages ved transmision fra ATCfunktionstester. A.6.1 Bremsning For at kunne teste bremsefunktionen, skal man foretage en af følgende indstillinger: - Realistiske Togdata indlæses og bekræftes (se A.5) eller - "RANGER" tasten på Førerrumssignalet aktiveres. Når Togdata er blevet indlæst, eller der er trykket på tasten "RANGER", kan der ved hjælp af ATCfunktionstester simuleres en maks. hastighed på 40 km/h. Systemet skal reagere forskelligt på hastigheder over 40 km/h; reaktionen afhænger af, hvor meget hastigheden er overskredet med, se den efterfølgende tabel. ATC-funktionstester producerer vejimpulser, som normalt kommer fra en Vejimpulsgiver på køretøjets hjulnarv. Ved hjælp af hastighedsindstillingen på ATC-funktionstester kan man bestemme den værdi, der er nødvendig for at simulere kørehastigheden. Følgende tabel angiver reaktionen ved overskridelser af den maksimale kørehastighed V max : V max + 4 km/t V max + 7 km/t V max + 10 km/t Varselstonen lyder pulserende Driftsbremsen aktiveres, og varselstonen lyder pulserende Nødbremsen aktiveres, og varselstonen lyder pulserende N:\TEK-DOK\G81034\X2101\FILE_055_F.DOC 30 (47)