Beredskabsplan. - for strandrensning og bekæmpelse af forurening i havne



Relaterede dokumenter
Beredskabsplan. for Stormflodsberedskabet i. Faaborg-Midtfyn Kommune 2012

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Kystmiljøberedskabsplan for Helsingør, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ FREDERICIA

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2018

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej Tølløse

MIDT-SYDSJÆLLAND BRAND & REDNING SYDSJÆLLAND OG LOLLAND-FALSTERS POLITI EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Håndtering af varsler og alarmer

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ FREDERICIA

3. Anmeldelse om større uheld og koordinering af ressourcer. 6. Ansvarsfordeling ved iværksættelse af ekstern beredskabsplan.

Ekstern beredskabsplan. Port of Skagen Oil Terminal Vestmolen 40, 9990 Skagen

Kolding Kommune / Trekantområdets Brandvæsen SYDØSTJYLLANDS POLITI EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE VEJLE

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

Danrice A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITIS EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup. Revideret: Politistaben Planenheden

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

Sanering af kyster, strande og havne

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED. med lageradresse

Ekstern beredskabsplan. Port of Skagen Oil Terminal Vestmolen 40, 9990 Skagen

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SAMTANK VESTHAVNSVEJ 31, 7000 FREDERICIA. Revideret: Politistaben Planenheden

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE Lager J-6 TINGSKOVVEJ 3, 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING

BILAG 1 [X] KOMMUNES OG [X] POLITIS (SKABELON) EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. for. [Firmanavn Adresse Postnummer og by]

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-70 RYTTERGRØFTVEJEN FREDERICIA

EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE Lager J-10 AMMITSBØLVEJ 96a, RUGSTED, 7100 VEJLE

Vand i Byer - stormøde Beredskabsplanlægning i praksis

Beredskabsplan for kystforurening Læsø Kommune

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget Vissenbjerg

Beredskabspolitik for Viborg Kommune

Bright Star Fireworks A/S. Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Indhold Forord Eksplosionsfarligt kemikalieaffald Alarmering Indsats Litteratur Bilag

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Beredskabsplanlægning går med andre ord ud på at skabe robuste organisationer.

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL HAVNETERMINALEN KONGENSGADE FREDERICIA

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITIS EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 28, 7000 FREDERICIA. Revideret Politistaben Planenheden

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ FREDERICIA

Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S.

Beredskabsplan for Herslev Vandværk

Bilag 3 BEREDSKABSPOLITIK. Kommunerne i Hovestadens Beredskab

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Dan-Foam Aps. EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Ekstern beredskabsplan. Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) Lager J-4 Vestergade 60, 8990 Fårup

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab

I tilfælde af at cheferne ikke kan kontaktes, har beredskabschefen kompetence til at træffe beslutninger i deres fravær.

POLITIK FOR FORTSAT DRIFT

ammunition, sprængstoffer og gasser

NORDLIGE PARALLELBANE 8, VANDEL ERHVERVSPARK, 7184 VANDEL

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Støvring Vandværk A.M.B.A.

RETNINGSLINJER FOR DANSK POLITI OG REDNINGSBEREDSKABET EKSTERNE BEREDSKABSPLANER OG INFORMATION TIL OFFENTLIGHEDEN VEDR. RISIKOVIRKSOMHEDER

Plan for Beredskab og Fortsat Drift. Skanderborg Kommune

Ørsted A/S. Østjyllands Brandvæsen og Østjyllands Politis EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

Spildevandsberedskab. Faaborg- Midtfyn Kommune Dato :

Ekstern beredskabsplan. TULIP FOOD COMPANY Østerbro 40, 9000 Aalborg

Beredskabsplan Nekselø

Politik for Fortsat Drift Holstebro, Skive, Lemvig og Struer kommuner

Beredskabsplan Sejerø

AirLiquide A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S. 1. januar 2007

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Ekstern beredskabsplan. Port of Aalborg Tankstore (POAT) Benzinvej Aalborg Øst

Vejen Kommune Beredskabsplan Niveau I

Ekstern beredskabsplan. Port of Aalborg Tankstore (POAT) Benzinvej Aalborg Øst

Beredskabspolitik. Københavns Kommune

Gennemgang af den generelle beredskabsplan

Beredskabets rolle ved drikkevandsforureninger

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Højrup vandværk Højrupvej Glamsbjerg. Informationerne er udarbejdet d.

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance

Solae Denmark A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

APM Terminal Aarhus A/S

Ekstern beredskabsplan. Nordjyllandsværket Nefovej Vodskov

Ekstern beredskabsplan

Placering af materiel til opfyldelse af anvisninger Implementeringsplan

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsplan. Bilag nr. 11. Generel del Lokalberedskabsstab ved Østjyllands politi

Ekstern Beredskabsplan. for. Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-3 Egstallevej 6, 4330 Hvalsø Lejre Kommune.

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Melby-Kærum Vandværk Kærumvej Assens

Ekstern beredskabsplan. Samtank A/S Tunnelvej 4

Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S 1. Juni 2009

Indhold af beredskabsplan

Ekstern Beredskabsplan. for. Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Transkript:

Beredskabsplan - for strandrensning og bekæmpelse af forurening i havne og Teknik, december 2009

BEREDSKABSPLAN for strandrensning og bekæmpelse af forurening i havne

Indholdsfortegnelse Afsnit : Side : 2/36 1. Forord... side 3 2. Formål... side 4 3. Gyldighedsområde... side 5 4. Præmisser... side 6 5. Ajourføring... side 7 6. Alarmering... side 8 7. Ansvar ved indsats... side 12 8. Aktivering og drift af krisestab... side 14 9. Kommunikation... side 15 10. Koordination... side 16 11. Operativ indsats... side 17 12. Udgifter og erstatning... side 25 13. Sikkerhed... side 26 14. Instruks for varsler og alarmer... side 27 15. Alarmeringsoversigt... side 28 16. Instrukser... side 29 17. Data om kommunen... side 31 18. Evaluering... side 33 19. Uddannelse... side 34 20. Øvelser... side 35 Bilagsliste... side 36

Forord Afsnit : 1 Side : 3/36 Forord Denne strandrensningsplan indgår som en del af kommunens helhedsplanlægning og er udarbejdet i henhold til Beredskabsstyrelsens Helhedsorienteret Beredskabsplanlægning udkast af august 2008. Helhedsorienteret Beredskabsplanlægning er opdelt i 7 overordnede områder: Ledelse, Planlægningsgrundlag, Forebyggelse, Uddannelse, Øvelser, Evalueringer, Beredskabsplaner. Ved udarbejdelse af planen er der også taget udgangspunkt i styrelsens Vejledning om strandrensning af februar 2008. Planen beskriver de foranstaltninger kommunen, redningsberedskabet, skal træffe for at imødegå følgerne af olie- og kemikalieforureninger fra havet, ved at udføre strandrensning, midlertidig deponering og bortskaffelse af den opsamlede olie/miljøfarlige stoffer. Svendborg Kommune er med i den Fynske vagtordning. Det er en ordning med fælleskommunal miljøvagt, der kan tilkaldes i forbindelse med akutte forureninger uden for normal arbejdstid, hvor der er opstået forurening af vandløb, søer, kyststrækninger, grundvand, jord eller luft. vagten agerer udenfor normal arbejdstid, dvs. mandag torsdag fra kl. 15 9 og fredag fra kl. 12 og resten af weekenden til mandag kl. 9. Indenfor normal arbejdstid er der udpeget miljøvagter i egne kommuner. Planen er godkendt af Udvalget for og Teknik den 5. oktober 2009. Planen er sendt til orientering til: Beredskabskommisionen styrelsen/center Odense SOK (Søværnets Operative Kommando) og Teknik, ledelse og relevante medarbejdere vagten Falck Politiet Svendborg Vand/Spildevand Svendborg havnekontor styrelsen Beredskabsstyrelsen Sydjylland Langeland Kommune Nyborg Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Ærø Kommune

Formål Afsnit : 2 Side : 4/36 Formål Denne beredskabsplan er udarbejdet for at sikre den bedst mulige bekæmpelse af pludselig opstået (akut) forurening af kommunens havne og kyststrækninger. Planen er søgt udarbejdet således, at alle involverede parter kan få overblik over hvem gør hvad i alle situationer, hvor der opstår forurening af havne og kyststrækninger i Svendborg Kommune og i princippet også ved al anden akut forurening. Med denne plan opfylder Svendborg Kommune sin forpligtelse, i henhold til 35 i lov nr. 1073 af 20. oktober 2008 om beskyttelse af havmiljøet, til at opstille et beredskab til sanering af kommunens kyster i tilfælde af olie- og kemikalieforurening samt et beredskab til bekæmpelse af forurening af havne. Scenarier, der danner grundlag for beredskabsplanens udarbejdelse. Ved risikoanalyse er anvendt scenarier med forurening langs strande og i havne i kommunens område. Se scenarierne i Bilag 1. Scenarierne er udarbejdet med fokus på små, større og store forureninger af kyststrækninger og i havne. Beredskabsplanen er udarbejdet ud fra analyser af disse scenarier samt ud fra erfaring fra kommunens eget beredskab og ud fra øvrige hændelser i Danmark. Formålet med disse scenarier er at sikre en effektiv indsats mod miljøforurening. Indsats: I forbindelse med indsatsen henvises til styrelsens Vejledning om strandrensning af februar 2008 som indeholder vejledning til bekæmpelse og prøveudtagning mm. og forslag til mulige løsninger og indsatsforslag.

Gyldighedsområde Afsnit : 3 Side : 5/36 Gyldighedsområde: Beredskabsplanen gælder beredskabets indsats mod udslip af miljøfarlige stoffer og forureninger af kyststrækninger og havne i Svendborg kommunes område. Afgrænsning: Svendborg Kommunes område

Præmisser Afsnit : 4 Side : 6/36 Beredskabet og og Teknik er ansvarlige for at begrænse og udbedre skader fra miljøuheld på kyststrækninger og havne i kommunen ud fra følgende fordeling: Det er Beredskabets opgave at: - forhindre eller begrænse truende forurening - bekæmpe pludselig (akut) opstået forurening - begrænse forureningens videre udbredelse - samarbejde med andre kommuner om begrænsning af forurening langs fælles kyster Det er og Tekniks opgave at: - indsamle og indberette oplysninger om forureningens skader - vurdere mulige skader på miljøet - udpege egnede depoter for forurenet materiale - forestå den endelige oprensning af forurenede områder Beredskabet og og Teknik har som fælles opgaver at: - Holde hinanden orienteret om miljøuheld i kommunen Indarbejde kommunens 4 værdier: - Helhed i opgaveløsningen, (imødekommes ved god planlægning af samarbejdet eksempelvis i form af denne plan) - Borgeren i centrum (imødekommes ved et godt kommunikationssystem omtalt side 15) - Læring og udvikling (imødekommes ved deltagelse i årlige øvelser og løbende opdatering ved kurser - Trivsel (ikke relevant) For at sikre gensidig orientering om miljøuheld i kommunen vil Beredskabet og og Teknik udveksle hhv. uheldsrapporter og anmeldeskema om akutte miljøuheld.

Ajourføring Afsnit : 5 Side : 7/36 Opdatering. Planen opdateres løbende i takt med, at de i planen indeholdte faktiske oplysninger ændrer sig. Beredskabet foretager nødvendige ændringer af telefonlister. Revision: Beredskabsplanen revideres efter behov og planen tages i sin helhed op til revision én gang om året. Følgende er omfattet af rettelseslister: Beredskabet og Teknik, ledelse og relevante medarbejdere vagten Falck Politiet Svendborg Vand/Spildevand Svendborg havnekontor styrelsen Beredskabsstyrelsen Sydjylland Langeland Kommune Nyborg Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Ærø Kommune

Alarmering Afsnit : 6 Side : 8/36 Alarmering: Følgende alarmeringsprocedure skal følges ved olie- og kemikalieforurening på stranden eller i havne: *Oversigt over indsatsniveau fremgår af Bilag 12

Alarmering Afsnit : 6 Side : 9/36 Alarmering af personel foretages af de ansvarlige myndigheder. Ved forurening i indsatsniveau 2 alarmeres efter følgende oversigt: Uheld observeres Alarm telefon nr. 112 Vagtcentralen alarmeres Beredskabet aktiveres og Teknik / vagten alarmeres Krisestaben alarmeres Operationel stab oprettes

Alarmering Afsnit : 6 Side : 10/36 Alarmeringsprocedure: Mindre forureninger 1. indsatsniveau (trin 1) Ved melding om akut miljøuheld ved forurening af kyststrækning, havne eller havmiljøet alarmeres indsatslederen. Ved melding om f.eks. tynd oliefilm, småpletter af olie og lign. alarmeres indsatslederen via Falcks Vagtcentral som indsatsleder eftersyn Ved meldinger, hvor 112-centralen skønner behov for indsats, alarmeres tillige Falcks Vagtcentral og fra Svendborg Falck-stationen sendes Trin 1 -udrykning til skadestedet. Udrykningens sammensætning er beskrevet i Svendborg Kommunes risikobaserede dimensionering af juni 2007. Ved meldinger om forurening af havmiljøet alarmeres Trin 1 ikke i første omgang, men ud fra indsatslederens vurdering ved ankomst, alarmeres evt. Trin 1, Trin 2, flydespærre eller andet relevant udstyr. Indsatslederen håndterer information internt og eksternt. vagten orienteres om uheldet eller rekvireres som assistance.

Alarmering Afsnit : 6 Side : 11/36 Større forurening 2. indsatsniveau Ved melding om større forurening alarmeres indsatslederen og Trin 1 udrykning fra Falck via Falcks vagtcentral. Udrykningens sammensætning er som beskrevet i den risikobaserede dimensionering for Svendborg kommune. Såfremt indsatslederen vurderer, at situationen er 2. indsatsniveau eller 3. indsatsniveau forurening, videregiver indsatslederen oplysningerne til Beredskabschefen. Beredskabschefen og Teknisk direktør afgør om Svendborg kommunens krisestab skal indkaldes. Krisestaben består af: Borgmesteren Direktionen Kommunikationschefen Beredskabschefen Evt. andre relevante chefer.

Ansvar ved indsats Afsnit : 7 Side : 12/36 Ansvar for teknisk indsats Ved ethvert akut uheld med farlige stoffer på kysten samt i havne har den kommunale indsatsleder ledelsen af den tekniske indsats på skadestedet. Det er indsatslederen ansvar, at der tilkaldes nødvendige ressourcer fra beredskabets forskellige trin og at indsatsen gennemføres med rette materiel samt at den gennemføres økonomisk korrekt. Indsatslederen har ansvaret for indsatsen, indtil det aftales at overdrage ansvaret til miljøvagten. Ansvaret overdrages på en sådan måde, at den der får overdraget ansvaret får god tid til at sætte sig ind i sagen. Ansvar for endelig indsats: Mindre miljøuheld - 1. indsatsniveau: 1 Indsatslederen har ledelsen over hele indsatsen under den akutte fase. Når den afhjælpende fase er gennemført afsluttes efter egen beslutning ved små og ubetydelige hændelser. Indsatslederen skal sørge for at sikre tekniske beviser og om muligt forsøge at finde skadevolderen. Når indsatslederen beslutter, at den umiddelbare fare er overstået, skal oprensning og efterforskning efter aftale overgives til miljøvagten. Ved alle forhold hvor indsatslederen overdrager den videre indsats til miljøvagten, skal det aftales i god tid forud og de forskellige ansvarsforhold skal være belyst. Større miljøuheld 2. indsatsniveau 1 Når indsatslederen beslutter, at den umiddelbare fare er overstået, skal oprensning og efterforskning efter aftale overgives til miljøvagten. Ved forurening på åbent hav forestår Forsvarsministeren bekæmpelsen af olie- og kemikaliefourening. 2 Skillelinjen mellem åbent hav og kystområde er defineret som normalvandstandslinien. Skillelinjen ved havne er, som hovedregel, fra molehovede til molehovede ved havnens indsejlingsåbning. 2 1 Vejledning om strandrensning februar 2008 ministeriet/styrelsen side 22, afsnit 3.3 & afsnit 3.4 2 Vejledning om strandrensning februar 2008 ministeriet/styrelsen side 15, afsnit 2.1

Ansvar ved indsats Afsnit : 7 Side : 13/36 Store miljøuheld 3. indsatsniveau 3 Ledelsen af aktionen overtages af forsvarsministeren eller andre myndigheder, som ministeren bemyndiger dertil. Beredskabschefen eller Krisestaben beslutter om der skal oprettes en operativ stab, som herefter foretager den overordnede prioritering af indsatsen og iværksætter denne. Hvis det skønnes nødvendigt vil Beredskabschefen eller indsatslederen rekvirere Beredskabsstyrelsens ledelses og kommandovogn (LKM), der herefter vil fungere som kommandostade (KST) eller kommandocenter for den operative stab. LKM placeres strategisk i forhold til det forurenede område og forureningens omfang. Operative stab består, som minimum, af: Beredskabschefen eller dennes stedfortræder Repræsentant(er) fra og Teknik Politiet Derudover kan det besluttes at andre relevante myndigheder kan indgå i den operative stab (eksempelvis Beredskabscenteret, SOK og nabokommuner). Den operative stab samarbejder med og informerer kommunens kommunikationschef eller krisekommunikationscenter. Krisestaben fortsætter ledelsen indtil forsvarsministeren eller anden myndighed som er udpeget af forsvarsministeren som leder, kan overtage ledelsen. Derefter står krisestaben til rådighed for ledelsen af indsatsen. 3 Vejledning om strandrensning februar 2008 ministeriet/styrelsen side 15, afsnit 3.4

Aktivering og drift af krisestab Afsnit : 9 Side : 14/36 Oprettelse af krisestaben: Beredskabschefen og Teknisk direktør beslutter om Svendborg Kommunes Krisestab skal indkaldes. Nærmere regler herom fremgår af Beredskabsplanen for Svendborg Kommune af 2009. Ved hændelser ud over Svendborg Kommunens geografiske område kan Politidirektøren i Odense oprette regionale koordinerende strategiske eller operative stabe, hvortil kommunens krisestab refererer. Organisation: Krisestab Borgmesteren Direktionen Kommunikationschefen Beredskabschefen Kommunale chefer efter behov Operativ stab Beredskabschefen eller dennes stedfortræder Repræsentant(er) fra og Teknik Politiet og evt. andre relevante Kommandostade (KST) Indsatsleder Kommunen vagt Indsatsleder Politi Repræsentanter for assistanceenheder Indsatsleder sundhed (under visse omstændigheder)

Kommunikation Afsnit : 10 Side : 15/36 Kommunikation - Intern Kommunikation, alarmering, tilkald og varsling af personel foregår telefonisk med henvisning til beredskabets telefonliste. Beredskabets radiosystemer vil om muligt blive anvendt. De personer, som skal deltage i krisestaben, sender bekræftelse til mødeindkalderen på at varslingen er modtaget. Krisekommunikation - Ekstern Krisekommunikation skal foregå i overensstemmelse med krisekommunikationens bestemmelser.

Koordination Afsnit : 11 Side : 16/36 Generelt Ved 1. indsatsniveau er indsatslederen ansvarlig for den nødvendige koordination mellem enhederne m.fl.. Indsatslederen kan aftale en fordeling med miljøvagten. Ved 2. indsatsniveau er det indsatslederen og politiets koordinerende leder, der er ansvarlige for den nødvendige koordination mellem enhederne. Definition af indsatsniveauer er vedlagt som Bilag 12 Krisestab Beredskabschefen og teknisk direktør er ansvarlig for oprettelse af kommunens krisestab. Ledelsen er ansvarlig for, at det nødvendige personel får den nødvendige information. Krisestabens opgaver er hovedsagelig koordinering, men også som støtte til evt. pårørende og andre med behov i relation til hændelsen. Når der for Svendborg Kommune er iværksat en central form for krisekommunikation skal informationshåndteringen afstemmes med krisekommunikationens bestemmelser. Udtalelser til pressen skal aftales med krisestaben. Krisestaben organiserer sig, herunder krisekommunikation, alt efter opgavens art, omfang og varighed. Krisestaben skal kunne etableres under alle forhold og tidspunkter. Ledere og medarbejdere, der er nødvendige for krisestabens arbejde, kan om nødvendigt pålægges opgaver, jf. Beredskabsloven. Vigtige samarbejdspartnere, hvormed der skal ske stor koordinering er bl.a.: Politiet Falck Beredskabsstyrelsen Andre kommunale afdelinger

Operativ indsats Afsnit : 12 Side : 17/36 Indsatsplan: Uheld i havne: Ved alarmering sendes den for opgaven mest hensigtsmæssige udrykning: Indsatsleder Trin 1 med opsamlingskapacitet til 500 liter Trin 2 med opsamlingskapacitet til 12.000 liter Flydespærringer Ved uheld i havne i Svendborg Sund skal der handles særligt hurtigt på grund af den stærke strøm, der er i sundet. Strømmen skifter under normale vindforhold for hver ca. 6. time. (se eksempel på strømtabel i Bilag 2) Flydespærringer udlægges så vidt muligt således, at forureningen føres hen til en havnekant eller et hjørne af havnen, hvor strømmen er begrænset, og hvor det er muligt at få optaget forureningen fra landsiden. I Svendborg Havn er der etableret permanente kulisser til flydespærren for at sikre tæthed mellem flydespærre og bolværket. Placeringen af disse permanente fastgøringssteder er markeret på detailkort over Svendborg Havn (Bilag 3) Strandrensning: Ved alarmering sendes den for opgaven mest hensigtsmæssige udrykning: Indsatsleder Trin 1 med opsamlingskapacitet til 500 liter Trin 2 med opsamlingskapacitet til 12.000 liter Indsatsen i forbindelse med strandrensning tilpasses forholdene på kysten og kystens miljøfølsomhed. Strandenge er generelt karakteriseret ved en varieret vegetation og et rigt dyreliv og er derfor følsomt overfor tungt materiel. Modsætningen hertil er den rene sandstrand og kyster med bebyggelse helt ud til vandkanten. Man skal undgå at indsætte tungt og stort materiel på et miljøfølsomt sted, hvor effektiviteten måske alligevel er meget begrænset, samtidig med at naturødelæggelserne fra materiellet bliver store. Så hellere indsætte manuel oprensning, der giver den samme oprensningseffekt, men efterlader de fysiske forhold praktisk taget uberørte. Ved de følsomme kyster er det særlig vigtigt at søge at undgå at forureningen skyller op på selve kysten. Derfor anvendes halmballer, sandvolde, flydespærre mm. alt efter forholdene. (se Bilag 4)

Operativ indsats Afsnit : 12 Side : 18/36 Som følge af strandengenes særlige følsomhed bør der indsættes beskyttelse og oprensning af disse områder før beskyttelse og oprensning af sandstrande. De særlige beskyttede og fredede naturområder i Svendborg Kommune har første prioritet i forbindelse med beskyttelse og oprensning efter forurening. I forbindelse med de forskellige oprensningsmetoder henvises til styrelsens Vejledning om oprensning 4 4 Vejledning om strandrensning februar 2008 ministeriet/styrelsen afsnit 9, afsnit 11 & afsnit 12

Operativ indsats Afsnit : 12 Side : 19/36 Indsatsprioritering ved forurening: For at skåne sårbare strandområder ved en forurening, skal indsatsen og bekæmpelsen af forureningen, prioriteres ud fra følgende retningslinjer: 1. Fredede habitatområder 2. Strandeng med rørskov 3. Strandeng 4. Stenet strand 5. Sandstrand 6. Badestrand 7. Bebygget strand (Denne prioritering må dog ikke betyde at der undlades indsats i områder som er lavest i prioriteringen.) Områder, der er særlig følsomme og som kræver særlig beskyttelse, fremgår af Bilag 4 Ressourcer: Ved bekæmpelse og sanering kan der rekvireres yderligere mandskab og materiel. Oversigt over kommunalt og private entreprenørers mandskabsressourcer og materiel fremgår af Bilag 11.

Operativ indsats Afsnit : 12 Side : 20/36 Plan for havpattedyr og havfugle Beskyttelse af områder med store forekomster af havpattedyr og/eller havfugle har højeste prioritet, især beskyttelsesområderne Habitat-, Ramsar- og Natura 2000-områder skal beskyttes før andre områder. Olieindsmurte havpattedyr og/havfugle skal håndteres efter Revision af beredskabsplan for Havpattedyr og havfugle, udsendt af Skov- og Naturstyrelsen februar 2002. Det er væsentligt at bemærke at selv små mængder olie på en fugl kan have alvorlige følger, hvor en olieplet, med en diameter på 3-4 cm kan være årsag til at fuglen omkommer. Især i vinterperioder er dødeligheden for olieskadede fugle tæt på 100 procent 5. Ilanddrevne tromler, beholdere, sprængstoffer mv. Ilanddrevne tromler, beholdere, kasser og lignende strandingsgods anmeldes via alarmcentralen på 112 eller ved henvendelse til politiet, der i henhold til strandingslovgivningen skal tage stilling til, hvorledes der ejermæssigt og i relation til bjærgelønskrav skal forholdes med hensyn til godset. Endvidere kan borgere henvende sig direkte til kommunen om disse forhold. Ved mistanke om beholdere m.v. indeholdende ammunition og sprængstoffer underrettes politiet straks. Politiet foretager det videre fornødne. Eventuel uskadeliggørelse af ammunition og sprængstoffer vil efter aftale mellem politiet og forsvaret blive foretaget af forsvaret, medens politiet forestår afspærring af området. Det påhviler politiet at træffe de for den offentlige sikkerhed nødvendige foranstaltninger (afspærring) i de tilfælde, hvor indholdet kan tænkes at rumme en fare for mennesker, dyr og omgivelser, f.eks. på grund af dets giftighed eller brand-/sundhedsfare. En konkret vurdering skal fastslå om, der skal alarmeres Akut miljøuheld, om de i landdrevne tromler kan blive liggende, eller om miljøvagten skal tilkaldes. Håndtering af opsamlet olie og kemikalieaffald fra akutte miljøuheld: Håndtering og bortskaffelse af opsamlet olie, olie/vandblanding, olieforurenet sand fra strandrensning, olietilsølet materiale mv. skal følge bestemmelserne i Regulativ for farligt affald i de fynske kommuner, som administreres af Motas. Motas I/S er et fælleskommunalt selskab, der tilbyder rådgivning og transport af farligt affald. Det betyder blandt andet at virksomheder mv. i Svendborg Kommune der vil transportere eller behandle olie- og kemikalieaffald, eksempelvis fra akutte miljøuheld, forinden skal have indgået en skriftlig aftale herom med Motas. 5 Vejledning om strandrensning februar 2008 ministeriet/styrelsen afsnit 8.1

Olieforurenet jord kan kun afleveres på godkendt behandlingsanlæg efter forudgående tilladelse fra Svendborg Kommune. Olieforurenet jord skal derfor anmeldes via www.jordweb.dk til Svendborg Kommune inden flytning og bortskaffelse til behandlingsanlæg.

Operativ indsats Afsnit : 12 Side : 21/36 Ved aflevering af olie- og kemikalieforurenet sand fra strandrensning til godkendt behandlingsanlæg kan der ydes kompensation for affaldsafgiften. Kompensation udgør op til 100 % af affaldsafgiften.

Operativ indsats Afsnit : 12 Side : 22/36 Midlertidig deponering af opsamlet miljøfarligt materiale: I forbindelse med indsatsen mod udbredelse af olie- og kemikalieforurening og ved senere oprensning kan der anvendes depoter som fungerer som midlertidige depoter indtil endelig bortskaffelse af olie- og kemikaliematerialet kan påbegyndes. Disse depotpladser er udpeget af og Teknik i Svendborg kommune og fremgår af kortene i Bilag 8. Såfremt det ikke er muligt, som følge af udefrakommende hændelser, at anvende de udvalgte depotpladser skal der, inden der anvendes alternative depotpladser, indhentes tilladelse fra den operative stab.

Operativ indsats Afsnit : 12 Side : 23/36 Rengøring/kassation af det anvendte materiel. Ved rengøring af anvendt udstyr skal det sikres at der ikke sker yderligere forurening af miljøet. Rengøring kan foregå på/i nærheden af de udpegede depotpladser. Rensningsstedet bør indrettes som angivet i styrelsens Vejledning om strandrensning 6. Såfremt det er muligt at transportere forurenet materiel og udstyr uden risiko for yderligere forurening, eksempelvis i containere som er foret med presenning, kan rensningsstedet eksempelvis placeres på en miljøgodkendt vaskeplads som er udstyret med olie- og benzinudskiller. Dog må der ikke anvendes oliedispergerende midler ved rengøring uden at olie- og benzinudskilleren er afspærret. 7 Såfremt det er nødvendigt at flytte materiel og udstyr fra et forurenet område til et andet forurenet område kan grundig rensning af udstyret undlades, dog skal det sikres at der ikke sker yderligere forurening af miljøet i forbindelse med transporten, eksempelvis ved indpakning af udstyr i presenninger. Ved transport af større selvkørende maskiner skal der, såfremt maskiner selvstændigt skal køre fra et forurenet område til et andet område, foretages fuldstændig rengøring. Kan transporten ske uden at maskinen skal gennem et ikke forurenet område kan rengøringen undlades. Når køretøjer forlader forurenet strandområde eller transportkøretøjer forlader rensningsområder bør der foretages en grovrensning af især køretøjernes dæk. Før flytningen af udstyr (ex. halmballe, flydespærre) fra forskellige forurenede områder skal det sikres at der er udtaget prøver af det forurenede materiale i de forskellige områder eller det med sikkerhed er fastslået at forureningen, i de forskellige områder, stammer fra samme skadevolder. Inden der iværksættes rengøring af materiel og udstyr bør der foretages en vurdering af om det er rentabelt at rengøre udstyret eller om det vil være mere rentabelt at kassere udstyret. Kasseret udstyr skal håndteres i overensstemmelse med retningslinjer i Regulativ for farlig affald for de fynske kommuner af 2003 6 Vejledning om strandrensning februar 2008 ministeriet/styrelsen afsnit 9.6 7 Vejledning om strandrensning februar 2008 ministeriet/styrelsen side 69

Operativ indsats Afsnit : 12 Side : 24/36 Udtagning af prøver af olie Det er vigtigt, at der tages prøver af den forurenende olie med henblik på at kunne dokumentere, at der er tale om olie, der stammer fra forureneren/den formodede forurener. vagten sørger for at olieprøver indsamles. Prøvetagningen kan udføres af vagten, eventuelt i samarbejde med et godkendt laboratorium som kan anvendes dels til prøvetagning og dels til analysearbejdet. Det operative personel kan, efter ledelsens beslutning, udtage prøver løbende. Dette er især tilfældet ved større forureninger af store områder eller ved akut behov for oprensning/fjernelse af forurenet materiale. Der bør udtages prøver før og under en strandrensning for løbende at kunne konstatere om, det er olie fra andre forureninger, der opsamles 8. Alle prøver skal udtages ud fra retningslinjerne i styrelsens vejledning om strandrensning. 9 Udtagning af referenceprøver hos mistænkte skibe skal ske efter aftale med styrelsen og foretages normalt i samarbejde med politiet og Søfartsstyrelsen. Mængde: Der bør udtages minimum 2 prøver, som hver er på mellem 10 til 200 ml. Prøven skal opbevares køligt (under 4 C.) og prøven skal opbevares i beholder af glas eller inert plastik. Det skal sikres at prøven ikke kan forurenes af andre olieprodukter og skal opbevares under opsyn, indtil afsendelse til analyse. 10 Der kan anvendes genstande, som er smurt ind med det forurenede materiale som prøveudtagning, men dette må betragtes som en sekundær løsning, se styrelsens Vejledning om Strandrensning 11 Mærkning: Alle olieprøver og ydre emballage skal mærkes med vandfast tusch og skal mærkes med: Identifikationsnummer Dato og klokkeslæt for prøvetagning Prøvetagningens art Position/sted Navn, adresse og telefonnummer på prøvetager Underskrift Se styrelsens Vejledning om Strandrensning 12 8 Vejledning om strandrensning februar 2008 ministeriet/styrelsen side 70 9 Vejledning om strandrensning februar 2008 ministeriet/styrelsen afsnit 10 10 Vejledning om strandrensning februar 2008 ministeriet/styrelsen afsnit 10.3, afsnit 10.4 & afsnit 10.5 11 Vejledning om strandrensning februar 2008 ministeriet/styrelsen afsnit 10 12 Vejledning om strandrensning februar 2008 ministeriet/styrelsen afsnit 10,7

Udgifter og erstatning Afsnit : 13 Side : 25/36 Udgifter til bekæmpelse og sanering: Principielt påhviler det skadevolderen at afholde udgifter i forbindelse med bekæmpelse og sanering. Indsatslederen/vagten sikrer navn og adresse på skadevolderen og eventuelt forsikringsselskab. Er skadevolderen forsikret, kontaktes forsikringsselskabet så tidligt i forløbet som muligt I de tilfælde, hvor forureningskilden er kendt, vil der i visse tilfælde være mulighed for at indbringe sagen for den internationale fond for erstatning af skader ved olieforureninger af 1992. styrelsen vil i sådanne tilfælde være kommunalbestyrelsen behjælpelig med at indbringe sagen for fonden 13. Før iværksættelse af enhver bekæmpelse og sanering, der medfører udgifter til statslig refusion, skal kommunen foretage en anmeldelse af forureningen til styrelsen 14. Procedure for anmeldelse af forurening til styrelsen i forbindelse med bekæmpelse- og saneringsforanstaltninger, der medfører udgifter til statslig refusion, fremgår af bilag 10. 13 Vejledning om strandrensning februar 2008 ministeriet/styrelsen afsnit 4.2 14 Vejledning om strandrensning februar 2008 ministeriet/styrelsen afsnit 4.3

Sikkerhed Afsnit : 14 Side : 26/36 Arbejdssikkerhed: Beredskabet: Sikkerheden ved arbejdet med olien vil følge de almindelige retningslinjer for arbejde med miljøskadelige stoffer. Retningslinjer for beredskabets indsatspåklædning og arbejdssikkerhed fremgår af Beredskabsstyrelsens Førsteindsats ved kemikalieuheld og Indsatskort for kemikalieuheld (seneste version findes på www.brs.dk) for det pågældende stof. Alternativt kan Beredskabssstyrelsens Kemikalieberedskabsvagt kontaktes for vejledning. Indsatslederen skal sikre, at personel arbejder under de korrekte arbejdsmiljømæssige forhold.

Instruks for varsler og alarmer Afsnit : 15 Side : 27/36 Varsling: Alt efter skadens og forureningens omfang har indsatslederen, miljøvagten, politiet, den operative stab, kommunikationschefen m.fl. behov for at informere og evt. varsle andre myndigheder, virksomheder og personer, der kan blive berørt af situationen. Information og varsling skal ske så tidligt som muligt og om nødvendigt i så god tid, at de berørte kan nå at afværge kritiske forhold. Ved større hændelser varetages varsling af politiet. Kommunens krisekommunikationscenter sørger for information til borgerne og pressen efter aftale med politiet. Det kan være nødvendigt at søge særlig viden fra eksempelvis olieselskaber, SOK, Kystdirektoratet eller styrelsen. Indsatslederne og miljøvagten tager kontakt til relevante myndigheder på skadestedet. Ligesom Kommandostadet (KST) og den operative stab gør det ved større hændelser.

Alarmeringsoversigt Afsnit : 16 Side : 28/36 Chef/Adresse Telefon / mobil Indsatslederen kaldes via Falck 7635 4096 vagten uden for arbejdstid 4021 9008 og Teknik myndighed arbejdstid 6223 3000 6223 3411 / 6223 3433 Fyns politi 114 Kemikalieberedskabsvagten 4590 6000 Beredskabsstyrelsen Sydjylland 7352 7400 Center for biologisk Beredskab 2016 1993 Søværnets Operative Kommando 8943 3099 Søværnets Operative MAS-vagt 8943 3211 Marinehjemmeværnet,Niels Møller 6226 1033 Svendborg Havn, Hans Søby 2960 2793 Ber.chef Knud-Otto Westergaard 2488 6460 Kommunikationschef Kim Barren 3017 5108 Borgmester Lars Erik Hornemann 3017 5100 Kom.dir. Erik Meldgaard Bendorf 3017 5101 B&U.dir. Jan Præstholm 6223 4500 Soc.dir. Claus Sørensen 2960 1938 Tek.dir. Kjeld Bussborg Johansen 3017 5300 Økonomidir. John Jensen 2488 6205 Plan dir. Tim Jeppesen 6223 3033 Brandfoged Bent Henningsen, Hjortø 2088 8816 Brandfoged Leif E. Nielsen, Drejø 6222 1248 Brandfoged Bjarne Madsen, Skarø 5194 7610

Instrukser Afsnit : 17 Side : 29/36 Indsatslederen skal følge Beredskabsstyrelsens Retningslinier for indsatsledelse og vedr. strandrensningsplanen skal der især lægges vægt på følgende: Indsatslederen har den tekniske ledelse af den samlede tekniske indsats på skadestedet, indtil enhver akut sundheds- og forureningsfare på og omkring skadestedet og tilgrænsende områder efter indsatslederens vurdering er fjernet effektivt. Indsatslederen samarbejder med politiet og miljøvagten for at sikre sig fornøden ekspertbistand til vurdering af skadens omfang. Uheldets art og omfang vurderes. Forøg indsatsen efter behov, eventuelt ved alarmering af SOK, nabokommuner, specialister mv. Det skal fremhæves, at ingen foranstaltninger eller bestræbelser, som iværksættes for at begrænse skadernes videre udbredelse, må forsinkes eller undlades på grund af tvivl om, hvem der skal afholde de dermed forbundne udgifter. Ved ilanddrevne tromler, beholdere, kasser og lignende tilkaldes politiet, og bortskaffelsen skal ske efter samråd med politiet. Ilanddrevne genstande skal anmeldes til politiet ifølge strandingsloven 15. Kontakt miljømyndigheden (miljøvagten) hvis den ikke allerede er kontaktet. Beskyt eventuelt bevismateriale. Olie fra udslip fra skibe skal indsamles af vagten Skøn ved havforurening, konsekvenser ved strømvending Sørg for klar aftale og orientering ved eventuel overdragelse fra indsatslederen til miljømyndigheder eller andre. 15 Bekendtgørelse af strandingsloven LBK nr 619 af 15/09/1986

Instrukser Afsnit : 17 Side : 30/36 Instruks for vagt: Rådgiv indsatslederen om forureningsrisici og bekæmpelsesmuligheder Vurder om andre miljømyndigheder skal/bør underrettes styrelsen skal underrettes ved olieudslip, større end 1 ton i havet Afgør om uheldet er sket i havnenes område eller på havet (SOK) Ved større strandforurening skal nabokommuner og styrelsen orienteres Medvirk eventuelt ved politiets hjælp til at sikre bevismateriale. Kun statslige myndigheder som politiet, Søfartsstyrelsen og styrelsen har hjemmel til at foretage undersøgelser af mistænkte skibe. Skibe kan ikke tilbageholdes uden styrelsens og/eller politiets medvirken, Eventuelle mundtlige påbud skal snarest følges op skriftligt Aftal eventuel orientering til offentligheden med indsatsleder og politiet Aftal med indsatslederen om overtagelse af ledelsen af den fortsatte oprensning Kun vognmænd, der har tilladelse fra MOTAS og Svendborg Affald, kan borttransportere fast og flydende olie- og kemikalieaffald samt forurenet jord/sand

Data om kommunen Afsnit : 18 Side : 31/36 Havne i Svendborg kommune: I Svendborg kommune regnes følgende lokaliteter som egentlig havn i havmiljølovens forstand: Svendborg Havn Svendborg Lystbådehavn Rantzausminde Lystbådehavn Vindeby Havn Skovballe Havn Vesterrøn Havn Skarø Havn Drejø Gamle Havn Drejø Færge- og lystbådehavn Hjortø Havn Lundeborg Havn Ballen Havn Den nøjagtige afgrænsning af ovennævnte havne fremgår af de i Bilag 9 angivne oversigtstegninger over hver enkelt havn. Hvor andet ikke er anført i bilaget, er afgrænsningen mellem havn og søterritorium, havnemolen og en ret linje fra molehoved til molehoved ved havnens indsejlingsåbninger. Det skal fremhæves, at bekæmpelse af akutte uheld indenfor ovennævnte havnes områder er kommunens ansvar. Sker uheldene udenfor havneområderne altså på søterritoriet er bekæmpelsen styrelsens ansvar. Bemærk især afgrænsningen af Svendborg Havns område. Alle andre lokaliteter med bådebroer og moler mv. betragtes som værende en del af søterritoriet og altså ikke egentlige havne. Den ansvarlige myndighed for forureningsbekæmpelsen er her styrelsen.

Data om kommunen Afsnit : 18 Side : 32/36 Karakterisering af kyststrækningerne. Kyststrækningerne i Svendborg kommune i alt 179 km varierer meget med hensyn til topografi og udnyttelse. Strandtyper og de lokale forhold på en given kyststrækning er afgørende for, hvilke afværgeforanstaltninger, der med fordel kan iværksættes ved et uheld, hvor forurenende stoffer driver i land. De afværgeforanstaltninger der vælges, skal afstemmes efter naturforholdene, således at der så vidt muligt eksempelvis ikke bruges tungt entreprenørmateriel på en miljøfølsom strandeng. Kysten er herved opdelt i følgende strandtyper efter miljømæssig følsomhed (fauna, flora, topografi): Habitat områder Strandeng med rørskov Høj Strandeng Stenet strand følsomhed Sandstrand Badestrand Bebygget strand Lav Der er på oversigten i Bilag 5 taget udgangspunkt i ovenstående Strandadgangsveje På oversigtskort (Bilag 6) er desuden angivet områder, hvor der er særlige adgangsveje til kysten. Hvert delområde, hvortil der er en særlig adgangsvej, er angivet på en detailtegning i de følgende bilag (Bilag 7). På disse bilag er endvidere i muligt omfang angivet opmarchområde for eventuelt materiel samt mulighed for etablering af eventuelt midlertidigt deponeringsplads for forurenet materiale. Det skal understreges, at midlertidige depoter ikke må etableres uden accept fra miljømyndighederne.

Evaluering Afsnit : 19 Side : 33/36 Generelt. Efter enhver indsats evalueres indsatsforløbet. Ved indsatser over 6 timer eller en omkostning på over 100.000 kr. holdes et evalueringsmøde efterfølgende. En gang årligt og senest 15. december holdes et internt evalueringsmøde mellem beredskabet og miljømyndigheden.

Uddannelse Afsnit : 20 Side : 34/36 Generelt. Indsatsledere, holdledere og mandskab skal følge Beredskabsstyrelsens gældende regler for uddannelse. vagten bør og kan deltage i relevante uddannelser. Når Redningsberedskabets personale afholder uddannelse kan miljøvagten med fordel deltage.

Øvelser Afsnit : 21 Side : 35/36 Generelt. Svendborg Kommunens Beredskabsplan skal en gang årligt afprøves ved en øvelse. Strandrensningsplanen er en delplan og vil indgå i en turnus, som øvelses grundlag. Dette grundlag kan både være operationelt med materiel og mandskab, aktivering af krisestaben med et planspil om en forureningssituation, et planspil med de faglige operatører og målrettet en given hændelse der sjældent forekommer. Der skal mindst hvert 5. år øves med flydespærringer. Beredskabsstyrelsen vil eventuelt blive inviteret til disse øvelser.

Bilagsliste Afsnit : 21 Side : 36/36 Bilagsliste Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Scenarier Strømtabel Svendborg Sund Permanente fastgøringssteder i Svendborg Havn Områder der er særlig følsomme og som kræver særlig beskyttelse Karakterisering af kyststrækningerne Oversigtskort over særlige adgangsveje til kysten Detailtegning af delområder Midlertidige depotpladser Afgrænsning af havneområder Procedure for anmeldelse af forurening til styrelsen Ressourcer Forureningsniveau