Statistikdokumentation for Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2013 1 / 11
1 Indledning Beskæftigelsesstatistikken for dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser viser hvorledes dimittenderne efterfølgende klarer sig på arbejdsmarkedet. I årene 2005-2012 blev der udarbejdet en årlig beskæftigelsesrapport, der redegjorde for udviklingen i dimittendernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Fra 2011 er statistikken suppleret med fem tabeller i statistikbanken under emnegruppen "Uddannelse og beskæftigelse på kulturområdet". I 2012 blev beskæftigelsesrapporten udarbejdet for sidste gang. 2 Indhold Beskæftigelsesstatistikken for dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser viser hvorledes dimittenderne efterfølgende klarer sig på arbejdsmarkedet via forskellige indikatorer. Dimittender følges i op til 10 år efter de er dimitteret. 2.1 Indholdsbeskrivelse Beskæftigelsesstatistikken for dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser viser hvorledes dimittenderne efterfølgende klarer sig på arbejdsmarekdet via forskellige indikatorer. Dimittender følges i op til 10 år efter de er dimitteret. Tabellerne i statistikbanken omfatter følgende oplysninger: erhvervsfrekvenser årlige ledighedsprocenter (netto- og brutto ledige) erhvervs- og personindkomster for beskæftigede dimittender fordeling på sektorer for beskæftigede dimittender fordeling efter arbejdsstedsregion for beskæftigede dimittender Der udarbejdes en NYT-artikel i forbindelse med offentliggørelserne. 2.2 Grupperinger og klassifikationer Statistikken er fordelt på sektor på baggrund af funktionskoden (ESA). Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service, mens den private sektor består af offentlige selskaber og den private sektor. Statistikken overgår til at anvende definitionerne i ESA2010 i forbindelse med offentliggørelsen i 2015. Det geografiske offentliggørelsesniveau er regioner. 2.3 Sektordækning Statistikken omfatter alle sektorer. 2 / 11
2.4 Begreber og definitioner Erhvervsfrekvens: Andelen i arbejdsstyrken i forhold til befolkningen, opgjort i procent. Diskretioneringsgrænse: Offentliggjorte statistikker fra har en form, så enkelt personer eller virksomheder forbliver anonyme. diskretionerer/anonymiserer derfor data i det omfang, det skønnes nødvendigt. I tabelserierne, som danner grundlag for tabellerne i statistikbanken, anonymiseres data hvis der er under 5 personer i en celle. Ledighedsgrad: En ledighedsgrad (i året) på 1000 betegner 37 timers ledighed pr. uge i et helt år. En dimittend kan derfor have en ledighedsgrad på mellem 0 og 1000. Når tallet summeres, tæller man i enheder af fuldtidsledige. Det er dette tal, man benytter til beregning af ledighedsprocenten. Beskæftigede: Opgøres på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), der i vides muligt omgang udarbejdes i overensstemmelse med ILO's retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. En person opgøres som beskæftiget, når vedkommende har mindst 1 times betalt arbejde i referenceugen ultimo november. De beskæftigede kan enten være selvstændige, medarbejdende ægtefæller eller lønmodtagere. Personer, der er midlertidigt fraværende fra beskæftigelse, fordi de enten er på børnepasningsorlov, barselsorlov eller på sygedagpenge (fra beskæftigelse), opgøres som beskæftigede, idet de fortsat har en tilknytning til arbejdsmarkedet. For fravær pga. sygdom gælder, at der skal være foretaget en refusion af sygedagpenge til arbejdsgiveren, for at personen registreres som fraværende. Der foregår først en refusion af sygedagpenge, når personen har været sygemeldt i mere end 30 dage. Dimittend: Ordet "kandidat" kunne være brugt som synonym for "dimittend". Da ikke alle kulturministeriets dimittender opnår en bachelor- eller kandidatgrad, anvendes begrebet "dimittend" som alle afgængere fra uddannelsesinstitutionerne. Dimittender, der har bopæl i udlandet, er ikke inkluderet, da ikke har oplysninger om disse. Arbejdsstyrken: Summen af de beskæftigede og arbejdsløse (brutto). Arbejdsmarkedsstatus: Tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november for beskæftigede personer. De beskæftigede er opdelt i selvstændige (inkl. medarbejdende ægtefæller) og lønmodtagere i holdholdsvis den private og offentlige sektor. Personindkomst: Omfatter alle indkomster (med undtagelse af formueindkomster) det vil sige: erhvervsindkomster, dagpenge og lignende. (kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, orlovsydelser og andre bistandsydelser), andre overførsler (SU, boligstøtte og børnetilskud) og anden personlig indkomst (fx. legater fra Statens Kunstfond). Erhvervsindkomst: Omfatter løn og frynsegoder for lønmodtagere og i overskud af selvstændig virksomhed for selvstændige. Overskud af selvstændig virksomhed beregnes med udgangspunkt i de skattemæssige regler for opgørelse af virksomhedsoverskud. Arbejdsløse: Opgøres på baggrund af den registerbaserede ledighedsstatistik, der i videst muligt omfang, udarbejdes i overensstemmelse med ILO's definition af ledighed. Ifølge definitionen skal en person, for at være ledig, opfylde tre betingelser, nemlig at være uden arbejde, at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og at være aktivt jobsøgende. Nettoledige består af ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der er vurderet jobklare (match-kategori 1). Bruttoledige består af netteledige og desuden af aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der er vurderet jobklare (match-kategori 1). Ledighedsprocent: Summerede netto- og bruttoledighedsgrader (i året) i forhold til antallet af dimittender, beregnet som procent. 3 / 11
2.5 Enheder Den statistiske enhed er personer. 2.6 Population Populationen består af dimittender fra de kunstneriske og kulturrelle uddannelsesinstitutioner for de seneste 10 dimittendårgange. Dimittenderne har bopæl i Danmark og de er ikke igang med en uddannelse. 2.7 Geografisk dækning Danmark. 2.8 Tidsperiode 2007-2013. 2.9 Basisperiode Ikke relevant for denne statistik. 2.10 Måleenhed Ledighedsprocenter og erhvervsfrekvenser opgøres i procent. Indkomster opgøres i kroner. Øvrige tal opgøres i personer. 2.11 Referencetid Populationen består af personer, der har bopæl i Danmark primo året, og som ikke er i gang med en uddannelse. For dimittenderne fra dimittendårgang 2012 betyder det, at populationen består af dimittender, der har bopæl i Danmark pr. 1.1. 2013, og som ikke er i gang med en uddannelse i oktober 2012. 2.12 Hyppighed Statistikken udkommer en gang årligt. 2.13 Indsamlingshjemmel og EU regulering Der er ingen EU-regulering for denne statistik. 2.14 Indberetningsbyrde Uddannelsesinstitutionerne indberetter oplysninger om dimittender en gang årligt. 4 / 11
2.15 Øvrige oplysninger Ingen. 3 Statistisk behandling Oplysninger om dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner rapporteres af uddannelsesinstitutionerne til. Indberetningerne indeholder også en detaljeret angivelse af uddannelsesretningen for dimittenden. Oplysningerne kobles med befolkningsstatistikken, uddannelsesstatistikken, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, den registerbaserede ledighedsstatistik og indkomststatistikken. 3.1 Kilder Oplysninger om dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner rapporteres af uddannelsesinstitutionerne til. Indberetningerne indeholder også en detaljeret angivelse af uddannelsesretningen for dimittenden. Oplysningerne kobles med befolkningsstatistikken, uddannelsesstatistikken, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, den registerbaserede ledighedsstatistik og indkomststatistikken. 3.2 Indsamlingshyppighed Statistikken er årlig. 3.3 Indsamlingsmetode De uddannelsesinstitutioner der indgår i statistikken indsender oplysninger om deres dimittender fra den seneste årgang èn gang årligt. 3.4 Datavalidering Man ser på mellemresultater mv. 3.5 Databehandling Når uddannelsesinstitutionerne har indberettet deres dimittender fra den seneste årgang lægges disse sammen med dimittenderne fra de seneste 9 årgange (som tidligere er indberettet af uddannelsesinstitutionerne). Herefter kobles til befolkningesstatistikken med henblik på at afgøre om dimittenderne har bopæl i Danmark og med uddannelsesstatistikken med henblik på at sikre at dimittenderne ikke fortsat er under uddannelse. En indrapporteret bachelor der fortsætter på en kandidatuddannelse indgår således ikke i statistikken. Herefter kobles med variable fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, den registerbaserede ledighedsstatistik og indkomststatstikken. 3.6 Korrektion Ikke relevant for denne statistik. 5 / 11
4 Relevans Statistikken blev oprindeligt lavet som en serviceopgave til det daværende "Kulturministeriets rektorer". overtog ansvaret for statistikken da kulturstatistikken overgik til. 4.1 Brugerbehov Statistikken anvendes især af Kulturministeriets kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner, Kulturministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. 4.2 Brugertilfredshed Der foregår en årlig dailog med brugerne i Kulturministeriet og i Uddannelses- og Forskningsministeriet. 4.3 Fuldstændighed af data Ikke relevant for denne statistik. 5 Præcision og pålidelighed Der forligger ingen usikkerhedsberegninger. Oplysningerne baserer sig på totaltællinger, og der er derfor ingen stikprøveusikkerhed knyttet til opgørelsen. 5.1 Samlet præcision De registerdata, som statistikken baserer sig på, må betegnes som værende af høj kvalitet. 5.2 Stikprøveusikkerhed Ikke relevant for denne statistik, idet statistikken er baseret på en totaltælling. 5.3 Anden usikkerhed Ikke relevant for denne statistik. 5.4 Kvalitetsstyring følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer. 6 / 11
5.5 Kvalitetssikring følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres. 5.6 Kvalitetsvurdering De registerdata, som statistikken baserer sig på har en høj kvalitet. For udenlandske studerende har uddannelsesinstitutionerne i nogle tilfælde kun information om de seks første cifre i dimittendens cpr-nummer. I sådanne tilfælde lykkes det ikke altid at finde dimittenden i befolkningsregisteret og dermed kommer dimittenden ikke til at indgå i statistikken. Det vurderes dog, at disse dimittender oftere forlader Danmark efter endt uddannelse og derfor alligevel ikke ville være kommet til at indgå i statistikken. 5.7 Revisionspolitik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis. 5.8 Praksis for revisioner Der offentliggøres kun endelige tal. 6 Aktualitet og punktlighed Statstikken udkommer 3-5 måneder efter den sidste datakilde er offentliggjort. Den sidste datakilde (den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik) offentliggøres ca. 14-16 måneder efter referencetidspunktet. 6.1 Udgivelsestid for foreløbige og endelige tal Udgivelsestid 2014: 105 dage Udgivelsestid 2013: 151 dage Udgivelsestid 2012: 110 dage Udgivelsestid 2011: 99 dage Den længere udgivelsestid i 2013 skyldes bl.a. at den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik var blevet meget forsinket grundet overgangen til nyt datainput (eindkosmtregistret som også var meget forsinket). Dette ledte til en ophobning af opgaver og dermed en forsinkelse af statistikken. 6.2 Publikationspunktlighed Statistikken er hidtil udkommet uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. 7 / 11
7 Sammenlignelighed Overordnet set er der et databrud. Tabellerne der liger i statistikbanken uden bagvedstillet X er sammenlignelige over tid og det samme gør sig gældende for tabellerne med bagvedstillet X. 7.1 International sammenlignelighed Der findes ingen international standard for hvordan dimittenders tilknytning til arbejdsmarkedet skal opgøres. 7.2 Sammenlignelighed over tid Tabellerne KUBESK1X, KUBESK2X, KUBESK3X, KUBESK4X og KUBESK5X i statistikbanken dækker perioden fra 2007-2010 og er sammenlignelige over tid. I 2009 fusionerer en række af uddannelsesinstitutionerne. Efter fusionerne (dvs. fra 2010) ligger data i tabellerne KUBESK1, KUBSK2, KUBESK3, KUBESK4 og KUBESK5. Fra 2010 er der både information om netto- og bruttoledige i KUBESK1. Fra 2011 anvendes den nye arbejdsstyrke fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Den nye arbejdsstyrke består af de beskæftigede + de bruttoledige, mod tidligere de beskæftigede + de nettoledige. Envidere er beskæftigelsen blevet opjusteret som beskrevet i statistikdokumentationen for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. I perioden 2009-2011 er der gennemført en række fusioner af uddannelsesinstitutionerene. Tabeller i statistikbanken der slutter med et X afspejler situationen før fusionerne. Fusioner betød at: Det Fynske Musikkonservatorium, Vestjysk Musikkonservatorium og Skuespillerskolen ved Odense Teater fusionerede til Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. I statistikbanken er Det Fynske Musikkonservatorium og Vestjysk Musikkonservatorium samlet til Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole (musik), mens Skuespillerskolen ved Odense Teater ændrer navn til Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole (skuespil). Nordjysk Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium er fusioneret til Det Jyske Musikkonservatorium. Kunstakademiets Arkitektskole, Danmarks Designskole, Glas- og Keramikskolen Bornholm og Kunstakademiets Konservatorskole er fusioneret til Det Kgl. Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Alle fire uddannelser kan dog fortsat ses separat i statistikbanken, idet retningens navn er anført i parantes efter det nye nanv, ex. Det Kgl. Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservaring (arkitektur). Danmarks Bibliotekskole skiftede i 2010 navn til Det Informationsvidenskabelige Akademi. I 2013 fusionerede Det Informationsvidenskabelige Akademi med Københavns Universitet og derfor indgår Det Informationsvidenskabelige Akademi ikke længere i statistikken. Det er dog fortsat muligt at se oplysninger for de tidligere dimittendårgange i dimittendårgange. Endelig skiftede Statens Teaterskole i 2012 navn til Statens Scenekunstskole. 7.3 Sammenhæng med anden statistik udarbejder tal for overgangen fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked. Disse kan findes i tabellerne AFG32T og AFG33T i statistikbanken. Disse tal er ikke sammenlignelige med KUBESK2. 7.4 Intern konsistens Der er fuld intern konsistens. 8 / 11
8 Tilgængelighed Statistikbanken under emnet "Kultur, uddannelse og beskæftigelse". Endvidere udgives der en NYT fra (Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet) ved offentliggørelserne af nye tal. Indtil 2012 blev der årligt udarbejdet en beskæftigelsesrapport for dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser. 8.1 9.1 Udgivelseskalender Udgivelsestidspunktet fremgår af udgivelseskalenderen. Datoen bekræftes i ugerne forinden. 8.3 9.3 Udgivelsespolitik - brugeroplysning Statistikker offentliggøres altid kl. 09:00 på dagen, der er annonceret i udgivelseskalender. Ingen uden for ser statistikken før offentliggørelsestidspunktet. Temapublikationer mv. kan offentliggøres på andre tidspunkter af dagen. Rigsstatistikeren kan beslutte, at sådanne publikationer kan udleveres før udgivelsestidspunktet, fx til interessenter og pressen. 8.2 9.2 Udgivelseskalender - adgang Udgivelseskalenderen kan findes på følgende link: Udgivelseskalender. 8.4 NYT/Pressemeddelelse Den seneste NYT kan findes via linket http://www.dst.dk/pukora/epub/nyt/2014/nr265.pdf 8.5 Publikationer Der er ikke foretaget yderligere publicering. 8.6 Statistikbanken Tabellerne i statistikbanken starter alle med KUBESK og findes under emnet "Kultur og Kirke", dernæst "Kulturlivets økonomi og struktur" og dernæst "Uddannelse og beskæftigelse på kulturområdet". 8.7 Adgang til mikrodata Dimittenderne er også en del af Danmarks Statstiks uddannelsesstatistik og data herfra kan naturligvis stilles til rådighed gennem forskerplacering. 8.8 Anden tilgængelighed Ikke relevant for denne statistik. 9 / 11
8.9 Diskretioneringspolitik Såfremt der er under 5 dimittender i en celle diskretioneres der. Dette gøres på en måde, så bagvejdsidentifikation ikke er mulig. 8.10 Diskretionering og databehandling Celler hvor der indgår færre end 5 personer udelades. Det er ikke muligt at beregne tal for disse celler ud fra den information der findes i de andre celler. 8.11 Reference til metodedokumenter Der henvises til listen over begreber og definitioner i denne statistikdokumentation. 8.12 Dokumentation af kvalitetssikring Resultater fra vurdering af beskrivelse af produkter og udvalgte processer foreligger i deltajeret form for hver statistik samt summarisk i rapporter til arbejdsgruppen for kvalitet. 9 Administrative oplysninger Administrativt er statistik placeret i kontoret Arbejdsmarked. Den statistikansvarlige er Pernille Stender, tlf. 39 17 34 04, e-mail: psd@dst.dk 9.1 Organisation 9.2 Kontor, afdeling Arbejdsmarked, Personstatistik 9.3 Kontaktpersonens navn Pernille Stender 9.4 Kontaktpersonens funktion Statistikansvarlig 9.5 Adresse, 10 / 11
9.6 E-mailadresse psd@dst.dk 9.7 Telefonnummer 39 17 34 04 9.8 Faxnummer 39 17 39 99 11 / 11