Radon kilder og måling Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber SBi-anvisning 232 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011
Titel Radon kilder og måling Serietitel SBi-anvisning 232 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2011 Forfatter Torben Valdbjørn Rasmussen, Ida Wraber Redaktion Lise Lotte Beck Raunkjær Sprog Dansk Sidetal 32 Litteraturhenvisninger Side 30-32 Emneord Radon, måling, tæthed, sundhed, radioaktivitet ISBN 978-87-563-1497-8 Layout Tegninger Fotos Omslagsillustration Udgiver Finn Gattmann Bo Amstrup Vestergaard, Lise Lotte Beck Raunkjær Hans-Jørgen Jagd, Radon-TECH.dk, RISØ, DTU Mai-Britt Amsler Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Dr. Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm E-post sbi@sbi.dk www.sbi.dk Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven
Indhold Forord... 6 Indledning... 8 1 Bygningsreglementets bestemmelser... 9 2 Radon og sundhed... 10 2.1 Radons natur... 10 2.2 Virkning på menneskers sundhed... 12 3 Radon fra jord, byggematerialer og vand... 14 3.1 Jord... 14 3.2 Byggematerialer... 15 3.3 Drikkevand... 17 4 Radonindtrængning... 18 4.1 Konvektion og advektion... 19 4.2 Diffusion... 19 5 Radonindhold i indeluften... 21 5.1 Variationer i radonindholdet... 22 5.2 Forhøjet radonindhold... 24 6 Måling af radonindhold... 25 6.1 Forhold under måling... 25 6.2 Integrerende målemetoder med dosimeter... 26 7 Lokalisering af radonindtrængning... 28 7.1 Placering af måleudstyr... 28 7.2 Forhold under måling... 28 Litteratur... 30 Hjemmesider... 30 Publikationer... 30 5
Forord Bygningsreglementets seneste bestemmelser om indeklima har ført til skærpet opmærksomhed på radonindholdet i bygningers indeluft. Bygningsreglement 2010 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010) følger herved Verdenssundhedsorganisationen WHO s anbefalinger om at skærpe kravene til radioaktivitet i indeluften fra naturlige kilder. WHO anbefaler, at den tilladte radioaktivitet i bygninger ligger under 100 Becquerel pr. kubikmeter luft (Bq/m 3 ). Hvor dette ikke er muligt, anbefaler WHO, at det ikke overstiger 300 Bq/m 3. Radioaktivitet fra naturlige kilder stammer hovedsageligt fra radon. Nye bygninger skal derfor udføres, så radonindholdet indendørs ikke overstiger 100 Bq/m 3. Med hensyn til eksisterende bygninger anbefaler Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der iværksættes enkle og billige forbedringer, når radonindholdet er mellem 100 Bq/m 3 og 200 Bq/m 3, og at der iværksættes mere effektive forbedringer, når radonindholdet overstiger 200 Bq/m 3. De skærpede krav til radonindholdet i indeluften medfører, at bygherrer, projekterende og udførende skal fokusere mere på klimaskærmens opbygning og tætning mod indtrængning af jordluft. Denne anvisning informerer om radons virkning på menneskers sundhed og beskriver, hvor og hvordan radon kan trænge ind i en bygning. Desuden gennemgår anvisningen metoder til måling og dokumentation af radonindholdet i en bygnings indeluft. Man kan relativt let med standardiserede metoder eftervise, om en bygning opfylder kravet til radonindholdet i indeluften. Anvisningen er primært tænkt som en hjælp til bygningsejere, bygherrer, projekterende og brugere af en bygning. Anvisningen knytter sig til SBi-anvisning 233, Radonsikring af nye bygninger (Rasmussen, 2010), som henvender sig til projekterende og udførende. Anvisningen er udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet med økonomisk støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. SBi takker for Erhvervs- og Byggestyrelsens bidrag. 6
En følgegruppe har under udarbejdelsen kommenteret anvisningen. Følgegruppen omfattede: Bjarne Pedersen, Icopal Danmark a/s Claus Erik Andersen, Risø, DTU Claus Jørgensen, Sundolitt as Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Jens Brendstrup, COWI A/S Jesper Bruun Petersen, NIRAS A/S Jørgen Munch-Andersen, Træinformation Kaare Ulbak, Statens Institut for Strålebeskyttelse Kim Rafen Jensen, Icopal/Monarflex Mette Neerup, NIRAS A/S Michael Petersen, Saint-Gobain Isover A/S Niels Strange, Dansk Byggeri SBi takker følgegruppen for samarbejdet. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Afdelingen for Byggeri og Sundhed Januar 2011 Niels-Jørgen Aagaard Forskningschef 7
Indledning Indånding af radon indebærer en sundhedsrisiko. Allerede i begyndelsen af 1900-tallet konstaterede engelske forskere, at nogle bygningsmaterialer indeholder radioaktive stoffer, som giver anledning til større eksponering for stråling indendørs end udendørs (Clavensjö & Åkerblom, 2004). Derudover har det siden slutningen af 1800-tallet været kendt, at minearbejdere oftere udvikler lungekræft. Ligeledes blev der i 1800-tallet set en sammenhæng mellem eksponering for høje niveauer af radon og lungekræft. Dette blev dokumenteret videnskabeligt allerede i 1950'erne (World Health Organization, 2009). I 1970'erne og 1980'erne kom der øget fokus på radon i boligbyggeriet, og den første officielle vejledning om emnet, Radon i Boliger, blev udgivet (Byggestyrelsen, 1987). Siden da er vurderingen af sundhedsrisikoen blevet styrket af flere videnskabelige undersøgelser, og kravene til radonindholdet i indeluften er blevet skærpet. I Danmark er det primært Statens Institut for Strålebeskyttelse under Sundhedsstyrelsen, som varetager myndighedsopgaver vedrørende stråling. Desuden forskes i stråling og radon på Risø, DTU s Afdeling for Strålingsforskning samt på Kræftens Bekæmpelses Institut for Epidemiologisk Kræftforskning. Måling af radon i bygninger iværksættes primært for at sikre eller dokumentere et givet radonindhold i indeluften. Målingen kan efterfølgende om nødvendigt danne grundlag for udarbejdelse af en handlingsplan for reduktion af radonindholdet. Hensigten med denne anvisning er at beskrive, hvilke problemstillinger som knytter sig til forekomsten af radon i dansk byggeri og give et overblik over målings- og dokumentationsprocedurer. Anvisningen indeholder information om følgende: Bygningsreglementets krav og anbefalinger. Radons oprindelse. Radons virkning på menneskers sundhed. Metoder til måling af radonindholdet i indeluften. Metode til lokalisering af mulige indtrængningsveje i bygninger. Anvisningen er tæt knyttet til SBi-anvisning 233, Radonsikring af nye bygninger (Rasmussen, 2010), som beskriver en række konkrete byggetekniske løsninger for radonsikring af nye bygninger. 8
1 Bygningsreglementets bestemmelser Bygningsreglementet 1995 er det første bygningsreglement, der opsætter anbefalinger og krav med hensyn til radon, (Bygge- og Boligstyrelsen, 1995). Kravet til radonindholdet i indeluften er skærpet i BR10. Bygningsreglement 2010 stiller krav til radonindholdet i indeluften i nybyggeri og anbefalinger til radonindholdet i indeluften i eksisterende byggeri, se BR10, kapitel 6.3.3.2, Radon (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010). Bygninger skal udføres, så det sikres, at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m 3. For eksisterende byggeri anbefales, at der etableres enkle og billige foranstaltninger, hvis radonindholdet i indeluften ligger mellem 100 Bq/m 3 og 200 Bq/m 3. Måles radonindholdet i indeluften til over 200 Bq/m 3, anbefales det, at der iværksættes mere effektive foranstaltninger til reduktion af radon i indeluften. Radonindholdet i indeluften måles i Bq/m 3 (Becquerel pr. kubikmeter luft), hvilket angiver antallet af radioaktive henfald pr. sekund pr. kubikmeter luft. Der findes ikke en dokumenteret grænse for, hvornår radonindholdet ikke udgør en sundhedsrisiko (World Health Organization, 2009). Man skal derfor altid tilstræbe et så lavt radonindhold som muligt. Det anbefales derfor at anvende byggetekniske løsninger, som hindrer radonindtrængning og i kombination med ventilation af bygningen sikrer et lavt radonindhold i indeluften. 9
2 Radon og sundhed Radon er en naturligt forekommende radioaktiv luftart, som dannes ved henfald af radium. Gassen er farveløs og kan ikke ses, lugtes, høres, smages eller føles. Strålingen fra radon står for cirka halvdelen af den stråling, som et menneske i Danmark i gennemsnit bliver udsat for, se figur 1 (www.sst.dk). Gennemsnitlig årlig stråling pr. person 74 % naturlig Fødevarer 0,4 msv Gamma 0,3 msv Radon 2 msv Kosmisk 0,3 msv Medicinsk diagnostisk 1 msv 0,0005 msv Erhvervsmæssig betråling 0,02 msv Nedfald 0,01 msv Tjernobyl 0,01 msv Andet 26 % menneskeskabt Stråleterapi ikke medtaget Figur 1. Fordelingen af den gennemsnitlige årlige strålingsdosis fra radioaktivitet i fødevarer, medicinsk diagnostik og en række andre kilder, som en person i Danmark udsættes for. Som det fremgår, er radon kilde til cirka halvdelen af den samlede strålingsdosis. Radoneksponeringen udgør en endnu større del af strålingsdosen for personer, der lever i bygninger med radonindhold over gennemsnittet. Kilde: www.sst.dk. 2.1 Radons natur Radon er en radioaktiv ædelgas, som dannes ved henfald af grundstoffet radium, som findes overalt i jorden og de deraf fremstillede byggematerialer. Radon henfalder til en række andre grundstoffer, som også er radioaktive. Disse såkaldte radondøtre er kemisk aktive, og de bindes relativt let til overflader og andre partikler. Det er radondøtrene og ikke radon selv, som kan fæstne sig til luftveje og lungevævet, og som ved deres videre henfald kan skade disse. Radon er imidlertid kilden, og dens natur som ædelgas er årsagen til, at radioaktiviteten i det hele taget forekommer omkring mennesker. 10