Tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan

Relaterede dokumenter
Tillæg nr. 73 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 2 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 12 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 35 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 8 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 22 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 26 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 27 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Kommuneplantillæg nr. 20. til Kommuneplan Lille Dalby Bakker - et boligområde sydøst for Hedensted. Forslag

Lokalplan nr. 407, område til boliger ved Kastanievej i Ryomgård og Kommuneplantillæg nr. 5 til Syddjurs Kommuneplan 2016

Naboer og andre interessenter. Lokalplan 14.8 Boligbebyggelse ved Robinievej med tilhørende tillæg nr. 1 til kommuneplan

Kommuneplantillæg nr. 15

Kommuneplantillæg nr. 7 for Kommuneplanramme 2.2.E.31 Erhvervsområde med enkeltstående dagligvarebutik ved Odensevej/Langesøvej, Skallebølle

Tillæg nr. 29 til Kommuneplan for et område til boligformål ved Vestre Ringvej og Sankelmarksvej

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Hulvej Skole, Hulvej 19, Horsens Hulvej Skole, Hulvej 19, Horsens

Transkript:

Forslag Offentlig høring Tillæg nr. 74 til Rammeområde 42.B3 og 42.T1 Boligområde sydvest for Sinding Hovedgade Område til tekniske anlæg nordøst for Sinding Hovedgade Fremlægges fra den 15. september 2016 til 10. november 2016 (begge dage incl.)

Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgerne. Byrådet har dog mulighed for at modsætte sig byggeri og anlæg, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Kommuneplanen forpligter derimod byrådet. Byrådet er forpligtet til at arbejde for at virkeliggøre kommuneplanen. Det betyder, at kommunen skal fremme tiltag som er i overensstemmelse med planen. Det kan f.eks. ske ved at lade udarbejde lokalplaner, som muliggør realisering af kommuneplanen. Lokalplaner skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Ønsker byrådet at ændre kommuneplanen, kan de lade udarbejde et tillæg til planen for et område eller temaer, som ønskes ændret. Offentlig høring Når byrådet har udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, skal det udsendes i offentlig høring i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når høringen er slut, vurderer byrådet, i hvilken udstrækning, eventuelle indsigelser og ændringsforslag kan imødekommes. Herefter kan planen endelig vedtages. Hvis byrådet efter den offentlige høring vil fortage så omfattende ændringer, så der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg. Dette kommuneplantillæg vil være offentligt fremlagt i tiden fra den 15. september 2016 til den 10. november 2016 (begge dage incl.) på Herning Rådhus (i Planafdelingen, indgang A, 2. sal) og på kommunens hjemmeside (www. herning.dk) Indsigelser imod og ændringsforslag til kommuneplantillægget skal indsendes skriftligt til Herning Byråd, Rådhuset, 7400 Herning eller pr. e-mail til: BEK@Herning.dk senest den 10. november 2016 Indsendte indsigelser og ændringsforslag offentliggøres på Herning Kommunens hjemmeside med navn der er således fuld offentlighed om indsigelse og indsigers navn. Supplerende oplysninger kan indhentes på By, Erhverv og Kultur, Planafdelingen, tlf. 96 28 28 28. 2 Kommuneplantillæg nr. 74

Tillæg nr. 74 til Da lokalplan 42.B3.2 for et område udlagt til boligformål sydvest og nordøst for Sindinge Hovedgade ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, ledsages den af tillæg nr. 74 til. Tillægget skal sikre, at planlovens krav om, at lokalplanlægningen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen, er opfyldt. Kommuneplantillægget udlægger et nyt rammeområde 42.T1 til tekniske anlæg, anlæg til klimasikring og offentligt rekreativt område. De nye rammebestemmelser for rammeområde 42.T1 fremgår af nedenstående. Desuden udvides rammeområde 42.B3. Der foretages mindre ændringer af rammebestemmelserne for rammeområde 42.B3. Redegørelse for ændringer Med kommuneplantillægget ændres anvendelsesmulighederne for en del af rammeområde 42.B1, der er udlagt til boligformål, til teknisk anlæg. Der udlægges et nyt rammeområde 42.T1, som følger samme afgrænsning som lokalplanområde 42.B3.2, delområde I, der er udarbejdet sideløbende med nærværende kommuneplantillæg. Rammeområdet udlægges til tekniske anlæg, anlæg til klimasikring og offentligt grønt område. Arealet, der udgør det nye rammeområde 42.T1, er ved planens udarbejdelse udstykket til boliggrunde, men er aldrig blevet bebygget, da arealet er meget vandlidende og ikke egnet til boligbebyggelse. Arealet udlægges derfor i forbindelse med planlægning for boligområdet sydvest for Sinding Hovedgade til teknisk anlæg, anlæg til klimasikring og offentlig grønt område. Dermed gives mulighed for etablering af tekniske anlæg til håndtering af overfladevand og anlæg til klimasikring i forbindelse med ekstremregn situationer. De nye rammebestemmelser for rammeområde 42.T1 fremgår af nedenstående. Der ændres ikke på rammebestemmelser for rammeområde 42.B1, der fortsat gælder for den resterende del af området. Lokalplanens delområde II ligger ved planens udarbejdelse indenfor rammeområde 42.OF1, der udlægger arealet til offentlige formål, herunder skole og idrætsanlæg. Med kommuneplantillægget udvides rammeområde 42.B3, der omfatter boligområdet ved Hjortehøj, til at omfatte samme areal som lokalplanens delområde II samt areal syd for Søvndalvej, der sikrer senere udvidelsesmuligheder. Der henvises til afsnittet nedenfor udviklingsplan for Sinding-Ørre. Der foretages mindre ændringer af rammebestemmelser for rammeområde 42.B3. Rammeområde 42.OF1 reduceres med tilsvarende areal. Rammebestemmelserne for rammeområde 42.OF1 ændres ikke. Udviklingsplan for Sinding-Ørre Tilbage i 2010 blev der udarbejdet en udviklingsplan for Sinding-Ørre. Ifølge udviklingsplanen peges der på muligheder for styrkelse af Sinding som bosætningsby. Herning Kommune tror på, at en fremtidig motorvej mellem Holstebro og Herning vil tiltrække tilflyttere, der pendler mellem de to hovedbyer. Motorvejen er under anlæggelse og forventes at stå færdig i løbet af 2018. Ved Sinding, umiddelbart vest for rammeområde 42.T1, anlægges motorvejsafkørsel til Sinding. Desuden er et nyt regionssygehus under opførelse i Gødstrup, beliggende ca. 8 km sydøst for Sinding. Sygehuset forventes at kunne tages i brug i slutningen af 2019. Herning Kommune forventer, at etablering af sygehuset vil tiltrække tilflyttere til Sinding. Udviklingsplanen peger på områder ved Søvndalsvej og ved Hjortehøj til nye byggegrunde. En planlægning for området er i overensstemmelse med udviklingsplanen for Sinding-Ørre. Nuværende bestemmelser for området: Kommuneplanramme 42.B1 Boligområde ved Ørrevænget Området skal anvendes til en blanding af lave boligtyper. 3 Kommuneplantillæg nr. 74

Der skal dog være mulighed for at bygge visse offentlige formål, som eksempel daginstitutioner. Området skal afgrænses af et plantebælte mod Sinding Hovedgade. Desuden skal der være mulighed for beplantning langs med veje og stier, samt på friarealer m.v. Der skal sikres stiforbindelse fra Ørrevænget til skolen gennem område OF2. Det skal desuden gøres sikkert og bekvemt for gående og cyklende at passere Sinding Hovedgade. Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 30. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m. Infrastruktur Parkeringspladser: Mindst 1½ pr. bolig. Miljøforhold der skal i området kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald. Opholdsarealer Mindst 100 % af boligarealet. Kommuneplanramme 42.OF1 Offentligt område ved skolen Området skal fortsat anvendes til skole og idrætsanlæg. Der skal være mulighed for at etablere institutioner til børn og unge i området. Nybyggeri i området bør først og fremmest ske i tilknytning til skolen og bygningerne omkring den. Landskabets karakter skal bevares og styrkes. Den maksimale bebyggelsesprocent for området som helhed er fastsat til 25. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 12 m. Værdifuld beplantning bør bevares. Kommuneplanramme 42.B3 Boligområde syd for Sinding Hovedgade Området skal bruges til boliger beliggende på store grunde. Bebyggelsen skal have en åben og lav karakter. Boligerne skal placeres i forhold til hinanden, så der gives bedst mulig udsigt til landskabet. Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 30. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m. Infrastruktur Parkeringspladser: Mindst 1½ pr. bolig. Miljøforhold Der skal kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald. 4 Kommuneplantillæg nr. 74

Opholdsarealer Mindst 100 % af boligarealet. Med kommuneplantillæg nr. 74 foreslåes følgende bestemmelser for området: Kommuneplanramme 42.B3 Boligområde syd for Sinding Hovedgade Området må kun anvendes til boligformål. Bebyggelsen skal have en åben og lav karakter. Boligerne skal placeres i forhold til hinanden, så der gives bedst mulig udsigt til landskabet. Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom er fastsat til 30. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 2 etager. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 8,5 m. Infrastruktur Parkeringspladser: Mindst 1½ pr. bolig. Miljøforhold Der skal kunne etableres affaldsstationer, hvor de enkelte husstande kan aflevere det sorterede affald. Opholdsarealer Mindst 100 % af boligarealet. Kommuneplanramme 42.T1 Teknisk anlæg nordøst for Sinding Hovedgade. fastlægges til tekniske anlæg til håndtering af overfladevand og anlæg til klimasikring. Den del af området, som ikke anvendes til regnvandshåndtering eller klimasikring, skal anlægges som et grønt areal. Der kan opføres enkelte bygninger, som er nødvendige for områdets anvendelse og drift. Der må opføres mindre sekundære bebyggelser og anlæg indenfor området, der understøtter områdets anvendelse til offentligt grønt formål. Bebyggelse: Der må kun opføres de til anlæggets nødvendige installationer og bebyggelse for anlæggets drift samt mindre sekundære bygninger og anlæg der understøtter arealets anvendelse som grønt område. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 etage. Bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 3 meter. Dog må bebyggelse for anlæggets drift opføres med en maksimal bygningshøjde på op til 6 meter. Infrastruktur Området skal vejbetjenes fra Ørrevænget. Der må ikke etableres parkeringsarealer i området. 5 Kommuneplantillæg nr. 74

Zoneforhold En mindre del af området mod sydvest ligger i landzone. Arealet overføres til byzone med lokalplan 42.B3.2. Kommuneplantillæggets forhold til miljøet Natura 2000 og habitatdirektivets bilag IV arter Herning Kommune har foretaget en vurdering af, om planforslaget kan påvirke et Natura 2000 område samt beskyttede arter på habitatdirektivets bilag IV. Det er Herning Kommunes vurdering, at boligområdet og tekniske anlæg inden for planområdet ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Nærmeste Natura 2000 område ligger godt 5 km væk. Det planlagte boligområde og område til tekniske anlæg vil ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Herning Kommunes naturpolitik, ansvarsarter mm. Det vurderes, at boligområdet og det tekniske anlæg, ikke strider imod kommunens naturpolitik og tankerne bag den grønne struktur. Det vil være uden negative konsekvenser for kommunale ansvarsarter. Det forudsættes, at bygningsmæssige og produktionsmæssige tiltag reguleres behørigt efter gældende lovgivning. Lov om Miljøvurdering Ifølge Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer skal der gennemføres en miljøvurdering, hvis et kommuneplantillæg antages at få en væsentlig indvirkning på miljøet. Herning Kommune har i en Screening vurderet, at kommuneplantillægget ikke medfører nogen væsentlig påvirkning på det omkringliggende miljø, og der er derfor ikke foretaget yderligere miljøvurdering. Screeningen kan ses ved henvendelse på Herning Kommunes planafdeling. KLAGEVEJLEDNING Herning Kommunes afgørelse om, at der ikke skal gennemføres miljøvurdering kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal indgives senest 4 uger efter offentliggørelsen af lokalplanforslaget. I henhold til planlovens 58, stk. 1, kan kun retlige spørgsmål påklages. Det vil sige, at du f.eks. kan klage, hvis du ikke mener, at byrådet har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. Du kan derimod ikke klage over, at byrådet efter din opfattelse burde have truffet en anden afgørelse. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklage-nævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klagen skal være modtaget af Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger efter modtagelsen af denne afgørelse. Klagen sendes automatisk gennem Klageportalen til Herning Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Herning Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Herning Kommune via mail til bek@herning.dk. Herning Kommune videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra det tidspunkt du modtager afgørelsen. 6 Kommuneplantillæg nr. 74

Vedtagelsespåtegning Foreløbigt vedtaget af Herning Byråd den 13. september 2016 På Byrådets vegne Ulrik Hyldgaard Formand, Byplanudvalget Jørgen Krogh Direktør, By, Erhverv og Kultur 7 Kommuneplantillæg nr. 74

Nuværende kommuneplanramme 8 Kommuneplantillæg nr. 74

Fremtidig kommuneplanramme 9 Kommuneplantillæg nr. 74