11 Sange Høskolesang Sommersang ATTER Hvordan skal eg favne Danmark Efterår Novemer Mod ul Mod nyet En lå, lå madag Midsommer-hekseri Der er trofe MMIII 0703 B
11 Sange Trykt i Exprestrykkeriet Printed in Denmark 2003 trofe 0703 B trofe MMIII
3 3 5 3 3 Vi le - ver i en ver - den har vi nat - tens må - ne - Høskolesang med u - ro - ligt ver lys En sang om vort GODE liv og ster - ne - skær o - ver klit og sand Her J på det lan - ke vand Ved 3 3 3 3 8 3 3 vin - ter - tid er al - ting ed - re her end i et frem-med land Vi lever i en verden fuld af sære kår gort for mand og mus Her har vi milde vintre og en regnvåd vår over fugtigt grus Ved forårstid et edre lys vi får imellem hav og hus Vi lever i en verden hård, hvor sæle dør grundet savn og nød Her har vi mulighed for tågelette slør; hå og drømmes glød Ved sommertid vi fyldes af humør og solnedgangen rød Vi lever i en verden med et stormfuldt ver uden livets fred - men her i høstens tid lir Danmark os så kær tæt ved ølgers red med efterårets dufte, solens skær, hvor ingen gør fortræd Vi lever i et land, hvor der er såre godt og slet intet kiv, og her går årets gang så let på stort og småt elskende det liv med sommersol- og høstsollys så skråt for mand og ørn og viv Lise Alertsen
Sommersang 2002 3 3 I en fly - ven - de start Får eg yk - len i fart Ad den grøn-klæd-te lom-stre-de 8 flim-ren-de n lan - de - ve Der hvor mar-ken har korn Og hvor kvæ-get med horn Tyg-ger 1 n drøv nu som al - tid til glæ - de for n dig og mig Så træd nu kun pe - 23 Ó n dal-en Og syng din e-gen sang Om kap med nat-ter - ga - len Og n lær - ken o- ver vang Der vil spire et frø På min paradis ø Og mens orden den dreer li'r lomster og græs til hø I den landlige luft I en høstmættet duft Kan du finde dig selv mellem strandsand og land og sø Så træd nu kun pedalen Og syng din egen sang Om kap med nattergalen Og lærken over vang Du skal handle på sigt Du skal gøre din pligt Holde hulet i gang selvom veen er alt for lang Og når dagen er kort Vil du tænke dig ort Til det delige Danmark og synge en sommersang Så træd nu kun pedalen Og syng din egen sang Om kap med nattergalen Og lærken over vang Evind Lyngye
ATTER n n Ve - e- ne snor sig mod klit - ter og stran - de Som - me - ren lok - ker med him-mel-en lå 5 n n n Bil - en er pak - ket med kaf - fe i kan - de Al - le vil so - le med mindst mu-lig på 9 Myld - ren- de mas - ser med ol - de og span - de Sand - slot-te yg - ges til øl - ger-nes rus 13 Lyst - sin-det re - der sig o - ver din pan - de Tan - ker-ne dra - ges i e - vig-heds sus Solrændte lemmer så runde og røde Varmen som summer mod vinterens grå Sommerens minder som lønlig forsøde Fredfyldte timer for store og små Danmark vi følger din sommer til ende rændende længsler hver dag ringer med Trofast i hået ved ATTER at sende Lykken i livet i ren kærlighed Evind Lyngye
Hvor - dan kan eg fav-ne Hvordan kan eg favne Danmark Dan-mark og å-ne for sæ-lens n hi, hvor - dan kan eg fuldt e- 7 n n røm - me det n land, eg le-ver i Kan ord ha-ve vægt og fyl - de, og dra-ge de fø-lel-ser 13 frem, der u - len-de er n i mit in - dre, og n ger - ne vil ud i en sang! Hvordan kan eg favne Danmark fortælle om kærlighed til nationale glæder, eg ofte frydes ved: Om lomstersmykked estrader under øgenes grønne tag, og korsang der lyder fra dale, med ølgende dannerogsflag! Hvordan kan eg favne Danmark ved forår og sommertid, med floraens mange dufte i sommervinden lid, hvordan kan eg vise glæden, ved ølgernes rusen mod land, mens ørnene solrune leger ved strandreddens fugtige sand Hvordan kan eg favne Danmark når eg står på akkens top, et farvespil sig udreder, et panorama flot: De gule og grønne marker i felt med den runsorte muld, mens solen med skyggerne leger, Så flygtig og så stemningsfuld Hvordan kan eg favne Danmark, i vinterens frost og sne Kontrasterne har SIN harme kan vi så ofte se - For Danmarks klima vi elsker, vi favner det hele i sang, og alle nationens glæder, kan anes i tonernes klang! Leif Karup Nielsen
Efterår Ok - to - er - dag i flam - mer så langt dit ø - e når En U rit mæt - tet høst - tung stem - ning i n mar - kers kor - te skår Oktoerdag i regnen i tæt, skraveret fugt Et mættet køligt kærtegn, og året - næsten rugt Oktoerdag i løfter og skumrings kerteskær En mættet dagværks-hilsen, - et gry er atter nær Beatrie Vie
Novemer Som - mer - min - der, sol - skins - glæ - der n lø - er ud i rusk og regn 3 Jor- den suk- ker, him- len græ-der, n n far- ve-spil- et var- sels-tegn Ly- de - ne sig hør-ligt dæm-per, - n å - ret flyr og føl - ges hen n Du er o - ver os, no - vem-er, - ef - ter-tan-ke - tid i - gen! Lidt vemodigt sindet stemmes, når der anes mørketid I naturens spil fornemmes tø og frost i kappestrid Vækst forgår og forulemper håløst hå om evig vår Du er nådesløs, novemer, - sommeren lev kvalt i går! Regnens trommehvirvler tvinger løvet hvirvlende fra træer, alt mens stæreflokke ringer sig mod mer forsonligt ver Dog fortrøstningsfuldt vi kæmper, vilen finder os en ve: Kom du are an, novemer, - næste skiftedag er ma! Beatrie Vie
Mod ul Kor - te da - ge, å - rets hæld, ve - mods- mæt - te ord Blæs - tens rusk og reg - nens smæld, - vin - den om i nord Sne i sky - en, slud og fog, n n fugl i vin - ter- læ n n Jor - den ån - der tungt og dog veks- ler Ny og Næ Mens vi længes imod vår, stemmes vi til fryd Hå og drømme næste år, - vinden om i syd Sneen daler, dækker hvidt alle trådte spor Nattehimlen speler lidt gerninger og ord Håe på en sternevagt signer, sender trøst Skue fremad uforsagt, - vinden om i øst Ane svagt en sol et sted, stor og rund og gul Tænde lys at varmes ved, hilse vores ul Beatrie Vie
Mod Nyet 2 2 Nu J dan-ser tu- sind so - le og tu-sind hå er født, - et J ny - år ska-er 7 liv på him-mel - u - en Og J mor-gen-gry - et spe - ler et skær i sølv og 13 rødt, mens J ly - set væl - der o-ver ster-ne - dug - - - en Hvor er det godt, at året i magsver som i storm har skift i faser og kalenderdage, - at liv og vekselvirkning i rytme, puls og form har stadig ny erkendelse at age Når ret og uret trænges og trækker dye sår, når alt for hurtigt meninger er meslet, så er det tid at sundes og tid at klinke skår, - en evne, som i kærlighed er spleset Nu danser tusind sole, igen et morgengry, hvor muligheder ligger os for fode For nok er verden gammel, men vores dag er ny Vær hilset du, vor endnu grønne klode! Beatrie Vie
En lå, lå madag Mildt og lidt En ma - dag, mild af sol i læ og on - dens mark i grø - de Et ny - ud - sprun - get ø - ge - træ - et mæl - ke - øt - te - mø - de Den 10 lu - ne luft, den stil - le regn, en stem - ning fuld af løf - ter da 1 lis - ter vår langs hæk og hegn og far - ve - læg - ger grøf - ter Butikker lyser op i y med friske ud på moden, for nu er hele verden ny på vores del af kloden Og mens du lister tæt fori, er vidne til forandring, er luften fuld af poesi og farver glad din vandring En sådan dag har ingen navn, det er den første vårdag Den yder are dig sin favn en mandag eller torsdag! Og lærken slår sit høe tril der oppe under skyen, mens egnens unge strømmer til og farvelægger yen Beatrie Vie
Midsommer-hekseri 8 8 En stil - le sum - men J Mor - gen - lyd Pe - da - lers drev i J mor - gen - fryd, hvor 11 1 n som - mer - ri - sen op i du kø - ler vin - den J er kin - den Den J og stem - ning kræ - ver J langt fra al - far - J ve lan - der hel - se n kun J et dre, - og J Den nære lyd af fuglesang, - af morgenflyets flyvetrang, af hingstens vrinsken over hegnet og pyttens spel, hvor det har regnet Et sommerspind i morgendis, - alt faludt ti1 foræringspris Ne se lot der og der - og der! En havremark i kornlomst-skær En snerles ve tæt på trafikken, og rødt i rødt valmuers nikken Med margueritters mangetal er grøftekanten - national Mit sind, der læskes lykkeligt, går svanger med et ykeldigt Jeg standser hulet, hører klikket og holder fast i øelikket At række ud og være næn, gør lomsterhøsten ekstra pæn Mit ykelstyr garneres kønt af rødt og hvidt og låt og grønt, mens solen ager hedt i panden og leger kispus med forstanden Men vinden hvisker: Sælen gror - i ykelkurves lomsterflor! (- stemning fra en ykeltur en tidlig morgen, uni 2002) Beatrie Vie
Der er Et yn - digt land, et ud - rås - tegn mod nord, en stri - e muld med kys - ter, hav og ford Med smuk - ke hu - se, sko - ve, grøn - ne mar - ker, og fro - digt lom - ster - 7 U flor langs ve og par - ker, - hvor og - så selv - til - freds-heds - n ge - ner gror Hver dag, hver plet er ikke sand idyl, - og det er ikke kun et samfunds skyld I trit med velstand øges krav og higen, ehov evæger sig ad himmelstigen, - og egotrippet kræver sit asyl Gør status i dit virke, i dig selv vær ikke kun en regelundet træl For mennesker har rug for enkle dyder, når nye tider, ny teknikker syder og overhaler åde krop og sæl Et kroget land, der synligt øer ryg for verlig skift og vestenvindens tryk, må signalere holdning gennem gerning og sund fornuft i hver en kastet terning, - med vile til endnu et itte nøk Du lille land, et udråstegn mod nord med akker, dale, motorvee, roer Fornem dit pulsslag, find en formulering - med råderum for virke og håndtering, hvor handling overhaler fede ord Beatrie Vie