Digitale muligheder i bilbranchen

September 2015 Digitale muligheder i bilbranchen NY MEDLEMSUNDERSØGELSE De rammevilkår som politikere og bilimportører udstikker, har størst betydning for bilforhandlernes forretning. Samtidig spås digitaliseringen at byde på mange nye muligheder, hvor eksempelvis online markedspladser kan blive en fordel for bilforhandlernes forretning. Bilbranchen har i september i år gennemført en medlemsundersøgelse som bl.a. handler om de vigtigste aktører for bilforhandlernes forretning ti år ud i fremtiden. Det er primært indehavere og direktører, som har svaret på undersøgelsen. Bilbranchen står både over for store udfordringer og muligheder de kommende år. Overordnet set peger undersøgelsen ikke overraskende på, at det fortsat er de rammevilkår, som bilforhandlerne underlægges, der har størst indflydelse på deres muligheder og begrænsninger i forhold til at drive en sund forretning. Bilimportørerne stiller store krav om alt fra den fysiske indretning af forretningerne til hvilke it-systemer bilforhandlerne skal benytte, og politikerne har magten til at ændre eksempelvis registreringsafgiftssystemet, hvilket kan have store konsekvenser for bilforhandlernes kerneforretning. En tredjedel af bilforhandlerne vurderer, at bilimportørerne om 10 år vil udgøre en af de tre største trusler for deres virksomhed. LÆS OGSÅ: Overblik: Stor stigning i omsætningen side 4 Bilhandlen: Salget af ny biler stiger side 9 Eftermarkedet: Positive forventninger på eftermarkedet side 16

September 2015/ 2 Et tilsvarende antal forhandlere mener imidlertid, at importørerne udgør en mulighed. Hver sjette mener, de udgør både en trussel og en mulighed. Det er stort set det samme billede af bilforhandlernes vurdering af politikerne. De tre største trusler og muligheder om 10 år Bilimportørerne Politikkere f.eks. ændringer i registreringsafgiften Eksterne leasingselskaber f.eks. Nordania Leasing Online værkstedsportaler f.eks. Autobutler Andre bilforhandlere Forsikringsselskaberne f.eks. Codan og Tryg Delebilsordninger f.eks. DriveNow og Car2go Søgemaskiner til bilkøb f.eks. Autouncle Udlejningsselskaber f.eks. Avis og Sixt IT-virksomheder som udvikler selvkørende biler Online markedspladser f.eks. Bilbasen og Biltorvet Privat biludlejning f.eks. MinbilDinbil og Gomore Nye bilproducenter f.eks. Tesla Samkørselsportaler f.eks. Gomore Andre Trusler Muligheder 0 10 20 30 40 Kilde: Bilbranchens medlemsundersøgelse september 2015. Webinterviews med 75 indehavere, direktører, filialchefer o.lign. hos danske bilforhandlere. Spørgsmål: Hvem anser du som de 3 største trusler for din virksomhed 10 år frem i tiden? (Vælg maks. 3) Spørgsmål: Hvem anser du som de 3 største muligheder for din virksomhed 10 år frem i tiden? (Vælg maks. 3) Set i lyset af den digitalisering, som fylder stadig mere i bilforhandlernes forretning, er det værd at bemærke, at online markedspladser som eksempelvis Bilbasen og Biltorvet ifølge undersøgelsen repræsenterer den mest entydige mulighed set med bilforhandlernes briller over en 10-årige horisont. Omtrent vurderer hver tredje bilforhandler, at online markedspladser vil være blandt de tre største muligheder om 10 år. Dermed forventes mulighederne i online markedspladser at være tilsvarende dem fra politikere og bilimportører. Det er kun knap hver tiende bilforhandler, der forventer, at online markedspladser vil udgøre en væsentlig trussel for deres virksomhed. Men bilforhandlerne peger også på, at den selvsamme digitalisering også kan udgøre en udfordring. Online værkstedsportaler som eksempelvis Autobutler betragtes overvejende som en trussel af bilforhandlerne, som endda kan måle sig med trusselniveauet fra andre konkurrerende bilforhandlere. Nogle bilforhandlerne ser dog også potentiale i de digitale værkstedsportaler. Leasingselskaberne derimod forventes hovedsageligt at komme til at udgøre en trussel for bilforhandlerne om 10 år. Det er holdningen blandt hver fjerde forhandler. Kun hver tiende forhandlere ser fortsat betydelige muligheder i dem. Tallet dækker utvivlsomt over store forskelle blandt de forhandlere, der har eget leasingselskab i forhold til de, der ikke har.

I takt med, den teknologiske udvikling har gjort det muligt at finde en bil i nærheden og få adgang til den via forbrugernes smartphones har bilforhandlerne øget fokus på nye muligheder i delebilsordninger f.eks. DriveNow og Car2go. Delebilsordninger vurderes faktisk en smule vigtigere end udlejningsselskaber om 10 år både hvad angår trusselsbilledet og potentialet. BLITZ September 2015/ 3

September 2015/ 4 Bilhandlen vokser STOR STIGNING I OMSÆTNINGEN Specielt for virksomheder beskæftiget med bilhandel er der stor omsætningsfremgang i første halvår af 2015. Herudover er der stor stigning i omsætningen for virksomheder inden for udlejning og leasing. Den samlede omsætning i bilhandel (både engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og lastbiler) er i første halvår af 2015 på 42.360 mio. kr. Det svarer til en stigning på 14 pct. i forhold til første halvår 2014, hvor omsætningen var 37.139 mio. kr. Samtidig fortsætter tendensen mod, at omsætningen ikke stiger lige så meget for bilværksteder mv. I første halvår af 2015 har omsætningen været 15.127 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på to pct. i forhold til samme periode i 2014 på 14.881 mio. kr. Indenlandsk salg (oms. i mio. kr.) 1. halvår 2014 1. halvår 2015 Ændring Bilhandel 37.139 42.360 14% Bilværksteder mv. 14.881 15.127 2% Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer 2.563 2.989 17% Udlejning og leasing af lastbiler 306 321 5% Note: Bilhandel er inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen 45.1. Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Eftermarkedet er 'Bilværksteder mv.' i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne 45.2-45.4. I salget af motorkøretøjer er bilregistreringsafgift ikke medregnet. Udlejning og leasingselskaber med branchekoderne 771100 (biler og lette køretøjer) samt 771200 (lastbiler) indgår ikke i 'bilhandel' og er behandlet separat i tabellen. Virksomheder med branchekode 649100 Finansiel leasing, er ikke medtaget her, idet deres forretningsområder spreder sig over andet end bilhandel. Datagrundlag (1. kvt. 2009-1. kvt. 2015). Kilde: Danmarks Statistik Udlejning- og leasingvirksomheder oplever også en stor stigning i omsætningen, hvor omsætningen er steget med 14 pct. mellem 2014 og 2015 i samme periode. Dette er ikke så overraskende taget i betragtning af at flere og flere biler både for private og erhverv leases (se afsnittet om Bilhandlen). Hvis der ses på den kvartalsmæssige udvikling kan der også for mange underbrancher ses en positiv tendens mellem første og andet kvartal i 2015. Person- og varebilsforhandlerne omsætning er ud fra de sæsonkorrigerede omsætningstal steget med to procent mellem første og andet kvartal i 2015. Med en indeksværdi på 158,6 er person- og varebilsforhandlerne klart den underbranche inden for bilbranchen, som har øget sin omsætning mest siden 2009. Engroshandel og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne har haft en stor stigning på syv pct. mellem første og andet kvartal i 2015. Som beskrevet under lastbilhandlen er der i årets første otte måneder blevet indregistreret væsentlig flere lastbiler end i de foregående år. Noget tyder på, at den høje omsætning har bidt sig fast blandt lastbilforhandlerne, hvor omsætningen også løftes af en stigende aktivitet på eftermarkedet. Både for engroshandlen og detailhandlen med reservedele har der været en faldende aktivitet mellem første og andet kvartal, hvor omsætningen er faldet med henholdsvis tre og fem pct. Dette er en del af forklaringen på, at omsætningen ikke er steget mere for eftermarkedet samlet. På samme tid er omsætningen for autoreparationsværksteder mv. steget med fem pct. mellem første og andet kvartal.

September 2015/ 5 160 Indenlandsk omsætning i udvalgte brancher Indeks 2009 = 100. faktiske tal (mio. kr.), sæsonkorrigeret 130 100 70 1. kvt 2011 1. kvt 2012 1. kvt. 2013 1. kvt 2014 1. kvt 2015 Detailhandel undt. med biler Engroshandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Dækservice Karosseriværksteder og autolakererier Autoreparationsværksteder mv. Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser Engroshandel og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne Kilde: Danmarks Statistik SAMFUNDSØKONOMISKE NØGLETAL Dansk økonomi skuffede i 2. kvartal med faldende eksport og privat forbrug. Forudsætninger for vækst er dog fortsat gunstige. Frem til og med 1. kvartal så det danske opsving solidt ud, og det var forventet, at fremgangen ville fortsætte i 2. kvartal i lyset af en fortsat svag euro og fortsat lave oliepriser, der virker stimulerende på henholdsvis eksporten og det private forbrug. Forventningerne er dog ikke blevet indfriet. Det private forbrug og eksporten faldt i 2. kvartal. Det er vanskeligt at pege på præcise årsager til den sløje udvikling. Det er derfor forventet, at opsvinget hurtigt vil komme i gang igen. Det sløje 2. kvartal kan ikke undgå at komme til at påvirke forventningerne negativt til den samlede vækst i 2015. Væksten i BNP ventes at blive 1 ½ pct. i 2015. I både 2016 og 2017 ventes en vækst på 2 pct. Der er gunstige betingelser for fremgang i det private forbrug. Reallønnen stiger på grund af lav inflation og beskæftigelsen har længe været stigende. Der er derfor grund til at tro, at privatforbruget fremadrettet vil blive øget. Erhvervenes investeringer faldt i 2014 med 1,2 pct., når man ser bort fra skibsinvesteringer. Erhvervsinvesteringerne ventes dog at stige i 2015 og de kommende år i takt med fremgang i økonomien. Hertil bidrager en række offentligt initierede projekter som Metroen, baneinvesteringer og Femern positivt til anlægsinvesteringerne i prognoseperioden. Opbremsningen i væksten kan ikke aflæses på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen er fortsat med at stige. Fremadrettet er der udsigt til vækst i beskæftigelsen. I 2015 venter Dansk Industri, at den private beskæftigelse vil stige med 24.000 personer, mens beskæftigelsen skønnes at stige med yderligere 52.000 i 2016 og 2017 samlet set.

September 2015/ 6 Efterspørgsel og udbud i dansk økonomi Niveau 2014 2014 2015 2016 2017 Mia. kr. Procentvis mængdeændring Privat forbrug 933 0,7 2,2 2,2 2,4 Offentligt forbrug 511 0,2 1,1 0,1 0,3 Faste bruttoinvesteringer 359 4,0 1,2 3,9 4,2 Boliginvesteringer 76 6,8-1,3 5,2 4,7 Erhvervsinvesteringer ekskl. Skibe 194-1,2 2,7 6,2 6,0 Offentlige investeringer 74 7,8-1,9-3,9-2,0 Lagerinvesteringer 12 0,2-0,2-0,1 0,0 Indenlandsk efterspørgsel 1.819 1,6 1,5 2,0 2,2 Eksport af varer og tjenester 1.031 2,6 1,6 5,5 4,2 Heraf varer 624-0,8 3,8 4,9 4,0 Import af varer og tjenester 928 3,8 1,6 5,8 4,8 Heraf varer 583 2,1 3,8 6,1 4,9 Bruttonationalprodukt 1.922 1,1 1,5 2,0 2,0 BVT i private byerhverv 1.093 1,8 1,6 3,3 3,2 Note: Ændringer i lagerinvesteringer i pct. af bruttonationalproduktet i foregående år. Kilde: Danmarks Statistik og DI FORBRUGERFORVENTNINGER Forbrugertilliden er faldet en smule. Der er dog fortsat positive forventninger om personbilkøb blandt danske forbrugere. Forbrugertilliden har de seneste måneder været svagt faldende. I september 2015 er forbrugertilliden således 5. Specielt er der sket et fald i forventningerne til Danmarks økonomiske situation om et år. Forventningerne til forbrugernes egen økonomi er omvendt kun faldet nogle få point. Sammen hermed er der fortsat en forventning om, at arbejdsløsheden vil falde om end ikke med samme styrke som for et halvt år siden

September 2015/ 7 Forbrugerforventning 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 5 0,0-5,0-10,0-15,0-20,0 S E P. 2 0 1 3 Forbrugertillidsindikatoren S E P. 1 4 S E P. 1 5 Familiens økonomiske situation om et år, sammenlignet med i dag Danmarks økonomiske situation om et år, sammenlignet med i dag Arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag (indgår ikke i beregningen af forbrugertillidsindikatoren) Note: Et repræsentativt udsnit af personer i alderen 16-74 år spørges om bl. a. forbrugerforventningerne. Svarene vejes sammen til et nettotal ved anvendelse af de vægte. Forbrugertillidsindikatoren beregnes som et simpelt gennemsnit af nettotallene for spørgsmål 1-5: 1. Hvordan er familiens økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden? 2. Hvordan tror du familiens økonomiske situation vil være om et år, sammenlignet med i dag? 3. Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden? 4. Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år, sammenlignet med i dag? 5. Set i lyset af den økonomiske situation. Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskiner eller lignende, eller er det bedre at vente? Kilde: Danmarks Statistik Det mindre fald i forbrugertilliden har ikke påvirket danskernes forventning om personbilkøb de næste 12 måneder. De seneste to målinger på en værdi på omkring -56 er meget højt i forhold til de seneste 10 år. Til trods for den lidt lavere forbrugertillid giver den positive forventning til personbilkøb en fortsat tro på, at salget af biler til private bilejere vil være fortsat højt det kommende år. -54,0-56,0-58,0-60,0-62,0-64,0-66,0-68,0-70,0 Danskernes forventning om personbilkøb Forklaring: En stigning i grafen viser, at flere danske forbrugere overvejer at købe personbil de kommende 12 måneder, hvorimod et fald viser, at færre danske forbrugere overvejer at købe personbil. 1. kvt 2013 1. kvt 2014 1. kvt 2015 Note: Grafen viser den sæsonkorrigerede forventning blandt danske forbrugere i forhold til personbilkøb. Kvartalsvis interviews med 1500 danske forbrugere: Spørgsmål: "Vil du eller en anden i familien, købe personbil inden for de kommende 12 måneder?". Svarmuligheder : "Ja, bestemt" (vægt 100), "Ja, måske" (vægt 50), "Nej, sandssynligvis ikke" (vægt - 50) og "Nej, bestemt ikke" (vægt -100). Grafen afspejler balancen mellem de fire vægtede svarmuligheder af positive og negative svar. Eksempel: En fordeling af svar for værdien -56 kunne se således ud: Ja, bestemt 7,5 %, Ja, måske 12,5 %, Nej, sandsynligvis ikke 15 % og Nej, bestemt ikke 65 %. NB: Der spørges ikke ind til, om det forventes at købe en ny bil, brugt bil eller en leasingbil. Kilde: Danmarks Statistik

September 2015/ 8 UDVIKLING I PRISINDEKSET Lav inflation og en mindre stigning i priserne for personbiler er godt nyt for bilbranchen. Nettoprisindekset er steget med 0,7 pct. de sidste 12 måneder, hvorved de seneste års lave inflation fortsætter. Der er dog grund til at tro, at inflationen vil stige mere de kommende år. Forventningen om et stigende privat forbrug og en lavere arbejdsløshed vil tilsammen kunne presse priserne mere op. Prisudviklingen for reservedele og tilbehør samt service og reparation udvikler sig med stigninger på henholdsvis 2 og 2,9 pct. de seneste 12 måneder. Dermed er stigningstaksten for eftermarkedet fortsat højere end det samlede nettoprisindeks. De stigende priser for personbiler er fortsat de seneste måneder. Tendensen med faldende personbilpriser de seneste år ser dermed ud til at være stoppet. Priserne for personbiler er steget med 1 pct. fra september 2014 til september 2015. Nettoprisindeks Indeks 2000 = 100 160 150 140 130 120 110 100 Nettoprisindeks Reservedele og tilbehør Personbiler Service og reparation Note: Nettoprisindekset belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og afgifter og tillagt evt. tilskud. Kilde: Danmarks Statistik

September 2015/ 9 Bilhandlen NYBILSALGET Salget af nye biler stiger. Leasing udgør en stigende andel af det samlede salg, og der er en tendens mod lidt større biler blandt både private og erhvervskunder. Der er i årets første otte måneder samlet blevet solgt 137.235 nyregistrerede personbiler. Dette svarer til en stigning på otte procent i forhold til samme periode i 2014. År til dato er det fortsat privatleasing og erhvervsleasing, der er hovedårsagen til flere nyregistrerede biler. Privatleasing og Erhvervsleasing stiger med henholdsvis 63 og 17 pct. Tendensen mod at en større og større andel af personbilsalget foregår via leasingkontrakter er således uændret. Salgskanaler Nyregistrerede personbiler Andel Procentvis ændring 01-01-2015 til 31-08-2015 2011 2012 2013 2014 2015 14 15/14 15/'11 Total (Antal) 113.444 114.527 120.502 127.569 137.235 100 8 21 Privat 65.106 70.882 80.520 80.414 81.916 60 2 26 Privatkøb 58.808 67.025 77.523 73.564 70.718 86-4 20 Privatlease 6.298 3.857 2.997 6.850 11.198 14 63 78 Erhverv 48.338 43.645 39.982 47.155 55.319 40 17 14 Firmakøb 20.059 16.748 15.249 14.311 16.768 30 17-16 Erhverslease 28.279 26.897 24.733 32.844 38.551 70 17 36 Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pc t. Ande l : Salgskanalens markedsandel opgjort i pct. Privat og Erhverv summer til Total, Privatkøb og Privatlease summer til Privat (bemærk at privatleasing ikke indgår i Erhverv) og Firmakøb og Erhvervslease summer til Erhverv. Kilde : Bilstatistik Hvad tabellen ikke viser er, at de private bilkøbere også er på vej tilbage i markedet. Faldet på fire pct. for privatkøb mellem januar og august mellem 2014 og 2015 skyldes et svagt salg i årets første fem måneder. I juni, juli og august har privatkøb modsat ligget 18 pct. over niveauet for samme periode i 2014. Segmenter Privatkøb + Privatlease Nyregistrerede personbiler Andel Procentvis ændring 01-01-2015 til 31-08-2015 2011 2012 2013 2014 2015 15 15/14 15/11 Mikro 19.266 29.804 36.096 30.507 26.026 32-15 35 Lille 20.382 22.253 24.263 25.445 29.186 36 15 43 Mellem 12.464 8.551 11.032 14.191 14.896 18 5 20 Stor 4.328 3.145 2.498 2.260 3.541 4 57-18 Premium 659 481 513 685 882 1 29 34 Luksus 29 22 23 25 20 0-20 -31 SUV 1.785 1.809 1.618 2.371 3.923 5 65 120 MPV 5.468 4.152 3.901 4.273 2.766 3-35 -49 Sport 59 44 34 41 25 0-39 -58 Øvrige / ikke defineret 666 621 542 616 651 1 6-2 Total (Antal) 65.106 70.882 80.520 80.414 81.916 100 2 26 Note : Markedstilvækst: Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct. Ande l : Segmentets markedsandel opgjort i pct. Kilde : Bilstatistik I forhold til segmentfordelingen for private (både privatkøb og privatlease) er der flere interessante udviklingstræk. På den ene side er der sket et ryk mod køb af større biler, da både stor- og SUV-segmentet stiger med henholdsvis 57 og 65 pct. i

September 2015/ 10 forhold til 2014. På den anden side falder salget af MPV med 35 pct. Samtidig er der også forskydninger ved de mindre biler, hvor mikro falder med 15 pct. og lille stiger med 15 pct. Tilsammen tegner det et billede af det private bilsalg, hvor hovedtendensen er, at der bliver købt lidt større biler. I erhvervsbilsalget er det langt de fleste segmenter, som stiger i årets første otte måneder i forhold til samme periode i 2014. De eneste to segmenter som falder i perioden er Premium og MPV. MPV-segmentet står dermed også svagt på firmabilssiden. Det ser dog ud til, at SUV-segmentet tager det, som MPV-segmentet taber. SUV-segmentet er steget med 78 pct. for erhvervsbiler mellem 2014 og 2015. Segmenter Erhverv (både køb og leasing) Nyregistrerede personbiler Andel Procentvis ændring 01-01-2015 til 31-08-2015 2011 2012 2013 2014 2015 15 15/14 15/11 Mikro 5.793 5.022 5.164 5.719 6.028 11 5 4 Lille 10.057 9.878 10.040 11.264 15.151 27 35 51 Mellem 11.283 10.229 10.569 13.089 15.098 27 15 34 Stor 10.942 9.181 7.102 7.426 8.874 16 19-19 Premium 1.371 1.358 1.345 1.613 1.428 3-11 4 Luksus 77 60 62 67 82 0 22 6 SUV 899 1.375 1.304 1.996 3.544 6 78 294 MPV 7.302 6.015 3.896 5.314 4.155 8-22 -43 Sport 97 104 26 58 57 0-2 -41 Øvrige / ikke defineret 517 423 474 609 902 2 48 74 Total (Antal) 48.338 43.645 39.982 47.155 55.319 100 17 14 Note : Markedstilvækst: Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct. Ande l : Segmentets markedsandel opgjort i pct. Kilde : Bilstatistik BRUGTVOGNSHANDLEN En fortsat lavere brugtvognshandel, hvor specielt erhvervsleasing falder. Med 383.166 brugtregistrerede personbiler er niveauet for brugtvognshandlen i årets første otte måneder noget under niveauet for 2013 og 2014. Det er specielt de største segmenter målt på andel mellem og stor, som falder. Mellem falder med fem pct. i årets første otte måneder mellem 2014 og 2015 og stor falder med 10 pct. i samme periode Segmenter Brugtregistrerede personbiler 01-01-2015 til 31-08-2015 2011 2012 2013 2014 2015 Andel 15 15/14 15/11 Mikro 27.552 39.735 35.916 40.380 43.564 11 8 10 Lille 73.565 87.333 86.710 91.390 90.022 23-1 3 Mellem 90.699 100.442 104.449 101.429 95.868 25-5 -5 Stor 83.834 87.358 95.205 83.411 75.106 20-10 -14 Premium 14.842 17.089 17.377 17.786 16.845 4-5 -1 Luksus 1.138 1.746 1.437 1.901 1.797 0-5 3 SUV 4.859 7.808 7.511 9.529 10.541 3 11 35 MPV 24.572 29.693 29.670 32.198 30.115 8-6 1 Sport 3.334 4.565 3.991 5.439 5.132 1-6 12 Øvrige / ikke defineret 17.197 15.778 17.647 14.277 14.176 4-1 -10 TOTAL 341.592 391.547 399.913 397.740 383.166 100-4 -2 Note : Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct. Ande l: opgjort i pct. Kilde : Bilstatistik

September 2015/ 11 Som beskrevet i sidste Blitz er det specielt erhvervsleasing, som falder i forhold til 2014 i brugtvognshandlen (ikke vist i tabel). Der er brugtregistreret 29.404 erhvervsleasede biler mellem januar og august i år, hvilket er 34 pct. færre sammenlignet med samme periode i 2014. Til gengæld er salget af brugte biler til erhverv, som ikke er leaset, uændret (ikke vist i tabel). Tilsammen tegner der sig et billede af, at erhvervene i øjeblikket i højere grad efterspørger nye biler frem for brugte biler. Omvendt det faldende salg af mikrobiler i nyvognssalget, er der en stigning i salget af mikrobiler for brugtvognshandlen. Fra januar til august er salget steget med otte pct. i forhold til 2014. Dette er heller ikke overraskende ud fra udbudsindikatoren, hvor der længe har været et markant overudbud af både mikro- og minibiler. Markedet er tilmed fortsat delt for disse segmenter, hvor udbuddet falder for de nye biler under fire år og stiger for de ældre biler over fire år. Der har det seneste år været et tiltagende underudbud i de større segmenter (Mellem, Firma og MPV). Samtidig er liggedagene for større og nyere brugtbiler nede på i gennemsnit 51 dage. For hele markedet er liggedagene nede på 66 dage i øjeblikket, hvilket er det laveste i over fem år. Det begrænsede udbud af større biler og de lave liggedage giver både forhandlerne muligheder og udfordringer. Udfordringer fordi det kan være svært at finde nok brugte biler. Mulighederne ligger til gengæld de steder, hvor der kan findes nyere brugte biler til fornuftige priser, hvilket kan give en god forretning med korte liggedage og deraf lave lageromkostninger Udbudsindikator Segmenteret september 2015 Forecast (Ultimo) Maj 2014 Sept. 2014 Dec. 2014 Feb. 2015 Jun. 2015 Sep. 2015 Dec. 2015 Totalmarkedet 94 93 97 99 95 94 93 Mikro 122 118 118 120 122 122 119 Mini 114 112 113 114 112 110 109 Mellem 91 90 93 95 95 93 91 Firma 80 81 86 89 85 84 83 MPV 82 80 86 89 86 84 84 Luksus 101 99 93 90 88 88 90 Gulplade 99 96 96 94 95 94 94 Note: Udbudsindikatorerne er udviklet af Bilbasen og viser forholdet mellem udbud og efterspørgsel på brugtbilsmarkedet tre måneder ude i fremtiden. Er værdien lig med 100, er der balance mellem udbud og efterspørgsel. Er den under 100, er udbud mindre end den efterspørgsel, som kan forventes. Er indikatoren over 100 er der tilsvarende tale om et overudbud. Segmenter i overudbud kan, alt andet lige, forventes vil falde i pris. Pilene angiver, hvilken vej udbudsindikatoren udvikler sig i forho ld til sidste måling. Kilde: Bilbasen Det tiltagende underudbud i flere segmenter påvirker også salgspriserne, hvor prisindekset er steget til indeks 113,8, hvilket er det højeste niveau så længe prisindekset har været lavet.

September 2015/ 12 115 Prisindeks brugtbiler Indeks januar 2011 = 100 112,8 113,8 110 109,7 105 100 95 90 85 Kilde: Bilbasen FREMSYN BILHANDEL Forventning til et positivt efterår for bilforhandlerne For årstiden er forventninger til de kommende tre måneder på de forskellige indikatorer stort set uændret i forhold til samme periode i 2013 og 2014. Der er dog nogle variationer at bemærke. Forventningen til salgspriser i hele 2015 har været moderat positiv med et netto-tal på mellem nul og seks. For august er netto-tallet tre for forventningen til salgspriserne. Forventningen til omsætningen var stigende i august med et netto-tal på 20. Tendensen er stort set den samme i både 2013 og 2014, hvor der også har været en stigende forventning til omsætningen i efterårsmånederne. Herudover er der en positiv forventning til beskæftigelsen, som har været over nul siden marts.

September 2015/ 13 50 40 30 20 10 0-10 -20-30 -40-50 Forventning, historisk - Bilhandlen Forventning til de tre kommende måneder 50 40 30 20 10 0-10 -20-30 -40-50 Omsætning Salgspriser Beskæftigelse Note: Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. Det vi her kalder bilhandlen er benævnt Bilhandel inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen 45.1. Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer VAREBILER Der er fortsat et højt salg af nye varebiler I Danmark i 2015. I årets første otte måneder blev der indregistreret 20.705 varebiler, hvilket svarer til en stigning på 3.121 flere solgte varebiler eller 18 pct. flere i forhold til samme periode i 2014. Det er både kassevogne og diverse-segmentet, som bidrager positivt til det stigende varebilssalg med stigninger på henholdsvis 18 og 19 pct. Det ser således ud til, at virksomhederne både på vare- og personbilsmarkedet trækker nybilsalget i en positiv retning. Det vidner om en vis optimisme og tro på at de positive vækstudsigter vil blive en realitet. Dette ses også i lastbilsalget som beskrevet nedenfor.

September 2015/ 14 25.000 Nye varebiler indregistreret efter type Nyregisterede i perioden 1. januar - 31. august 20.705 20.000 15.000 14.696 15.624 15.202 17.584 10.000 5.000 0 2011 2012 2013 2014 2015 Pickup Kassevogn Diverse Note: Data sammenligner kun perioden 1.1. - 31.8 for hvert år LASTBILHANDLEN Vækst på omkring 40 procent i salget af nye lastbiler vidner om stor fremgang i branchen. Efter flere år med vigende salgstal ser lastbilsalget for alvor ud til at være kommet i gear i 2015. Mellem januar og august i år er der blevet solgt 2.930 lastbiler, hvilket svarer til en stigning på 39 pct. i forhold til samme periode i 2014. Det er både store og små lastbiler samt sættevognstrækkere, der bærer salget frem. Salget af lastbiler er steget med 27 pct. og salget af sættevognstrækkere er steget med 48 pct. De sidste års manglende ordrer ser dermed ud til at være på vej tilbage til lastbilbranchen, hvor omsætningen i branchen også er steget markant det seneste kvartal.

September 2015/ 15 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 Lastbil- og sættevognssalg Antallet af nyregistreringer i perioden 1. januar - 31. august. 2011 2012 2013 2014 2015 Lastbiler under 15 tons Lastbiler 15-24 tons Lastbiler over 24 tons Sættervognstrækkere under 18 tons Sættervognstrækkere over 18 tons Note: Der sammenlignes for perioden 1.1-31.08 for hvert år. I statistikken er en lastbil en bil, der er indrettet til godstransport. En sættevogn er specielt konstrueret til at blive trukket af en sættevognstrækker. Kilde: Danmarks Statistik DET EUROPÆISKE BILMARKED De positive tendenser på det europæiske bilmarked fortsætter. I årets første otte måneder blev der indregistreret 9.056.446 biler i EU, hvilket er en stigning på ni pct. i forhold til 2014. På de store markeder er det specielt Italien og Spanien, som har forøget bilsalget med stigninger på henholdsvis 15 og 22 pct. Samtidig er der også fremgang i salget af nye biler i både Frankrig, Tyskland og Storbritannien. Sverige viser samtidig også positive takter med en stigning i salget af nye biler på 12 pct. I Norge er udviklingen lidt mere moderat med en stigning på fire pct. Danmark ligger dermed midt i mellem de to nordiske lande på otte procent. Udvalgte markeder i Europa 01-01 til 31-08: Nyregistrerede personbiler 2014 2015 14/15 Danmark 127.569 137.128 8 Norge 95.519 99.390 4 Sverige 196.494 219.000 12 Frankrig 1.186.226 1.256.666 6 Tyskland 2.021.609 2.135.459 6 Italien 926.362 1.065.556 15 Spanien 583.663 714.062 22 Storbritannien 1.532.335 1.634.369 7 Europæiske Union 8.335.693 9.056.446 9 Note: Markedstilvækst: Ændring i antal nyregistreringer i forhold til tidligere år opgjort i pct. Kilde: ACEA

September 2015/ 16 Eftermarked FREMSYN Fortsat positive forventninger på eftermarkedet Virksomhederne har haft en faldende forventning til omsætningen de seneste måneder om end den fortsat er positiv med et netto-tal på 8 i august 2015. Forventningerne til beskæftigelse og salgspriser har været positive de seneste måneder, og i august var netto-tallet for forventningen de kommende tre måneder henholdsvis 5 og 1. 50 Forventning, historisk - Eftermarkedet Forventning til de kommende tre måneder 50 40 30 20 10 0-10 -20-30 -40-50 40 30 20 10 0-10 -20-30 -40-50 Omsætning Beskæftigelse Salgspriser Note: Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne 45.2-45.4. Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer

BILBRANCHEN er en selvstændig forening i DI. Vi arbejder for at skabe bedre erhvervsvilkår for vores medlemsvirksomheder og rådgiver disse omkring arbejdsmiljø, personalejura, branchejura, uddannelse samt informerer om udviklingen og tendenser i autobranchen. BLITZ er bilbranchens konjunktur- og brancheanalyse, som udkommer fire gange årligt. Blitz er tilgængeligt for alle, privatpersoner som virksomheder, via Bilbranchens hjemmeside. Blitz udkommer kun som pdf. Som abonnent vil du fire gange årligt modtage en mail med Blitz. Du kan tilmelde dig her. Næste nummer af Blitz udkommer i december 2015. Bilbranchen 1787 København V 3377 3373 bil.di.dk bil@di.dk Redaktion: Frederik Funder