Årsrapport 2012
Indholdsfortegnelse Side Ledels esb ere tning Institutionsoplysninger 3 Præsentation af institutionen 4 Årets faglige resultater 4 Årets økonomiske resultat 8 Hoved- og nøgletal 10 Målrapportering Målrapportering 11 Regnskab Anvendt regnskabspraksis 12 Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 17 Balance 31. december 18 Pengestrømsopgørelse 1. januar - 31. december 20 Noter 21 Særlige specifikationer 24 Påtegninger Ledelsespåtegning 25 Den uafhængige revisors erklæringer 26 2
Ledelsesberetning Institutionsoplysninger Institutionen Nærum Gymnasium (NAG) Nærum Hovedgade 30 2850 Nærum Telefon: 4511 4511 Internet: www, nagym. dk E-mail: kontor@nagym.dk CVR-nr. 29553823 Regnskabsår: 1. januar 31. december 2012 Hjemstedskommune: Rudersdal Bestyrelsen Erik Fabrin, formand Maria Sennels, næstformand Jens Ive Michael Pedersen Mette Machholm Benjamin Lam Interne medlemmer uden stemmeret: Inge Galsgaard Stefan Olkjær Daglig ledelse Rektor, Preben Bruun Vicerektor, Niels Hjølund Pedersen Udviklingschef, Kim Bojsen Administrationschef, Helle Thoregaard Studiechef, Jakob Schiødt Økonomichef, Robert Knudsen Institutionens formål Institutionens formål er i overensstemmelse med givne udbudsgodkendclscr at udbyde gymnasiale uddannelser, p.t. STX. Institutionens formål er endvidere varetagelse, i henhold til aftale, af nærmere bestemte administrative opgaver for andre uddannelsesinstitutioner Bankforbindelse Danske Bank Nordea Bank Danmark A/S Revision Deloitte, Weidekampsgade 6, 2300 København S
Præsentation af institutionen Mission NAG: Udbyder en 3-årig gymnasial almen uddannelse (stx) med vægt på høj faglighed og almendannelse Tilbyder en bred vifte af studieretninger, som tiltrækker, udfordrer og fastholder studieinteressercde unge i et studiemiljø, der fremmer personlig udvilding og faglige kompetencer Gør brug af NAGs unikke arkitektur som ramme om en (ud)dannelsesrejse Giver kvalificeret og varieret undervisning, der forbereder eleverne til at lære hele livet og til at lære sammen med andre Skaber rum til sociale og kreative udfoldelsesmuligheder Vision NAG vil være et levende og attraktivt gymnasium: hvor der er nysgerrighed, engagement og anerkendelse hvor eleverne oplever glæden ved at lære hvor eleverne forstår nødvendigheden af at lære 0 hvor der er mod og lyst til nytænkning NAG 0 KAN 0 TØR 0 GØR Hovedopgaver NAG udbyder den 3-årige uddannelse til studentereksamen, STX. NAG er værtsinstitution for det administrative fællesskab IT-driftsfællesskabet mellem Borupgaard, Gladsaxe, Høje Taastrup, Nærum, Ordrup og Rødovre Gymnasier Årets faglige resultater Ansøgninger om optagelse i l.g 2012 NAG modtog i 2012 424 ansøgninger om optagelse mod 426 i 2011. Besøgselever Som et led i orienteringen af kommende 1. elever kan 9. og 10. klasse elever aflægge besøg på gymnasiet. I 2012 havde NAG besøg af 525 registrerede elever mod 492 i 2011. Brobygning NAG havde et 10. klasse brobygningshold på 22 elever mod et hold på 30 elever i 2011. 4
Byggeri I forlængelse af beslutninger på PR, MIO og i Bestyrelsen blev der nedsat en brugergruppe med repræsentation fra elever, personale og ledelse. Brugergruppen har i samarbejde med arkitektfirmaet Dall og Lindhardtsen udarbejdet ct forslag til ct kommende nybyggeri. Forslaget er blevet forelagt Rudersdal kommune til lokalplansbearbejdelse. Forslaget er udsendt i høring som et tillæg til eksisterende lokalplan med svarfrist inden d.6.marts 2013. Efterfølgende vil der blive udarbejdet et dispositionsforslag og projektforslag. Byggeriet forventes igangsat i foråret 2014 med ibrugtagning august 2015. Forsøgs-, udviklings- og netværksprojekter Projektets navn Flipped Classroom- elevrolle i spil Deltagere IT-Fællcskabet (Gladsaxe Gymnasium, Borupgaard, Ordrup, Rødovre, NAG, H. Taastrup) Nye vinkler på pædagogisk IT-anvcndclsc Nye didaktiske tiltag til anvendelse af IT IT- Fællesskabet Nørre Gymnasium og NAG og elektroniske medier i fremmedsprogs undervisningen Innovation i AT E-klasser Den gode gymnasiestart: etablering af NAG IT-Fælleskabet NAG faglige og sociale fællesskaber Feedbackformer med effekt Omlagt skriftlighed Supervision NAG NAG NAG Frafald/Gennemførelse Kvalitets- og tilsynsstyrelsen har besluttet, at der under afsnittet Måkapportering skal redegøres for året nettogennemførelsesresultat. Ncttofrafaldct for årgang 2008 er opgjort 9,3% og årgang 2009 til 6,4%. Der henvises derfor til dette afsnit. Fraværspolitik Der er implementeret en ny fraværspolitik med en klarere opdeling af opgaverne mellem studievejledning og ledelse. Der er naturligvis et tæt samarbejde, hvor studievejledningen fokuserer på gennemførselsvejledningcn, og hvor sanktionsdelen er placeret hos ledelsen. 5
Der er gennemført en mere konsekvent linje mht., hvornår der gives advarsler. Det er sket for at gøre eleverne mere bevidste om, at de forventes at være til stede og deltage aktivt i undervisningen samt aflevere deres skriftlige opgaver til tiden. Det skærpede fokus på fravær har nødvendiggjort et system med timer til skolerelateret arbejde som fx elevrådsarbejde, skole-idrætsturneringer, elevtutorer mm. I samarbejde med elevrådet er det vedtaget, at hver elev kan få godskrevet op til 15 moduler for skolerelateret fravær. Ordningen giver på den ene side eleverne mulighed for at deltage i en række aktiviteter, der er vigtige for skolen, men på den anden side skal eleverne også prioritere deres tid. NAG's studiecafé er blevet udvidet, sådan at der er studiecafé mandag-torsdag fra kl. 14-17. Studiecaféerne er bemandet med 4.g'ere og dygtige 3.g'ere og 1-2 lærere. Det har været en stor succes med deltagelse af 30-50 elever deflesteeftermiddage. Eleverne har overordnet taget godt imod den nye fraværspolitik og skolens samlede fravær er klart lavere sammenlignet med året før. Gennemsnittet er ca. 6 % fra august 2012 til februar 2013 mod 9 % i skoleåret 2011/2012. En anden måde at vurdere den nye praksis på er ved at se på antallet af elever, der overføres til eksamen på særlige vilkår som en konsekvens af for højt fravær. I skoleåret 2011/2012 var antallet 35 mod foreløbigt 8 i indeværende skoleår. Det skønnes, at antallet ved eksamenstid vil være max 15 elever. Det er en klar positiv konsekvens, idet eksamen på særlige vilkår er særdeles omkostningsfuld både praktisk og økonomisk. Det er vurderingen, at denne ændring skyldes, at eleverne adviserestidligereog tydeligere, hvorfor de kan nå at ændre adfærd. Registrering af udmeldte elever: Vi arbejder med at lave et system til registrering af udmeldte elever. Det er forbundet med en række vanskeligheder at registrere og interviewe udmeldte elever, da deres udmeldelse ofte er forbundet med en vis nederlagsfølelse og til tider også med en vis vrede rettet mod skolen. IT Hardware: Computere I de sidste par år har NAG kørt et mindre forsøg med macbooks. Tilfredsheden med disse blandt lærerne har været stor. I slutningen af 2012, hvor personalets bærbare computere skulle udskiftes, valgte alle mellem en macbook, en pc eller en Ipad. Fordelen ved denne brede vifte er ud over lærertilfredsheden, at lærerne generelt er klædt bedre på til at hjælpe eleverne, der typisk ildce kun er fokuseret på ét system men medbringer mange forskellige devices. E-tavler: En række nye e-tavler er anskaffet, så vi er tæt på målet: at alle undeivisningslokaler er udrustet med e-tavler. Dette giver mulighed for, at lærerne fast kan indtænke og inddrage dette medie i undervisningen. Forsøg: Ipads mm: Ipads har været testet, og processen fortsætter både i It udvalget, i et pædagogisk team og i e-klassen (l.g). Anvendelighedsgraden af disse i undervisningen afhænger tilsyneladende meget af fag og af hvilke fagrelevante apps, der 6
findes til faget. Ipads anvendes dog også til optagelse af undervisningsvideoer både optagelser med kameraet og screencasts. Endvidere anvendes de til opgaveretning. Det er dog kun de færreste lærere, der kan klare sig med en Ipad alene. I enkelte fag, f.eks. idræt, ser den imidlertid ud til at være bedre egnet end computeren, da den er meget anvendelig til optagelse af bevægelse, og computeren generelt er uhandy i idrætssammenhæng. Apple tv mm Mhp. at kunne switche mellem lærer-og elevcomputeres skærmbilleder på tavlen har apple tv og lignende produkter været afprøvet. Hidtil har det ikke for alvor været muligt at finde en løsning, der teknisk tilgodeser dette behov uden at skabe andre problemer på netværket. E-klasser: Forsøget med en e-klasse, der begyndte i 2011, kører videre i 2.g og er udvidet med en Ig klasse. Sidstnævnte forløb indgår som ct forsøg i Ministerielt regi og ligeledes i et samarbejde med de øvrige skoler i It-fællesskabet. Der er ct særlig tæt samarbejde med Gladsaxe gymnasium, hvor der også testes faginsttuerende elevproduktioner med feed-back fra partner skolen s side i sociale medier. Fokus i e-klasserne er bl.a. at kvalificere inddragelsen af nye medier i undervisningen, at afprøve nye organiseringsformer, at afprøve i-og e-bøger, og målet er samtidig at øge lærernes parathed til at indtænkc nye medier i undervisningen ved at udfordre den traditionelle lærerrolle. Der er samtidig skabt rammer for en udpræget videndeling mellem deltagende lærere på dc 6 skoler. Klasserne deltager i digitale eksamener i de fag, hvor forsøgsordningen kører. Introduktionskurser for 8. klasser Ifølge lovgivningen er UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) forpligtet til at administrere introduktionskurser for 8. klasse elever på de forskellige institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser. I 2012 havde vi 334 registrerede 8. klasse elever på introduktionskurser mod 340 i 2011. Karakterstatistik Landsgennemsnittet for stx i 2012 var 7.0.1 Region Hovedstaden var gennemsnittet 7.1. PÅ NAG var gennemsnittet 7.6 mod 7.8 i 2011. Klasser og kvotienter Ved skolestart i august 2012 oprettede vi 14 l.g klasser, 12 2.g Idasser og 12 3.g Idasser. I alt 38 Idasser mod 35 klasser i 2011. På grund af det øgede elevoptag de sidste 2 år blev det besluttet at opstille 2 pavilloner, som stod klar til ibrugtagning i september måned 2011. Pavillonerne skal tjene til aflastning, indtil en ny bygning står færdig i august 2015. Elevfordelingen: Fordelingen på klasser i 2012 adskilte sig fratidligerepå grund af ny lovgivning, der fastsætter et max på 28 elever i gennemsnit pr l.g klasse fra 2012. Der kan således ildce kompenseres for et stort frafald ved at tage flere elever ind i 1.g klasserne ved skolestart, hvilket vil have en konsekvens for det samlede elevtal og dermed taxametertildelingen. 1. g 393 (14 klasser) mod 379 (12 klasser) i 2011 kvotient 28.1 mod 31.6 i 2011 2. g 357 (12 Idasser) mod 363 (12 klasser) i 2011 kvotient 29.8 mod 30.3 i 2011 7
3.g 343 (12 Idasser) mod 321 (11 Idasser) i 2011 kvotient 28.6 mod 29.2 i 2011 2011: elever i alt 1063 fordelt på 35 klasser samlet klassekvotient 30.4 2012: elever i alt 1093 fordelt på 38 klasser samlet klassekvotient 28.8 Talentarbejde NAG har særskilte tilbud til elever med særlige evner indenfor et ellerflereaf skolens fagområder, og som samtidig har lyst og vilje til at yde en særlig indsats. Formålet er at støtte gymnasiets talentfulde elever i at udvilde deres potentiale. Samtidig giver NAGs talentudbud eleverne mulighed for læring og udvikling, der kan have en positiv afsmittende effekt på den øvrige undervisning. NAG er medlem af talentværket Akademiet for Talentfulde Unge og af Science Talenter, hvor 5 elever fra hver årgang deltager i henholdsvis Akademiets tilbud og i Science Talent College. Vi har også elever, der deltager i forskellige naturvidenskabelige camps. Derudover har elever fra NAG deltaget bl.a. i For sker spir er, matematikkonkurrencen Georg Mohr, Biologiolympiade, Geografiolympiade, Kemiolympiade, EUSO og YTTSS. NAGs elever klarer sig godt, når de deltager i de forskellige talenttilbud, og vi får positive tilbagemeldinger om deres indsats. Fx kom en af vore elever, der deltog i Forskerspirerprjektet, til finalen. Strategiplan 2008-2013 Strategiplanen afspejler dc formål og opgaver, der er formuleret i stx-loven, i gymnasiebekendtgørelsen og i lov om gymnasialt selveje. Strategiplanen udfolder og konkretiserer de overordnede skolcmålsætninger vedrørende kvalitet, medindflydelse, brugertilfredshed, ressourceudnyttelse og kommunikation. Strategiplanen viderefører det organisatoriske og det didaktiske arbejde, der er foregået på NAG siden 2003. Planen udmønter den proces med udformning af vision, mission og værdier, som blev gennemført vinteren 2007 til foråret 2008. Tidshorisonten for disse styringsdokumenter er en femårig periode. Strategiplanen evalueres årligt med henblik på en optimering af indsatsen. De relevante organer i henhold til organiseringsplancn inddrages i udformning og evaluering. Nærum Gymnasiums hovedopgave er gennem en målrettet kvalitetsudvikling at tiltrække, fastholde og udfordre elever gennem undervisning på højeste niveau og i et helhedspræget perspektiv. I særdeleshed er opgaven at fremme elevernes udvilding til studerende. I 2013 skal der gennemføres en evaluering af skolens vision, mission og værdier, og i forlængelse heraf skal der udarbejdes en strategiplan 2013-2018. Årets økonomiske resultat I det oprindelige budget for 2012 var der budgetteret med et overskud på 1,2 mio. kr. En væsentlig forudsætning for budgettet var en forventning om, der i sommeren 2012 skulle starte 11 nye 1. G klasser med 30 elever i hver klasse. Der var en meget stor søgning af elever i foråret 2012, som resulterede i, at 8
der efter sommerferien startede 393 nye 1. G elever, som på grund af reglerne om max. 28 i hver klasse blev fordelt på 14 klasser. På baggrund af foranstående blev budgettet revideret pr. 1. maj 2012 med et forventet resultat på 912 t.kr. Det endelige resultat blev et overskud på ca. 2,8 mio. kr. De væsentligste årsager til ændringerne i forhold til oprindeligt budget og forventningerne i løbet af året er summarisk nævnt: ^ Få forsikrings- og skadesbegivenheder med deraf følgende lave omkostninger vedrørende Statens selvforsikring, besparelse ca. 0,5 mio. kr. > Blandt andet på området køb og vedligeholdelse af undervisningsmidler er det de enkelte fag deler ansvarlige for indkøb mm. Der er indgået aftale om at de enkelte fag med flere kan overføre uforbrugte beløb til efterfølgende regnskabsår. Fra 2012 til 2013 overføres 0,2 mio. kr. ^ Til udvendig vedligeholdelse af bygninger var der på baggrund af vedligeholdelsesplanen afsat de gennemsnitlige 0,5 mio. kr. Sidste års uskudte vedligeholdelsesarbejder er gennemført i 2012 og har medført et merforbrug på ca. 0,3 mio.kr. ^Bestyrelsesbeslutningen om at budgettere finansieringen af bygningerne til en ydelse svarende til et 5 % obligationslån og aktivere besparelsen i forhold til de faktiske betalinger på særsldlt konto under egenkapitalen betyder en opsparing på ca. 0,9 mio. ler. i 2012. ^ Under finansielle indtægter er der indtægtsført cn urealiseret kursregulering vedrørende obligationsbeholdninger på 0,6 mio. Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er efter balancedagen ikke indtruffet begivenheder, som kan ændre vurderingen af årsrapporten. Forventninger til 2013 Det forventes at regnskabet for 2013 vil udvise et overskud på ca. 700 t.kr. Den væsentligste forudsætning for budgettet er ct elevoptag sommeren 2013 på 336 nye 1. G elever fordelt på 12 Idasser med 28 elever i hver ldasse. 9
Hoved- og nøgletal Alle beløb i 1.000 kr. 2012 2011 2010 2009 2008 Resultatopgørelse Omsætning 87.157 82.773 79.200 69.736 62.508 Omkostninger 84.406 78.126 72.654 66.912 62.379 Resultat før finansielle og ekstraordinære poster 2.751 4.647 6.546 2.824 129 Finansielle poster 10-82 -252 284 699 Resultat før ekstraordinære poster 2.761 4.565 6.294 3.108 828 Årets resultat 2.761 4.565 6.294 3.108 828 Balance Anlægsaktiver 44.071 45.456 52.681 1.838 1.929 Omsætningsaktiver 46.159 38.697 27.481 23.492 18.388 Balancesum 90.230 84.153 80.162 25.330 20.317 Egenkapital 17.852 15.211 11.024 4.730 1.622 Langfristede gældsforpligtelser 42.255 43.438 44.345 0 0 Kortfristede gældsforpligtelser 30.123 25.504 24.793 20.600 18.695 Pengestrømsopgørelse Driftsaktivitet 7.366 8.174 8.125 5.807 5.037 Investeringsaktivitet -388-248 -52.674-458 -323 Finansieringsaktivitet -1.183-907 44.345 Pengestrøm netto 5.795 7.019-204 5.349 4.714 Nøgletal Overskudsgrad (%) 3,2 5,5 7,9 4,5 1,3 Likviditetsgrad (%) 153,2 151,7 133,6 114,0 98,4 Soliditetsgrad (%) 19,8 18,1 13,8 18,7 8,0 Finansieringsgrad (%) 95,9 95,6 94,3 0,0 0,0 Årselevtal Årselever excl. udlagt aktivitet 1.062,7 1.033,0 999,7 955,5 892,0 Årsværk Undervisningens gennemførelse 98,4 91,9 90,3 90,7 84,2 Øvrige 17,8 19,9 19,4 16,5 14,6 10
Målrapportering For 2012 har Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fastsat, at institutioner for almengymnasiale uddannelser skal afrapportere om resultaterne og om udviklingen vedrørende disse på følgende områder: Gennemførte elever i regnskabsåret/gennemførelsesprocent. Gennemførelse 3 årig STX Årgang (start/slut) 2008/2011 2009/2012 Tilgang 341 339 Modtagne 21 28 Afgivne 53 50 Gennemførelse 306 312 Gennemførelsesprocent 99,0 98,4 Gennemførelse 4 årig STX Årgang (start/slut) 2007/2011 2008/2012 Tilgang 3 0 Modtagne 0 0 Afgivne 0 0 Gennemførelse 3 0 Gennemførelsesprocent 100 0 Årselever opgjort på finansår (kalenderår) Finansår 2008 2009 2010 2011 2012 Antal årselever 892 956 1000 1033 1063 11
Regnskab Anvendt regnskabspraksis Regnskabsgrundlag Årsrapporten for Nærum Gymnasium for 2012 er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab (regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til 2011. Årsrapporten for 2012 er aflagt i danske kroner. Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/ fradrag af den aldiumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og -gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. Taxametertilskud indregnes som udgangspunkt i resultatopgørelsen på modtagelsestidspunktet. Bygningstaxameter og fællesudgiftstilskud indregnes dog forskudt, da disse tilskud beregnes ud fra tidligere års aktivitetsniveau. Kvartalsvise forudbetalinger af taxametertilskud vedrørende det kommende finansår, optages i balancen som en kortfristet gældspost og indtægtsføres i det finansår tilskuddene vedrører. Øvrige indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Afgørelsen af, om indtægter anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: der foreligger cn forpligtende salgsaftale, salgsprisen er fastlagt, levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, og indbetaungen er modtaget, eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget. 12
Indtægter indregnes herudfra i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afslaivninger, nedsloivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Leasing Leasingkontrakter vedrørende materielle anlægsaktiver, hvor instimtionen har alle væsentlige lisici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), indregnes i balancen til dagsværdi af leasingaktivitet, hvis denne findes. Alternativt, og hvis denne er lavere, anvendes nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser på anskaffelsestidspunktet. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Finansielt leasede aktiver afog nedskrives som institutionens øvrige materielle anlægsaktiver. Den kapitaliserede resueasingforpligtigelse indregnes i balancen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel omkostnings føres løbende i resultatopgørelsen. Alle øvrige leasingkontrakter betragtes som operationel leasing. Ydelser i forbindelse med operativ leasing indregnes i resultatopgørelsen over leasingperioden. Leasingforpligtigelsen oplyses i en note. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter måles ved første indregning i balancen til kostpris og efterfølgende til dagsværdi. Afledte finansielle instrumenter indregnes under henholdsvis andre tilgodehavender og anden gæld. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af dagsværdien af ct indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige transaktioner, indregnes direkte på egenkapitalen. Når de sikrede transaktioner realiseres, indregnes de akkumulerede ændringer som en del af kostprisen for de pågældende regnskabsposter. For afledte finansielle instrumenter, som ildce opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen som finansielle poster. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. 13
Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ildce er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens kurs. Forskelle mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Resultat opgørels en Omsætning Omsætning indregnes i resultatopgørelsen, såfremt dc generelle kriterier er opfyldt, herunder at levering og risikoovergang har fundet sted inden regnskabsårets udgang, beløbet kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Der foretages fuld periodisering af tilskud, jævnfør dog afsnittet "Generelt om indregning og måling". Omkostninger Omkostninger omfatter de omkostninger, der medgået til at opnå årets omsætning, herunder løn og gager, øvrige driftsomkostninger samt afskrivninger m.v. på anlægsaktiver. Omkostningerne er opdelt på områderne: Undervisningens gennemførelse o Markedsføring» Ledelse og administration Bygningsdrift Administrative fællesskaber, værtsinstitution Aktiviteter med særlige tilskud Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter, finansielle omkostninger ved realiserede og urealiserede valutakursreguleringer, kursregulering på værdipapirer samt amortisering af realkreditlån. Ekstraordinære indtægter og omkostninger Ekstraordinære indtægter og omkostninger indeholder indtægter og omkostninger, som hidrører fra begivenheder eller transaktioner, der ldart afviger fra den ordinære drift og som ikke forventes at være af tilbagevendende karakter. Balancen Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponenter og underleverandører. Renteomkostninger på lån optaget direkte til finansiering af fremstilling af materielle anlægsaktiver indregnes i kostprisen over fremstillingsperioden. Alle indirekte henførbare låneomkostninger indregnes i resultatopgørelsen. 14
Afslaivningsgrundlaget, som opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi, fordeles lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør: Bygninger, erhvervet før 1. januar 2011 Bygningsinstallationer m.v. Udstyr og inventar 50 år 15 år 3-10 år På bygninger anvendes en scrap værdi på 20%. Aktiver med en anskaffelsessum på under 50.000 kr. eksklusive moms omkostnings føres i anskaffelsesåret. Tab ved salg af materielle anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper. Gevinst ved salg af anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under andre indtægter. Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse udover det, som udtrykkes ved normal afslmvning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedslaivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien. Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisations-værdi, hvilket her svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning baseret på institutionens erfaringer fra tidligere år. Værdipapirer Værdipapirer, indregnet under omsætningsaktiver, omfatter børsnoterede obligationer, der måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Finansielle gældsforpligtelser For fastforrentede lån, som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter indregnes ved lånoptagelsen med det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles lånene til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi (kurstabet) indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden.
Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser institutionens pengestrømme for året opdelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet, årets forskydning i likvider samt institutionens likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som resultatet reguleret for ikke kontante resultatposter som af- og nedslaivninger, hensættelser samt ændring i driftskapitalen, rcnteindbetalingcr og -udbetalinger samt betalt vedrørende ekstraordinære poster. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gælds forpligtels er eksklusiv de poster, der indgår i likvider. Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra optagelse og tilbagebetaling af langfristede gældsforpligtelser. Likvider Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer under omsætningsaktiver. 16
Resultatopgørelse for 2012 Alle beløb i 1.000 kr. 2012 2011 Note Omsætning i Statstilskud 84.404 80.354 2 Deltagerbetaling og andre indtægter 2.753 2.419 Omsætning i alt 87.157 82.773 Driftsomkostninger 3 Undervisningens gennemførelse 63.252 57.595 4 Markedsføring 223 355 5 Ledelse og administration 7.831 7.948 6 Administrative fællesskaber 1.764 1.769 7 Bygningsdrift 11.336 10.459 Driftsomkostninger i alt 84.406 78.126 Driftsresultat før finansielle poster 2.751 4.647 8 Finansielle indtægter 1.696 1670 9 Finansielle omkostninger 1.686 1.752 Finansielle poster i alt 10-82 Årets resultat 2.761 4.565 17
Balance pr. 31.12.2012 Alle beløb i 1.000 kr. Note 2012 2011 10 Grunde og bygninger 10 Udstyr og inventar 42.562 43.623 1.509 1.833 Materielle anlægsaktiver 44.071 45.456 Anlægsaktiver i alt 44.071 45.456 Debitorer Mellemregning med MBU Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter 480 266 0 78 1.613 220 386 248 Tilgodehavender 2.479 812 Værdipapirer Obligationer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver 25.556 19.926 18.124 17.959 46.159 38.697 Aktiver 90.230 84.153
Balance pr. 31.12.2012 Alle beløb i 1.000 kr. Note 2012 2011 Egenkapital 01.01.2007-3.271-3.271 11 Henlæggelser 4.281 3.291 12 Egenkapital i øvrigt 16.842 15.191 Egenkapital 17.852 15.211 Langfristet gæld 13 Realkreditgæld 42.255 43.438 Langfristede gæld gældsforpligtelser 42.255 43.438 Kortfristet gæld Næste års afdrag på langfristede gældsforpligtelser 1.084 990 Nordea OTC Cap (Renteloft) regulering af markedsværdi 499 378 Skyldig løn 1.505 1.325 Feriepengeforpligtelse 9.049 8.479 Mellemregning med MBU 13.404 10.159 Leverandører af varer og tjenesteydelser 3.028 1.956 Anden gæld 1.037 1.583 Periodeafgrænsningsposter 517 634 Kortfristet gæld i alt 30.123 25.504 Gæld i alt 72.378 68.942 Passiver 90.230 84.153 14 Pantsætning og sikkerhedsstillelser 15 Andre forpligtelser 19
Pengestrømsopgørelse for 2012 Alle beløb i 1.000 kr. 2012 2011 Driftens likviditetsvirkning Årets resultat 2.761 4.565 Regulering vedrørende ikke kontante poster Af- og nedskrivninger 1.773 1.819 OTC Cap, regulering af markedsværdi -120-378 Ændring i driftskapital vedrørende Tilgodehavender -1.667 1.457 Kortfristet gæld 4.619 711 Pengestrømme fra driftsaktivitet 7.366 8.174 Investeringers likviditetsvirkning Køb af materielle anlægsaktiver -388-248 Køb af finansielle anlægsaktiver 0_ 0_ Pengestrømme fra investeringsaktivitet -388-248 Finansieringens likviditetsvirkning Betaling af realkreditgæld -1.183-907 Optagelse af lån 0_ 0_ Pengestrømme fra finansieringsaktivitet -1.183-907 Ændringer i likviditet i alt 5.795 7.019 Likvider inkl. værdipapirer primo 37.885 30.866 Likvider inkl. værdipapirer ultimo 43.680 37.885 20
Noter Alle beløb i 1.000 kr. 2012 2011 1 Statstilskud Undervisningstaxameter 64.846 61.565 Fællesudgiftstilskud 10.457 10.021 Bygningstaxameter 8.669 8.281 Øvrige driftsindtægter 410 325 Særlige tilskud 22_ 162 I alt 84.404 80.354 2 Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetaling, uddannelser 989 654 Administrative fællesskaber, værtsinstitution 1.764 1.765 I alt 2.753 2.419 3 Undervisningens gennemførelse Løn og lønafhængige omkostninger 57.148 52.418 Afskrivning 464 497 Øvrige omkostninger 5.640 4.680 I alt 63.252 57.595 4 Markedsføring Løn og lønafhængige omkostninger 111 121 Afskrivning 0 0 Øvrige omkostninger 112 234 I alt 223 355 Ledelse og administration Løn og lønafhængige omkostninger 6.121 5.964 Afskrivning 73 92 Øvrige omkostninger 1.637 1.892 I alt 7.831 7.948 6 Administrative fællesskaber, værtsinstitution Løn og lønafhængige omkostninger 841 817 Afskrivning 169 169 Øvrige omkostninger 754 783 I alt 1.764 1.769 7 Bygningsdrift Løn og lønafhængige omkostninger 2.170 2.164 Afskrivning 1.068 1.061 Øvrige omkostninger 8.098 7.234 lait 11.336 10.459 21
Noter Alle beløb i 1.000 kr. 2012 2011 8 Finansielle indtægter Renteindtægter og andre finansielle indtægter 1.092 1.039 Kursgevinst på værdipapirer 10 1 Kursregulering på værdipapirer 31. december 594 630 lait 1.696 1.670 9 Finansielle omkostninger Renteudgifter og andre finansielle omkostninger 1.470 1.752 Kurstab på værdipapirer 216 0 lait 1.686 1.752 Grunde og bygninger Udstyr og inventar 10 Materielle anlægsaktiver Anskaffelsessum 1. januar 45.745 7.498 Tilgang i årets løb 0 388 Afgang i årets løb 0 0 Anskaffelsessum 31.december 45.745 7.886 Akkumulerede af- og nedskrivninger 1.januar 2.122 5.665 Årets afskrivninger 1.061 712 Tilbageførsel ved afgang 0 0 Af- og nedskrivninger 31. december 3.183 6.377 Bogført værdi 31.december 42.562 1.509 Kontantvurdering af grunde og bygninger pr. 31.december udgør 135 mio. kr. 2012 2011 Henlæggelser af sparede terminsomkostninger: Saldo 1. januar 3.291 2.024 Årets henlæggelse 990 1.267 Saldo 31. december 4.281 3.291 22
Noter Alle beløb i 1.000 kr. 2012 201 12 Egenkapital i øvrigt: Saldo 1. januar 15.191 12.271 Årets bevægelser: Årets resultat 2.761 4.565 OTC Cap (Renteloft) regulering af markedsværdi -120-378 Overføres til henlæggelse sparede terminsomkostninger -990-1.267 1.651 2.920 Saldo 31. december 16.842 15.191 13 Langfristet gæld Pengeinstitut: Nordea Prioritet, variabel rente 30 år, afdrages 9.068 9.318 Nordea Realkredit, F1 30 år, afdrages 16.144 16.673 Nordea Realkredit, 5% 30 år, afdrages 0 11.590 Nordea Realkredit, 5% 30 år, afdrages 0 5.857 Nordea Realkredit, 3,5%, 30 år, afdrages 17.043 0_ Langfristet gæld i alt 42.255 43.438 Herafforfalderefter5 år 36.804 39.268 14 Pantsætninger Til sikkerhed for gæld i realkreditinstitutter er afgivet pant i grund og og bygninger Regnskabsmæssig værdi af pantsatte ejendomme 42.562 43.623 Prioritetsgæld 43.339 44.428 15 Andre forpligtelser IT-fællesskab med udløb tidligst 31.12.2013 282 282 Rengøringsaftale med ISS, opsigelsesvarsel 6 måneder 783 783 Leje af pavilloner, lejeperiode udløber 31.12.2013 408 408 Andre forpligtelser i alt 1.473 1.473 Afledte finansielle instrumenter: Nordea, OTC Cap (renteforsikring) Foranstående er indgået i tilslutning til optagelsen af et realkreditlån med variabel rente, Fl Aftalen medfører, at den variable rente maksimalt kan stige til 5% p.a. I tiden frem til 2020. Prisen for aftalen er et tillæg på 0,55% af hovedstolen til den variable rente. Markedsværdi af aftalen på balancedagen er negativ 499 t.kr. 23
Særlige specifikationer Alle beløb i 1.000 kr. 2012 2011 Personaleomkostninger Lønninger 61.593 57.595 Pension 5.880 5.431 Andre omkostninger til social sikring 315 394 Personaleomkostninger i alt 67.788 63.420 Antal årsværk inkl. ansatte på sociale vilkår 116,2 111,8 Andel i procent ansat på sociale vilkår 0,5% 1,8% Honorar til revisor (eksklusiv servicefællesskab) Honorar for lovpligtig revision 70 70 Honorar for andre ydelser end revision 30_ 30^ 100 100 24
Påtegninger Ledelsespåtegning, ledelsens underskrifter og bestyrelsens habilitetsetklærmg Bestyrelse og daglig ledelse har dags dato beliandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 2012 for Nærum Gymnasium. Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med lov om statens regnskab m.v. samt bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. I henhold til 39, stk. 4 i regnskabsbekendtgørelsen tilkendegives det hermed: o At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejltoformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og måkapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende. o At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. «* At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten Nærum, den 4. april 2013 Preben Bruun Rektor Robert Knudsen Økonomichef Endvidere erklærer bestyrelsen på tro og love, at opfylde habilitetskravene i 17 i lov om mstitationer for alrne gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Nærum, den 4. april 2013 25
Den uafhængige revisors erklæringer Til bestyrelsen for Nærum Gymnasium Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Nærum Gymnasium for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2012, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter og særlige specifikationer. Årsregnskabet udarbejdes efter bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. (regnskabsbekendtgørelsen), vejledning af 20. februar 2013 om udarbejdelse af årsrapport for statsfinansierede selvejende institutioner under Ministeriet for Børn og Undervisning samt regler i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen, ministeriets vejledning samt regler i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning samt god offentlig revisionsskik, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1292 af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlmger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlmger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for institutionens udarbejdelse af et årsregnskab, der er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Formålet hermed er at udforme revisionshandlmger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af institutionens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. 26
Den uafhængige revisors erklæringer Revisionen omføtter desuden en vurdering a$ om der er etableret foiretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet afi årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1.-januar til 31. december 2012 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen, ministeriets vejledning samt regler i Finansministeiiets Økonomisk Administrative Vejledning. Det er ligeledes vores opfattelse, at der < etableret fon-etningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet afi årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Udtalelse om ledelsesberetningen og målrapporteringen Vi har gennemlæst ledelsesberetningen og målrapporteringen. Vi har Ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision afi årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen og i måkapporteringen er i overensstemmelse med årsregnskabet. København, den 4. april 2013 Deloitte fetajsaufdriseretrevisionspmtnerselskab statsautoriseret revisor 27