MADS JENSENS PORTFOLIO Navn: Mads Jensen Skole: Erhvervsakademiet Lillebælt Anslag: 7948 Emne: Obligatorisk Portfolio Klasse: Web B DK 1. semester Dato: 3. januar 2013 URL: http://mads775c.mmd.eal.dk/portfolio/index.html
Contents Introduktionsafsnit... 2 Opgaveformulering... 2 Projekter... 3 Technology & Design.... 3 Research & Innovation... 3 Style & Experience... 3 Fag... 4 Visualisering og Design... 4 Kommunikation... 4 Interaktion... 5 Virksomhed... 5 Læringsstil... 6 Konklusion... 7 Litteraturliste... 7
Introduktionsafsnit Første semester, ét semester med masser af nye spændende opgaver og udfordringer. De 4 fagområder: Kommunikation, virksomhed, visualisering og interaktion, er alle fyldt med viden, der sætter kreativiteten i gang. Det har skabt en masse motiviation, der gør hverdagen mere spændende, og når man er færdig med en udfordring, kan man ikke vente med at gå i gang med en ny. Opgaveformulering I denne rapport har du muligheden for at læse omkring de projekter og fagområder jeg har været igennem på første semester. Jeg vil beskrive hvad de handler om, samt mine tidligere kompetencer, og hvilke nye kompetencer jeg har taget til mig.
Projekter Technology & Design. I dette projekt, også kaldet Ghost Cellar Project, skulle vi i grupper designe en spøgelseskælder til Nyborg Slot ved hjælp af multimedieinstallationer. Udover at designe det, skulle der udarbejdes en prototype og til sidst i forløbet lave en visuel præsentation. I vores gruppe valgte vi at designe en oplevelse med sensorer, der aktivere diverse lyde, lys og effekter. Dette prøvede vi også lidt i praksis, vha. af en sensor til et arduino board, der kan registere hvor langt væk man er fra sensoren. Vi designede vores spøgelseskælder i 3D vha. spillet Amnesia: The Dark Descent som har en editor. Research & Innovation Det andet projekt vi blev introduceret til var Research & Innovation. Med undertitlen fremtidens museum, handlede dette projekt altså om at vælge et museum, og designe innovative multimedieinstallationer til det, der vil kunne tiltrække flere kunder til det valgte sted. I forbindelse med innovation gav Adam Montadon et foredrag om innovation, hvor vi tog nye metoder til os, så som convergent/divergent thinking. I vores gruppe valgte vi Langelandsfortet, som er ét koldkrigsmuseum. Style & Experience Dette projekt var det sidste projekt i 1. semester. Projektet gik ud på at vælge et attraktionssted i Odense, og konstruere en hjemmeside med to forskellige stylesheets, hvoraf den ene skulle være en af de stilarter vi er blevet undervist i. I vores gruppe valgte vi Magasinet. Vi valgte stilarten dekonstruktion, som er en stilart der involverer, at det bliver grafisk brudt, f.eks. ødelagte billeder eller elementer der ikke står lige.
Fag Visualisering og Design Formålet med dette fag er at udtrykke sig visuelt, ved brug af forskellige metoder og værktøjer, samt at skabe viden indenfor forskellige stilarter. De værktøjer vi primært har benyttet er Photoshop og Illustrator. Dette fag er ret nyt for mig, da jeg ikke har haft meget tidligere erfaring med design, pånær brug af basiske værktøjer i photoshop. Jeg har lavet hjemmeside før MMD, dog ikke fra bunden, og jeg benyttede heller ikke nogle designmetoder, til at komme frem til det endelig resultat. På MMD har jeg nu fået kendskab til diverse principper, metoder og modeller indenfor design, samt brug af de grafiske værktøjer, Photoshop og Illustrator. Den teoriske side af design er helt nyt for mig, og er derfor en af de områder, hvor jeg har skabt mig mest nye viden. Vi er blevet undervist i følgende stilarte: Pop-art, bauhaus, kubisme, streetart, deconstructivsm, modernisme og surrealisme. Her fik vi viden omkring hvordan forskelligt design og kunst er bygget op. Desuden har vi brugt designmodellen C.R.A.P., som vi hovedsageligt har brugt til vores hjemmeside i projektet Style & Experience. Med enne nye viden indenfor design, synes jeg det er blevet mere inspirerende, at designe hjemmesider i fritiden, da jeg nu har styr på hvordan processen skal foregå fra start til slut. Kommunikation Formålet med dette fag er, at man får forståelse for brug af kommunikation og modeller, så man ved hvordan man skal få opmærksomhed fra kunder, og få sit budskab ud. Vi har arbejdet meget med research, det var også i fokus i vores først projekt Research & Innovation. Vi har bland andet også arbejdet med Gallup Kompas, så man kan segmentere en målgruppe. Kommunikation er det fag jeg tidligere har haft mest erfaring med, da jeg på HTX gik på en studieretning, med kommunikation/it som hovedfag. Derfor havde jeg allerede kendskab til diverse kommunikationsmodeller, samt hvordan man laver en overskuelig powerpoint og præsenterer den. Selvom jeg havde en del kendskab til faget i forvejen, har jeg alligevel taget en masse nye ting til mig. F.eks. indenfor research, er jeg blevet bedre til at analysere den indsamlede data, samt forståelse for hvilke punkter man skal have i en undersøgelse, for at få relevant data. Jeg havde arbejdet meget lidt med segmenter på HTX, Gallup Kompas er derfor ret nyt for mig. Desuden har det været rart at få repeteret det jeg vidste i forvejen, så jeg er sikker på at jeg har fuld forståelse for det.
Interaktion I interaktion lærer vi at skabe diverse multimedieapplikationer, ved hjælp af forskellige programmeringssprog og værktøjer. Vi startede først med HTML programmering, hvor vi lærte om de forskellige HTML standarder, hvor XHTML er den nuværende standard, og derfor er den vi bruger. Derefter blev vi undervist i CSS, så vi både kunne få struktur og design på hjemmesider. Vi har også haft et forløb i flash, samt en kort introduktion til Javascript. Tidligere havde jeg allerede en smule erfaring med både HTML, CSS og Flash, men det var meget begrænset. Jeg har ikke selv bygget en hjemmeside helt op fra bunden før, jeg havde benyttet kun CMS, hvor jeg tog nuværende templates, og så redigerede koden. Interaktion har for mig været det mest spændende fag, og jeg har derfor også lært utrolig meget. Nu kan jeg helt selv bygge hjemmesider op fra bunden, både med design og kode, og komme frem til et resultat, der er meget mere professionelt, end hvad jeg tidligere var i stand til. Flash forløbet var dog ikke nær så lærerigt for mig, da meget af det vi gennemgik, var noget jeg kunne i forevejen. Virksomhed Formålet med dette fag er at lære at planlægge et projekt fra start til slut, og hvordan man finder frem til det ønskede produkt fra kunden. Man lærer forskellige metoder og modeller til både innovation og planlægning. På HTX havde var jeg allerede blevet undervist i diverse idégenererings og planlægningsmetoder. Gannt charts som vi er blevet introduceret til her på MMD, har jeg benyttet i tidligere projekter i min gymnasie tid. Men tilgengæld er jeg blevet introduceret til nye innovationsmetoder: The 4p s innovationspace, Divergent- and convergent thinking, Blue ocean strategy og Incremental and radical. Specielt divergent- and convergent thinking, har jeg taget i brug. Faget virksomhed har været meget lærerigt for mig. Jeg har nu evnen til bedre at overskue projekter, hvordan de skal planlægges, på hvilken måde man deler faserne op, og selvfølgelig hvordan man finder frem til nyskabende idéer. Mine projekter vil derfor være mere organiseret end tidligere, hvilket gør det både nemmere og mindre stressende at arbejde med.
Læringsstil Styrker: En opgave for mig er ikke et problem, men en udfordring. Jeg arbejder energisk, engageret og spontant. Det gør at der komme en masse idéer på bordet, hvilket er godt i starten af et projekt. Jeg fungere godt i en gruppe, da jeg er god til at lytte og observere. At arbejde under pres er heller ikke et stort problem. Svagheder: Jeg har ikke god tålmodighed til at læse bøger, da jeg lynhurtigt vil have information der skal bruges. Det kan også være svært at færdiggøre opgaver, da arbejdsprocessen ikke er specielt organiseret. Desuden tænker jeg ikke nok over min handlinger, hvilket kan resultere i et rodet endeligt resultat.
Konklusion Jeg er rigtig glad for, at jeg er i stand til at lave en hjemmeside some dette. Det er utroligt så meget jeg har lært her på første semester. Da jeg først startede på MMD, og så eksempler af andre studerendes portfolier, blev jeg overrasket over hvor meget man kunne efter ét semester, men jeg forstår nu hvorfor. Så der går mange tanker oppe i mit hoved omrking, hvilke kompentencer jeg så vil have efter næste semester. Litteraturliste International Markedsføring; Finn R. A, Bjarne W.J, Kurt J, Mette R. O, Peter S. (4. udg.), Trojka Web Project Management; Ashley Friedlein (WPM) Digital Media Management, Fischer & Oosterbaan, nyt teknisk forlag 2010, ISBN 978-87-571-2723-2 Managing Innovation: Integrating Technological, Market and Organizational Change ; Tidd and Bessant (2009) ISBN 0470998105 Chapters 1 and 2 Blue Ocean Strategy ; Kim and Mauborgne (2005) ISBN 1591396190 ; Handout will be on fronter Alle artikler er uploaded i Fronter\1 sem ALL\Documents\1semester\Communication\Communication compendium\dk Jina Bolton (2009) Sexy Web Design: Creating Interfaces That Work, SITEPOINT 978-0980455236 Jim Krause (2004) Basic design index, David & Charles, 978-071532053 Handouts: Compendium: Design 2011, Ren; Birkholm HTML: 'Head First HTML with CSS & XHTML; O'Reilly Media FLASH: 'Class room in a Book'; Adobe Press; 1 edition7 Afsætning B; Systime; Morten Haase, René Mortensen, Kirsten Wissing