DS 469:2013, Varme- og køleanlæg i bygninger VVS faglæreruddannelse 26-06-2014 Leon Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima
Hovedindhold Lovgivning. Generelt Del 1: Fælles forudsætninger for varme og køleanlæg Del 2: Varmeanlæg, dimensionering ogtemperaturer Del 4: Udførelse og drift Del 5: Drift og vedligehold
Oversigt over byggelovgivning Byggeloven Bygningsreglementet 26-06-2014 Funktionsnormer Godkendelser Vejledningsnormer BY og Byg anvisning Andre anvisninger DS 469, Varmenorm DS 452, Isoleringsnorm Eurocodes Dråbemærket VA-godkendelser MK godkendelser CE mærkning DS 439, vand DS/EN 1717, tilbagestr. Rørcenteranv. 03 SBI anvisninger Rørcenter anv. Andre anvisninger
Funktionsnormer BR10 8.2, Stk. 2 Varmeanlæg med vand som varmebærende medium skal dimensioneres, udføres, indreguleres og afleveres, som anvist i DS 469, Varmeanlæg med vand som varmebærende medium. (8.2, stk. 2) Normen indeholder bl.a. funktionskrav til varmegiveres styring og regulering. Herudover indeholder normen funktionskrav til indregulering af varmeanlæg og krav til vejledninger for brug, drift og vedligehold. 26-06-2014
Funktionsnormer Standardens normative del omfatter kravene til varme- og køleanlæg. Noter til den normative del er informative og dermed vejledende. Vejledningerne må ikke betragtes som krav. NOTE: Vejledning til krav. 26-06-2014
Del 1: Fælles forudsætninger Den første del af normen er fælles forudsætninger der gælder både for køle og varmeanlæg.
Formål med revision af standard Gyldighedsområde Denne standard opstiller krav til varme- og køleanlæg. Kravene tilsigter, at der opnås et forsvarligt teknisk kvalitetsniveau, samt at det ønskede termiske indeklima kan opretholdes med mindst muligt energiforbrug. Standarden omfatter alle typer varme- og køleanlæg, der har til formål at tilføre rum og bygninger samt tilknyttede systemer varme eller køling. Opvarmningsmediet henholdsvis kølemediet i anlægget kan således være fx vand, luft eller el.
Anlæg der er omfattet af normen. Centralvarme Luftvarme El-varme Centralkøling Luftkøling Alle typer forsyning, som Kedler for gas, olie og bio- Kølemaskiner, grundvandsmasse, solvarme, varme- køling, havnekøling og fjernpumper, fjernvarme, geo- køling termi og el
Dele der ikke er omfattet af normen Standarden omfatter ikke selve forsyningsanlægget, men kun de dele af forsyningsanlægget som naturligt hører med til varmeeller køleanlægget herunder bestemmelse af dimensionerende ydelse Standarden omfatter således ikke fx selve: Kedlen Fjernvarmestikket inklusive hovedhanerne Varmepumpen Kølemaskinen Elforsyningen
Grænseflader ved brug af normen.
Normative referencer DS 418 Beregning af bygningers varmetab. DS 447 Ventilation i bygninger - Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer. DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer. DS 474 Norm for specifikation af termisk indeklima.
Definitioner Udskiftelig anlægsdel Varmegiver Anlægsdel, der umiddelbart eller efter demontering af dækplader er tilgængelig for reparation og udskiftning. Den del af varmeanlægget, der er beregnet til at afgive varme til rummene. Varmegivere er fx: Radiatorer (både el og vand) Konvektorer (både el og vand) Gulvvarme (både el og vand) Strålevarme (paneler eller indbygget i loft eller væg) Indblæsningsåbninger i varmluftanlæg Fan-coils Kalorifere
Termisk indeklima (5.1) (BR10) 7.2.1, Stk. 13 Det termiske indeklima på solrige dage skal dokumenteres gennem beregning for boliger, institutioner, kontorer mm. i lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse 2020. Det termiske indeklima må ikke overskride 26 C, bortset fra nogle få timer i forhold til normalåret. For andre bygninger end boliger fastlægger bygherren antallet af timer pr. år, hvor indetemperaturen på 26 C ikke må overskrides. For boliger må 26 C ikke overskrides med mere end 100 timer pr. år. og 27 C må ikke overskrides mere end 25 timer pr. år. Specifikation af det termiske indeklima sker på grundlag af DS 474 Specifikation af termisk indeklima. Dokumentation for det termiske indeklima kan ske på grundlag af simulering af forholdene i de kritiske rum på grundlag af Design Reference Year, DRY. For boliger kan dokumentation ske på grundlag af en forenklet beregning. For andre bygninger end boliger fastsættes antallet af timer med temperaturer over 26 C af bygherren i forhold til DRY.
Termisk indeklima (5.1) 5.4. Behov for mekanisk køling For høj rumtemperatur skal primært imødegås ved brug af solafskærmning og afskygning, ved reduktion af interne varmebelastninger samt ved frikøling. I nyt byggeri kombineres det med fx hensigtsmæssig udformning af bygning og vinduer samt anvendelse af tunge materialer. Mekanisk køling med kølemaskine installeres kun, hvis ikke det på anden måde er muligt at reducere rumtemperaturen, så den ikke overskrides 26 C mere end 100 timer og 27 C mere end 25 timer indenfor brugstiden i et normalår (DRY). NOTE: Der installeres normalt ikke mekanisk køling i boliger.
Termisk indeklima (5.1) Varme- og køleanlæg skal projekteres og udføres, så det er muligt at opretholde et tilfredsstillende termisk indeklima for personer i bygningen under hensyntagen til brugen af bygningen og de enkelte rum. Desuden skal der tages hensyn til temperaturforholdene for bygningskonstruktionerne, andre installationer samt andet, der befinder sig i bygningen. For at det termiske indeklima i et rum kan anses for at være tilfredsstillende, skal rumtemperaturen (den operative temperatur) ved normal drift af anlægget i brugstiden være indenfor komfortområdet i hele opholdszonen samtidig med, at der ikke i opholdszonen forekommer ubehag ved høj lufthastighed, kuldestråling eller varmestråling (strålingsasymmetri) fra varmeeller køleanlægget.
Den operative temperatur Operativ temperatur Den sammenvejede værdi (θ0) af luftens temperatur (θa) og middelstrålingstemperaturen (θr), som giver samme varmeafgivelse ved konvektion og stråling fra et menneske, som de faktiske temperaturer. For de termiske forhold, der behandles i denne standard, kan anvendes θ0 = (θa + θr) / 2 Eksempel Hvis alle overflader fx i et kontor er 18 C en mandag morgen, og luften, når de ansatte kommer, er 22 C, så vil de opleve det som 20 C, hvis overflader og luft havde samme temperatur. Den operative temperatur svarer altså til gennemsnittet af overfladernes temperatur og luftens temperatur.
Den operative temperatur. Internt varmetilskud.
Opholdszone (5.2) Der skal være tilfredsstillende termisk indeklima i hele opholdszonen i rummenes brugstid. Opholdszonen er det område i et rum, hvor mennesker normalt må forventes at opholde sig. Opholdszonen begrænses af gulvoverfladen og et øvre plan 1,8 m over gulvet samt af flader 0,2 m fra indervægge, 0,2 m fra ydervægge og 0,6 m fra større vinduer og døre i ydervæggen. Ved større vinduer forstås vinduer med højde over 2,0 m og bredde over 1,0 m.
Sikkerhed, sundhed og ulemper (5.6) Varme- og køleanlæg må ikke påføre omgivelserne skader og ulemper. Varme- og køleanlæg skal dimensioneres, udformes og udføres således, at brugerne får tilfredsstillende vilkår hvad angår sikkerhed og sundhed og ikke påføres ulemper. Det kan dog ikke forventes, at varme- eller køleanlæg skal fjerne gener og ulemper, der hidrører fra eventuelle mangler ved øvrige bygningsdele og installationer. NOTE: Mangler er i denne forbindelse både egentlige fejl ved bygningsdele eller installationer og begrænsninger fx i isolering eller solafskærmning i eksisterende byggeri.
Del 2: Varmeanlæg (6) Dimensionerende temperaturer Dimensionerende varmetab Dimensionerende gulvoverfladetemperatur Varmegiveres varmeydelse Genopvarmningseffekt Brugsvandsopvarmning Forsyningsanlæggets varmeydelse
Dimensionerende temparaturer Oversigt: (6.1, 6.2 og 6.3) Udetemperatur - 12 o C Rumtemperatur 20 o C Varmetab efter DS 418 i det enkelte rum uden hensyntagen til varmetilskud Gulvoverflade max. 29 o C / genn. 27 o C, max. 35 o C uden for opholdszone Indblæsningstemperatur 35 o C Brugsvand opvarmet fra 10 til 55 o C Udetemperatur for varmepumper -7 o C
Dimensionerende temparaturer Oversigt: (6.3) Dimensionerende frem- og returløbs-temperaturer: T f / T r = 60 / 40 o C (Note 3) Kondenserende kedel eller varmepumpe T f = 55 o C Gulvvarme T f = 45 o C Varmt brugsvand T f / T r = 60 / 30 o C For fjernvarme gælder temperaturer ved fjernvarmestikkets hovedhaner (Note 4)
Dimensionerende varmetab (DS 418)
Dimensionerende varmetab LAVENERGIRAMME! Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal beregnes efter: For lavenergibygninger klasse 2015 er lavenergirammen: (30 + 1000/A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. Lavenergiklassen forventes at blive krav i 2015 [q dim = Q gaf / GD X (32/24) ]
Eksempler på løsninger for at opnå lavenergihusstatus 26-06-2014
Dimensionerende gulvoverfladetemperatur (6.4) Den dimensionerende gulvoverfladetemperatur må ikke overstige 29 C på det varmeste sted på gulvoverfladen indenfor opholdszonen. Den dimensionerende gulvoverfladetemperatur bør normalt ikke overstige 27 C i middel for gulvoverfladen. Udenfor opholdszonen fx under større vinduer må gulvoverfladetemperaturen ikke overstige 35 C på det varmeste sted. Behovet for højere temperatur på dele af gulvoverfladen udenfor opholdszonen må ikke medføre, at kravet til gulvoverfladetemperatur indenfor opholdszonen overskrides. NOTE: Gulvleverandørens anvisninger om maksimal temperatur bør følges.
Dimensionerende gulvoverfladetemperatur
Dimensionerende gulvoverfladetemperatur
Dimensionerende gulvoverfladetemperatur 24,5 gr. C
Brugsvandsopvarmning BR10 8.2, Stk. 6 Brugsvandsanlæg skal udføres, så risikoen for vækst af legionellabakterier minimeres (8.2, stk. 6) For at minimere risikoen for vækst af legionellabakterier i det varme vand bør der træffes foranstaltninger herimod, f.eks. ved at brugsvandstemperaturen kan opvarmes tilstrækkeligt jf. DS 439, Norm for vandinstallationer.
Brugsvandsopvarmning (6.7) Varmeanlægget skal dimensioneres for en brugsvandsopvarmning med en varmtvandstemperatur fra vandvarmer på 55 C og en koldtvandstemperatur på 10 C ved tapning af varmt brugsvand med dimensionerende vandstrøm. NOTE: Se DS 439 vedrørende dimensionering af brugsvandsanlæg. NOTE: Jfr. DS 439 bør vandet i vandvarmere af hensyn til risiko for bakterievækst kunne opvarmes til mindst 60 C. Dette kan fx ske ved ekstraordinært at kunne hæve varmetilførslen til vandvarmeren eller ved at placere et elvarmelegeme i vandvarmeren.
Brugsvandsopvarmning DS 439 2.5.1 Generelt (DS 439) Af hensyn til risikoen for bakterievækst bør vandet i vandvarmere kunne opvarmes til mindst 60 gr. C. Vandinstallationen bør endvidere udformes, så temperaturen på det fremførte vand i alle dele af vandinstallationen ved normalt brug ikke falde til under 50 gr. C og 45 gr. C ved spidsbelastning. 26-06-2014
Sikring af temperatur - bakterier Leon S. Buhl
Brugsvandsopvarmning 26-06-2014
Forsyningsanlæggets varmeydelse (6.8) Forsyningsanlægget skal kunne yde en varmestrøm, der ved de dimensionerende temperaturer mindst svarer til bygningens samlede dimensionerende varmebehov. Forsyningsanlægget kan eventuelt bestå af flere enheder fx flere kedler, solvarmeanlæg i kombination med kedel eller kombinationer med varmepumper. Enhederne kan eventuelt være til et bestemt formål fx rumopvarmning eller brugsvandsopvarmning. Hvis der er flere enheder, skal de tilsammen kunne dække bygningens samlede dimensionerende varmebehov, under hensyn den del af varmebehovet, de hver især kan dække. Hvis der er én forsyningsenhed, skal den kunne dække det samlede varmebehov ved de dimensionerende temperaturer.
Dimensionerende varmebehov (6.8.1) Det samlede dimensionerende varmebehov for en bygning er summen af: dimensionerende varmestrøm for varmegiverne dimensionerende varmestrøm i ventilationsvarmeflader dimensionerende varmestrøm til brugsvandsopvarmning dimensionerende varmestrøm for andre installationer tilsluttet varmeanlægget varmetab fra varmeanlægget udenfor rummene, bestemt ved de dimensionerende temperaturer.
Dimensionerende varmebehov
Centralvarmeanlæg 1. (6.9.1) Dimensionerende frem- og returløbstemperatur Rumopvarmningen samt eventuelle ventilationsvarmeflader og andre installationer tilsluttet varmeanlægget skal dimensioneres for en fremløbstemperatur på højst 60 C og en returløbstemperatur på højst 40 C ved den dimensionerende udetemperatur. NOTE: I forbindelse med ændring af varmeforsyningen, renovering eller installation af varmeanlæg i eksisterende bygninger kan det være nødvendigt at efterisolere bygningen eller installere større eller yderligere varmeflader for at kunne dække varmebehovet ved de dimensionerende fremløbs- og returtemperaturer.
Radiatorfaktor Radiatorfaktor: Radiatorydelse R = -------------------- Varmetab 26-06-2014
Centralvarmeanlæg 2. (6.9.1) Dimensionerende frem- og returløbstemperatur Sker varmeforsyningen med kondenserende kedel eller varmepumpe skal der anvendes en dimensionerende fremløbstemperatur til rumopvarmningen på højst 55 C. NOTE: Det vil normalt være energiøkonomisk hensigtsmæssigt at dimensionere rumopvarmning med kondenserende kedler eller varmepumper med lavere dimensionerende frem- og returløbstemperatur end krævet ovenfor. NOTE: For fx kedler eller varmepumper med lille vandindhold kan det være hensigtsmæssigt af hensyn til driften at sænke fremløbstemperaturen for at få en større vandstrøm gennem kedlen.
Fremløbs temp. C Bygge-højde mm Returtemperatur C 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 90 190-310 311-490 491-1010 1,79 1,64 1,45 1,55 1,45 1,32 1,36 1,30 1,22 1,22 1,18 1,13 1,10 1,08 1,06 1,00 1,00 1,00 0,92 0,93 0,95 85 190-310 311-490 491-1010 2,22 1,99 1,71 1,87 1,72 1,53 1,61 1,51 1,40 1,41 1,36 1,29 1,26 1,23 1,20 1,13 1,13 1,12 1,03 1,04 1,06 80 190-310 311-490 491-1010 2,89 2,52 2,10 2,32 2,10 1,83 1,94 1,80 1,63 1,67 1,59 1,49 1,47 1,42 1,37 1,30 1,29 1,27 1,17 1,18 1,19 1,07 1,09 1,12 75 190-310 311-490 491-1010 4,07 3,42 2,71 3,04 2,67 2,25 2,43 2,22 1,96 2,03 1,91 1,75 1,74 1,67 1,59 1,53 1,50 1,46 1,35 1,35 1,35 1,22 1,24 1,26 1,10 1,14 1,19 70 190-310 311-490 491-1010 4,32 3,66 2,94 3,21 2,85 2,44 2,56 2,36 2,11 2,13 2,02 1,88 1,82 1,77 1,70 1,59 1,58 1,56 1,41 1,43 1,45 1,26 1,30 1,35 65 190-310 311-490 491-1010 4,61 3,95 3,21 3,40 3,06 2,65 2,70 2,52 2,29 2,24 2,15 2,04 1,91 1,88 1,84 1,66 1,67 1,69 1,47 1,51 1,56 60 190-310 311-490 491-1010 4,94 4,29 3,55 3,62 3,30 2,91 2,86 2,71 2,51 2,36 2,30 2,23 2,01 2,01 2,01 1,74 1,78 1,84 55 190-310 311-490 491-1010 5,34 4,70 3,96 3,88 3,59 3,24 3,05 2,93 2,78 2,51 2,48 2,46 2,12 21,16 2,21 50 45 40 190-310 311-490 491-1010 190-310 311-490 491-1010 190-310 311-490 491-1010 5,87 5,20 4,49 6,40 5,85 5,19 7,15 6,71 6,17 4,19 3,95 3,65 4,56 4,40 4,19 5,02 4,98 4,93 3,27 3,20 3,12 3,53 3,54 3,56 2,67 2,70 2,74 Eksempel: Beregnet varmebehov = 1000 W Fremløbstemperatur t f = 80 C Returtemperatur t r = 40 C Rumtemperatur t R = 20 C Ønsket radiatorhøjde = 645 mm Omregningskoefficient fra label = 183 Radiatorydelse = 1000 x 1,83 = 1830 W Fra katalog vælges: K 645-2-900 mm
90 70 oc Fakt.1 70 40 oc 60 40 oc Fakt. 2,1 Fakt. 2,5
Centralvarmeanlæg 3. (6.9.1) Dimensionerende frem- og returløbstemperatur Gulvvarme skal dimensioneres for en fremløbstemperatur på højst 45 C.
Centralvarmeanlæg 3. (6.9.1) Dimensionerende frem- og returløbstemperatur
Centralvarmeanlæg 3. (6.9.1) Dimensionerende frem- og returløbstemperatur
Centralvarmeanlæg 4. (6.9.1) Dimensionerende frem- og returløbstemperatur Brugsvandsopvarmning skal dimensioneres for en fremløbstemperatur på højst 60 C og en returløbstemperatur på højst 30 C ved tapning af varmt brugsvand med dimensionerende vandstrøm, varmtvandstemperatur fra vandvarmer på 55 C og koldtvandstemperatur på 10 C.
Centralvarmeanlæg 5. (6.9.1) Dimensionerende frem- og returløbstemperatur For anlæg tilsluttet fjernvarme gælder de dimensionerende fremog returløbstemperaturer ved fjernvarmestikkets hovedhaner. NOTE: Fjernvarmeforsyningen kan have regler, der kræver en lavere returløbstemperatur eller en større afkøling af fjernvarmevandet af hensyn til fjernvarmesystemets energiøkonomi, som anlægget så må dimensioneres for. SKANDERBORG FORSYNING (EKSEMPEL) Som dimensioneringsgrundlag for direkte anlæg skal varmeinstallationer dimensioneres efter 60/30 C ved -12 C udetemperatur. Ved indirekte anlæg skal veksleren til varmeinstallationen dimensioneres efter 60/30 C på primærsiden og 55/25 C på sekundærsiden. Veksleren skal være isoleret efter kl. 1 i følge DS 452. Skanderborg-Hørning Fjernvarme anbefaler ikke indirekte anlæg.
Varmegivere (7.1) Varmegivere placeres og udformes, så de medvirker til et tilfredsstillende termisk indeklima i rummet bygnings- og installationsdele ikke påføres skader personer ikke udsættes for skader og ulemper unødvendigt varmeforbrug undgås.
Placering og udformning (7.1.1) Varmegivere skal normalt placeres ved vinduer eller andre kolde flader. Ved anden placering skal det kontrolleres, at kravene til det termiske indeklima er overholdt, jævnfør kapitel 5 og DS 474: Såfremt der ikke kan opnås et tilfredsstillende termisk indeklima med de valgte varmegivere og deres placering, skal der foretages et omvalg, evt. bør bygningen eller bygningsdele ændres eller isoleres bedre. Hvor der kan forekomme kuldenedfald, som ikke kan hindres på anden vis, skal der placeres en varmegiver. Forhold vedrørende kuldenedfald vil normalt ikke gælde for enfamiliehuse!! TOLKNING: Kravene til termisk indeklima skal overholdes, jf. pkt. 5 og DS 474 Norm for specifikation af termisk indeklima. Kravet er analogt til vejledningen i 3.1.1 i DS 469:1991.
Placering og udformning Eks.
Placering og udformning Eks.
Placering og udformning (7.1.1) I rum, hvor det skal være muligt at ændre rumtemperaturen over døgnet, må der ikke installeres varmesystemer med stor termisk træghed, fx gulvvarme med kabler eller rør indstøbt i beton. NOTE: Det bemærkes, at varmegivere ikke under alle forhold kan modvirke kuldenedfald. Trækgener fra udeluft og utætheder, fx fuger, kan ikke påregnes fjernet ved varmeafgivelse fra varmegivere. Betyder dette, at gulvvarme ikke anvendes i parcelhuse, hvis der optræder stor variation i varmebelastningen, fx ved solindfald?
Placering og udformning (7.1.1) FAQ Spørgsmål: Kan gulvvarme ikke anvendes i parcelhuse, hvis der optræder stor variation i varmebelastningen, fx ved solindfald? Svar: Gulvvarme kan fortsat anvendes, idet kravet skal forstås som stor variation i intern varmebelastning, fx mødelokaler, undervisningsrum o.lign. i opvarmningssituationen. Såfremt solindfald gennem vinduer giver anledning til overtemperatur henvises til afsnit 5.4.
Placering og udformning (7.1.1) FAQ Spørgsmål: Hvornår betragtes et gulvvarmeanlæg som et varmesystem med stor termisk træghed? Svar: Hvis gulvvarmeslanger er indstøbt i 8 cm beton eller mere betragtes det at have stor termisk træghed uanset dæklagets tykkelse.
Unødvendigt varmeforbrug (7.1.3) Varmegiverne placeres og indbygges, så de afgiver mindst mulig varme til rum, de ikke betjener. Gulvvarme, loftvarme, vægvarme og lignende må kun anvendes, hvor bygningsdelen, de er indbygget i, er forsvarligt isoleret mod naborum. Isoleringen mod naborum skal have en isolans på mindst 1,25 m² K/W. NOTE: Isoleringen skal i øvrigt opfylde Bygningsreglementets krav.
Unødvendigt varmeforbrug (7.1.3) FAQ Spørgsmål: Hvis gulvvarmen er indstøbt i betondæk, skal betondækket så udstøbes med kuldebroafbrydelser ved indvendige skillevægge? Svar: Betondæk med indstøbte gulvvarmeslanger skal ikke have kuldebroafbrydelser ved indvendige vægge.
Unødvendigt varmeforbrug FAQ En isolans på mindst 1,25 m² K/W svarer til min. 50 mm isolering i gulvkonstruktionen. Gulvvarmen må ikke påvirke varmereguleringen i rummet under. Gælder kun etageadskillelser i bygninger med flere etager!!
Fordelingssystem (7.2.1) Udformning Styring og regulering af varmeafgivelsen i de enkelte rum kan nødvendiggøre, at fordelingssystemet opdeles i styrings- eller reguleringszoner, hvor hver zone omfatter varmegivere med samme driftskrav. Gælder ikke for enfamiliehuse!!
Fordelingssystem
Reduktion af varmetab (7.2.2) Fordelingssystemet udformes, placeres og isoleres så varmetabet til omgivelserne bliver lavest muligt. Fordelingssystemet skal så vidt muligt placeres så varmeafgivelsen fra systemet kommer bygningen til gode. Rør, kanaler, komponenter og lignende må så vidt muligt ikke placeres i områder med lave temperaturer. Fordelingssystemet skal udformes, så det kan isoleres. Alle rør, kanaler, komponenter og lignende i fordelingssystemet skal mindst isoleres som angivet i DS 452: Termisk isolering af tekniske installationer. Dette gælder også eventuelle rør i gulv, der forsyner naborum. NOTE: Radiatorstik isoleres normalt ikke i samme rum som radiatoren.
Reduktion af varmetab Br10 8.1, Stk. 9 Installationer skal udføres, så unødvendigt energiforbrug undgås. De skal isoleres mod varmetab og kondens i overensstemmelse med DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer. (8.1, stk. 9) Rør og beholdere bør så vidt muligt anbringes, så varmeafgivelsen fra dem kommer bygningen til gode.
DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer
DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer (Ny norm 2013)
Reduktion af varmetab
DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer (Ny norm 2013)
Reduktion af varmetab
Reduktion af varmetab
DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer (Ny norm 2013)
Sikring mod skader (7.2.3) Fordelingssystemet skal udformes og placeres, så der er betryggende sikkerhed mod, at omgivelserne påføres skader under hensyn til: de indgående materialers bestandighed metoderne ved arbejdets udførelse omfang af mulige skader.
Støj (7.2.4) Varmeanlæg skal udformes så der ikke opstår eller transmitteres generende støj. NOTE: Støjgrænser er angivet i bygningsreglementet. Funktionskravet for boliger for støj indendørs i beboelsesrum fra tekniske installationer i erhvervsenheder i samme bygning anses for opfyldt, når støjniveauet ikke overstiger værdier svarende til de vejledende grænseværdier fra tabel III i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 5/1984.
Støj
Pumper (7.2.5) Varmeanlæg udformes med lavest muligt tryktab under hensyn til anlæggets funktion og økonomi. Ved valg af pumper og ved styring af pumper skal der sikres lavest muligt elforbrug til pumpedrift. Pumper skal styres automatisk efter vandstrøms- og trykbehov i varmeanlægget ved den aktuelle driftstilstand. Undtaget er dog pumper, hvor der ønskes en konstant vandstrøm, fx i forbindelse med ventilationsvarmeflader. Styringen må ikke begrænse muligheden for at opnå det ønskede indeklima eller for at opfylde eventuelle krav til mindste vandstrøm. Våd- og tørløbercirkulationspumper skal overholde energieffektivitetskravene i Kommissionsforordningerne EcoDesign
Pumper Fremløbstemperaturstyring (8.2) Automatisk fremløbstemperaturstyring skal udformes således, at der lukkes for varmeforsyningen og cirkulationspumpen stoppes, når der ikke er opvarmningsbehov i rummene eller ved høj udetemperatur.
Indregulering (7.2.6) Varmestrømmen til de enkelte varmegivere skal kunne afpasses, så den ønskede varmeafgivelse opnås. Varmeanlægget skal forsynes med indreguleringsventiler eller - spjæld, så alle varmegivere sikres passende varmestrømme under normal drift samt ved genopvarmning. I anlæg, hvor forsyningstrykket varierer meget, fx i fjernvarmeanlæg, kan det være nødvendigt at anbringe regulatorer, der udligner trykvariationerne. Varmeanlæg skal forsynes med målepunkter så indreguleringen kan kontrolleres. Undtaget er dog indregulering af de enkelte radiatorer, konvektorer eller gulvvarmekredse, hvor indreguleringen kan ske alene ved beregning.
Indregulering
Indregulering (7.2.6) Varmestrømmen til de enkelte varmegivere skal kunne afpasses, så den ønskede varmeafgivelse opnås. Varmeanlægget skal forsynes med indreguleringsventiler eller - spjæld, så alle varmegivere sikres passende varmestrømme under normal drift samt ved genopvarmning. I anlæg, hvor forsyningstrykket varierer meget, fx i fjernvarmeanlæg, kan det være nødvendigt at anbringe regulatorer, der udligner trykvariationerne. Varmeanlæg skal forsynes med målepunkter så indreguleringen kan kontrolleres. Undtaget er dog indregulering af de enkelte radiatorer, konvektorer eller gulvvarmekredse, hvor indreguleringen kan ske alene ved beregning.
Indregulering
Styring af varmeanlæg (8.1) Gulvvarme Styring af gulvvarme må ikke ske alene ved drøvling af vandstrømmen til gulvet. NOTE 2: Styring af gulvvarme skal foregå ved on-off styring af vandstrømmen eller ved styring af fremløbstemperaturen til det enkelte rum.
Styring af varmeanlæg (8.1) Gulvvarme
Styring af varmeanlæg (8.1.1) Mindre gulvvarmeanlææg I mindre gulvvarmeanlæg i baderum i boliger, hvor boligen ellers opvarmes med radiatorer eller konvektorer, kan rumtemperaturen dog reguleres ved drøvling af vandstrømmen til gulvet. Hvis der er en radiator eller konvektor med rumtemperaturregulering i baderummet, kan gulvarmen styres uden rumtemperaturregulering fx med en returtermostat. NOTE I mindre baderum i boliger, hvor boligen ellers opvarmes med radiatorer eller konvektorer, må der således fx benyttes en selvvirkende radiatortermostatventil til at styre varmetilførslen fra gulvvarmen. Ventilens temperaturføler placeres, så den målte temperatur er repræsentativ for rumtemperaturen. Hvis der er en radiator eller konvektor med selvvirkende radiatortermostatventil i baderummet, kan gulvvarmen styres med en returtermostat.
Styring af varmeanlæg (8.1.1) FAQ Spørgsmål: Hvad er et mindre baderum? Svar: Ved et mindre baderum forstås et almin-deligt badeværelse med plads til toilet, håndvask, bruser eller badekar samt eventuelt vaskemaskine.
Styring af varmeanlæg 2
Styring af varmeanlæg Gulvvarme uden radiator
Styring af varmeanlæg Små baderum placeret indvendigt og uden varmetab
Fremløbstemperaturstyring (8.2) Centralvarmeanlæg skal forsynes med kontinuert, automatisk styring af fremløbstemperaturen efter varmebehovet. Dette skal opnås enten ved at styre fremløbstemperaturen efter udetemperaturen eller alternativt ved styring af fremløbstemperaturen efter det rum eller det delsystem fx varmtvandsbeholder eller ventilationsvarmeflade, som aktuelt har behov for højest fremløbstemperatur.
Fremløbstemperaturstyring (8.2) FAQ Spørgsmål: Skal der altid være fremløbstemperatur-styring af direkte fjernvarmeanlæg? Svar: Direkte fjernvarmeanlæg til enfamiliehuse og rækkehuse skal forsynes med fremløbstemperaturregulering. Ved anlæg i etageboliger med decentral brugsvandsopvarmning i de enkelte lejligheder kan fremløbstemperaturreguleringen udelades, hvis det dimensionerende varmebehov for lejligheden ekskl. varmt brugsvand ikke overstiger 2 kw og den samlede rørlængde til varmegiverne ikke overstiger 30 m.
Fremløbstemperaturstyring (8.2) TOLKNING: Såfremt der sker en udskiftning af varmeforsyning fx fjernvarmeunit eller kedel gælder kravet om installering af fremløbstemperaturstyring. Kravet gælder ikke i forbindelse med udskiftning af enkelte komponenter som fx ventiler pumper o.l.
Fremløbstemperaturstyring (8.2) Styringen af hovedsystemet i større bygningskomplekser med flere delsystemer kan tage højde for delsystemer med behov for højere fremløbstemperatur end rumopvarmningen fx hvis der er decentrale varmtvandsbeholdere. Styringen kan eventuelt være med kompensering i forhold til returtemperaturen eller afkølingen over anlægget.
Fremløbstemperaturstyring (8.2) FAQ Spørgsmål: Skal der altid være fremløbstemperatur-styring af direkte fjernvarmeanlæg? Svar: Direkte fjernvarmeanlæg til enfamiliehuse og rækkehuse skal forsynes med fremløbstemperaturregulering. Svar: Ved anlæg i etageboliger med decentral brugsvandsopvarmning i de enkelte lejligheder kan fremløbstemperaturreguleringen udelades, hvis det dimensionerende varmebehov for lejligheden ekskl. varmt brugsvand ikke overstiger 2 kw og den samlede rørlængde til varmegiverne ikke overstiger 30 m.
Del 4: Udførelse og drift (12) Generelt Varme- og køleanlæg indrettes således, at betjening, overvågning, vedligeholdelse, fejlfinding, og reparation kan foretages hensigtsmæssigt.
Udførelse og drift (12.1) Generelt Anlæg skal indrettes således, at vedligeholdelse, fejlfinding og reparation ikke medfører væsentlig gener og ulemper for brugerne. Anlægsdele, der kræver betjening og vedligeholdelse, placeres således, at der sikres en let adgang for personer og for transport af de nødvendige værktøjer, måleudstyr og udskiftningsdele mv. Der sikres de nødvendige friarealer for udførelse af de aktuelle arbejder i forbindelse hermed. Reparationer og udskiftninger af anlægsdele skal kunne foretages på enkel måde. Anlægsdele, der må forventes at skulle repareres eller udskiftes monteres med adskillelige samlinger.
Udførelse og drift
Udførelse og drift
Korrosion (12.1) Generelt Anlæggene skal udføres således, at der er sikkerhed mod korrosionsskader. Det gælder både indvendigt fra mediet og udvendigt fra omgivelserne, herunder korrosion i forbindelse med kondens på kolde rør og kanaler.
Korrosion (12.2.4) I anlæg, hvor der må påregnes hyppig vandtilsætning, skal ilten fjernes fra det tilsatte vand. Plastdele skal være forsynet med iltdiffusionsbarriere. Centralanlæg skal desuden indrettes således, at der overalt i anlægget er et passende overtryk.
Reparation (12.2.1) Anlægsdele i centralanlæg, der må forventes at skulle repareres eller udskiftes, fx vekslere, kontraventiler, automatiske reguleringsventiler og pumper, monteres med adskillelige samlinger fx omløber, union eller flange. Hvor reparation medfører stort vandtab med efterfølgende vandpåfyldning eller længere driftsstop som følge af tømning, påfyldning og udluftning, skal der anbringes afspærringsventiler på begge sider af anlægsdelen.
Reparation (12.2.1) Centralanlæg opdeles i passende sektioner med afspærringsventiler i overensstemmelse med den fastlagte brug af bygningen, således at reparationer kan udføres med mindst mulig ulempe for brugerne. I beboelsesejendomme udføres varmeanlægget således, at reparationer i en lejlighed ikke medfører, at al varmetilførsel til andre lejligheder afbrydes.
Reparation (12.2.1) Tømmeventiler, evt. med slangeforskruning, anbringes, hvor det er nødvendigt af hensyn til tømning ved reparation, og ventilen skal have en sådan dimension, at tilstopning undgås, og tømning kan ske på rimelig tid. Der placeres tømmeventiler i alle dybdepunkter. Skjulte og ikke udskiftelige anlægsdele indbygges således, at der kan foretages afspærring af anlægsdelene, og således, at deres tæthed kan prøves. Hvis indreguleringsventiler benyttes som afspærringsventiler, skal de være indrettet således, at forindstillingen ikke ændres ved afspærring.
Ekspansion (12.2.5) Anlæg skal forsynes med ekspansionsbeholder og sikkerhedsventiler Centralvarmeanlæg indrettes, så der er sikkerhed for, at der ikke opstår tryk, som kan medføre sprængning i anlægget som følge af vandets udvidelse ved opvarmning. Ekspansionsbeholder og sikkerhedsventiler skal have tilstrækkelig dimension. Sikkerhedsventiler må ikke kunne afspærres. Sikkerhedsventilen skal placeres ved varmeforsyningen. NOTE: Se At-Vejledning Tekniske hjælpemidler - B.4.2 om Trykprøvning af fastopstillede trykbeholdere, rørledninger og transportable trykbeholdere og At-Vejledning Tekniske hjælpemidler - B.4.8 om Indretning og anvendelse af fyrede varmtvandsanlæg. NOTE: Se pren 12828:2011 annex D og E vedrørende dimensionering af ekspansionsbeholdere og sikkerhedsventiler. NOTE: På anlæg med direkte tilkoblet fjernvarme er ekspansionsbeholder og sikkerhedsventiler normalt en del af fjernvarmesystemet.
Ekspansion (12.2.5)
Ekspansion (12.2.5)
Frostsikring (BR) BR10 8.1, Stk. 7 Installationer skal beskyttes mod frostsprængning, hvor der kan være risiko for, at de udsættes for frost.
Frostsikring (12.2.6) Centralanlæg indrettes, så frostskader undgås. Anlægsdele må ikke placeres i områder, hvor længerevarende frosteksponering forekommer, fx i uisolerede skunkrum og tagrum. Let frosteksponering kan tillades, såfremt der er sikret tilstrækkelig cirkulation i de frosteksponerede anlægsdele. Anlæg med automatisk standsning uden for brugstiden skal udstyres med sikring mod frysning. Anlæg, der må forventes at være ude af drift i frostperioder, udføres, så de kan tømmes eller sikres med frostvæske eller tilsvarende. NOTE: Frostvæsker og røbestoffer skal være godkendt af miljømyndighederne. NOTE: Ved tømning af anlæg, hvor vandet er tilsat sundhedsfarlige stoffer, opsamles og bortskaffes det udtømte vand i overensstemmelse med miljømyndighedernes bestemmelser.
Materialer og komponenter (13) Anlægsdele, der indgår i varmeanlæg eller i køleanlæg, skal have god bestandighed og funktionsstabilitet under hensyntagen til indbygningsforhold, omgivelsernes karakter, drift og vedligeholdelse Anlægsdele skal have en rimelig holdbarhed og funktionsstabilitet i forhold til de fastsatte inspektions- og vedligeholdelsesintervaller
Materialer og komponenter (13.1) Ikke udskiftelige anlægsdele Ikke udskiftelige anlægsdele skal være vedligeholdelsesfri og have en bestandighed og funktionsstabilitet, der svarer til levetiden for de bygningsdele, som anlægsdelene indbygges i. Det skal være muligt at kontrollere funktionen af ikke udskiftelige anlægsdele, inden indbygning foretages. Der må ikke være samlinger på ikke udskiftelige anlægsdele. Svejsninger er dog tilladt. Svejsninger skal kontrolleres inden installationen.
Materialer og komponenter (13.1) 3.28: Udskiftelig anlægsdel Anlægsdel, der umiddelbart eller efter demontering af dækplader er tilgængelig for reparation og udskiftning.
26-06-2014
Udførelse (14) Varme- og køleanlæg udføres på en sådan måde, at de fastlagte ydeevner, egenskaber og udformninger er til stede. Leverandørers anvisninger for montage og udførelse skal følges.
Drift og vedligehold (15) Generelt For varme- og køleanlæg skal der foreligge en vejledning for brug, drift og vedligehold på dansk. Vejledningen skal foreligge ved ibrugtagning af det færdige anlæg. Vejledningerne udformes, så de er tilstrækkelige uden supplerende information. Vejledninger skal være i overensstemmelse med leverandørernes forskrifter vedrørende komponenternes drift og vedligehold.
Drift og vedligehold Brugervejledning Brugervejledningen skal indeholde anvisninger om indstilling af styring og regulering, af anlægget og det termiske indeklima i bygningen og de enkelte rum, samt anvisninger om energiøkonomisk drift.
Drift og vedligehold Driftsvejledning Driftsvejledning skal indeholde en udførlig beskrivelse af anlæggets funktion og af de driftsparametre, der er forudsat for normal drift. Vejledningen skal desuden indeholde: driftskontrolrutiner (fx kontrol af energiforbrug, temperaturer og tryk) beskrivelse af udluftningsprocedure og lignende justering af styrings- og reguleringsanlæg beskrivelse af proceduren ved driftstop, uheld og reparationer. I tilknytning til driftsvejledningen skal der foreligge et komplet sæt ajourførte tegninger over anlægget.
Drift og vedligehold Vedligeholdelsesvejledning Vedligeholdelsesvejledning skal bl.a. indeholde: vedligeholdelsesrutiner fejlfindingsvejledning reparations- og udskiftningsvejledning komponentspecifikationer. Hvis rengøringen af varme- og kølegivere mv. ikke er umiddelbar, angives de fornødne metoder til rengøring.