Løsninger der skaber værdi

Transkript

1 UNI-Energy 1

2 2

3 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger

4 Lovgivning 4

5 Baggrund - politisk 5 Kyoto-forpligtelser (begrænse energiforbrug og CO 2 udledning) Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Energiforbruget i bygninger udgør ca. 40% af det samlede energiforbrug i Europa Politiske ambitioner (lavenergiboliger, passivhuse med et energiforbrug < 15 kwh/m² pr. år)

6 Energiforbrug i kontorbygninger 6 Fakta: Nye kontorbygninger bruger mere end 20% mere energi end ældre bygninger! Dette skyldes bl.a. øget kølebehov pga. meget lys og udstyr, store glasarealer samt øget ventilation. Kilde: Enova SF

7 Bygningsreglementet - køling 7

8 Hvad er kravene? 8 Bygningsreglementet 08, kap. 7 Energiforbrug Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. Tilsvarende gælder ved ombygning og andre væsentlige forandringer af bygninger Krav til maksimalt energibehov (også betegnet energiramme) afhængig af bygningens brug (boliger/andre bygninger) Energirammen omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuel belysning. Ved beregning af energibehovet tages der hensyn til bygningens klimaskærm, bygningens placering og orientering, herunder dagslys og udeklima, varmeanlæg og varmtvandsforsyning, bygningens varmeakkumulerende egenskaber, eventuelt ventilationsanlæg og klimakøling, solindfald og solafskærmning, naturlig ventilation og det planlagte indeklima.

9 Energiramme 9 Energiramme for nye bygninger Omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til: Ventilation Køling Belysning Opvarmning Brugsvand Solindfald og bygningens varmeakkumulerende egenskaber indregnes i energirammeberegningen

10 Hvad er kravene i BR 08? 10 Energirammen for etageboliger, kollegier, hoteller m.m. Det samlede behov for tilført energi til dækning af opvarmning (varmetab), ventilation, køling og varmt brugsvand må højst være: A 2 kwh/ m pr. år Eksempel: bolig på 200 m 2 opvarmet areal: 81 kwh/m 2 pr. år. Energirammen for kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger Det samlede behov for tilført energi til dækning af opvarmning (varmetab), ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning må højst være: A kwh / m 2 pr. Eksempel: kontorbygning på 5000 m 2 opvarmet areal: 95,5 kwh/m 2 pr. år. år

11 Energiforbrug - status 11 Gennemsnit Statens kontorbygninger Gennemsnit danske kontorbygninger Bygningsreglement 08 Kilde: Finansministeriet, Slots- og Ejendomsstyrelsen

12 Ny energipolitisk aftale 12

13 Energimærke for DMI 13 Total årligt energiforbrug: 276,9 kwh/m 2

14 Hvorfor udnytte termisk masse? 14 MILJØ HELBRED ØKONOMI

15 Hvordan virker det? 15

16 Hvad er termisk masse 16 Termisk masse refererer til materialers evne til at lagre termisk energi over tid dvs. et materiale, der kan akkumulere varme eller kulde Behov for køling Termisk masse kan udnyttes effektivt til at lagre varme om dagen og derved reducere kølebehovet. Den lagrede varme afgives om natten og reducerer opvarmningsbehovet. Rumtemperatur Stor termisk masse 21 Lille termisk masse Behov for opvarmning Tid Komfort zone

17 Back to Basics 17 Required Interior Temperature 31±1 C Actual Exterior Temperature 3 42 C

18 Back to Basics 18

19 Back to Basics 19 - Naturlig ventilation - Høj termisk masse

20 Termisk masse + naturlig ventilation 20 Eksponeret termisk masse absorberer varme dagen igennem og bidrager derved til at reducere behovet for køling. Den absorberede overskudsvarme afgives om natten ved ventilering, for eksempel ved naturlig krydsventilation. GSW Headquarters, Berlin, Tyskland

21 Simulering tung/let konstruktion 21 Varmeakkumulering i beton Vurdering af betons termiske masse i relation til bygningsreglementet og energiberegninger Grupper iht. SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov Beskrivelse Indvendige konstruktioner Varmekapacitet c Wh/K m 2 Ekstra let Lette vægge, gulve og lofter, fx skelet med plader eller brædder, helt uden tunge dele 40 Middel let Enkelte tungere dele, fx betondæk med trægulv eller porebetonvægge 80 Middel tung Flere tunge dele, fx betondæk med klinker og tegl- eller klinkebetonvægge 120 Ekstra tung Tunge vægge, gulve og lofter i beton, tegl og klinker 160

22 Simulering tung/let konstruktion 22 Beregning af energibehov i kontorbygning iht. Be Besparelse op til 13% 116,1 111,7 108,6 108,9 102,1 98,4 95,9 Ekstra let Middel let Middel tung Ekstra tung Middel solindfald Stort solindfald Be06 beregner energiforbruget

23 Stenagervænget 37 tung og dejlig! 23 Energibehov [kwh/m² år] 31, ,5 30 Energibehovet reduceret med 5,5%* 29, ,5 Tung kerne i pladsstøbt beton..! Let skillevæg (gips) Tung skillevæg (beton) *) beregnet af TRI-CONSULT A/S 27/11/2008

24 Indeklima 24

25 Indeklima 25 Overskudsvarme kwh/m Middel solindfald Stort solindfald Middel solindfald Stort solindfald Uden forceret ventilation Uden forceret ventilation Med forceret ventilation Med forceret ventilation Ekstra let Middel let Middel tung Ekstra tung Overskudsvarmen er udtryk for problemer med overtemperatur i bygningen ved temperaturer over 26 O C skal der køles

26 Simuleringseksempel kontorrum Let og tung konstruktion 26 Let kontormodul: Sydvendt kontor på 10 m² 2.24 m² vindue, med lavenergiglas og indvendige persienner. Belastning: 12 W/m² belysning, 1 PC, 1 person (8 timer/dag). Ventilation: 10 m³/h m² med indblæsningstemperatur på 18 C. Skillevægge og facade i let træ. Let etageadskillelse i træ, loftpanel i 22 mm spånplade Tungt kontormodul: Sydvendt kontor på 10 m² 2.24 m² vindue, med lavenergiglas og indvendige persienner. Belastning: 12 W/m² belysning, 1 PC, 1 person (8 timer/dag). Ventilation: 10 m³/h m² med indblæsningstemperatur på 18 C. Skillevægge og facade i let træ. Etageadskillelse i beton med eksponeret beton i loft

27 Temperaturforløb beregnet for en sommerdag aktiv køling Let bygningskonstruktion 27 Tung bygningskonstruktion Natkøling aktiveres når rumtemperaturen om dagen er over 25 C, og er tændt indtil temperaturen er faldet til 18 C Ved natkøling køres der med 20 m³/hm², og opvarming slukket Det er ingen lokal køling eller central køling Det er installeret udvendig solafskærmning (persienner) Beregning udført af SINTEF, Norsk Byggeforskningsinstitut

28 28 Eksponeret termisk masse - kan reducere energibehovet -Opvarmning Energibesparelse op til 10% - Køling Energibesparelse op til 100% - Reducerer udgiften til tekniske installationer - Bedre indeklima / termisk komfort

29 Fordele ved pladsstøbte dæk contra elementer 30 Akustik Nye lydkrav i BR08 flanketransmisson, tykkelse af dæk Statik Større stabilitet/stivhed i byggeriet Ingen fuger Brand bærende etageadskillelser i bygninger over 22 m skal kunne klare 2 timers brand Udførelse Ingen afretning pga. pilhøjde Mulighed for ændringer/tilpasninger helt frem til byggetidspunkt Entreprenørens egenproduktion Design Arkitektonisk/geometrisk frihed individualitet Integrering af tekniske installationer (indstøbt) Energi Mulighed for termoaktive dæk

30 Statik 31

31 32

32 33 Peter Glob Frandsen Tak for opmærksomheden!