DESIGNUDDANNELSEN 07 DESIGNSKOLEN KOLDING DESIGNUDDANNELSEN



Relaterede dokumenter
DANMARKS DESIGNSKOLE

DESIGN DIN FREMTID På

Miniguide til optagelse.dk

hvilke slags arbejde kan man have som uddannet tøj designer hvilke ting skal man være god til som tøj designer Hvorfor er mænd løn højere end kvinders

ErgotErapEut optagelse 2010

Prioriteringsskema 2004

Søg videregående uddannelse på Optagelse.dk - KOT ansøgning

Udfyldningsvejledning til ansøgningsskemaet

ErgotErapEut optagelse 2012

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Sådan ansøger du: 10 Den Koordinerede Tilmelding

skal fremgå af uddannelsens studieordning. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse.

BEK nr 988 af 03/10/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 17. februar Senere ændringer til forskriften BEK nr 874 af 07/07/2010

Bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen)

ergoterapeut Optagelse 2014

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

ERGOTERAPEUT OPTAGELSE 2014

Søg videregående uddannelse på Optagelse.dk - KOT ansøgning med digital signatur

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Miniguide. - optagelse på videregående uddannelser 2012

BEKENDT- GØRELSE. Stk. 3 Kulturministeriet godkender designskolens udbud af uddannelsesretninger.

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Studieordning for kandidatuddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

ergoterapeut Optagelse 2013

ANSØGNINGSSKEMA 2011

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Designskolen

Ansøgningsskema til HD 1. del 2015

Fysioterapeutuddannelse KOR. 24/10/07 10:12 Side 1. Optagelseskriterier til Fysioterapeutuddannelsen 2008

Hjemmeopgave Designskolen Kolding. Hjemmeopgaven er i år opdelt i 2 dele, og du skal løse begge dele.

Fysioterapeutuddannelse kor. 03/11/09 17:16 Side 1. Optagelseskriterier til Fysioterapeutuddannelsen 2010

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

STUDIEPLAN INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER

A N S Ø G N I N G S S K E M A / 1 9

Hjemmeopgave 2013 FORANDRING

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Oversigt (indholdsfortegnelse)

Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2017

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae.

Udfyldningsvejledning til ansøgningsskemaet

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Lovtidende A Udgivet den 19. december Bekendtgørelse om adgang til kunsthåndværkeruddannelser og

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved de videregående. kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses-

SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG

Ansøgning i kvote 2 på

BEK nr 253 af 13/03/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 31. januar 2017

Hjemmeopgave 2017: Ansvarligt forbrug og produktion. Kunstakademiets Designskole

Det Jyske kunstakademi i u.n k J D

Ansøgningsskema 2015 til Master in Management of Technology, MMT, Executive MBA

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist

Studieordning for kandidatuddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Hjemmeopgave 2018: Ligestilling mellem kønnene. Bacheloruddannelsen i design

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

STADS-DANS ANSØGNINGSVEJLEDNING, Deltidsuddannelser

Studievalg og optagelse. Skole Navn Vejleder Studievalg Nordjylland

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Lovtidende A Udgivet den 31. januar Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Pædagoguddannelsen - en unik platform for dit kommende arbejdsliv

Indholdsfortegnelse. Den Koordinerede Tilmelding 3. Oplysning fra ministerierne 4. Hvor får du hjælp? 8. Optagelse.dk 9. Sådan ansøger du 10

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I SOFTWAREUDVIKLING

skal fremgå af uddannelsens studieordning. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse.

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor

o p t a g e l s e t e r a p e u t u d d a n n e l s e n i D a n m a r k H U S K

Ansøgning om anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer

Tilfredshedsundersøgelse 2010

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

Videregående uddannelser. Du kan søge om optagelse. elektronisk på Ansøgningsskemaer og vejledning. Den Koordinerede Tilmelding

Videregående uddannelser. Du kan søge om optagelse. elektronisk på Ansøgningsskemaer og vejledning. Den Koordinerede Tilmelding

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

Valg af ansøgningsstrategi

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

Ansøgningsskema til Master i IT, Organisation efterår 2015 Ansøgningsfrist 1. juni 2015

AARHUS UNIVERSITET. 8. oktober 2013 ITT OG UDLANDSOPHOLD AU STUDIEADMINISTRATION ARTS

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

STATSKUNDSKAB. 3-årig Bacheloruddannelse. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet

Valg af ansøgningsstrategi

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Besøg af Studievalg. 3. g/2. hf. Uddannelsesog karrierevalg. Din karriere? Karriereforløb. Undersøg. Studiepraktik. Spørgeskema. Vejledningssamtaler

Ofte stillede spørgsmål

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

Valg af ansøgningsstrategi

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST

Transkript:

DESIGNUDDANNELSEN 07 DESIGNSKOLEN KOLDING DANMARKS DESIGNSKOLE DESIGNUDDANNELSEN 2007 s.

s. DESIGNSKOLEN KOLDING & DANMARKS DESIGNSKOLE 2007 DESIGN: JONAS SMEDEGAARD BUUS

1. DESIGNUDDANNELSEN S.4 DESIGNSKOLEN KOLDING DANMARKS DESIGNSKOLE 2. OPTAGELSESFORLØBET I 2007 S.12 OPTAGELSESFORLØB OG KRAV ADGANGSGIVENDE EKSAMEN HJEMMEOPGAVE ADGANGSPRØVE 3. ANDRE VIGTIGE OPTAGELSESREGLER S.15 SPROGKRAV KANDIDATREGLEN OG 3.-GANGSREGLEN SÆRLIGE HENSYN 4. SÅDAN LAVER DU DIN KOT-ANSØGNING S.17 KOT-ANSØGNINGSSKEMA OG PRIORITERINGSSKEMA HVIS DU SØGER OPTAGELSE PÅ BEGGE DESIGNSKOLER STANDBY-PLADS ACCEPT AF STUDIE- ELLER STANDBY-PLADS s.

s.4 01 DESIGNUDDANNELSEN

Designuddannelsen er en femårig, videregående kunstnerisk uddannelse under Kulturministeriet. Den består af en treårig designfaglig grunduddannelse på bachelorniveau og en toårig overbygningsuddannelse med faglig specialisering på kandidatniveau. Designuddannelsen udbydes på Designskolen Kolding og Danmarks Designskole. De to skoler udbyder uddannelsen på samme niveau, men de to skoler har forskellige linjer og udbyder forskellige kurser. Det kan du læse mere om i denne brochure og på skolernes hjemmeside. På vej mod universitetsstatus Designskolen Kolding og Danmarks Designskole har indledt en udviklingsproces, der i 2010 skal give skolerne status som højere uddannelsesinstitutioner. Dermed kommer de danske skoler på niveau med udenlandske designuniversiteter med alle de fordele det indebærer for dig som studerende. Udover designfaglig viden og kunnen er der i den nye uddannelse fokus på designteori, internationalisering, it, praktik og samarbejde med erhvervslivet. Desuden bliver der bedre muligheder for, at du som studerende kan specialisere dig såvel inden for dit fag som i et ph.d.-studium og arbejde videre inden for designforskning og -formidling. Den nye designuddannelse er bygget op efter internationale standarder og skal give bedre mulighed for at opnå merit til tilsvarende uddannelser i udlandet. Som studerende får du således rigtig gode muligheder for at tage en del af uddannelsen i udlandet. Designet til fremtiden Designerne af i dag møder til stadighed nye udfordringer fra et samfund, der er i konstant bevægelse og forandring. Nye materialer, digital teknologi, produkter med indbygget intelligens, immaterielt design, økologiske hensyn, kvalitets- og ressourcebevidste forbrugere, globalisering og multikulturelle samfund. Design har udviklet sig fra primært at dreje sig om konkret produktdesign og kunsthåndværk til også at omfatte digitalt design og computerbaserede medier, designstrategi og videnbaserede serviceydelser, altså immaterielle designydelser og problemløsninger. Design inden for det ændrede og udvidede designbegreb baseres på samarbejde i et team af højt kvalificerede specialister. Der er således behov for designere, der kan udfordre de nye materialer, teknologier og medier. Innovative designere der kan bidrage til designfagets udvikling og forskning. Med en uddannelse fra Designskolen Kolding eller Danmarks Designskole er du klædt godt på til fremtidens udfordringer og muligheder. Vi giver dig de bedste forudsætninger for at træde ud i verden som en innovativ, kunstnerisk begavet problemløser, der har dyb teoretisk og praktisk viden om dit fag, er analytisk og eksperimenterende i din tilgang til opgaverne og evner at indgå i tværfaglige samarbejder. Karriere som designer Designskolen Kolding og Danmarks Designskole uddanner professionelle designere som er på niveau med de bedste i verden. En uddannelse til designer åbner mange døre og designerens unikke kompetencer vinder indpas inden for stadig flere brancher og arbejdsområder. s.5

Tidligere studerende har vist, at det er muligt at skabe sig en professionel karriere inden for alle grene af designverdenen. Som selvstændig iværksætter eller freelancedesigner, som ansat i et etableret designfirma, i et web- eller multimediefirma, inden for tv- film- og teaterbranchen, i reklamebranchen, i en produktionsvirksomhed eller inden for kommunikations- og designrådgivning. Nogle etablerer et arbejdsfællesskab inden for rammerne af et firma eller i et netværkssamarbejde. Andre bruger designuddannelsen som afsæt til en helt anden type job, som også kræver en designers særlige talent eller indsigt, f.eks. inden for konsulentrådgivning eller undervisning. På Designskolen Kolding og Danmarks Designskole hjælper vi dig ud over rampen. Virksomhedspraktik, udvekslingsophold, erhvervssamarbejdsprojekter, konkurrencer og udstillinger er alle en naturlig del af designuddannelsen og med til at ruste dig til den hverdag, der venter på den anden side af uddannelsen. Vi udvikler kontinuerligt uddannelsen og undervisningen i tæt dialog med erhvervslivet og giver dig mulighed for at arbejde med rigtige designopgaver for rigtige virksomheder og organisationer. UDDANNELSENS OPBYGNING 1. DEL GRUNDUDDANNELSEN (1. 3. STUDIEÅR) Kvalificerer de studerende i de grundlæggende designfaglige discipliner. Afsluttes med eksamen på bachelorniveau. 2. DEL OVERBYGNINGSUDDANNELSEN (4.-5. STUDIEÅR) Kvalificerer de studerende i en specialisering inden for en eller flere designfaglige discipliner. Afsluttes med afgangseksamen på kandidatniveau. s.

DESIGNLINJER I din ansøgning skal du vælge, hvilken designlinje (studieretning), du ønsker at uddanne dig inden for. Nedenfor kan du se, hvilke linjer der udbydes på henholdsvis Designskolen Kolding og Danmarks Designskole. DESIGNSKOLEN KOLDING Grafisk Design og Illustration Industrielt Design Interaktive Medier Mode Tekstil DANMARKS Danmarks Designskole: DESIGNSKOLE Beklædningsdesign Industriel Design Keramik- og Glasdesign Møbel- og Rumdesign Tekstildesign Digital Interaktion Production Design Visuel Kommunikation s.7

Designskolen Kolding afholder modeshow i Berlin I dialog med verden Designskolen Kolding møder Kina i plakatworkshop Designskolen Kolding: Designer fremtidens cykler til Kildemoes s.

DESIGNSKOLEN KOLDING Designskolen Kolding er en progressiv, internationalt orienteret designskole, der er med til at sætte dansk design og danske designkompetencer på verdenskortet. Skolen har som vision at inspirere, udfordre og udvikle dansk design og designerens rolle, relevans og rækkevidde på den globale arena. Fra DK til resten af verden. Skolen er kendetegnet ved sit internationale, dynamiske og kreative studiemiljø, sine høje faglige standarder og sit stærke erhvervsfokus. Her er højt til loftet og plads til at talentet kan udvikles og udfordres 24 timer i døgnet. Vi vægter det eksperimenterende og giver plads til fordybelse og originalitet. Her er ikke langt fra tanke til handling, fra studerende til underviser eller fra skolen til verden uden for. Designskolen Kolding uddanner professionelle designere indenfor grafisk design og illustration, industrielt design, interaktive medier, mode og tekstil. Skolen har øje for både arbejdsmarkedets behov og designfagets fremtidige potentialer. Derfor er uddannelserne kendetegnet ved et højt fagligt niveau og tæt kontakt til erhvervslivet. Og derfor er studierejser til udlandet, deltagelse i internationale seminarer, designkonkurrencer, virksomhedspraktik og samarbejdsprojekter med virksomheder og organisationer alt sammen en naturlig del af en uddannelse på Designskolen Kolding. Skolen er beliggende i Kolding, Trekantområdets hjerte og puls. Her er både dramatisk historie, smuk natur, et rigt og varieret kulturliv samt en kraftig erhvervsvækst og mange spændende danske og internationalt orienterede virksomheder, som skolen samarbejder med. Studiemiljøet på Designskolen Kolding er internationalt med gæstestuderende og -undervisere fra Norden, EU og resten af verden. Skolen samarbejder tæt med verdens førende designskoler om bl.a. udveksling af studerende og undervisere, seminarer, masterclasses, workshops og udstillinger samt uddannelsernes fremtid og undervisning. I det daglige vil du som studerende møde fire forskellige typer undervisning: Den fagrettede undervisning, som giver dig specifikke designfaglige kvalifikationer indenfor den designlinie, du har valgt. Den tværgående undervisning, som kvalificerer dig til de almene designfaglige discipliner. Den tværfaglige projektundervisning, som gør dig i stand til at samarbejde på tværs af fagene. Den eksternt rettede projektundervisning, som udvikler dine evner til at løse opgaver for og i samarbejde med erhvervslivet, offentlige institutioner samt andre uddannelsesinstitutioner og fagligheder. Skolens undervisere er professionelle designere, kunsthåndværkere, billedkunstnere, teoretikere og branchefolk. De fleste undervisere er gæstelærere fra ind- og udland. Det gør det muligt for skolen hele tiden at være på forkant og rekruttere de bedste fra feltet. Det sikrer samtidig dig den bedst mulige undervisning og uddannelse. Læs mere på www.designskolenkolding.dk Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skolen: Studievejledningen, Lene Nordby Nielsen, tlf.: 7630 1111 Studieadministrationen, Mads Rasmus Skov, tlf.: 7630 1142 Designskolen Kolding afholder Åbent Hus torsdag den 1. marts 2007 fra 10.00-17.00. Kig forbi og få mere information om uddannelsen og optagelseskrav. s.

Designerne bag The Tailormade Audi: Rune Rex Andersen, Linda Vasel, Gustaf Wollin og Mikkel Venge Foto: Chris Adam Visuel identitet til Morningside Records.Afgangsprojekt 2006. Dorte Naomi Nielsen. s.10

DANMARKS DESIGNSKOLE Danmarks Designskole er en dynamisk og multifaglig designskole, hvor kunsthåndværkere, erhvervsliv, trendsættere, medieudviklere, designere, førende forskere og professionelle undervisere er aktiv del af din hverdag. Skolens mission er at sikre dansk designs internationale position, fremme dansk erhvervslivs konkurrenceevne og bidrage aktivt med at sætte internationale standarder for designuddannelse, designforskning og kunstnerisk virksomhed. I vores undervisning, på vores værksteder og i vores brede netværk har vi fokus på at kombinere din undervisning med skolens forskning og kunstneriske virksomhed - i et aktivt og målrettet studieforløb, der skaber partnerskab med erhvervslivet og forståelse for fagets samfundsperspektiver. Skolen danner ramme om et kreativt og levende studiemiljø med plads til store ambitioner. Du har adgang til skolen 24 timer i døgnet, hvor værksteder, studiefaciliteter og bibliotek inspirerer til et intenst fuldtidsstudium. Skolen ligger centralt i København og rækker ud i omverdenen via udstillinger, workshops, konkurrencer, praktikforløb i ind- og udland samt udvekslingsaftaler med førende skoler i udlandet. Hvert år modtager skolen cirka 50 udvekslingsstuderende fra hele verden, som er med til at skabe den internationale stemning på skolen. De tre første semestre er undervisningen tilrettelagt på tværs af linjerne. Fra 4. semester foregår der en begyndende specialisering mod den linje, du har valgt. Grunduddannelsen består af tre studieelementer: Designprojekter, hvor du ved at arbejde med konkrete problemer lærer at formulere og analysere designfaglige problemstillinger, formgive samt visualisere og formidle designløsninger. Løsningerne bliver til i en proces, hvor du eksperimenterer og anvender designfagets arbejdsmetoder, redskaber og teknikker. Designredskaber, hvor du tilegner dig viden og kunnen om designfaglige redskaber, metoder og teknikker. Der arbejdes både med fælles designredskaber og specifikke redskaber rettet mod specialisering. Designteori, hvor du lærer at forstå akademisk analyse og metode og at anvende den i din designproces. De tre studieelementer er tæt forbundne, idet du bruger den viden og kunnen du opnår i Designteori og Designredskaber i udarbejdelsen af designprojekterne. Overbygningsuddannelsen giver dig mulighed for at fordybe dig og opnå enten specialistforståelse eller et bredere perspektiv på design ved at kombinere elementer på tværs af studiet. I det daglige spiller du bold med medstuderende, undervisere, professionelle designere, forskere og en skolestab, der er med til at sætte dagsordenen i dit studium, i den danske branche og i omverdenens opfattelse af design. Danmarks Designskole har cirka 600 studerende og 100 ansatte. Forskningsafdelingen har 26 forskere, gæstedesignere og stipendiater. Du kan læse mere på www.dkds.dk Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Studievejledningen, Tine Elten, tlf. 3527 7587 Studieadministrationen, Charlotte Hansen, tlf. 3527 7505 Marianne Gyldendal, tlf. 3527 7502. Danmarks Designskole afholder informationsaften torsdag den 22. februar 2007 fra 16.00 18.00 og 18.00 20.00. s.11

s.12 02 OPTAGELSESFORLØBET I 2007

OPTAGELSESFORLØB OG -KRAV For at komme i betragtning til optagelse på Designskolen Kolding / Danmarks Designskole skal du opfylde alle adgangskravene. Du skal: A. B. C. Have en adgangsgivende eksamen eller have dispensation fra kravet om en adgangsgivende eksamen Bestå hjemmeopgaven Bestå adgangsprøven med et godt resultat For at få dispensation fra kravet om en adgangsgivende eksamen skal du indsende og have godkendt! en dispensationsansøgning, se nedenfor. Ad. A Adgangsgivende eksamen eller dispensation fra adgangsgivende eksamen Du skal søge optagelse via Den Koordinerede Tilmelding (KOT) med en adgangsgivende eksamen. Hvis du ikke har en adgangsgivende eksamen, skal du indsende en dispensationsansøgning, se nedenfor. Følgende eksaminer er adgangsgivende: A. B. C. D. E. F. G. Studentereksamen Højere forberedelseseksamen (hf) Højere handelseksamen (hhx) Højere teknisk eksamen (htx) Særligt forløb for fremmedsprogede (GIF) Dansk/Fransk Baccalaureat (DFB), Europæisk Baccalaureat (EB), International Baccalaureat (IB) eller Option International (OIB) Udenlandsk eksamen m.v., som Danmark har anerkendt som ligestillet med en adgangsgivende eksamen herunder studentereksaminer fra andre EU-lande samt fra EØS-lande. Der er ikke krav til kvotienten på din adgangsgivende eksamen den skal blot være bestået. Du kan læse om anerkendelse af udenlandske eksaminer på www.ciriusonline.dk. Her kan du slå op i Eksamenshåndbogen. Du er også velkommen til at kontakte den aktuelle skole. Hvis du har eksaminer fra lande uden for EU og EØS, opfordrer vi dig til at rette henvendelse til den aktuelle skole snarest muligt for at få vurderet, om dine eksaminer kan modsvare en adgangsgivende eksamen. Dispensation fra kravet om adgangsgivende eksamen For at få dispensation fra kravet om en adgangsgivende eksamen, skal du have godkendt din dispensationsansøgning. En dispensationsansøgning skal indeholde: Maks. 5 ark i valgfrit format (dog maks. A3), med dokumentation for egen produktion og/eller studier af særlig kvalitet (du må ikke bruge bagsiden af papiret). Dokumentationen kan være i form af originale værker eller fotos af disse. Arkene skal være forsynet med korte, forklarende tekster. En besvarelse af følgende opgave: Udarbejd en refleksion i ord og billeder over et af dine egne værker sammenlignet med et tilsvarende værk, du har kendskab til. Besvarelsen må højst fylde 3 A4-ark med følgende fordeling mellem tekst og illustrationer: 1 A4-ark med tekst og 2 A4-ark med illustrationer (fotos, skitser, tegninger). Du må ikke bruge bagsiden af papiret. s.13

Hvad betyder: Udarbejd en refleksion? Det betyder, at du skal skrive ned, hvad du har gjort dig af tanker om ét af dine egne værker/produkter. Det kan f.eks. være en illustration, en plakat, en stol, et spil, en kjole m.m.. Blandt andet: Hvorfor er værket/produktet udformet, som det er? Hvilke overvejelser ligger bag udformningen? Æstetik? Anvendelighed? Du skal ligeledes sammenligne dit værk/produkt med et tilsvarende, der findes. Hvad er f.eks. godt og skidt ved de to produkter? Hvad fungerer, hvad fungerer ikke? Vurdering af dispensationsansøgningen Dispensationsansøgningerne vurderes af censorer udpeget af Designskolen Kolding og Danmarks Designskole. Det, vi vurderer, er: Dit kunstneriske talent og dets udviklingspotentiale Dit teoretiske potentiale, herunder din evne til at analysere form, materiale og funktion og til at formidle din analyse Det materiale, du sender til skolen vil ikke blive returneret, men den 28. august 2007 kl. 10.00-16.00 kan du eller en person, du giver fuldmagt hente det på den af de to designskoler, du har prioriteret højest på KOT-prioriteringsskemaet. Hvis du har fast bopæl i udlandet, kan vi returnere materialet, hvis du anmoder om det i dispensationsansøgningen. Husk at skrive din adresse. Ad. B - Hjemmeopgaven I hjemmeopgaven får du stillet en designopgave. Du kan se og hente hjemmeopgaven på Designskolen Koldings og Danmarks Designskoles hjemmesider fra den 26. marts 2007 kl. 12.00. Du kan også hente den i studieadministrationen på en af de to designskoler. Bemærk: Du skal sende din besvarelse til den af designskolerne, du har prioriteret højst på dit KOT-prioriteringsskema. Besvarelsen skal være din højst prioriterede designskole i hænde den 12. april 2007 kl. 12.00. Hjemmeopgaven bedømmes af censorer udpeget af Designskolen Kolding og Danmarks Designskole. Det er dit kunstneriske talent og dets udviklingspotentiale vi bedømmer. Det gør vi ved at se på din evne til at behandle og udvikle form, materiale og funktion. Din besvarelse af hjemmeopgaven må højest fylde 25 ark i valgfrit format (dog maks. A3). Du må ikke bruge bagsiden af papiret. Din hjemmeopgave vil ikke blive returneret, men den 28. august 2007 kl. 10.00-16.00 kan du eller en person, du giver fuldmagt hente den på den af de to designskoler, du har prioriteret højest på KOT-prioriteringsskemaet. Hvis du har fast bopæl i udlandet, kan vi returnere din opgave, hvis du anmoder om det i din hjemmeopgave. Husk at skrive din adresse. Ad. C - Adgangsprøven Hvis du består hjemmeopgaven, går du videre til selve adgangsprøven. Adgangsprøven foregår på: Danmarks Designskole: 7. 12. maj 2007 Designskolen Kolding: 14. 16. maj 2007 Du skal være til stede på den af designskolerne, du har prioriteret højest på KOT-prioriteringsskema, én af dagene til en 2-timers prøve med efterfølgende samtale af en halv times varighed med to lærere/censorer. I samtalen, som både vil dreje s.14

sig om din besvarelse af hjemmeopgaven og din besvarelse af 2-timers prøven, får du mulighed for at demonstrere dit kunstneriske talent og dets udviklingspotentiale. Hvis du bliver indkaldt til samtale, vil der stå i brevet, hvornår du skal aflægge adgangsprøven. Adgangsprøven bedømmes af censorer udpeget af Designskolen Kolding og Danmarks Designskole. Ved bedømmelsen lægger vi vægt på evne til at behandle og udvikle form og idéer. Alle deltagere i adgangsprøven får svar i dagene omkring den 24. maj 2007. Hvis du ikke består adgangsprøven, får du et brev om, at du ikke går videre i optagelsesforløbet. Hvis du består adgangsprøven, får du brev om, at dit adgangsgrundlag er i orden, og at du kan komme i betragtning til en studieplads. Det ikke er nok at bestå adgangsprøven, den skal bestås med et godt resultat, for at du kan blive optaget. Der er mange, der har adgangsgrundlaget i orden, men som ikke bliver optaget, fordi der er andre, der er endnu bedre kvalificeret. Der er med andre ord forskel på adgang og optag. Den 28. juli 2007 får du svar på om din adgangsprøve er bestået med et resultat, der fører til optagelse. 03 ANDRE VIGTIGE OPTAGELSESREGLER SPROGKRAV, KANDIDATREGLEN, 3.-GANGS REGLEN OG SÆRLIGE HENSYN Sprogkrav (for udenlandske ansøgere) Undervisningen på designskolerne foregår på dansk. Derfor skal du beherske dansk skriftligt og mundtligt for at kunne gennemføre uddannelsen. Udenlandske ansøgere, der ikke har dansk i den adgangsgivende eksamen, skal bestå en prøve i dansk. Nordiske ansøgere, der behersker dansk, svensk eller norsk er undtaget fra denne bestemmelse. Designskolerne godkender Studieprøve i dansk som fremmedsprog for voksne udlændinge (kaldet Studieprøven ), når den er bestået i alle fire discipliner med minimumkarakteren 6. Designskolerne godkender også den tidligere Danskprøve 2 med karakteren bestået. NB: Danskprøve 2 udbydes ikke længere og må ikke forveksles med den nuværende Prøve i dansk 2. Du skal i din ansøgning vedlægge dokumentation for, at én af ovenstående prøver er bestået. s.15

Sprogprøven skal i udgangspunktet være bestået, når der ansøges om optagelse. Men hvis du sammen med din ansøgning om optagelse indsender bekræftelse på, at du er tilmeldt sprogprøven, accepterer designskolerne, at du først består den i forsommeren. I så fald skal du sende os dokumentation for, at du har bestået prøven, så det er skolen i hænde senest den 5. juli 2007, kl. 12.00. Du kan få yderligere information om Studieprøven på www.vidar.dk eller www.studieskolen.dk. Skolen dispenserer kun i helt særlige tilfælde fra sprogkravet. NB: Det er en fordel for både dig og os, hvis ansøgninger om dispensation, der omhandler sprogkrav, kandidatregel og 3.- gangsregel er færdigbehandlet før ansøgningsfristen den 15. marts 2007. Vi anbefaler derfor, at du søger dispensation hurtigst muligt. Hvis du opnår dispensation, skal du huske at vedlægge skolens afgørelse, når du sender os din KOT-ansøgning. Hvis du får afslag på en ansøgning om dispensation, vil din ansøgning om optagelse til uddannelsen ikke blive behandlet, fordi du ikke har adgangsgrundlaget i orden. Særlige hensyn Ved visse former for handicap kan skolen tage særlige hensyn. Hvis du søger om, at vi udviser særlige hensyn, skal du i din ansøgning vedlægge den nødvendige dokumentation. Ansøgning skal være skolen i hænde senest den 15. marts 2007 kl. 12.00. Kandidatreglen og 3.-gangsreglen Vær opmærksom på, at ansøgere, der har afsluttet en kandidatuddannelse, kun kan optages, hvis der er ledige pladser. Det samme gælder for ansøgere, der to gange tidligere har været indskrevet på en videregående uddannelse uden afsluttende eksamen. Der kan dispenseres fra reglerne, hvis særlige forhold gør sig gældende (se nedenfor). Dispensation fra sprogkrav, kandidatreglen og 3.-gangsreglen Hvis du indsender en ansøgning om dispensation fra sprogkravet, kandidatreglen eller 3.-gangsreglen, skal den indeholde en tydelig angivelse af, hvad du søger dispensation for og en begrundelse for, hvorfor du søger dispensation. Den relevante dokumentation skal vedlægges din ansøgning (til KOT). s.16

Når du søger, skal du: sende et KOT-ansøgningsskema til hver af de uddannelser, du søger optagelse på sende KOT-prioriteringsskemaet til det uddannelsessted, du har prioriteret højest også selv om du kun søger optagelse på én uddannelse! Studieretninger Det er vigtigt, at du skriver hvilken studieretning, du ønsker at følge (KOT-ansøgningsskemaet, felt 3). På Designskolen Kolding kan du vælge mellem følgende studieretninger: Ansøgninger til Designskolen Kolding sendes til: Designskolen Kolding Ågade 10 6000 Kolding Ansøgninger til Danmarks Designskole sendes til: Danmarks Designskole Strandboulevarden 47 2100 København Ø Du kan få tilmeldingshæftet fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) på alle uddannelsessteder under KOT, på arbejdsformidlingerne og i de regionale Studievalgcentre fra begyndelsen af februar. Hæftet findes også på www.optagelse.dk, hvor du kan oprette en digital signatur og udfylde skemaet elektronisk. Du kan også bare skrive skemaerne ud. Grafisk Design og Illustration Industrielt Design Interaktive Medier Mode Tekstil På Danmarks Designskole kan du vælge mellem følgende studieretninger: Beklædningsdesign Industriel Design Keramik- og Glasdesign Møbel- og Rumdesign Tekstildesign Digital Interaktion Production Design Visuel Kommunikation s.17

Hvis du søger optagelse på baggrund af en adgangsgivende eksamen Sammen med din KOT-ansøgning skal du sende os en kopi af dit eksamensbevis for bestået adgangsgivende eksamen. Husk at din uddannelsesinstitution skal have skrevet under på kopien. Hvis du afslutter din adgangsgivende eksamen efter den 15. marts 2007, skal du anføre det i pkt. 4 på KOT-ansøgningsskemaet. Når du har bestået eksamen, sender du en kopi af beviset, så det er skolen i hænde senest den 5. juli 2007 kl. 12.00. Du skal ikke vedlægge dokumentation for pkt. 9-12 på ansøgningsskemaet. Hvis du søger optagelse på baggrund af dispensationsansøgning for en adgangsgivende eksamen Hvis du søger optagelse via en dispensationsansøgning, skal du sætte kryds i punkt 4.C på ansøgningsskemaet: Jeg søger dispensation. Du skal ikke vedlægge dokumentation for pkt. 9-12 på KOTansøgningsskemaet. Sammen med din KOT-ansøgning skal du sende os følgende materiale: Maks. 5 ark i valgfrit format (dog maks. A3), med dokumentation for egen produktion og/eller studier af særlig kvalitet (du må ikke bruge bagsiden af papiret). Dokumentationen kan være i form af originale værker eller fotos af disse. Arkene skal være forsynet med korte, forklarende tekster. En besvarelse af følgende opgave: Udarbejd en refleksion i ord og billeder over et af dine egne værker sammenlignet med et tilsvarende værk, du har kendskab til. Besvarelsen må højst fylde 3 A4-ark med følgende fordeling mellem tekst og illustrationer: 1 A4-ark med tekst og 2 A4-ark med illustrationer (fotos, skitser, tegninger). Du må ikke bruge bagsiden af papiret. Hvis du søger optagelse på begge designskoler Optagelsen til Designskolen Kolding og Danmarks Designskole er koordineret på følgende måde: Adgangsgrundlag, bedømmelseskriterier og ansøgningsprocedure er ens for de to skoler. Refleksionsopgaven i forbindelse med dispensationsansøgning, hjemmeopgaven og adgangsprøven er udformet af de to skoler i fællesskab. Dispensationsansøgningen, hjemmeopgaven og adgangsprøven bedømmes af censorer udpeget af designskolerne. Ansøgere, der søger optagelse på begge skoler, vil kun blive bedømt på den ene skole, men bedømmelsen vil være gældende for begge skoler. Du skal indsende et KOT-ansøgningsskema til både Designskolen Kolding og Danmarks Designskole. KOT-prioriteringsskemaet skal kun sendes til den uddannelse, du søger som 1. prioritet. s.18

Hvis du søger om dispensation Hvis du søger om dispensation fra: Den adgangsgivende eksamen i form af en dispensationsansøgning Sprogkravet. Kandidat- eller 3.-gangsreglen skal du kun sende ansøgningen/-erne om dispensation til den af de to uddannelser, du har prioriteret højest. Det samme gælder ansøgere, der på baggrund af handicap søger om, at der tages særlige hensyn. Standby-plads Accept af studie- eller standby-plads vigtigt! Uanset om du bliver tilbudt en studie- eller standby-plads på en af designskolerne, skal du senest den 15. august 2007 bekræfte over for os, at du accepterer tilbuddet om en plads. Hvis du ikke accepterer pladsen, vil den blive tilbudt en anden. NB: Hvis du får tildelt en standby-plads, vil der i Den Koordinerede Tilmelding ikke blive set på dine lavere prioriteter. Du får således kun mulighed for at starte på en uddannelse primo september 2007, hvis standby-pladsen bliver konverteret til en studieplads inden den 28. august 2007. Ellers betyder standbypladsen, at du starter uddannelsen 1. september 2008 (under forudsætning af, at du søger optagelse igen i 2008). Designskolen Kolding og Danmarks Designskole har fastsat et mindre antal standby-pladser (ventelistepladser), som du kan søge samtidig med, at du søger optagelse. Du har kun mulighed for at få en standby-plads, hvis du har markeret på dit KOT-ansøgningsskema, at du er interesseret i en standby-plads (felt 3). Du kan ikke udelukkende søge en standby-plads. Hvis du har fået en standby-plads, får du brev fra os den 28. juli 2007, og du skal være klar til at acceptere tilbuddet om en ledig studieplads helt frem til den 28. august 2007. Hvis du får en standby-plads, men ikke har fået tilbudt en studieplads inden den 28. august 2007, ændres standby-pladsen til et tilsagn om studieplads det efterfølgende studieår til den uddannelse og studieretning, du har søgt, under forudsætning af, at du søger optagelse igen i 2008. Hvis du i standby-perioden siger nej til en studieplads, mister du pladsen og er dermed ude af både standby- og optagelsessystemet. s.19

FRISTER, DU SKAL OVERHOLDE ANSØGNINGSFRIST 5. MARTS 2007 KL. 12.00 AFLEVERE HJEMMEOPGAVE. APRIL 2007 KL. 9.00-12.00 DELTAGE I ADGANGSPRØVEN 7.-16. MAJ 2007 (Hvis du bliver indkaldt, fremgår det af brevet, hvornår du skal deltage i prøven) INDSENDE DOKUMENTATION FOR BESTÅET ADGANGSGIVENDE EKSAMEN, 5. JULI 2007 KL. 12.00 HVIS DU AFSLUTTER DIN ADGANGSGIVENDE EKSAMEN EFTER ANSØGNINGSFRISTENS UDLØB DEN 15. MARTS 2007 KL. 12.00 INDSENDE DOKUMENTATION FOR BESTÅET SPROGPRØVE, 5. JULI 2007 KL. 12.00 HVIS DU VAR TILMELDT, MEN IKKE HAVDE BESTÅET, SPROGPRØVEN VED ANSØGNINGSFRISTENS UDLØB DEN 15. MARTS 2007 KL. 12.00 BEKRÆFTE AT DU ACCEPTERER ET EVT. TILBUD OM EN STUDIEPLADS/STANDBY-PLADS. 15. AUGUST 2007 HVIS DU IKKE ACCEPTERER PLADSEN, VIL DEN BLIVE TILBUDT EN ANDEN FRISTER, VI SKAL OVERHOLDE FRIGIVELSE AF HJEMMEOPGAVEN PÅ DESIGNSKOLERNES HJEMMESIDER 26. MARTS 2007 KL. 12.00 (WWW.DESIGNSKOLENKOLDING.DK OG WWW.DKDS.DK) GIVE DIG RESULTATET AF HJEMMEOPGAVEN. APRIL 2007 GIVE DIG RESULTATET AF ADGANGSPRØVEN 4. MAJ 2007 GIVE DIG SVAR OM OPTAGELSE. JULI 2007 DEN 28. AUGUST 2007 KAN DISPENSATIONSANSØGNINGER OG HJEMMEOPGAVER AFHENTES PÅ DESIGNSKOLEN KOLDING OG DANMARKS DESIGNSKOLE (DU KAN HENTE DINE TING PÅ DEN AF DE TO DESIGNSKOLER, DU HAR PRIORITERET HØJEST PÅ KOT-PRIORITERINGSSKEMAET. HAR DU FAST BOPÆL I UDLANDET, KAN DU BEDE OS OM AT RETURNERE DIT MATERIALE). s.20