L202/2009 - Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning. Med særligt fokus på værnsreglen mod mellemholdingselskaber og statusskifte

Afhandling Erhvervsjuridisk Institut Udarbejdet af Sune Schlosser Anders B. Henriksen Vejleder Liselotte Hedetoft Madsen L202/2009 - Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning Med særligt fokus på værnsreglen mod mellemholdingselskaber og statusskifte Aarhus School of Business, University of Aarhus August 2010

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Problemformulering... 6 1.2. Afgrænsning... 7 1.3. Metode... 9 2. Den nye Aktieavancebeskatningslov...11 2.1. Opsummering... 11 2.2. ABL efter L202/2009... 12 2.2.1. De nye inddelinger af aktieklasser... 12 2.2.2. Datterselskabsaktier... 14 2.2.3. Koncernselskabsaktier... 15 2.2.4. Porteføljeaktier... 15 2.3. Harmoniseringen af reglerne angående udbytte og aktieavance... 16 2.3.1. Ændringerne i reglerne for udbytte... 16 2.3.2. Ændringerne i behandlingen af aktieavancer... 17 2.4. Værnsreglen mod mellemholdingselskaber... 18 2.5. Statusskifte... 20 3. Porteføljeaktier konsekvenser for små investorer...22 3.1. Lagerbeskatning fordele og ulemper... 22 3.1.1. Likviditetsbelastningen... 23 3.2. Større fordele for personer... 25 3.3. Delkonklusion...28 4. Værnsreglen mod mellemholdingselskaber De omvendte juletræer...29 4.1. Indledning... 29 4.2. 4A: Værnsreglen... 30 4.3. AD 1: Moderselskabets primære funktion... 30 4.4. AD 2: reel økonomisk virksomhed (substanstesten)... 32 4.5. AD 3: 50 % kravet (majoritetstest)... 36 4.5.1. Majoritetstesten metode... 37 4.5.1.1. Den negative afgrænsning... 37 4.5.1.2. Fremgangsmåden... 38 4.5.1.3. Det klassiske eksempel... 39 4.5.2 De ultimative selskabsaktionærer... 41 4.5.2.1. Udenlandske selskaber... 41 4.5.2.2. Fysiske personaktionærer... 42 4.5.2.3. Selskaberne omfattet af SEL 1 eller 2, stk. 1, litra a.... 43 4.5.3. Majoritetstesten på mere komplicerede strukturer... 44 4.5.4. Hvordan tælles der til 50 %?... 48 4.5.5. Egne aktier... 50 4.5.6. Direkte ejerandele kontra indirekte ejerandele... 51 Side 1 af 135

4.5.6.1. Praksis vedrørende direkte contra indirekte ejerandele... 54 4.5.7. Flere led af MH er når kæden knækker... 57 4.5.7.1 Praksis vedrørende testens led for led metode når kæden knækker... 60 4.5.7.2. Hvor der ikke sker dobbeltbeskatning... 62 4.5.7.3. Hvor der vil ske en dobbeltbeskatning... 64 4.5.7.4 Specielt efterspil... 67 4.6. AD 4: Notering af aktierne i MH på et aktivt marked eller en multilateral handelsfacilitet... 69 4.7. Delkonklusion...70 5. De skattemæssige følgevirkninger af værnsreglens transparens...72 5.1. Indeholdelsespligten på udbytte Hvem skal beskattes og hvordan?... 72 5.2. De skattefrie aktionærer betaler skatten... 75 5.3. Dobbeltbeskatning af udbytte i holdingstrukturer... 78 5.4. Delkonklusion...81 6. Statusskifte ABL 33A...84 6.1. Det simple statusskifte... 85 6.2. Statusskifte som følge af de nye aktiedefinitioner herunder særligt virkningerne af værnsreglen mod mellemholdingselskaber... 86 6.3. Omfattet/ikke omfattet af værnsreglen hvilke aktier skifter status?... 88 6.4. Ændringer igennem et mellemholdingselskab... 89 6.4.1. Primær funktion/substans/notering... 90 6.4.2. Opkøb/salg af aktier i underliggende selskab... 91 6.4.3. Egne aktier... 93 6.4.4. Kapitalforhøjelse/kapitalnedsættelse... 94 6.5. Ændringer udenfor et mellemholdingselskab... 95 6.5.1. Opkøb eller salg af aktier i MH... 95 6.5.2. Omstruktureringer... 97 6.5.3. Flytning til udlandet... 97 6.5.4. Indgåelse af DBO... 98 6.6. Manglende information... 99 6.7. Mulighed for spekulation... 99 6.8. Udskydelse af skatten - Ikke hensigtsmæssig eller administrativt muligt... 102 6.9. Grundtvig-sagen... 104 6.9.1. De skattemæssige problemstillinger i sagen... 105 6.9.1.2. Tvungen skat af fiktiv avance... 109 6.9.1.3. Symmetri og så alligevel ikke... 111 6.10. Anskaffelses- og afståelsessummer... 114 6.11. Handelsværdien... 116 6.12. Delkonklusion... 117 6.12.1. Rådgiverens udfordringer... 119 7. Sammenfattende konklusion og perspektivering... 122 Side 2 af 135

8. English Summary... 125 9. Litteraturliste... 127 Bilag - Bilag 1: Avisartikel - Bilag 2: Avisartikel - Bilag 3: Figurer fra litteratur - Bilag A: Grundtvig - bilag A - Bilag B: Grundtvig bilag B - Bilag C: Grundtvig bilag C Side 3 af 135

1. Indledning 1. Indledning Det danske skattesystem er et evigt omdiskuteret emne. På politisk plan er det et evindeligt stridsemne, hvor skiftende regeringer har nye mål for vores samfunds velstand og velfærd og forskellige visioner for, hvordan disse skal nås. I 2001, hvor den siddende regering trådte til med støtte fra Dansk Folkeparti, stiftede danskerne bekendtskab med det såkaldte skattestop. Historisk set har vi haft det noget mindre flatterende omdømme, i nogles øre, at være et land med et af de højeste skattetryk i verden. Et brand som regeringen, ledet af den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, søgte at gøre op med. Således blev der i 2004 med den første forårspakke lettet på trykket med en ændring, der var særligt rettet mod lønmodtagere med indkomster liggende under gennemsnittet 1. I 2007 blev det så mellemindkomstmodtagerne, der med aftalen lavere skat på arbejde fik lov at mærke de bedre tider 2. Den seneste udvikling på skattedagsordenen påbegyndtes herefter i 2009, da regeringen og Dansk Folkeparti indgik aftale om forårspakke 2.0 Vækst, klima og lavere skat på baggrund af Skattekommissionens udarbejdede forslag til en samlet reform 3. Den nuværende og fremtidige demografiske fordeling af unge og gamle nødvendiggjorde således, at der blev handlet i tide, og et af reformens vigtigste mål var derfor at sænke skatten på den sidst tjente krone, idet det skulle være en klar tilskyndelse til at få flere folk i arbejde 4. Det er hensigten, at reformen på sigt vil øge arbejdsudbuddet med ca. 19.000 fuldtidsbeskæftigede 5. For at finansiere disse lettelser indeholdt aftalen et stort antal ændringer på skatte- og afgiftsområdet. Med et anslået provenutab på 29 mia. kr. som følge af reduktionen af indkomstskatter 6 vedtog Folketinget derfor hele 13 lovforslag, hvorved man blandt andet søgte at fjerne enkelte særordninger i erhvervsskatte- og afgiftssystemet og efter den daværende skatteministers mening gøre skattesystemet mere tidssvarende og robust 7. En af ændringerne bestod i en harmonisering af den skattemæssige behandling af selskabers udbytter og aktieavancer, som gennemført ved L202/2009. 1 Regeringens Forårspakke: Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat Indledning. 2 Ibid. 3 Skattekommissionens forslag til skattereform: Lavere skat på arbejde. 4 Ibid. 5 Regeringens Forårspakke: Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat Indledning. 6 Ibid. 7 TfS.2009.828. Side 4 af 135

1. Indledning Ændringsforslaget har således medført en ny inddeling af aktier i aktieklasser, idet man fra lovgivers side har ønsket at beskatte alle selskabsaktionærer, der alene ejer mindre aktieandele, fuldt ud. Udspillets hovedindhold har altså gjort op med de tidligere fordele ved 3 års ejerskab på aktieavanceområdet og i stedet indført fuld skattepligt af både udbytter og avancer for selskaber og fonde af såkaldte porteføljeaktier, mens der nu i stedet opnås skattefrihed for datter- og koncernselskabsaktier. Grundet disse nye aktieklasser og deres forskellige skattemæssige behandling var det yderligere nødvendigt at indskrive særligt to bestemmelser: 1) Fra tidligere har man kendt til situationer, hvor flere selskaber går sammen om at indskyde et antal mellemholdingselskaber ( MH ) for derved at kunne opnå den nødvendige ejerandel, som kunne udløse skattefrihed af udbytte. En optimering af selskabsstrukturer, der med det nye lovforslag er ønsket hindret, hvorfor en såkaldt værnsregel mod mellemholdingselskaber er indsat 8. En værnsregel, der indeholder fire betingelser af mere eller mindre flygtig karakter, der i det fremsatte lovforslag er beskedent beskrevet og, til trods for utallige forespørgsler, stadig synes uklar i sin anvendelse. 2) Endvidere tilførte den nye ABL en statusskifte-regel. For at sikre en ens beskatning af alle selskabsaktionærer blev det fundet nødvendigt, at en overgang fra den ene aktieklasse til en anden udløser en skattemæssig realisationsbeskatning, hvorved eventuelle gevinster og/eller tab bliver opgjort, så en mere korrekt opgørelse kan finde sted, og alle derved sikres ens behandling. En regel der som udgangspunkt findes lettere tilgængelig, men som alligevel indeholder meget problematiske følgevirkninger. Det er således primært disse to nyskabelser afledt af de nye aktieklassificeringer der vil blive sat fokus på i denne opgave, da det efter opgaveforfatternes mening er her, de mest interessante og konsekvensfyldte problemstillinger findes. 8 L202/2009 - lovforslaget som fremsat; bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser - 1, nr. 6. Side 5 af 135

1. Indledning 1.1. Problemformulering Det er som sagt omkring værnsreglen mod mellemholdingselskaber og statusskifte-reglerne, der efter opgaveforfatternes mening synes at være de største udfordringer. Uheldigvis indeholder disse nye regler store fortolkningsusikkerheder og nogle meget kontroversielle konsekvenser, hvorfor det er oplagt at få identificeret og analyseret disse. Formålet med denne opgave er derfor at sætte fokus på de to omtalte områder med henblik på at besvare følgende spørgsmål: Hvilke fordele og ulemper vil porteføljeaktie-klassen medføre? For at forstå forskellen mellem den skattepligtige porteføljeaktie-klasse og de skattefrie klasser er det vigtigt at analysere konsekvenserne af denne inddeling. Her er det oplagt at fokusere på porteføljeaktieklassen, da denne klassificering medfører nogle markante ændringer i forhold til de tidligere regler. Hvordan skal man fortolke indholdet i ABL 4A, stk. 3 og 4B, stk. 2? Der er med værnsreglen mod mellemholdingselskaber indført nogle nye begreber, som kan være svære at fastsætte grænserne for. Opgaven vil derfor forsøge at klarlægge gældende ret på baggrund af lovens forarbejder, administrativ praksis, SKAT s egne fortolkningsbidrag og anden relevant litteratur for herigennem at komme med et individuelt bud på fortolkningen af bestemmelsen. Fortolkningen af reglen medfører ligeledes visse skattemæssige problemer, der også vil indgå i diskussionen Hvad er konsekvenserne af de nye reglers indførsel herunder særligt statusskiftereglerne? Ændringerne medfører markante skattemæssige konsekvenser for skatteyderne. Nogle mere uheldige end andre. Opgaven vil derfor forsøge at identificere og analysere disse konsekvenser og nogle af de problemstillinger, der følger heraf. Specielt vil fokus være på statusskiftereglerne, der har resulteret i væsentlige problematiske spørgsmål og konsekvenser. Hvordan kan problemerne ved de nye regler løses? Opgaveforfatterne vil med opgaven ligeledes forsøge at komme med konstruktive løsningsforslag, der kan løse de problemer, som denne opgave afslører. Side 6 af 135

1. Indledning 1.2. Afgrænsning Indførelsen af de nye regler i ABL bød ligeledes på nogle overgangsregler, der skulle gøre overgangen lidt mere blid og retfærdig. Disse overgangsregler omfattede blandt andet nettokurstabskontoen, der blev indført i behandlingen af lovforslaget for at afbøde de negative virkninger ved, at alle porteføljeaktier skulle have nye indgangsværdier ved indgangen til skatteåret 2010. Overgangsreglerne er omtalt i enkelte sammenhænge i opgaven, men der vil ikke blive foretaget en decideret gennemgang eller analyse af disse regler, da det som sagt var overgangsregler, hvorfor de er forholdsvis irrelevante på nuværende tidspunkt, hvor de nye regler er trådt i kraft. Særligt i forbindelse med Grundtvig-sagen vil der dog blive kommenteret på nogle utilstrækkeligheder i overgangsreglerne, da det har en vis betydning i forhold til nævnte sag. I det oprindelige lovforslag var også udenlandske selskabsaktionærer omfattet af værnsreglen mod mellemholdingselskaber i ABL 4A stk. 3. Disse blev dog skrevet ud af bestemmelsen i behandlingen af lovforslaget, da det fra lovgivers side blev bemærket, at den omgåelse, som reglen var tiltænkt at være et værn imod, allerede synes reguleret andetsteds. Skatteministeren fremsatte derfor et forslag om ændring heraf under henvisning til, at der allerede findes et værn i de tilfælde, hvor udbytterne udloddes til udenlandske selskaber, som ikke er udbyttets retmæssige ejer (beneficial owner) 9. Det blev senere bekræftet, at skatteministeren henviste til betingelsen om beneficial ownership i OECD s modeloverenskomst 10. ABL 4A stk. 3 blev derfor ændret til kun at omfatte selskaber omfattet af SEL 1 eller 2 stk. 1, litra a. Det skal dog pointeres, at dette kun gælder for udenlandske ultimative selskabsaktionærer 11. Udenlandske mellemholdingselskaber, der opfylder betingelserne i ABL 4A, stk. 1 og 2, som igen ejes af danske selskabsaktionærer, er således stadig omfattet af værnsreglen, og man kan derfor ikke omgå reglen ved at etablere MH et i udlandet. Der er dog blevet stillet spørgsmålstegn ved, om dette harmonerer med reglerne i moder-/datterselskabsdirektivet om svig og misbrug. 9 L202/2009 Bilag 43; 2. udkast til betænkning; bemærkninger til nr. 1. 10 L202/2009 Bilag 58; nr. 5. 11 Se nærmere definition af ultimative aktionærer i afsnit 4.5.2. Side 7 af 135

1. Indledning Selvom visse spørgsmål omkring beneficial ownership er blevet kommenteret, vil denne opgave ikke blive genstand for en nærmere analyse af reglerne herom og problemstillingerne herved, da det vil kræve en langt større indsigt i de EU-retlige regler, end denne opgave kan rumme. I stedet kan der henvises til artiklen SU.2009.278 af Martin Poulsen. Spørgsmålet om værnsreglens overensstemmelse med moder-/datterselskabsdirektivet falder ligeledes uden for opgavens fokus, om end problemet er særdeles relevant i forhold til eventuel omgåelse af reglerne. For yderligere information omkring emnet kan der henvises til artiklen SU 2010.111 af Jakob Bundgaard. Den nye aktieinddeling og de dertil hørende statusskifteregler har også medført ændringer i forhold til skattefrie omstruktureringer. Ved en omstrukturering kan der ske forskydninger i de implicerede selskabers ejerandele, og det kan derfor medføre statusskifte, hvis man krydser 10 % -grænsen. Det er da også specificeret i ABL 33A stk. 3, at statusskiftereglerne ligeledes gælder, når der gennemføres en skattefri transaktion. Dette område har opgaveforfatterne dog valgt at gå uden om i denne opgave, da et fokus herpå også vil kræve en gennemgang af de øvrige regler, der er blevet ændret på omstruktureringsområdet, hvilket falder uden for opgavens formål. Opgaven vil heller ikke behandle området for investeringsselskaber og investeringsforeninger, som er reguleret særskilt i ABL. Her er der også foretaget betydelige ændringer, men områdets kompleksitet begrænser muligheden for at belyse dette område i opgaven, da det vil stjæle fokus fra andre og efter opgaveforfatternes mening mere relevante problemstillinger. Hvis området har interesse, kan artiklen TfS.2010.327 af Inge Langhave Jeppesen anbefales. Som det kan ses i afsnittet vedrørende værnsreglen, har majoritetstesten i ABL 4A stk. 3, nr. 3 fået væsentlig mere plads end de tre andre betingelser. Denne disposition er ikke foretaget for at negligere de andre betingelser, men blot for at sætte fokus på det område, der har været genstand for den største diskussion og tvivl iblandt iagttagere. 4A stk. 3, nr. 1 og 2 indeholder ligeledes væsentlige fortolkningsspørgsmål f.eks. indeholder nr. 2 problemstillinger, der kan relateres til CFC-beskatningsreglerne i LL 16 H og EU-retten og disse er da også berørt i opgaven, men er ikke analyseret så dybt som majoritetstesten, netop fordi der efter opgaveforfatternes mening ligger større og mere relevante fortolkningsspørgsmål og problemstillinger her indenfor. Side 8 af 135

1. Indledning Sidst - men ikke mindst er der i opgaven primært valgt at fokusere på værnsreglen i 4A, stk. 3 der gælder datterselskabsaktier i forhold til den nogenlunde tilsvarende bestemmelse for koncernselskabsaktier. Dette er gjort ud fra den betragtning, at de to typer af aktier stort set er ens i hvert fald i forhold til beskatning. I relation til egenskaber er der nogle forskelle, men da man i de fleste tilfælde skal over 10 % s ejerskab, før man kan kategorisere sine aktier som koncernselskabsaktier, er det nærliggende at fokusere på datterselskabsaktierne, hvilket derfor er gjort. I forlængelse heraf skal det bemærkes, at koncernbegrebet i SEL 31C, som regulerer koncernselskabs-aktie definitionen tillige har fået nyt indhold. I den forbindelse kan det tænkes, at der kan opstå fremtidige fortolkningsspørgsmål, men som udgangspunkt må det dog slås fast, at den nye ordlyd ikke skulle ændre markant i hvem, der er omfattet bestemmelsen 12. 1.3. Metode Nedenfor i afhandlingens afsnit 2 foretages en retsdogmatisk gennemgang af de overordnede regler i ABL. Hovedvægten vil særligt blive lagt på de ændringer, som L202/2009 har haft herpå og disses umiddelbare påvirkning på selskabernes skattemæssige stilling. Fokus er på de nye aktieklasser, værnsreglen mod mellemholdingselskaber og statusskiftereglerne. Der vil endvidere blive foretaget en nærmere gennemgang af særligt porteføljeaktieklassen i et særskilt afsnit 3, hvor en kort perspektivering til reglerne for fysiske personer vil foretages. En analyse der kan være med til at nuancere senere diskussion. Dernæst følger en gennemgang af, hvorledes retstilstanden forholder sig for den nye værnsregel i afhandlingens afsnit 4. Gældende ret skal således forsøges klarlagt. Dette vil blive gjort med afsæt i retskildelæren, og der skal således bygges videre på den indledende retsdogmatiske gennemgang. Primært skal der ses på lovteksten, som den er udformet, men en objektiv fortolkning af denne alene vil ikke give tilstrækkelig indsigt, da teksten indeholder flere begreber, som alle afkræver nærmere fortolkning. Der vil derfor ses i forarbejderne, og der vil foretages en udfyldende og præciserende forståelse af reglens indhold, hvor reglens formål blandt andet vil indgå i diskussionen. Herunder har Skatteministeriet i forlængelse af et svar på spørgsmål, som blev rejst af FSR under høringen, 12 Jf. L171/2009 Lovforslaget som fremsat; Lovforslagets indhold; 2.4.5 Ny koncerndefinition. Side 9 af 135

1. Indledning men først besvaret efterfølgende og udgivet som departementssvar SKM.2010.203.DEP, givet en generel beskrivelse af dele af reglens indhold. Denne skrivelse vil, sammen med den foreløbige praksis af afgørelser og bindende svar fra SKAT, indgå i analysen. Det er i den forbindelse relevant at få præciseret, at idet SKM.2010.203.DEP netop først er besvaret efter vedtagelsen af det endelige lovforslag, må det være afgørende nødvendigt at forholde sig kritisk overfor denne. Særligt hvor det synes at medbringe nye og anderledes fortolkninger, end hvad der kan udledes af de generelle forarbejder. Afhandlingen vil tillige inddrage anden skreven litteratur, hvor disse kan være med til at belyse problemstillingerne. Idet reglen som bekendt er forholdsvis ny, kan det findes svært præcist at få klarlagt reglens indhold og anvendelse. Gennemgangen vil derfor glide over i en mere retspolitisk gennemgang. Den indledende analyse af skattereglerne for selskaber kontra fysiske personer vil her indgå i behandlingen, idet en lidt mere pragmatisk tilgang vil anvendes i denne fase. Forholdets natur vil således være med til at danne grundlag for en afsluttende konklusion. I afhandlingens afsnit 6 arbejdes tilsvarende videre på den indledende retsdogmatiske gennemgang, hvor en nærmere analyse af statusskiftereglerne vil foretages. Idet disse regler findes mere forståelige, har dette afsnit nærmere til formål at beskrive gældende ret (de lege lata) og de konsekvenser, som denne nye regel har for implicerede selskaber. I analysen vil der tilsvarende blive set på loven og de tilhørende bilag fra høringsprocessen. Endvidere vil særligt indgå et antal af skrivelser fra Skatteudvalget på baggrund af henvendelser fra særligt Grundtvig Invest. Side 10 af 135

2. Den nye Aktieavancebeskatningslov 2. Den nye Aktieavancebeskatningslov 2.1. Opsummering Der er som led i skattereformen, den såkaldte forårspakke 2.0, sket markante ændringer i beskatningen af aktieavancer med virkning fra skatteåret 2010. Særlig stor betydning har disse nye regler for selskaber. Således har disse tidligere kunnet opnå skattefrihed, hvis blot de havde ejet aktier i en 3-års periode eller længere. Denne sondring er nu forladt, og afgørende er i stedet klassificeringen af de aktier, der ejes. I den henseende er der i forbindelse med reformen indført en ny inddeling i aktieklasser. Groft skitseret kan det herudfra angives, at skattefrihed nu følger med store ejerandele. Man sondrer som noget nyt imellem, hvorvidt aktierne kan betegnes som Datterselskabsaktier, Koncernselskabsaktier eller Porteføljeaktier. Således er avancer og tab ikke skattepligtige i de to førstnævnte kategorier, mens der for den sidstnævnte gruppe er avancebeskatning og tabsfradrag. Der er med ændringerne sket den ønskede harmonisering af reglerne for aktieavancebeskatning og udbyttebeskatning, således disse to typer af indtægter nu beskattes ens inden for hver enkelt aktiekategori. Ændringen er ligeledes indført for at harmonisere fordelene ved kapitalanbringelse. Således er der nu ingen skattemæssige fordele ved at placere overskydende likviditet i porteføljeaktier frem for f.eks. obligationer. Reformen har yderligere medbragt lovændringer, som påvirker den skattemæssige behandling af aktieavancer og -tab. Disse konkrete tiltag følger også den ovenfor refererede inddeling i aktiegrupper. Hvor aktieavancer er skattepligtige, indgår de fortsat i den skattepligtige indkomst 13, hvilket for selskaber i dag indebærer en beskatning på 25 %. I modsætning hertil gælder for tab, at hvor disse tidligere var kildeartsbegrænset, er der med de nye regler åbnet op for muligheden for at fradrage tabene i anden indkomst for året 14. En sådan fradragsmulighed er dog betinget af, at aktierne beskattes efter lagerprincippet. Denne beskatningsform er gjort obligatorisk for alle noterede aktier 15 - hvis altså ikke de opfylder betingelserne for skattefrihed som refereret til ovenfor 13 ABL 9, stk. 1. 14 ABL 9, stk. 2. 15 ABL 23, stk. 5 jf. 23, stk. 6. Side 11 af 135

2. Den nye Aktieavancebeskatningslov - mens selskaberne i et vist omfang er stillet frit for, om de ønsker denne metode anvendt for deres unoterede aktier såvel 16. Som en konsekvens af reformen og særligt af aktieinddelingen og forskelligheden af hvorledes disse beskattes, affødes der særligt to problemområder. Mest iøjnefaldende er reglernes umiddelbare tilskyndelse til at pulje flere små aktiebeholdninger, så man i forening kan opnå skattefrihed via et fælles selskab, der kan eje aktierne - et såkaldt mellemholdingselskab. Dette opfattes dog fra lovgivers side som klar omgåelse af bestemmelsernes formål, og der er derfor indført en særlig værnsregel herimod. Mindre omdiskuteret men såvel lige så betydningsfuld, er de såkaldte regler om statusskifte. De nyindførte aktieklasser og værnsreglens påvirkning herpå kan således få store konsekvenser for de implicerede selskaber. Der er med de nye regler indført en bestemmelse, hvorefter det ved skifte i status, fra for eksempel porteføljeaktie til datterselskabsaktie, sidestilles med en realisation i form af afståelse og nyanskaffelse 17. Dette vil betyde umiddelbar beskatning, uden at der foreligger en reel realisation, hvilket kan medføre store konsekvenser. 2.2. ABL efter L202/2009 2.2.1. De nye inddelinger af aktieklasser Som nævnt er der med skattereformen sket en harmonisering af reglerne for udbytte og aktieavancer. Incitamentet bag lovændringen har været, at ens investering skal beskattes ens. Dette er gjort med henblik på, at der ikke skal ske en vridning i konkurrencen mellem forskellige investeringsmuligheder, samtidig med at der i moder/datter-forhold kan ske en fri bevægelighed af likvider 18. Man har altså bevæget sig væk fra det tidligere værn mod spekulation. Før L202 var der således et ejertidskrav på 3 år, for at skattefrihed kunne opnås på aktieavancer. Denne regulering var en nødvendighed af, at ABL var udtømmende, ligesom den stadig er, og at spekulationsbeskatningen efter SL 5 derfor ikke kunne gribe ind i forhold hertil. Formålet med ændringerne er beskrevet som følgende: 16 ABL 23, stk. 6. 17 ABL 33A. 18 L202/2009 - Bilag 41, side 3-4 af 46. Side 12 af 135

2. Den nye Aktieavancebeskatningslov Der er ved udformningen foretaget en afvejning mellem konkurrerende hensyn ønsket om at undgå dobbeltbeskatning ved beskatning af selskabsindkomst i flere led over for ønsket om at undgå forvridning mellem investeringer i forskellige former for aktiver her primært mellem investering i obligationer og aktier 19. Som skatteministeren udtrykker det, har det for datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier vejet tungest at undgå dobbeltbeskatning, mens det for porteføljeaktierne har været vigtigere at undgå forvridning i beskatningen set i forhold til andre typer af investering 20. For at opnå dette er der netop indført nye klassificeringer, der supplerer de allerede eksisterende. Man arbejder således nu med en hierarkisk rækkefølge, hvorefter aktierne må karakteriseres som enten egne aktier, næringsaktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier eller porteføljeaktier 21. Aktieinddelingen medfører forskellige konsekvenser for, hvorvidt der skal betales skat af eventuelle avancer eller kan gives fradrag for eventuelle tab. Hvis aktierne f.eks. er egne aktier, er en gevinst skattefri, og et tab kan ikke fradrages jf. ABL 10. Er aktierne ikke egne aktier, må det undersøges, om aktierne er næringsaktier med den konsekvens, at en løbende lagerbeskatning indtræder, uanset om aktierne er noterede eller ej jf. ABL 23, stk. 5 sammenholdt med 17. Er aktierne heller ikke næringsaktier, må det endelig undersøges, om de i stedet er datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier. I den anledning er det relevant at fastslå, at der ikke mellem disse to kategorier er indført nogen prioriteret rækkefølge, hvorfor det faktisk er op til selskabet selv som ejer af aktierne at bestemme, hvilken kategorisering de ønsker, i tilfælde hvor de opfylder begge definitioner 22. Uanset valget er de skattemæssige konsekvenser de samme, idet avancer heraf er skattefrie, mens tab ikke kan fradrages. Såfremt aktierne heller ikke opfylder betingelserne for disse kategorier, er der i stedet tale om porteføljeaktier. Porteføljeaktie-klassen er at sammenligne med en opsamlingsbestemmelse, der fanger alle de aktier, der ikke allerede er sat i anden kategori. Avancer herpå er skattepligtige, mens der gives fradrag for tab. Ved ovennævnte gennemgang må det dog holdes for øje, at aktier, som ejes gennem et investeringsselskab omfattet af ABL 19, helt er udelukket fra denne sondring 23. 19 L202/2009 - Bilag 13; kommentar til Finansrådets spørgsmål. 20 Ibid. 21 L202/2009 - lovforslaget som fremsat; bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser - 1, nr. 9 og 10. 22 L 202/2009 - Bilag 41, side 2 af 46. 23 Lærebog om Indkomstskat; s. 815 som bekræftet i TfS.2009.833, s. 1. Side 13 af 135

2. Den nye Aktieavancebeskatningslov 2.2.2. Datterselskabsaktier Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der sammenlagt besidder mindst 10 % af aktiekapitalen i det underliggende datterselskab jf. ABL 4A, stk. 1 24. Det er en betingelse, at datterselskabet er omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 1-2a, 2d-2h, og 3a-5b, eller at beskatningen af udbytter fra datterselskabet frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435 EØF. Er datterselskabet hjemmehørende i et land, med hvilket Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst ( DBO ), der nedsætter kildelandsbeskatningen af udbytter, vil betingelsen tillige være opfyldt jf. ABL 4A, stk. 2. For aktier, der besiddes i selskaber, der er beliggende uden for EU, i et land, hvormed der ikke er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil avancer og tab derfor blive skattepligtige forudsat selvfølgelig, at disse ikke i stedet er omfattet definitionen af koncernselskabsaktier som gennemgået nedenfor 25. Ved beregningen af hvorvidt grænsen på 10 % er opnået, skal der regnes med datterselskabets faktiske aktiekapital. Eventuelle tegningsretter, warrants eller konvertible obligationer indgår altså ikke ved opgørelsen 26. Datterselskabets egne aktier medregnes ikke i aktieandelen, hvilket ellers er påstået af Henrik Stig Lauritsen i TfS.2009.833 27. Det er således kun de direkte ejede aktier, der medregnes. Aktier, som f.eks. ejes af koncernforbundne selskaber, udelukkes derved fra beregningen 28. I den forbindelse skal der ved beregningen som beskrevet alene ses på den nominelle aktiebesiddelse, hvilket også er blevet bekræftet i et bindende svar fra SKAT 29,30. Det har altså ingen betydning, at hele kapitalen ikke er indbetalt efter den nye selskabslov 31. Det skal dog bemærkes, at denne del af selskabsloven endnu ikke er trådt i kraft, hvorfor der stadig er et krav om indbetaling af den fulde aktie- eller anpartskapital 32. 24 Den valgte 10 % grænse følger af moder/datterdirektivet, jf. L202/2009; Bilag 41, s. 4 af 46. 25 Jf. ABL 4A, stk. 2 sammenholdt 4B, stk. 1. Se hertil RR.2009.10.12; afsnittet Datterselskabsaktier, s. 1. 26 Jf. ABL 4A, stk. 4 og Selskabsskatteret s. 297 jf. TfS.1987.340SKD. 27 Jf. Selskabsskatteret s. 297. 28 L202/2009 - lovforslaget som fremsat; bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser - 1, nr. 6. 29 L202/2009 - bilag 2, skatteministerens kommentar til Advokatanpartsselskabet Bent Stamers bemærkninger. 30 SKM 2010.448.SR. 31 L202/2009 - bilag 2, skatteministerens kommentar til Advokatanpartsselskabet Bent Stamers bemærkninger. 32 Selskabslovens 33 og 34 jf. ikrafttrædelsesbekendtgørelsen, nr. 172 af 22. februar 2010. Side 14 af 135

2. Den nye Aktieavancebeskatningslov 2.2.3. Koncernselskabsaktier Koncernselskabsaktier defineres som aktier, hvor ejeren af disse og det selskab, hvori aktierne ejes, er sambeskattede efter SEL 31 eller kan sambeskattes efter SEL 31A jf. ABL 4B, stk. 1 33. Så i tilfælde, hvor et selskab ikke ejer 10 % af aktiekapitalen i datterselskabet, kan skattefrihed alligevel opnås, hvis blot selskaberne sambeskattes, eller dette ville kunne gøres gældende i henhold til reglerne om frivillig international sambeskatning. Afgørende for disse bestemmelser er, hvorvidt selskaberne er koncernforbundne. I den forbindelse er det relevant at nævne, at der netop i selskabsskatteloven er sket en sproglig ændring af definitionen på en koncern. Det følger af SEL 31C, hvornår flere selskaber udgør en koncern - én moder og én eller flere døtre. Således kan et datterselskab kun have ét direkte moderselskab, og det afgørende kriterium herfor er hvem, der faktisk udøver den bestemmende indflydelse jf. 31C stk. 1, hvor bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre et selskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger jf. stk. 2. I samme bestemmelses stk. 3-6 er listet en række kriterier, der fungerer som rettesnore for, hvem og hvordan man må anses for at besidde denne indflydelse. Udgangspunktet er herefter ejerskab af mere end 50 % af stemmerettighederne jf. stk. 3, selvom ordlyden dog lægger vægt på den bestemmende indflydelse. Der kan således forekomme tilfælde, hvor der ejes mindre end 10 %, men hvor der alligevel er tale om koncernselskabsaktier 34. 2.2.4. Porteføljeaktier Alle de aktier som ikke falder ind under ovennævnte kategorier, hvilket typisk vil være tilfældet, hvor et selskab ejer mindre end 10 % i et underliggende selskab, må betegnes som porteføljeaktier. 33 Ved koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor en fond m.v. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens 31 C, og hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning jf. ABL 4B stk. 1, 2. pkt. 34 I forhold til værnsreglen i ABL 4B stk. 2 er det dog en forudsætning, at moderselskabets faktisk ejer aktier i det underliggende selskab jf. SKM.2010.203.DEP; afsnit B, koncernaktier og mellemholdingregel, nr. 2. Side 15 af 135

2. Den nye Aktieavancebeskatningslov 2.3. Harmoniseringen af reglerne angående udbytte og aktieavance Som nævnt er noget af det grundlæggende i reformen på aktieavance- og udbyttebeskatning den harmonisering af udbytte- og avancebeskatningsreglerne, der har fundet sted. Tidligere reformer har i og for sig søgt samme mål, men ABL, som den var udformet før 2010, indeholdt så mange særregler, at dette udgangspunkt langt fra eksisterede 35. Forårspakken fra 2009 har dog fået gjort op med skævvridningen, således at udgangspunktet nu er, at alle indtægter fra et selskab til et andet er skattepligtigt i det modtagende selskab, så længe man ikke er i et moder-/datterselskabsforhold eller koncernforhold. Både hvad angår aktieavancer samt udbytte. 2.3.1. Ændringerne i reglerne for udbytte Som beskrevet ovenfor, er der gjort en generel undtagelse til denne skattepligt for så vidt angår udbyttemodtagende selskaber, der har en væsentlig kapitalandel i det afgivende selskab. Denne undtagelse eksisterede i og for sig allerede på udbyttesiden tidligere, men der er alligevel som konsekvens af de nye regler sket små ændringer fra årsskiftet. Således er der fortsat skattefrihed på udbytte ved en ejerandel på 10 %. Tidligere skulle ejerforholdet have bestået i en sammenhængende periode på mindst 12 måneder, inden for hvilken periode også udbytteudlodningstidspunktet skulle ligge 36. Denne ejertidsperiode er fjernet, og SEL 13 hjemler nu skattefrihed for alle udbytter på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier som afgrænset i ABL 4A og 4B og som gennemgået lige ovenfor. I den sammenhæng må det være på sin plads at gøre opmærksom på, at reformen faktisk ikke har medført ændringer for så vidt angår udbytte fra koncernselskabsaktier, idet der også tidligere efter SEL 13 var skattefrihed, hvis det udbyttegivende selskab var deltager i en international sambeskatning efter 31A, eller hvis det udbyttemodtagende selskab selv direkte eller indirekte havde bestemmende indflydelse i denne datter jf. SEL 31C. For skattepligtigt udbytte er der endvidere sket en stramning af beskatningen. For at undgå for hård dobbeltbeskatning hjemlede de tidligere regler i SEL 13, stk. 3 et nedslag i det skattepligtige udbytte, således at kun 66 % af udbyttebeløbet skulle medregnes den skattepligtige indkomst 37. Denne lempelse er nu ophævet, så hele udbyttebeløbet beskattes 38. Man har altså bevæget sig væk 35 Lærebog om Indkomstskat; s. 566. 36 Lærebog om Indkomstskat; s. 816. 37 Lærebog om Indkomstskat; s. 817. 38 Regneeksempel til illustration: Scenarie 1: 133,333 * 75 % = 100 100 * 0,66 * 75 % + 34 = 83,5 Side 16 af 135

2. Den nye Aktieavancebeskatningslov fra det tidligere beskyttende hensyn om at undgå dobbeltbeskatning, hvilket også har fået konsekvenser for forholdet mellem beskatning i den personlige sfære contra selskabsbeskatning. Dette forhold er behandlet nedenfor i afsnit 3.2. 2.3.2. Ændringerne i behandlingen af aktieavancer Det er ikke kun i forhold til spørgsmålet om, hvilke aktiebeholdninger der skal beskattes, at der er sket ændringer. Det samme er sket, hvad angår behandlingen af, hvordan denne beskatning finder sted. Som beskrevet i afsnit 2.2.1. er gevinst skattepligtig for porteføljeaktier, mens tab kan fradrages jf. ABL 9. Billedet er dog mere nuanceret og vil kræve en nærmere fremstilling. Skatteprocenten er dog ikke ændret og er fortsat 25 %. Der, hvor reformen har medbragt ændringer, er, hvor der ikke er tale om aktieavancer, men i stedet er lidt tab på aktiebeholdningen. Tidligere indeholdt ABL en kildeartsbegrænsning, hvorfor der alene kunne opnås fradrag for tab i tilsvarende gevinster. Et tab på aktier, som havde været ejet i mindre end tre år, kunne således kun fratrækkes i skattepligtige gevinster på aktier, der blev realiseret før det tredje års ejerskab 39. Reformen gør til dels op med denne begrænsning, idet en lempelse i forhold hertil kun finder anvendelse, hvor beskatningen sker efter lagerprincippet. Lagerprincippet finder tvungen anvendelse på opgørelsen af fortjenester og tab på porteføljeaktier, som er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, jf. ABL 23, stk. 5 40. For disse aktier opnås der således fradrag for eventuelle tab i al anden indkomst i selskabet, jf. ABL 9, stk. 2. For porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på hverken et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, gælder der modsat ikke et krav om at skulle lade sig lagerbeskatte. Selskabet kan vælge i stedet at anvende realisationsprincippet jf. ABL 23, stk. 6, hvilket dog samtidig medfører, at eventuelle tab omfattes af en kildeartsbegrænsning. I den forbindelse er det af stor væsentlighed at holde sig for øje, at hvis der én gang har været valgt lagerbeskatning for sådanne aktier, da kan realisationsprincippet ikke genvælges. Valget træffes for 39 Lærebog om Indkomstskat; s. 818. 40 Herefter betegnet som noterede aktier. Scenarie 2: 133,333 * 75 % = 100 100 * 75 % = 75 Side 17 af 135

2. Den nye Aktieavancebeskatningslov samtlige unoterede porteføljeaktier og kan på ingen måde gøres om 41. Medaljen har således en bagside, og det har været meget kritiseret, at der er overhovedet er indført lagerbeskatning 42. Særlig hed var debatten kort efter fremlæggelsen af L202, idet man endnu ikke på daværende tidspunkt havde indført denne undtagelse for unoterede aktier, ligesom overgangsreglerne om nettokurstabskontoen ikke var indført 43. Problemet er dog ikke endegyldigt løst med indførslen af denne, og som det vil ses senere i afhandlingens afsnit 3.1, kan lagerprincippet og dets likviditetsmæssige følger få visse konsekvenser. 2.4. Værnsreglen mod mellemholdingselskaber De nye regler for beskatning af aktieavancer og udbytter inden for de nyskabte aktieklassificeringer vil naturligt medføre en øget motivation til at eje store andele af aktier i samme selskab og derved opnå status som datterselskabs- eller koncernselskabsaktieejer. I tilfælde, hvor dette ikke direkte lader sig gøre, har reglerne umiddelbart medført et øget incitament til, at flere selskaber vil gå sammen og pulje deres investeringer i et mellemholdingselskab, således de i fællesskab kan opfylde betingelserne 44. Det er dog som udgangspunkt, hvor dette mellemholdingselskab blot er skabt for at opfylde kriterierne for skattefrihed, at anse for klar omgåelse af motiverne bag loven, og man har derfor fra lovgivers side indført en værnsregel herimod. Værnsreglen finder både anvendelse på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier. Det følger af ABL 4A, stk. 3, at der skatteretligt vil ses igennem ethvert umiddelbart moderselskab, der opfylder følgende fire oplistede betingelser: 1) Moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier 2) Moderselskabet udøver ikke reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen 3) Mere end 50 % af aktiekapitalen i moderselskabet ejes direkte eller indirekte af selskaber omfattet af SEL 1 eller 2, stk. 1, litra a, der ikke ville kunne modtage udbytte skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab 41 ABL 23, stk. 2, 1. pkt. Se hertil L202/2009; Bilag 41, s. 4 af 46. 42 Se artiklen i ErhvervsBladet.dk fra torsdag d. 12. marts 2009 (bilag 1) og artiklen i Børsen fra onsdag d. 11. marts 2009 (bilag 2). 43 Overgangsreglen er indsat i lovforslaget som vedtaget 22 stk. 9. 44 Jf. også diskussionen i UfS.2009.4007; afsnit 1, s. 1. Side 18 af 135

2. Den nye Aktieavancebeskatningslov 4) Aktierne i moderselskabet er ikke optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Bestemmelserne er kumulative, og alle fire betingelser skal altså være opfyldt, for at værnsreglen træder i kraft. Konsekvensen af betingelsernes opfyldelse bliver, at datterselskabsaktierne i stedet anses for ejet direkte af dette transparente moderselskabs selskabsaktionærer såfremt de er omfattet af SEL 1 eller 2, stk. 1, litra a jf. ABL 4A, stk. 3. 1. pkt. Beskatning af udbytteudlodninger og aktieavancer skal derfor ske hos moderselskabets selskabsaktionærer og ikke hos moderselskabet selv, selvom dette fortsat er den civilretlige modtager. Såfremt aktionærerne anses for at eje aktierne i datterselskabet direkte, ændres ejerforholdet i forhold til det mellemliggende mellemholdingselskab ikke 45. Aktionærernes aktiebeholdning i det MH bevarer derfor den status, som kvalificeres ud fra ejerandelen heri 46. Hvor en af selskabsaktionærerne er endnu et MH, skal værnsreglen foretages på ny, idet også dette selskab kan blive anset for transparent. I modsatte tilfælde hvor bare én af betingelserne fejler, får MH et lov at bestå. I denne afhandling anvendes termen kvalificeret for de MH er, der ikke opfylder alle fire betingelser. Terminologien ses også anvendt af blandt andre FSR. Se f.eks. SKM.2010.203.DEP, afsnit B) besvarelse af opklarende spørgsmål nr. 3. En næsten helt tilsvarende værnsregel gælder som nævnt for koncernselskabsaktierne. Der er i ABL 4B, stk. 2 en direkte henvisning til 4A, stk. 3. Det må dog bemærkes, at der kun henvises til nr. 1-3, hvorfor betingelsen om mellemholdingselskabets optagelse til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet ikke umiddelbart synes at skulle opfyldes. Det er dog i litteraturen omtalt som en lapsus, idet denne fjerde betingelse blev indført under lovbehandlingen, og der således må antages at være tale om en forglemmelse 47.. Dette er da også senere blevet bekræftet af Skatteministeriet 48. Reglen må som udgangspunkt forstås som en ren værnsregel, der alene har til hensigt at ramme de reelle forsøg på omgåelse, der måtte opstå. En sådan subjektiv udvælgelse er dog selvsagt umulig, 45 L202/2009 Bilag 57, s. 7 af 7. 46 Jf. SKM2010.203.DEP, afsnit B, Statusskifte/afståelse, nr. 1. 47 SR-Skat.2009.263; afsnit 3.3.5. 48 SKM.2010.203.DEP, afsnit B, Besvarelse af opklarende spørgsmål fra FSR, nr. 9. Side 19 af 135

2. Den nye Aktieavancebeskatningslov og man har fra lovgivers side forsøgt sig med denne objektive afgrænsning 49. Som reglen er udfærdiget, og som det ses ovenfor, består den af flere sproglige begreber, der kræver en nærmere fortolkning. Sådan behandling vil ske i denne afhandlings afsnit 4, mens det indledningsvis her blot skal forsøges klarlagt, hvad incitamentet bag reglen har været. 2.5. Statusskifte I forbindelse med vedtagelsen af de nye regler om selskabers aktieavancer er der endvidere indsat en ny bestemmelse i lovens 33A. Denne regel omhandler de tilfælde, hvor der sker skifte i aktiernes status fra én aktieklassificering til en anden. I sådanne tilfælde, som nærmere er beskrevet i bestemmelsens stk. 2, anses aktierne for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på tidspunktet for skiftet 50. Dette får den konsekvens, at man afslutter behandlingen efter den tidligere status, før man indleder en ny behandling af aktierne i den nye klassificering, hvilket vil medføre avancebeskatning eller tabsfradrag, hvor aktierne f.eks. skifter fra porteføljeaktier til datterselskabsaktier. I den omvendte situation, hvor skiftet sker fra datterselskabsaktier til porteføljeaktier, vil det ligeledes indebære en skattemæssig afståelse, men idet en eventuel gevinst på aktierne vil være skattefri, har dette mere begrænsede likviditetsmæssige konsekvenser 51. Dette gør sig imidlertid alene gældende, hvor der har været gevinst på aktierne. Hvor der ved opgørelsen realiseres et tab, synes konsekvenserne klart mere betænkelige. I sådan tilfælde kan der ikke opnås fradrag for tabet, men man kan efterfølgende risikere at blive avancebeskattet at dette tab, hvis aktiekursen igen skulle stige. En situation, der opstår, når et tab realiseres skattefrit ved statusskifte fra datterselskabsaktie til porteføljeaktie, og efterfølgende gevinst medregnes i den skattepligtige indkomst ved realisation eller statusskifte. Ydermere har statusskiftereglen den konsekvens, at man kan risikere beskatning som følge af tredjemands dispositioner. Denne situation kan primært opstå som følge af værnsreglens konsekvenser for en given selskabsstruktur. Derudover kan statens indgåelse af en DBO tilsvarende bevirke en sådan konsekvens. 49 Jf. UfS.2009.4007; afsnit 1. 50 Bestemmelsen fastslår at der sker statusskifte, som omhandlet i bestemmelsens stk. 1, hvor aktierne skifter fra at være omfattet 8, til i stedet at være omfattet 9, 18 og 19, 20, stk. 1 eller 20A eller hvor aktierne skifter fra at være omfattet af 9, 17, 18 og 19, 20, stk. 1 eller 20A til at være omfattet 8. 51 Se UfS.2009.4007; afsnit 3.2. Side 20 af 135

De økonomiske følger heraf kan blive alvorlige, hvilket også er illustreret med en sag, der gennemgås nedenfor i afsnit 6.8. Disse indledningsvist beskrevne problemstillinger og andre relevante konsekvenser af statusskiftereglerne vil blive gennemgået og diskuteret i dybden senere i afhandlingens afsnit 6. Side 21 af 135

3. Porteføljeaktier konsekvenser for små investorer 3. Porteføljeaktier konsekvenser for små investorer Som det er beskrevet ovenfor, er der opstået tre nye aktieklasser i forbindelse med skattereformen, der alle medfører markante ændringer i beskatningen af aktieavancer og udbytter. I denne opgave bliver der dog primært fokuseret på reglerne vedrørende datterselskabsaktier herunder værnsreglen og statusskiftereglerne ved skiftet til/fra porteføljeaktier. Ikke desto mindre er det vigtigt ikke at glemme følgerne af porteføljeaktie-klassen, da dette kan være med til at give bedre forståelse af den senere diskussion om værnsreglen og statusskiftereglerne. Ændringerne på dette område giver mindre investorer helt andre forudsætninger for at investere i små porteføljer af aktier. Lagerbeskatning og fuld skattepligt af både avancer og udbytter har skabt et markant incitament til at prøve at undgå aktieinvesteringer i denne klasse. Samtidig er der i forholdet mellem investering igennem selskab og den personlige sfære også sket betydelige ændringer med de nye regler. Beskatningen i selskabet og efterfølgende udlodning til personaktionæren medfører en dobbeltbeskatning, der betyder, at det findes mere fordelagtigt at foretage sine investeringer i privat regi. Dette afsnit vil særligt sætte fokus på lagerbeskatningsprincippet og forholdet mellem personlig investering og selskabsinvestering for at illustrere denne nye klasses væsentligste konsekvenser. 3.1. Lagerbeskatning fordele og ulemper Som anført er der med skattereformen indført lagerbeskatning af et selskabs beholdning af porteføljeaktier. Lagerbeskatning medfører, at de berørte aktieposter bliver beskattet hvert år på baggrund af deres værdiændring i året og ikke som før ved realisation. Denne form for beskatning er obligatorisk for noterede porteføljeaktier. I det første udkast til lovforslaget var det desuden anført, at lagerbeskatningen ligeledes skulle være obligatorisk for unoterede aktier. Dette blev der dog kraftigt argumenteret imod i høringsprocessen, hvor der fra kritikernes side især blev lagt vægt på, at denne form for beskatning af unoterede aktier ville være en kæmpe hæmsko for blandt andet iværksættere, der har brug for risikovillig kapital, som ville blive sværere at finde, hvis investorerne løbende blev beskattet af en gevinst, der endnu ikke var Side 22 af 135

3. Porteføljeaktier konsekvenser for små investorer blevet realiseret 52. Derudover ville det også afstedkomme væsentligt besvær vedrørende værdiansættelsen af de unoterede aktier. Lagerbeskatningen blev derefter ændret for de unoterede porteføljeaktier, som herefter og også i det vedtagne lovforslag er anført som et frivilligt tilvalg for de enkelte selskaber. En ændring, der ud fra selskabernes synspunkt blev hilst velkommen. 3.1.1. Likviditetsbelastningen Høringsprocessen afslørede dog også andre relevante problemstillinger ved den ændrede beskatningsform. Den hyppigste kritik har gået på, at likviditetsbelastningen som følge af lagerbeskatningen vil blive en stor udfordring for selskaber, der besidder noterede porteføljeaktier. Hvis man ser på volatiliteten på aktiemarkederne de seneste år, kan det konstateres, at kurserne ændrer sig meget fra år til år og kan ændre sig meget bare på en enkelt dag. Nedenfor ses kurssvingningerne for det danske C20-indeks indenfor de seneste 5 år 53. 52 L202/2009 - bilag 2, ministerens kommentar til DVCA s bemærkninger. 53 http://www.euroinvestor.dk/stock/showindexinfo.aspx?stocklist=203548 Oversigt over udsving på C20-indekset fra d. 11/8 2005 til 11/8 2010 fra euroinvestor.dk Side 23 af 135

3. Porteføljeaktier konsekvenser for små investorer Som det tydeligt ses på grafen, kan kursen variere meget fra måned til måned, fra uge til uge og sågar fra dag til dag. Aktiemarkedet er lige så meget styret af følelser som økonomiske realiteter, hvilket kun er blevet bekræftet af den nuværende økonomiske krise. Derfor er det diskutabelt, hvorvidt det er rimeligt at basere beskatningen på potentielt usande realiteter. En investor kan være uheldig at komme til at stå i en situation, hvor der kommer en historie i pressen d. 31.12, som får kursen til at flyve i vejret og dermed skaber en stor skattepligtig gevinst for investoren, og dagen efter bliver historien så dementeret af det pågældende selskab. Dermed er man blevet beskattet på baggrund af fiktive oplysninger og ikke de økonomiske realiteter. Investoren får selvfølgelig pengene tilbage som fradrag året efter, men den likviditetsbelastning, denne kursstigning medfører, kommer jo til at koste renter og mangel på likviditet til nye investeringer. Likviditetsbelastningen som følge af lovændringen er blevet ivrigt kommenteret i høringsprocessen i forbindelse med L202 54. Løbende lagerbeskatning vil selvsagt skabe et meget større likviditetsbehov for ejerne af aktier, der lagerbeskattes. En yderligere krølle på denne problemstilling er, at verden er på vej ud af en finanskrise, der har påvirket aktiekurserne væsentligt. I et aktiemarked, der lige har været nede og vende i forbindelse med finanskrisen, har man som regel en opgangsperiode umiddelbart efter. Denne opgangsperiode ses også tydeligt på ovenstående graf. Hvis denne opgang fortsætter, vil der pr. 31.12.2010 være mange selskaber, der har en stor aktiegevinst pga. de relativt lave indgangsværdier pr. 31.12.2009 (handelsværdi pr. 31.12.2009). Det vil skabe et stort likviditetsbehov hos selskaberne, der potentielt skal ud og låne penge for at finansiere skattebetalingen. Dette kan skabe nye problemer for selskaberne, der har fået sværere ved at låne penge ovenpå finanskrisen, som har forhøjet kravene til långivning fra bankerne. Skatteministeren har forsvaret det med, at det ikke bør være et problem for selskaberne at skabe likviditet, da aktierne - i hvert fald de noterede porteføljeaktier - er let-omsættelige. Han påpeger, at lagerbeskatningsformen skal ses i sammenhæng med, at der løbende gives fradrag for udgifterne til erhvervelsen af indkomsten f.eks. fradrag for renteudgifter. Når udgifter fradrages løbende, bør likvide indtægter som afkast af børsnoterede aktier ligeledes medregnes løbende 55. 54 Jf. bl.a. L202/2009 Bilag 19, s. 2 af 38. 55 L202 - Bilag 46; s. 3 af 3. Side 24 af 135