Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1
Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4
Når tæthed er opnået, så er ventilation også nødvendig af følgende grunde For beboernes skyld støv, gasser, lugte, CO2..(kaldet atmosfærisk indeklima) Evt. varme, fugt (termisk indeklima) For bygningens skyld (termiske indeklima) Fugt
Fugt = Problemer Fugtkilder udefra: Nedbør Grundfugt Overfladevand Fugtkilder indefra: Luftfugtighed Vanddamp fra mennesker Bad, madlavning, vask Andre fugtkilder: Byggefugt Rørskader Brandslukning Illustration Isover
Fugt kan medføre Dårligt indeklima Skimmel Råd Nedbrydning Konstruktionssvigt Fugthåndtering udvendig: Afvises af klimaskærmens regnskærm Bortledning af vand på tag og terræn Fald på terræn væk fra bygning Fugthåndtering indvendig: Ventileres bort Afvises med diffusionstæt overflade (dampspærre).
Tæthed Ved energirenovering og efterisolering bør tæthed efterstræbes og der bør etableres et indvendigt tæthedsplan. BR2010-krav til nybyg er et luftskifte på maks. 1,5 l/s m 2 opvarmet areal gennem utætheder ved trykprøvning med 50 Pa.
Manglende lufttæthed betyder tabt energi, når opvarmet indeluft forsvinder utilsigtet ud i det fri. Manglende lufttæthed betyder infiltration fra kold udeluft og øget opvarmningsbehov. Manglende lufttæthed kan føre til skader, når varm og fugtholdig indeluft trænger ud i en koldere konstruktion og kondenserer.
Kuldebroer En kuldebro er et område i en konstruktion, der er dårligere isoleret en den omkringliggende konstruktion. Kuldebro ved udmuret vinduesfals Kuldebroer vist ved termografering (blå farve)
Kuldebro og skimmel i vinduesfals Spaceren i gl. energiruder virker også som en kuldebro Ved overfladetemperatur på under 16,5 o C vil der være risiko for overfladekondens, afhængig af luftens relative fugtighed RF.
Risiko ved kuldebroer og høj relativ luftfugtighed 15
Hvorfor 0,5 gange friskluftskifte pr. time for bolig? 4 personer 10 liter/døgn Der kan fjernes 4 g/m3, dvs. 10000g/4= 2500 m3 = 100 m3 pr time 80 m2 x 2,5 m= 200 m3 Dvs. ca. ½ gang pr. time. Ca. 80 x X = 100 m3 pr time, dvs X = 100 m3/80m2= 1,25 m3 pr m2 svarer til godt 0,3liter /s 16
Hvad sker der ved friskluftskifter mindre/større end 0,5 gange pr. time? 17
De 4 typer ventilation vi møder i boligen Der skelnes mellem naturlig ventilation, mekanisk ventilation og mekanisk udsugning samt hybridventilation 1) Ved naturlig ventilation sker luftudskiftningen i boligen gennem udeluftventiler, aftrækskanaler og tilfældige utætheder i klimaskærmen samt ved åbning af vinduer og døre. 2) Ved mekanisk udsugning forstås ventilationssystemer, hvor luften udsuges ved hjælp af ventilatorer, mens uopvarmet udeluft tilføres gennem udeluftventiler i ydervæggene, ved åbning af vinduer og døre samt gennem utætheder i klimaskærmen 3) Ved mekanisk ventilation (balanceret) forstås ventilationssystemer, hvor luften både indblæses og udsuges ved hjælp af ventilatorer, og varme fra udsugningen genvindes. 4) Hybrid ventilation naturlig + mekanisk ventilation 18
Hvad er aktiv ventilation? Balanceret ventilationsanlæg Varmegenvinding (vgv) Effektiv partikelfiltrering 19
Det kunne se sådan her ud
Hvad er prisen for at ventilere? Energiforbrug til opvarmning af kold udeluft Eventuelt el-forbrug til ventilatorer (aktiv ventilation) 21
22 Aktiv ventilation
Fordele og effektivitet ved varmegenvinding T 1 (friskluft) T 3 (rumluft) T η T 2 3 T 1 T 1 T 4 T 2 VGV Opnået temperatursti gning Maksimal opnåelig temperaturstigning T T indblæs udsug T T ude ude T2 (indblæsning) Mål temperatur tre steder (luk for evt. varmeflade) η 18 25 5 5 65% η = 50 η = 65 η = 80 η = 85 η = 90 T ude T rum T ind T ind T ind T ind T ind -15 22 4 9 15 16 18-10 22 6 11 16 17 19-5 22 9 13 17 18 19 0 22 11 14 18 19 20 5 22 14 16 19 19 20 10 22 16 18 20 20 21 19 η 22 5 82% 5 Acceptabel indblæsningstemperatur eftervarmeflade 23
Virkningsgrad for varmegenvinding Krav til n i énfamiliehuse: n = 0,8 Krav til n i etageejendomme: n = 0,7
Krav til luftskifte: 0,3 liter /s = 3,6 m3 pr. time, men skal kunne forøges til: 20 l/s for køkken =72 m3/time og 15 l/s for bad og toilet= 54 m3/time 10 l/s for toilet/brygger/kælder dvs i alt typisk 126 m3 pr. time (optil 115 m2 er det 126 m3 pr time)
Aggregatet Lovkrav (BR10) Transportenergi: SEL SFP Optaget effekt Luftstrømmen P q ind P ud vind/ud maks [W] 3 3 m q m s P v el [W] s Varmegenvinding: VGV Opnået temperaturstigning Maksimal opnåelig temperaturstigning T T indblæs udsug T T ude ude Krav i BR08 Krav i BR10 Anbefaling til LE kl. 2015 Luftmængde for balanceret mekanisk ventilation 0,35 l/s m 2 (nettoareal) 0,30 l/s m 2 (bruttoareal) Behovsstyret ventilation** Varmegenvinding (tør virkningsgrad) for flere boligenheder centralt Min. 65 % Min. 70 %* Min. 80 % anlæg Varmegenvinding (tør virkningsgrad) for én bolig decentralt anlæg Min. 65 % Min. 80 % Min. 80 % Elforbrug til lufttransport for udsugningsanlæg (inkl. emhætte) Maks. 1.000 J/m3 Maks. 800 J/m3 500-700 J/m 3 Elforbrug til lufttransport for konstant og variabel** luftmængde - anlæg til enfamilieboliger - CAV-anlæg til to eller flere boliger - VAV-anlæg til to eller flere boliger Maks. 1.200 J/m 3 Maks. 2.100 J/m 3 - Maks. 1.000 J/m 3 Maks. 1.800 J/m 3 Maks. 2.100 J/m 3 800 J/m 3 1600 J/m 3 1800 J/m 3 27
Årsforbrug af el til ventilationsanlæg SFP: Enfamiliehuse max. 1000 J/m3=0,278 Wh SFP: flerfamiliehuse max. 1800 J/m3=0,500 Wh Effekten P= SFP (J/m3) x q (m3/s)= W Altså ved 126 m3 /time: P = 1000 x 126/3600= 33,3 W Årsforbrug: 0,033 WX8760 timer/1000= 287 kwh
1000 J = 0,278 Wh Enfamiliehus
Årets energiforbrug til erstatningsluft til en bolig på mindre end 115 m2 Huskeregel: E = 36 x q (m3/time) x (1 n) = kwh pr. år (dvs. samlet energiforbrug til opvarmning af ventilationsluft = 36 x q) E sparet= 36 x q x n Eks: E: 36 x 126 x 0,2 = 907 kwh til opvarm. Sparet: 36 x 126 x 0,8 = 3.628 kwh Hvis over 115 m2 så brug 0,3 liter/s pr. m2 =, 1,08 m3 pr time pr. m2.
Beregn venligst energibesparelse på varme Beregn venligst elforbruget ved mekanisk balanceret ventilation for hus på 150 m2 med et køkken, et bad og toilet
Årlig varmebesparelse: 36 x 150 m2 x (0,3 liter pr. sek. x 3,6) x 0,8 = 4.666 kwh Elforbrug: 0,278 Wh x 150 m2 x 0,3 liter pr. Sek x 3,6 x 8760= 394 kwh Eller vi kan gå i energiløsningen
36 Fugt
Kuldebroer (T ude = - 8 o C og T inde = 22,2 o C ) 38
Risiko ved kuldebroer og høj relativ luftfugtighed 39
Udendørs = 0,04 % (400 ppm) Udåndingsluft = 4-5 % (40.000 50.000 ppm) Hvor meget REN friskluft behøver vi? Drowsiness = døsighed Tremor = rytmiske udsving i en kropsdel med skiftende sammentrækninger af virkningsmæssigt modsatrettede muskler. 42
Normale daglige påvirkninger i bolig Stegeos fra madlavning Afgasning fra byggematerialer Kemiske rengøringsmidler Brændeovne Stearinlys Støv Etc. Daglig indtag for 75 kg person Mad = 0,75 kg, vand = 1,5 kg og luft = 15 kg 4% 9% Mad Vand Luft 87% 43
Kortslutningsventilation
Priser på montage af balanceret ventilation (PRO Ventilation) SAMLET 1 plan 1 plan 2 plan 120 m 2 200 m 2 200 m 2 Nybyg kr 56.000 kr 71.000 kr 70.000 Renovering kr 59.000 kr 76.000 kr 78.000 UDSPIFICERET Nybyg Renoverin g Nybyg Renoverin g Nybyg Renoverin g 1 plan 1 plan 1 plan 1 plan 2 plan 2 plan 120 m 2 120 m 2 200 m 2 200 m 2 200 m 2 200 m 2 Anlæg 15000 15000 20000 20000 20000 20000 Kanaler og fittings 20000 20000 25000 25000 25000 25000 Montage 10000 13000 11000 16000 12000 20000 Isolering 6000 6000 10000 10000 8000 8000 Div. Inkl. indregulering 5000 5000 5000 5000 5000 5000 Total 56000 59000 71000 76000 70000 78000 *Priserne er overslagspriser beregnet af ventilationsentreprenørfirmaet PRO-Ventilation ** Priserne er udelukkende ventilationsmontage dvs. eksl. evt. tømreentreprise mv. *** Naturlig ventilation: ca. kr. 5000 pr. lodret kanalføring ( 1 fra køkken, 1 fra bad, 1 fra wc, 1 fra bryggers) 61
Klimaskærm blevet tættere Udluftningsventiler fjernet eller tilstoppet Derfor ventilation
Mulige ventilationsløsninger Balanceret ventilation med varmegenvinding Central ventilation Decentral ventilation
Centrale anlæg bruger mere energi (brand-spjæld) Større ejerskab ved decentral Men evt. sværere servicering
Decentrale ventilationsanlæg Ventilationsaggregat i hver lejlighed
Aggregatet Lovkrav (BR10) Transportenergi: SEL SFP Optaget effekt Luftstrømmen P q ind P ud vind/ud maks [W] 3 3 m q m s P v el [W] s Varmegenvinding: VGV Opnået temperaturstigning Maksimal opnåelig temperaturstigning T T indblæs udsug T T ude ude Krav i BR08 Krav i BR10 Anbefaling til LE kl. 2015 Luftmængde for balanceret mekanisk ventilation 0,35 l/s m 2 (nettoareal) 0,30 l/s m 2 (bruttoareal) Behovsstyret ventilation** Varmegenvinding (tør virkningsgrad) for flere boligenheder centralt Min. 65 % Min. 70 %* Min. 80 % anlæg Varmegenvinding (tør virkningsgrad) for én bolig decentralt anlæg Min. 65 % Min. 80 % Min. 80 % Elforbrug til lufttransport for udsugningsanlæg (inkl. emhætte) Maks. 1.000 J/m3 Maks. 800 J/m3 500-700 J/m 3 Elforbrug til lufttransport for konstant og variabel** luftmængde - anlæg til enfamilieboliger - CAV-anlæg til to eller flere boliger - VAV-anlæg til to eller flere boliger Maks. 1.200 J/m 3 Maks. 2.100 J/m 3 - Maks. 1.000 J/m 3 Maks. 1.800 J/m 3 Maks. 2.100 J/m 3 800 J/m 3 1600 J/m 3 1800 J/m 3 80
Beregn elforbruget mekanisk balanceret ventilation i opgang 0,3 liter/ s/ m2 (etageareal) dvs. i f.x. opgang med 5 etager m. 10 lejligheder a 80 m2 skal bruges om året:: Og varme hvor meget spares der?
Beregn elforbruget mekanisk balanceret ventilation i opgang 0,3 liter/ s/ m2 (etageareal) dvs. i f.x. opgang med 5 etager m. lejligheder a 80 m2 skal bruges om året:: 10 lejl. x 80 m2 x 0,3l/s pr. m2 x 3600 x 8760 / 1000 (m3) x 0,278 Wh/m3= 2104 kwh E sparet= 36 x q x n 36 x 1,08 x 80 x 10 = 31.104 kwh varme
Tak for opmærksomheden Spørg bare Videncenter for energibesparelser i Bygninger på tlf:7220 2394 Se energiløsninger på www.byggeriogenergi.dk