Decentral ventilation med
|
|
- Ellen Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Decentral ventilation med varmegenvinding Energiløsning etageejendomme UDGIVET DECEMBER REVIDERET DECEMBER 214 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, i en eksisterende etageejendom, hvis klimaskærmen er blevet energirenoveret og tætnet i forbindelse med fx vinduesudskiftning, facaderenovering og loftisolering eller i forbindelse med modernisering af køkken eller bad. Anbefaling Minimum: Decentralt anlæg Varmegenvindings krav SFP krav Kun ved en relativ tæt klimaskærm sikres det, at beboerne får fuldt udbytte af ventilationen og opnår besparelser på energiforbruget til opvarmning. Lavenergi: 8 % 1 J/m 3 Enten opsættes et ventilationsanlæg centralt i ejendommen eller decentrale ventilationsanlæg i hver lejlighed. Anbefalinger og råd til det endelige valg af enten decentral eller central ventilation kan findes i Guide: Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme, som der henvises til i denne energiløsning. Decentralt anlæg Varmegenvindings krav 85 % SFP krav 8 J/m 3 Isolering Brandisolering 1
2 Anbefaling (fortsat) Den tørre virkningsgrad skal være dokumenteret iht. EN 38 og målt med ens massestrømme, uden kondensering af fugt og med en maksimal lækage på 3 %. Det specifikke elforbrug skal være inkl. evt. energi til rotormotorer og målt ved de armaturtryktab, som brandnormen kræver (eks. 3, 5, 1 Pa), og den luftstrøm, der kræves, til den enkelte lejlighed (typisk 126 m 3 /h). Vær opmærksom på, at aggregatleverandører i deres brochuremateriale kan angive en virkningsgrad helt op til 9 %, selvom dette ikke gælder i det aktuelle driftsområde og uden kondensation og uden ventilatorvarmetilskud. Ved valg af anlæg bør der være opmærksomhed omkring lækage/lugtoverføring, hvilket især er et problem ved brug af roterende vekslere. Fordele Bedre økonomi pga. varmegenvinding og dermed lavere varmeregning Øget komfort og bedre indeklima Fugt i luften reduceres, og derved minimeres risikoen for fugt i husets konstruktioner og dermed for kondensdannelse og skimmelsvamp på kolde overflader. Altid frisk luft filtreret for bl.a. pollen og sodpartikler. Friskluftsventiler i ydervægge undgås Energibesparelse Nedenstående skema viser størrelsesordenen af den årlige energibesparelse ved udskiftning fra hhv. mekanisk ventilation uden varmegenvinding og naturlig ventilation til decentral ventilation. Bemærk at der ved konvertering fra naturlig ventilation kommer et mindre tillæg på elforbruget, idet der bruges el til at drive ventilationsanlægget Nyt decentralt ventilationsanlæg med varmegenvinding (VGV) Eksisterende ventilationssystem Lejlighedens størrelse m 2 Minimum VGV = 8 % Varmebesparelse kwh/år Lavenergi VGV = 85 % Varmebesparelse kwh/år Naturlig ventilation eller mekanisk udsugning SFP = 1 J/ m 3 Lejlighedens størrelse m 2 Mer elforbrug KWh/år SFP = 8 J/ m 3 Mer elforbrug KWh/år Naturlig ventilation Mekanisk udsugning (SFP =1 J/m 3 ) Hvis lejligheden ikke ventileres svarende til Bygningsreglementets krav, dvs. 12 gange i døgnet, bliver besparelsen mindre. 1 liter olie = 8-1 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas:,25 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie:,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme:,122 kg CO 2 pr. KWh El:,478 kg CO 2 pr. kwh 2
3 Eksempel på energibesparelse Forudsætninger En tætnet og efterisoleret lejlighed med naturlig ventilation forsynes med et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding. Ventilationsanlægget har en varmegenvinding på 85 % og en SFP på 8 J/m 3. Lejligheden er i alt 6 m2 med et køkken og et badeværelse. Årlig energibesparelse kwh Elprisen er 2,25 kr./kwh Fjernvarmeprisen er,65 kr./kwh Opvarmning af friskluft ved naturlig ventilation Elforbrug til drift af ventilationsanlæg Besparelse 3.87 kwh 245 kwh kwh Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 3.87 kwh/år x,65 kr./kwh kr. Omkostninger i el til drift af ventilationsanlæg 2,25 kr./kwh x 245 kwh 551 kr. Besparelse 2912 kr. 614 kr kr. CO2-besparelse fjernvarme,122 kg/kwh x 3.87 kwh = 472 kg CO2-tillæg el,478 kg/kwh x 245 kwh = 117 kg CO2-besparelse 472 kg 117 kg = 355 kg Udførelse Kanaler i plast føres til lejlighedens øvrige rum over nedhængt loft, hvilket sikrer en nem montage. Ved en decentral løsning er aggregatet placeret i lejligheden. Afhængigt af systemets opbygning er der forskellige muligheder ift., hvordan luften energimæssigt og økonomisk tilvejebringes lettest, hvilket er beskrevet i GUIDE: Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme. Fælles for alle systemerne er, at ventilationen tilvejebringes ved udsugning i køkken og bad/wc og evt. bryggers samt indblæsning i stuer og værelser. Afkast og indtag etableres over tag. Dimensionering Ventilationsanlægget skal dimensioneres til et arealbetinget luftskifte på,3 l/s pr. kvadratmeter brutto opvarmet etageareal og yderligere kunne forøges til et fugtzone betinget luftskifte fra køkken, bad og toilet. Er det arealmæssige luftskifte lavere end den funktionsbaserede, kan det tillades, at anlægget kører behovsstyret (VAV-anlæg). Mindre areal og flere fugtige zoner giver større mulighed for at anvende VAV. Se Guide: Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme Montering Friskluft skal indblæses i opholdsrum, og der skal suges ud fra køkken og bad. Det skal sikres, at der sker en god overførsel af luften fra opholdsrum til køkken og bad. Der er krav om 1 cm 2 mod adgangsrum og oplukkeligt vindue/dør eller lem i rum, som der suges fra. Det anbefales, at aggregatet placeres over et nedhængt loft i lejlighedens gang, hvor loftshøjden typisk er over 27 cm (i det ældre byggeri). Er anlægget hængt op under nedhængt loft i gang, skal anlægget ophænges i egnede svingningsdæmpere. Da loft i ældre bygninger ofte er pudsede bræddelofter, anbefales det, at svingningsdæmperne befæstes i mere end et punkt. Dette kan udføres ved underlag af krydsfiner skruet fast til loft, hvorved en større flade på loftet belastes. Det anbefales også at fastgøre underlaget til de overliggende gulvbjælker, hvis det er muligt. Er loftshøjden ikke tilstrækkelig, kan aggregat i køkkenmodulstørrelse anvendes. Aggregatet placeres i køkken mod gang i et højskab, der også skjuler kanaler ført fra aggregat til lejlighedens gang. Ventilationsaggregatet placeres i køkkenmodul og skal stå på et fast underlag. Underlaget skal være vibrationsdæmpet. Dette kan f.eks. opnås ved at opbygge en sandwichkonstruktion af en finerplade nederst, herover 1 mm trædefast mineraluld afsluttet med betonflise, som aggregatet med svingningsdæmpere stilles på. Det anbefales at koble emhætten til ventilationsanlægget, fordi en emhætte med separat afkast til det fri uden om ventilationsanlægget ellers kan inducere en kuldebro og øge infiltrationen. Styrepanel med relevante driftsalarmer placeres synligt i øjenhøjde. Ved behovsstyring anbefales det, at regulere luftmængden, så vandindholdet i luften indendørs er maksimalt 3 gram større end det aktuelle vandindhold udendørs. 3
4 Udførelse (fortsat) Ved brug af ventilationsaggregater med modstrømsvarmeveksler skal kondensafløb tilsluttes til afløb. En autoriseret el-installatør skal slutte strøm til aggregatet og bør samtidig etablere en udligningsforbindelse til ventilationskanalerne, såfremt de udføres i stål. Ventilationskanaler Det er stort set altid at foretrække både økonomisk og arkitektonisk i videst omfang at anvende de eventuelle eksisterende kanaler/skorstene til indtag og afkast, og brandmæssigt (hvad angår tæthed og brandmodstand) samt lugtmæssigt (sod i skorstene) kan bringes i orden med en brandsikker coating. Herved respekteres arkitekturen i den aktuelle ejendom og samtidigt reduceres omkostningerne til installationerne. Det er yderst vigtigt at valg af løsning foretages på baggrund af de mulige fremførings- og installationsmuligheder, der er tilstede i ejendommen. Der henvises her til GUIDE : Ventilation med varmegenvinding i etageejendomme. Hvis den eksisterende skorsten anvendes som fælles indtag/afkast for en opgang, indmures en betonflise mellem skorstenens øvre og nedre del. Over flisen anvendes skorstenen som enten afkast eller indtag. Skorstenens nedre del anvendes ikke. Hvis der skal etableres nye kanaler til indtag og afkastkanaler skal disse udføres i spiralfalsede rør/ rektangulære metalkanaler med tætning af gummiringe. Hvis de eksisterende føringsveje for kanaler tillader større dimensioner end 1 x 1 mm, bør dette udnyttes. En dimension større (125 mm) vil reducere tryktabet til ca. 3 % af det ellers opnåede. Kanaler i uopvarmede rum skal kondensisoleres med minimum 5 mm isolering. Vær opmærksom på, at der ud over kondensisolering kan kræves brandisolering. Se mere herom i GUIDE: Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme. Kanalerne inde i lejligheden kan udføres med plastkanaler (i så fald er der krav om, at afkast- og indtagskanaler fra lejligheden ikke må udføres i plast, og at disse føres separat til op over tagflade). Hvis der anvendes plastkanaler udgår disse oftest fra manifold til den enkelte udsugning/indblæsning. Typisk mellem ø6 - ø8 mm. Luftlyd fra kanaler og ventiler i lejligheden samt støj fra aggregatet må ikke overstige 3 db(a). Er der rene toner reduceres kravet til 25 db(a). Er trykfaldet eksempelvis for højt over en ventil, fordi kanalsystemet er udført med få små dimensioner, kan dette forårsage øget støj, hvorved kravet ikke kan overholdes. Det er derfor vigtigt, at hele anlægget er veldimensioneret. Indblæsnings- og udsugningsarmaturerne skal ved ønsket luftstrøm have et maksimalt tryktab på 1-15 Pa. Udsugningarmaturer placeres så tæt på fugtafgiver som muligt. Indblæsningsarmaturer placeres længst væk fra døren/overstrømningsventilen. Hvis dette ikke er muligt bruges armaturer, der blæser luften langt ind i rummet. Hvis skorstenspiben over tagryg er revet ned, skal der etableres nyt afkast, som i mange tilfælde i ældre byggerier skal være arkitektonisk korrekt pga. facadeklausuler Da de eksisterende aftræk i en decentral løsning ofte fungerer som både indtag og afkast, kræver det udfletning fra de forskellige lejligheder på loft. Den ene side af betonkernen er en opgangsindtag og den anden er afkast. Skal det undgås, at kanalerne føres separat og brandisoleret fra betonkernen til indtag/ afkast skal tryktabet i afkastet/indtaget være meget lille (under 1 Pa og der må pt. i så fald ikke anvendes plastikkanaler i lejligheden). Indtags- og afkasthætter bør som minimum overholde nedenstående punkter med hensyn til afstande: 1, m målt vandret i ydervæg 2,5 m målt vandret mellem taghætter, eller at afkast er hævet 1, m målt lodret over overkant af luftindtag 2,5 m målt lodret i ydervæg Hvis dette ikke kan overholdes, skal luftindtag forsynes med røgspjæld og røgdetektor jf. DS Indtagshætter skal føres over tagryggen. Hvis der er tale om en indtagsrist, bør den placeres på en nordvendt væg for at opnå køleeffekt om sommeren. Indtag kan også etableres i den enkelte lejlighed mod gårdside via eksisterende rist/ åbning i klimaskærm fra tidligere fadebur, hvilke ofte kan være en billigere løsning. Se eksempler på indtag og afkast i GUIDE: Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme. Armaturerne skal ved ønsket luftstrøm have et maksimalt tryktab på 1-15 Pa. Aflevering og indregulering Ventilationsanlægget skal indreguleres og afleveres som anvist i DS 447, Norm for mekaniske ventilationsanlæg. Relevante punkter mht. hvad en aflevering skal indeholde er gengivet på næste side. 4
5 Drifts- og vedligeholdsinstruktion Anlægs beskrivelse indeholdende: - Beskrivelse: Fx kontroludsugningsanlæg der består af Funktion: Fx ½ gang luftskifte i timen Beskrivelse af brand + røg sikring Opbygning (tegninger) Komponent oversigt + data (datablade) Vedligeholdsanvisninger. Rengøring herunder bl.a.: Bruger: Rengøring af ventiler mv. - hvordan og tidsinterval Bruger/varmemester: Rengøring og vedligehold af hele systemet - hvordan og tidsinterval Anlægstegninger Indreguleringsrapport Styringsbeskrivelse + funktionsdiagram Tjekliste Undersøg Bygningsalder Spørgsmål Svar Løsning Opførelses år af bygning Årstal [ ] Se 1 Skorsten Kan eksisterende skorsten anvendes som kanal? Se 2 Fredning Er ejendommen omfattet af facadeklausuler eller anden fredning? Hvis ja: se 3 Tætning af klimaskærm Er klimaskærmen tilstrækkelig tæt Hvis nej: se 4 Kanalføring (1) Forefindes der et eksisterende hul mod gård (fadebur) og en aftrækskanal? Hvis nej: se 5 Kanalføring (2) Forefindes der to eksisterende aftrækskanaler dels fra køkken og bad? Hvis nej: se 6 Placering af aggregat Er loftshøjden over 2,7 m? Hvis nej: se 7 Adgangsforhold til lejlighed Kan der træffes aftale med lejerne om adgang til lejlighederne i forbindelse med udførelsen af service på anlæggene? Hvis nej: se 8 Afløb for kondensvand Er det muligt at føre afløb fra aggregat til øvrige afløbsinstallationer? Hvis nej: se 9 Underlag for aggregat Er det muligt at etablere et fast og vibrationsfrit underlag, hvis aggregatet placeret i køkkenet? Hvis nej: se 1 Ophæng for aggregat Er det muligt at etablere et fast og vibrationsfrit ophæng, hvis aggregatet placeret i gangen? Hvis nej: se 11 Plads til servicering af aggregat Er der med den valgte placering tilstrækkelig plads foran aggregatet, så man kan komme til at servicere det? Hvis nej: se 12 Fald på afkastkanal Er det muligt at udføre afkastkanal fra aggregat til eksisterende aftrækskanal med svagt fald? Hvis nej: se 13 5
6 1. Bygningsalder Alder er afgørende for fremføringsmuligheder. Se Guide for etablering af ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme 2. Skorsten Større renovering kan have medført at skorstenspiben er blevet revet ned og byggeaffald er nedkastet i skorstensrør. I så fald, kan øvrig del af skorsten ikke anvendes til samlet indtag/afkast. Se guide. 3. Fredning Hvis der er facadeklausuler eller anden fredning for ejendommen vil det ofte betyde, at der er krav om den arkitektoniske udformning af hhv. indtag og afkast. Se guide. 4. Tætning af klimaskærm Hvis klimaskærmen ikke allerede er blevet tætnet er der behov for dette, da infiltrationen ved etablering af ventilationsanlæg ellers vil være for høj. 5. Kanalføring (1) Forefindes én eksisterende aftrækskanal, men intet eksisterende hul mod gård (fadebur) etableres en ny indtagskanal i gangen langs væg. Forefindes ingen eksisterende aftrækskanal skal der fremføres ny separat afkastkanal til den enkelte lejlighed. Indtag som ovenstående. Se guide 8. Adgangsforhold til lejlighed Er det ikke muligt, bør en central løsning overvejes. 9. Afløb for kondensvand Hvis der ikke kan etableres et afløb kan et aggregat med roterende veksler alternativt anvendes. 1. Underlag for aggregat En sandwichkonstruktion skal anvendes. Se guide for opbygning. 11. Ophæng for aggregat Anlægget skal om muligt ophænges i mere end fire punkter (større areal). Se guide for opbygning. Om muligt vurderes yderligere støjdæmpende foranstaltninger (trædefast mineraluld fastgjort til væg og loft) over nyt nedhængt loft i gang 12. Plads til servicering af aggregat Aggregatet skal placeres så der er god mulighed for service adgang ift. filterskift. 13. Fald på afkastkanal OBS. Der skal være et let fald på afkastkanal mod ventilationsaggregatet, så evt. kondensvand ledes væk fra ventilationsanlægget. 6. Kanalføring (2) Forefindes der to kanaler anvendes disse hhv. til indtag og afkast. Hvis ikke fremføres to nye separate kanaler til hhv. indtag og afkast i gangen. Se guide. 7. Placering af aggregat Er loftshøjden 2,7 m eller derover placeres aggregatet i lejlighedens gang over nyt nedhængt loft (Byggehøjde for aggregat 3 cm). Er loftshøjden under 2,7 m overvejes alternativ placering i køkken med aggregat i køkkenmodul mål placeret i nyt højskab som skjuler kanalføringer. Se guide. 6
7 Indeklima Et ventilationsanlæg hjælper til at udskifte luften i bygningen. Hermed sikres en bedre luftkvalitet, og risikoen for fugtproblemer reduceres kraftigt. Hvis filtret udskiftes med jævne mellemrum, reduceres koncentrationen af udefrakommende partikler og pollen i indeluften. Det er vigtigt, at beboerne instrueres i udskiftning af filtret, og hvor ofte dette skal gøres, da gamle tilsmudsede filtre kan være en væsentlig kilde til forurening af indeluften. Når anlægget dimensioneres, er det vigtigt at reducere støjgener fra anlægget så meget som muligt. Overvej ligeledes risikoen for træk fra anlægget. Yderligere information Bygningsreglementet BR1 Virksomhedens stempel og logo: Danske standarder: DS 428 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg DS 447 Norm for mekaniske ventilationsanlæg DS/EN 38 Varmevekslere. Prøvningsmetoder til bestemmelse af ydeevne for luft til luft- og røggasvarmegenvindingsanordninger Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 7
Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2015 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde
Læs mereDecentral ventilation med varmegenvinding
Decentral ventilation med varmegenvinding Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 213 - REVIDERET JUNI 218 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding i en eksisterende
Læs mereFordele. Afkast fra ventilationsaggregat
Energiløsning UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Ventilationsanlæg med varmegenvinding Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret
Læs mereEnergiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding
Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET NOVEMBER 2010 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret
Læs mereCentral ventilation med varmegenvinding
Energiløsning etageejendomme Central ventilation med varmegenvinding UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding i en eksisterende
Læs mereBoligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde er dyr, f.eks. i form
Læs mereFordele. Afkast fra ventilationsaggregat
Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET AUGUST 2017 Det anbefales at installere et A-mærket ventilationsanlæg (jf. EU forordning 1254/2014) med varmegenvinding
Læs mereKrav. Minimum: Energimærke A. Afkast fra emhætte (separat) Primær varmekilde Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 0 - REVIDERET JUNI 08 Brugsvandsvarmepumpe Det anbefales at installere en brugsvandsvarmepumpe i huse med naturlig ventilation, hvor den primære varmekilde er dyr, fx i
Læs mereCentral ventilation med varmegenvinding
Energiløsning store bygninger Central ventilation med varmegenvinding UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET JUNI 2018 Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding i en eksisterende
Læs mereFordele. Afkast fra ventilationsaggregat
Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET JUNI 2018 Det anbefales at installere et A-mærket ventilationsanlæg (jf. EU forordning 1254/2014) med varmegenvinding
Læs mereBoligventilationsvarmepumpe. Anbefaling. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET AUGUST 2017 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde
Læs mereBoligventilationsvarmepumpe. Anbefaling. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET JUNI 2018 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde
Læs mereUdskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede
Læs mereKonvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret
Læs mereUdvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Læs mereEtablering af hybridventilation
Energiløsning UDGIVET JUNI 2015 - REVIDERET JULI 2015 Etablering af hybridventilation Hybridventilation kombinerer naturlig ventilation med mekanisk ventilation. Det mekaniske ventilationsanlæg med varmegenvinding
Læs mereIsolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis
Læs mereUdskiftning af større cirkulationspumper
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af større cirkulationspumper I mange ejendomme cirkuleres varmen stadig med en cirkulationspumpe af en ældre type,
Læs mereUdskiftning af varmtvandsbeholder
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede
Læs mereVENTILATIONSDAGEN 2015 BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER
KLIK FOR AT BOLIGVENTILATION REDIGERE I MASTER VENTILATIONSDAGEN 2015 LIVING 2.0 Living Konsulent Vagn Olsen Institute Manager Henning Grønbæk VENTILATIONSDAGEN 2015 / 1 VENTILATIONSDAGEN 2015 / 2 1 1.
Læs mereEfterisolering af hulrum i etageadskillelser
Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk
Læs mereVentilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares
Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed
Læs mereVR700DC. DK Montagevejledning. Til installatøren
VR700DC DK Montagevejledning Til installatøren 1 FORORD Systemair ventilationsaggregater med varmegenvinding er blevet produceret siden 1980. Aggregaterne er installeret i tusindvis af boliger. Erfaringen
Læs mereEnergiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling
Energiløsning UDGIVET JUNI 2010 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereVentilationsløsninger til eksisterende etageejendomme
Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Dette notat omhandler etablering af ventilation ved individuel ombygning og er tænkt anvendt ved tilbudsgivning og indledende projektering. Notatet
Læs mereEtablering af hybridventilation
Energiløsning UDGIVET JUNI 2015 - REVIDERET AUGUST 2017 Etablering af hybridventilation Hybridventilation kombinerer naturlig ventilation med mekanisk ventilation. Det mekaniske ventilationsanlæg med varmegenvinding
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereUdvendig efterisolering af letbetonvægge
Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført
Læs mereSyddansk erhvervsskole
Syddansk erhvervsskole Allan Tingkær Bygningsreglement 2010 Særlige krav til klimaskærm: Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m 2 opvarmet areal ved trykprøvning med
Læs mereUdvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Læs mereVelkommen til installationer. Januar 2017
Velkommen til installationer Januar 2017 Fagspor installationer Regulering af indeklima Regulering af varmesystemer Valg af Varmekilde Belysning Ventilation Vejrkompensering og natsænkning Valg af varmekilde
Læs mereFremvisning af prøvehuse 12/13/14. marts 2016
Fremvisning af prøvehuse 12/13/14. marts 2016 Dagsorden 12/13/14. marts 2016 Præsentation af deltagere Formålet med mødet Gennemgang af programmet for de tre fremvisninger Hvordan har forløbet været forud
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen
Læs mereLAD NATUREN KOMME INDENFOR
LAD NATUREN KOMME INDENFOR AUGUST 2014 2 TX BOLIG Decentral ventilation med en kapacitet på 35 til 350 m³/h, kan eventuelt anvendes følgende steder: Privatbolig/lejligheder kontorer mødelokaler undervisningslokaler
Læs mereEnergiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge
Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en med en energirude
Læs mereDecentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!
lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger
Læs mereEfterisolering af gulv over uopvarmet kælder. Fordele. Lavere CO 2. Bræddegulv Indskudsler Efterisolering 75 mm
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder Et gulv over en uopvarmet kælder isoleret med mindre end 100 mm bør efterisoleres til nedenstående
Læs mereEnergiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge.
Energiløsning UDGIVET FEBRUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en
Læs mereVentilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme GUIDE. etageejendomme
GUIDE Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme 1 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. ANLÆGSTYPER... 4 3. MULIGE LØSNINGER FOR OPGRADERING... 6 3.1 Decentrale ventilationsanlæg... 6 3.2 Centrale
Læs mereRenovering af mekanisk ventilation
Energiløsning kontorbygninger UDGIVET SEPTEMBER 2018 Renovering af mekanisk ventilation Gamle og udtjente ventilationsanlæg er ofte dyre i drift. Der er typisk både høje energiudgifter og store omkostninger
Læs mereEfterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis
Læs mereRumventilation i autoværksteder
Rumventilation i autoværksteder Udbudsmateriale Bygherre: Navn Adresse By Rådgiver: Navn Adresse By Udbudet gælder følgende lokaler: Ventilationsanlægget har opvarmningsfunktion Mekanisk værksted dag nat
Læs mereEnergibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011
Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Fokus-omr områder God og energirigtig ventilation opnås ved at fokusere på: 1. Ventilationsbehov
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre
Læs mereVentilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5
Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Ventilation Generelt Der er ca. 15.000 ventilationsanlæg i Danmark, der forsyner offentlige bygninger og arbejdspladser med frisk luft. Heraf er rigtig mange anlæg indstillet
Læs mereAfsnit 7 Teknisk standard Ventilation. Kolding og Fredericia Sygehuse 01-04-2011 - rev. 1
Afsnit 7 Teknisk standard Ventilation Kolding og Fredericia Sygehuse 01-04-2011 - rev. 1 Indholdsfortegnelse: 57.11 Komfortventilation Aggregater... 3 57.12 Komfortventilation Kanalsystemer og armaturer...
Læs mereKURSUS FOR ENERGIKONSULENTER Enfamiliehuse
KURSUS FOR ENERGIKONSULENTER Enfamiliehuse Naturlig ventilation Mekanisk ventilation Christian G. Nicolaisen og Christian Drivsholm, November 2007 God energirådgivning - Boligventilation 1 INDLEDNING -
Læs mereLandsbyens-energi Projektmøde i Halkær
Landsbyens-energi Projektmøde i Halkær Tirsdag den 26. januar 2016 Marianne Bender, Energitjenesten Nordjylland Landsbyens Energi Kort om projektet og dets tilbud Erfaringer indtil nu: Hvad vi finder ved
Læs mereTekniske standarder Afsnit 7 - bips nr. 57 Ventilation 10. udgave
OUH O D E N S E U N I V E R S I T E T S H O S P I T A L SVENDBORG SYGEHUS Afsnit 7 - bips nr. 57 Ventilation 10. udgave 10. januar 2014 Indholdsfortegnelse 57.11 Komfortventilation Aggregater... 2 57.12
Læs mereTænk grønt det betaler sig
Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå
Læs mereEnergiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge
Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige og bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en forsats ramme
Læs mereEnergioptimerings plan for Taastrup Idræts Center
REPORT Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center Prepared Kim Lindberg (KIMLI), 19 juni 2015 Checked Accepted Approved Doc. no. Ver. no. 1 Case no. Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 19 juni 2015
Læs mereGuide til opsætning af en VillaVentilations rørpakke
Guide til opsætning af en VillaVentilations rørpakke Dette installationseksempel skal forstås som et eksempel på, hvordan man med fordel kan opbygge rørsystemet. Eksemplet er baseret på 140 m2 pakken.
Læs mereUdskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning
Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk
Læs mereFordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand
Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.
Læs mereBeholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter
Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Brobæklunden 101-147 Brobæklunden 101 5260 Odense S Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. oktober 2012 Til den 12. oktober
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Byagervej 78B 8330 Beder BBR-nr.: 751-828241 Energikonsulent: Ole Resting-Jeppesen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ole
Læs mereGo' Energis anbefaling af det samlede anlæg (aggregat og kanalsystem), forudsætter at nærværende retningslinier er fulgt.
Retningslinjer for installation af ventilationsanlæg Vejledningen omfatter primært fysisk placering og installation. Go' Energis anbefaling af det samlede anlæg (aggregat og kanalsystem), forudsætter at
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder
SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereTRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562
Installations vejledning. TRY TILLYKKE MED DIN NYE SMUKKE SHOWER TRY Tray er en af de mest økonomiske og interessante måder at spare energi og CO2. Tilbagebetalingstiden er kort. Ved at anvende Tray sparer
Læs mereMontage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A
Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.15 Februar 2010 Side 1 af 23 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fladehøj 17 4534 Hørve Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. juni 2013 Til den 13. juni 2023. Energimærkningsnummer 311003689
Læs mereBBR-nr.: 580-008331 Energimærkning nr.: 200014422 Gyldigt 5 år fra: 02-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Callesensvej 1A Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-008331 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Egernets Kvarter 22 4623 Lille Skensved Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. april 2013 Til den 16. april 2023. Energimærkningsnummer
Læs mereNorm for mekaniske ventilationsanlæg
Dansk standard DS 447 2. udgave 2005-06-15 Norm for mekaniske ventilationsanlæg Code of Practice for mechanical ventilation installations DS 447 København DS projekt: 48146 ICS: 91.140.30 Første del af
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD
GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD ENERGIRENOVERING OG OMBYGNING AF BOLIGFLØJEN FRA 33 UTIDSSVARENDE VÆRELSER TIL 24 MODERNE ALMENE BOLIGER I forbindelse med omdannelsen af Nybrogård Botilbud fra utidssvarende
Læs mereEfterisolering af kældergulv. Fordele
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af kældergulv Et kældergulv, som er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres, hvis gulvet alligevel skal brydes op fx i
Læs mereVentilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme GUIDE. etageejendomme
GUIDE Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme 1 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. ANLÆGSTYPER... 4 3. MULIGE LØSNINGER FOR OPGRADERING... 6 3.1 Decentrale ventilationsanlæg... 6 3.2 Centrale
Læs mereVentilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:
Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene
Læs mereUdskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.
Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af termoruder Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden, eller om hele vinduet bør skiftes. Hvis de
Læs mereEfterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis
Læs mereetageejendomme GUIDE NYHEDSBREV
GUIDE Ventilation med varmegenvinding i eksisterende etageejendomme Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV 1 INDHOLD INDLEDNING... 3 ANLÆGSTYPER... 4 MULIGE LØSNINGER FOR OPGRADERING... 6 Decentrale
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Thorvaldsvej 1A - 1D Thorvaldsvej 1A 5471 Søndersø Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. februar 2013 Til den 14. februar
Læs mereVersion 2.00 30.11.2010. Montagevejledning for NilAir
Version 2.00 30.11.2010 Montagevejledning for NilAir Indholdsfortegnelse: Figuroversigt... 2 Generelle oplysninger før montage... 3 Principdiagram... 4 Montage Fordelerbokse:... 5 Montage af slanger:...
Læs mereLanceringen af disse tjek i denne målgruppe er valgt ud fra følgende overvejelser:
Notat Go Energi Kunderådgivning Opgave Erhvervsindsats Dato 13. september 2011 Emne Tjeklister Initialer PMP Notat sendt til: Registreringsordningen for energisynskonsulenter Go Energi har i de kommende
Læs mereIndvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn
Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering
Læs mereBBR-nr.: 461-658881 Energimærkning nr.: 200011136 Gyldigt 5 år fra: 04-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Solsikkemarken 1 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-658881 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Tuevej 5 4160 Herlufmagle Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. juni 2015 Til den 22. juni 2025. Energimærkningsnummer 311120600
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Strømgade 2 Strømgade 2 9330 Dronninglund Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. februar 2013 Til den 11. februar 2023. Energimærkningsnummer
Læs mereENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011
ENERGILØSNINGER til klimaskærm Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.
Læs mereNovenco Boligventilationssytemer BVN Luftforandring i etageboliger
Novenco Boligventilationssytemer BVN Luftforandring i etageboliger Ventilationen i mange etageboliger er ofte mangelfuld udstyret med utidssvarende ventilationsløsninger. 2 Indhold Opbygning af kanalsystemet
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Svinget 40 4684 Holmegaard Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. november 2013 Til den 5. november 2023. Energimærkningsnummer
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Vandværksvej 15 3390 Hundested Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. juli 2015 Til den 13. juli 2022. Energimærkningsnummer
Læs mereEnergimærkning SIDE 1 AF 8
SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Scandiagade 3 8900 Randers 730-017150-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør
Læs mereTørretumblerens tilslutningsmuligheder. Indhold. Anvisninger om installation
Indhold Tørretumblerens tilslutningsmuligheder Anvisninger om installation Installationsmuligheder Sikkerhedsanvisninger...1 Tørretumblerens tilslutningsmuligheder... 2 Anvisninger om installation... 3
Læs mereComfoAir Varmegenvinding
ComfoAir Varmegenvinding Bor du i en plastikpose? Problemet Fugt: En moderne bolig er meget tæt og derfor er den relative fugtighed ofte meget høj. Det er et velkendt problem, at skulletørre bunden af
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kildeagervej 14 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-051639 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Bakkedraget 59B 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 21. januar 2016 Til den 21. januar 2026. Energimærkningsnummer
Læs mereVagn Olsen EXHAUSTO A/S Lillian Kofod Komfort Klima
Velkommen til seminar om Effektiv Ventilation Vagn Olsen EXHAUSTO A/S Lillian Kofod Komfort Klima Henning Grønbæk, hg@exhausto.dk 1 PV Turné 10.2008 - Henning Grønbæk Dagens præsentation Personlig Ventilation
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd. 1, Mølleparken 1 (1/2) Lillemosevej 4 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 27. juni 2014 Til den 27. juni 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT
Læs mereDet intelligente. rørsystem. til boligbyggeriet. roomair friskere kan det ikke gøres!
Det intelligente rørsystem til boligbyggeriet roomair friskere kan det ikke gøres! Fleksibiliteten i højsædet Systemet er nemt at installere uden brug af større værktøj, rørene kan skæres med en hobbykniv,
Læs mereErfaringer fra Ryesgade 30A-C
Erfaringer fra Ryesgade 30A-C Svend Erik Mikkelsen, COWI 1 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT Før 2 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT 3 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT
Læs mereDUKA RoomAir System Monteringsvejledning
Version 2011.2 DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Afsnit Indhold side 1 Generelt 3 2 Dimensionering 3 3 Nødvendigt værktøj 3 4 Generelle anbefalinger for opsætning af rørsystemet
Læs mere