TILSLUTNINGSTILLADELSE FOR AFLEDNING AF PROCESSPILDEVAND TIL KLOAK FRA RIGSHOSPITALET, BLEGDAMSVEJ 9, 2100 KØBENHAVN Ø MARTS 2016

TILSLUTNINGSTILLADELSE FOR AFLEDNING AF PROCESSPILDEVAND TIL KLOAK FRA RIGSHOSPITALET, BLEGDAMSVEJ 9, 2100 KØBENHAVN Ø MARTS 2016 Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, Postboks 380, 1503 København V Tlf. 33 66 33 66, e-mail: spildevand@tmf.kk.dk 1

INDHOLDSFORTEGNELSE LÆSEVEJLEDNING... 2 STAMOPLYSNINGER... 2 INDLEDNING... 4 AFGØRELSE OG VILKÅR... 5 LOVGRUNDLAG... 5 1. GENERELLE FORHOLD... 5 2. INDRETNING OG DRIFT... 5 3. AFLEDNINGSKRAV FOR SPILDEVAND TIL KLOAK... 6 4. HANDLINGSPLANER... 7 5. EGENKONTROL... 7 6. RAPPORTERING... 8 7. HÅNDHÆVELSE... 9 KLAGEVEJLEDNING M.V....10 SPILDEVANDSTEKNISK VURDERING...11 1. INDLEDNING...11 2. VURDERING I FORHOLD TIL NATURBESKYTTELSESLOVEN...12 3. KLOAKFORHOLD...13 4. SPILDEVANDSFLOW OG ALMINDELIGE SPILDEVANDSPARAMETRE...14 5. MILJØFREMMEDE STOFFER EKSKL. LÆGEMIDLER...15 6. LÆGEMIDDELSTOFFER...18 7. VURDERING AF BEDST TILGÆNGELIG TEKNOLOGI (BAT)...22 8. SAMMENFATNING OG KONKLUSION...25 REFERENCELISTE...28 BILAG...29 BILAG 1_OVERSIGT OVER LÆGEMIDLER...29 BILAG 2_BEREGNING AF ÅRLIGE VANDMÆNGDER...30 BILAG 3 SPILDEVANDSTEKNISK BESKRIVELSE...30 1

LÆSEVEJLEDNING Spildevandstilladelsen er opbygget i 2 dele. 1. del indeholder spildevandsvilkår samt oplysninger om klagevejledning m.m. 2. del er den spildevandstekniske beskrivelse og vurdering, der svarer til det grundlag, hvorpå tilladelsen gives. Den spildevandstekniske beskrivelse redegør for virksomhedens indretning og drift, og for den miljøbelastning virksomhedens spildevandsafledning giver anledning til. Yderligere fremgår det af beskrivelsen, hvilke forureningsbegrænsende foranstaltninger virksomheden har foretaget. Den spildevandstekniske vurdering indeholder Center for Miljøs vurdering af det ansøgte, herunder forureningen fra virksomheden, samt begrundelser for de fastsatte vilkår. STAMOPLYSNINGER Virksomhedens navn: Region Hovedstanden: Rigshospitalet Blegdamsvej, Psykiatrisk Center København og Hovedstadens Apotek Virksomhedens lokalitet: Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, matr. nr. 6210 og matr. nr. 6211, (Udenbys Klædebo Kvarter). Virksomhedens art: Virksomhedens ejerforhold: Gældende tilladelser: Rigshospitalet er et højt specialiseret hospital med opgaver inden for patientbehandling, forskning, udvikling og uddannelse. Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden, og Rigshospitalet har som sundhedsvidenskabeligt udviklingscenter særlige opgaver inden for patientbehandling, forskning og uddannelse. Region Hovedstaden, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød. Rigshospitalets Epidemiafdeling har en spildevandstilladelse fra juni 2000. Rigshospitalet apotek på Julian Maries Vej 16, 2100 København Ø, er omfattet af listepunkt D202 Virksomheder, der ved fysiske processer, og hvor fremstillingen kan give anledning til væsentlig forurening, fremstiller lægemidler. Apoteket har en miljøgodkendelse fra september 2011, med vilkårsændringer fra februar 2013. Rigshospitalets containerplads har en miljøgodkendelse fra september 1998, med tillæg fra oktober 2005. Containerpladsen er omfattet af listepunktet K211 Genbrugspladser, der modtager affald fra private og lignende affald fra erhvervsvirksomheder med en kapacitet for tilførsel af 30 tons affald om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m 3. Rigshospitalet har en miljøgodkendelse af reservekraftanlæg (nødstrømsanlæg) fra december 2009. Anlægget er omfattet af listepunktet G201 Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 5 og 50 MW. Rigshospitalets øvrige aktiviteter er ikke er omfattet af Miljøministeriet bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed eller af bekendtgørelse nr. 463 af 21. maj 2007 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse. 2

Virksomhedens CVR-nummer.: 29190623 Virksomhedens P-nummer: 1003398648 (Rigshospitalet), 1015740597/1015802975 (Psykiatrisk Center København), 1005056617 (Region Hovedstadens Apotek) Spildevandstilladelsen omfatter: Rigshospitalets aktiviteter på: Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Edel Sauntes Allé 14, 2100 København Ø Tilladelsesdato: Den 18. marts 2016 Center for Miljøs kontaktperson: Marina Beske Andersen (mobil 23843256), mail AL6D@tmf.kk.dk Martin Sune Møller (mobil 20113196), mail BU1I@tmf.kk.dk Center for Miljøs sagsnr..: Center for Miljøbeskyttelses dokumentnr.: Kopi af denne afgørelse er sendt til: 2011-67492 2011-67492-27 Rigshospitalet:niels.ulrik.friis@regionh.dk, morten.christiansson@regionh.dk Region Hovedstaden: regionh@regionh.dk Miljøstyrelsen - Virksomheder: mst@mst.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Øst: hvs@sst.dk HOFOR (hofor@hofor.dk) Lynettefællesskabet I/S: cb@biofos.dk Danmarks Naturfredningsforening: dn@dn.dk Friluftsrådet: koebenhavn@friluftsraadet.dk Københavnernes Miljøforening: ivan@helsinghof.dk Naturstyrelsen: nst@nst.dk 3

INDLEDNING Baggrunden for tilladelsen er Rigshospitalets ansøgning af den 11. februar 2014 samt supplerende oplysninger i september 2014. Rigshospitalet er et højt specialiseret hospital med opgaver inden for patientbehandling, forskning, udvikling og uddannelse. Københavns Kommune er tilsyns- og godkendelsesmyndighed for alt spildevand fra hele Rigshospitalet. Rigshospitalets Epidemiafdeling har en spildevandstilladelse fra juni 2000. Denne tilladelse bortfalder med denne spildevandstilladelse. Rigshospitalets apotek beliggende på Juliane Maries Vej 16, 2100 København Ø, har en gældende miljøgodkendelse fra september 2011. I denne miljøgodkendelse indgår spildevandsvilkår (10-11 og 21 22). Vilkårene bibeholdes indtil Rigshospitalet iværksætter rensning af hospitalets samlede spildevand. Rigshospitalets containerplads, beliggende på Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, har en miljøgodkendelse fra september 1998. Her indgår et enkelt vilkår om spildevand, som bibeholdes i miljøgodkendelsen. Rigshospitalets reservekraftanlæg, beliggende på Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, har en miljøgodkendelse fra december 2009. Anlægget genererer ikke spildevand, så der sker ingen vilkårsændringer her. Forudsætningerne for tilladelsens vilkår er beskrevet i den spildevandstekniske beskrivelse og den spildevandstekniske vurdering. Alle planlagte ændringer i virksomhedens indretning og drift med indflydelse på spildevandsafledningerne skal, inden ændringen foretages, meddeles til kommunen, så det kan afklares, om dette udløser et behov for ansøgning om revision af vilkårene i denne tilladelse. De oplysninger der har ligget til grund for denne tilladelse fremgår af referencelisten. 4

AFGØRELSE OG VILKÅR Lovgrundlag På baggrund af det foreliggende materiale, meddeler Center for Miljøbeskyttelse (CMB), i henhold til 30, i Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015 om miljøbeskyttelse, påbud om revision af vilkår for tilladelsen til afledning af spildevand til offentlig kloak på nedennævnte vilkår. 1. Generelle forhold 1.1. En kopi af tilslutningstilladelsen skal til enhver tid være tilgængelig for det driftspersonale, som har ansvar for spildevandsforholdene på Rigshospitalet. 1.2.Tilslutningstilladelsen omfatter afledning af følgende typer spildevand fra virksomheden: Sanitært spildevand, herunder spildevand fra køkkener og baderum. Processpildevand fra de anlæg og aktiviteter, der er omfattet af den spildevandstekniske beskrivelse med den beskrevne indretning og drift. Overfladevand fra tagflader og befæstede arealer. Drænvand 1.3. Hvis driften på virksomheden ændres i forhold til det i beskrivelsen oplyste, skal virksomheden forinden meddele dette til CMB, som vurderer om ændringen kræver en revision af tilslutningstilladelsen. 1.4. Ved eventuelle uheld, hvor der er fare for afledning af stoffer/kemikalier ud over det tilladte, skal virksomheden hurtigst muligt orientere CMB herom. 1.5. Virksomheden skal udarbejde en redegørelse for årsagerne til uheldet og for hvilke forebyggende tiltag, der eventuelt vil indføres. Redegørelsen skal være CMB i hænde senest 4 uger efter uheldet. 2. Indretning og drift 2.1 Opbevaring af kemikalier og farligt affald skal ske i henhold til gældende regler. 2.2 Farligt affald og medicinrester må ikke ledes til kloaksystemet, men skal bortskaffes til godkendt modtageanlæg. Bortskaffelsen skal foretages løbende. 2.3 Spildevand fra storkøkkener skal passere fedtudskiller. 2.4 Fedtudskillerne skal tilses månedligt og tømmes efter behov, dog minimum 3 gange årligt. 2.5 Spild af olie eller andre kemikalier må ikke ledes til kloak. 2.6. Alt spildevand skal ledes til offentlig kloak på Blegdamsvej 2.7. Spildevand fra bækkenkværne/macerator (2 stk.) skal ledes via Rigshospitalets fælles kloakering til Blegdamsvej. Der må kun anvendes bækkener, som kun består af pap og voks. 5

Der må ikke anvendes gel eller lignende polymerer af plast, der ikke er bionedbrydelige. Ønskes flere maceratorer taget i brug, må dette kun ske med forhåndsgodkendelse af Center for Miljøbeskyttelse. 2.8. Overfladevand fra helikopterlandingsplads skal ledes til vandbassin, som fungerer som olieudskiller, inden afledning til offentlig kloak. Regnvandsbassinet skal tilses én gang pr. måned for oliefilm på vandoverfladen, og tilsynet noteres i driftsjournal eller lignende. Tømning af slam fra vandbassinets bund foretages efter behov. 3. Afledningskrav for spildevand til kloak 3.1 Den samlede spildevandsmængde fra Rigshospitalet må maksimalt udgøre 360.000 m 3 /år. 3.2 Spildevandet skal ved udløbet til offentlig kloak overholde nedenstående grænseværdier for miljøskadelige stoffer og tungmetaller. Tabel 1 Parameter ABCstof Grænseværdi Enhed Analysemetoder ph - 6,5 9 - M051 Temperatur - max. 50 o C Sulfat - 500 mg/l DS/EN 10304 Chlorid - 1.000 mg/l (4) Bly - 100 µg/l M013 (1) Cadmium - 3 µg/l M013 (1) Arsen - 13 µg/l M013 (1) Chrom - 300 µg/l M013 (1) Kobber - 100 (2) µg/l M013 (1) Kviksølv - 3 µg/l M020 (5) Nikkel - 250 µg/l M013 (1) Selen - 250 µg/l M013 (1) Zink - 3 mg/l M013 (1) Suspenderet stof - 500 mg/l M040 COD - - - M019 (6) BOD - - - M017 (6) LAS B 700 (3) µg/l M055 DEHP B 87 µg/l M060 Mineralsk olie A 20 mg/l ISO 9377-2 eller Reflab metode 5:2014 Bisphenol A B 0,2 µg/l PFOS A 0,0026 (7) µg/l (1) For disse tungmetalanalyser skal der foretages oplukning efter DS 259:2002 eller DS/EN ISO 15587-2:2003, for bestemmelse af totalt indhold af metal. (2) Den tilsigtede værdi på 100 ug/l skal tilstræbes. (3) Den tilsigtede værdi på 700 ug/l skal tilstræbes. (4) Analysemetoder skal efterleve kvalitetskrav i BEK nr. 900 af 17/08/2011, Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger. (5) For kviksølv skal der foretages oplukning efter DS/EN 12338 (seneste udgave), Annex B; DS/EN 1483 (seneste udgave), Annex B; DS 259 (seneste udgave), eller DS/EN ISO 15587-2 (seneste udgave), Annex C eller D. Kviksølv kan bestemmes med cold vapour atomabsorptionsspektrofometri (CVAAS) eller anden metode. Se metodeblad M020 fra Reflab. (6) COD og BOD bestemmes for at kunne vurdere nedbrydeligheden af spildevandet. (7) Miljøkvalitetskrav fra: Proposal for a Directive of the EU and of the council anmending Directives 2000/60/EC and 2008/105/EC as regards priority substances in the field of water policy. European Commission, 31.01.2012 multipliceret med 20 jf. principperne i (Spildevandsvejledningen). 6

Lægemidler 3.3 Inden for en periode på 5 år fra denne tilladelses ikrafttræden, skal afledningen af lægemiddelstoffer (A- og B-stoffer) samt resistente bakterier fra Rigshospitalet være nedbragt til et niveau svarende til, hvad der kan opnås ved hjælp af den Bedste Tilgængelige Teknik (BAT). Hvis Rigshospitalet kommer frem til en handlingsplan, der indebærer seperatkloakering af Rigshospitalets nuværende fælleskloaksystem, kan Center for Miljøbeskyttelse forlænge fristen med op til 2 år. Kemikalier 3.4 A-stoffer der anvendes på Rigshospitalet skal elimineres fra spildevandet ved substitution eller hvis dette ikke er muligt reduceres til et absolut minimum. 3.5 Rigshospitalets kemikalier indeholdende B-stoffer skal så vidt muligt substitueres eller udfases således, at afledningen af B-stoffer ikke giver anledning til overskridelse af kvalitetskravene i vandområdet. 3.6 Hvis Rigshospitalet ønsker at tage nye produkter i brug, som vil blive afledt til spildevandet, skal produkterne ABC-vurderes jf. Spildevandsvejledningen nr. 2 2006 /3/. 4. Handlingsplaner 4.1 Rigshospitalet skal udarbejde en handlingsplan for, hvordan afledningen af lægemiddelstoffer, andre miljøskadelige stoffer og resistente bakterier kan nedbringes til et niveau svarende til, hvad der kan opnås med Bedste Tilgængelige Teknik (BAT). Handlingsplanen skal inkludere en teknisk og økonomisk vurdering af bedste tilgængelige teknik inklusiv en tidsplan for gennemførelsen. Handlingsplanen skal være CMB - Københavns Kommune i hænde senest 1 år efter tilladelsens ikrafttræden. 4.2 Rigshospitalet skal udarbejde en handlingsplan for fjernelse eller minimering af kemikalier indeholdende hhv. A-stoffer og/eller B-stoffer, som kan give anledning til overskridelse af kvalitetskravene i vandområdet. Handlingsplanen skal være CMB i hænde senest 1 år efter tilladelsens ikrafttræden. 4.3 Rigshospitalet skal udarbejde en handlingsplan for etablering af prøvetagningsbrønde på spildevandsafledningerne fra hospitalet eksklusiv regnvand og drænvand. Handlingsplanen skal være CMB Københavns Kommune i hænde senest 1 år efter tilladelsens ikrafttræden. 5. Egenkontrol 5.1 Den samlede spildevandsmængde fra Rigshospitalet afledt til offentlig kloak i Blegdamsvej, bestemmes som beskrevet i bilag 2. 5.2 Virksomheden skal indenfor det første år, efter at tilladelsen er givet, udføre én flowproportional måling i hver af de 10 tilslutningsbrønde, for at kunne eftervise af parametrene i vilkår 3.2 Tabel 1 er overholdt. CMB vil ud fra resultaterne af disse målinger vurdere behovet for kommende spildevandsmålinger indtil der foretages rensning af hospitalets spildevand. Såfremt det ikke er muligt eller ikke er repræsentativt for driften, så 7

kan der efter aftale med CMB udtages tidsproportionale prøver i stedet for flowproportionale prøver. 5.3Prøvetagningen skal foretages af et af DANAK akkrediteret firma og analyser skal udføres på et af DANAK akkrediteret laboratorium. Prøvetagnings- og analyserapporter skal sendes direkte fra laboratoriet til CMB, så vidt muligt senest 10 dage efter udtagning af prøve, på mailadressen spildevand@tmf.kk.dk. 5.4Analyserne skal udføres efter de i vilkår 3.2 Tabel 1 angivne metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Detektionsgrænsen for de ikke standardiserede analysemetoder skal som udgangspunkt være mindre end eller lig med 1/10 af grænseværdien for den pågældende parameter. Anvendelse af andre analysemetoder end de angivne skal aftales forudgående med CMB. 6. Rapportering 6.1 Rigshospitalet skal hvert år gennemføre en kemikaliekortlægning (registrering af anvendte mængder, hvilke kemikalier der ikke længere anvendes og hvilke nye kemikalier der anvendes). Der skal laves en ABC-vurdering af nye kemikalier, der ledes til spildevandet efter metodikken beskrevet i kapitel 5 i den spildevandstekniske beskrivelse (Bilag 3). Opdateringen skal første gang gennemføres i 2017 med udgangspunkt i den seneste viden om kemikalieforbruget på Rigshospitalet og miljøeffekter af stofferne. Den opdaterede kortlægning og ABC-vurdering af kemikalier sendes til CMB i Københavns Kommune senest d. 1. april det pågældende år. 6.2 Rigshospitalet skal hvert 5. år foretage en vurdering af de anvendte kemikalier om der er kommet ny viden, som kan medføre en ny kategorisering ift. ABC-vurderingen af kemikaliet. 6.3 Rigshospitalet skal hvert år gennemføre en lægemiddelkortlægning af nye lægemidler og vurdering af nye miljøkritiske lægemidler efter metodikken beskrevet i kapitel 6 i den spildevandstekniske beskrivelse (Bilag 3). Opdateringen skal første gang gennemføres i 2017 med udgangspunkt i den seneste viden om lægemiddelforbruget på Rigshospitalet og miljøeffekter af lægemiddelstofferne. Den opdaterede kortlægning og vurdering af miljøkritiske lægemidler sendes til CMB i Københavns Kommune senest d. 1. april det pågældende år.6.4 Rigshospitalet skal hvert 5. år foretage en vurdering af de anvendte lægemidler om der er kommet ny viden, som kan betyde at lægemidlet bliver vurderet til miljøkritisk. 6.5 Ved konstatering af vilkårsoverskridelser skal CMB orienteres umiddelbart. Senest 14 dage efter overskridelsen skal virksomheden fremsende en redegørelse hvoraf årsagen til overskridelsen fremgår. Redegørelsen skal tillige indeholde forslag til handlingsplan, inklusiv tidsplan, som sikrer vilkårsoverholdelse. 6.6 En samlet årsopgørelse for kalenderåret skal fremsendes senest 1. april det efterfølgende år. Årsopgørelsen skal indeholde følgende oplysninger: 8

Opgørelse over spildevandsmængde afledt til kloak. Opgørelse af forbrug af nye kemikalier og nye lægemidler, som havner i spildevandet. Hvis data for forbruget for det foregående år ikke er tilgængelig, så skal forbruget for to år tilbage indsendes i stedet. Vurdering af overholdelse af emissionsgrænseværdier i Tabel 1, set ift. de gennemførte målinger det foregående år. Dokumentation for tømning af fedtudskillere. Status for substitution af A-stoffer og B-stoffer (kemikalier). Undersøgte alternativer, fordele/ulemper, teknik/økonomi skal fremgå i vurderingen. Orientering om ændringer der har væsentligt betydning på spildevandet og/eller spildevandsmængden. Status på handlingsplanen jf. vilkår 4.1 og vilkår 4.2. 7. Håndhævelse 7.1Kontrolperioden defineres som et år og følger kalenderåret. 9

KLAGEVEJLEDNING M.V. Klageadgang Der kan klages over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens 91 og 93. Klagen skal indgives skriftligt ved anvendelse af digital selvbetjening senest den 15. april 2016. Hvem kan klage? Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens 98-100, hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen. Klageproces Det følger af miljøbeskyttelseslovens 94, stk. 1, at klage skal indgives skriftligt til Københavns Kommune ved anvendelse af digital selvbetjening via www.borger.dk for borgere og www.virk.dk for virksomheder, foreninger, myndigheder og tilsvarende. Kommunen vil, hvis den fastholder afgørelsen, snarest og ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb sende klagen videre til Naturog Miljøklagenævnet via den digitale selvbetjening. Videresendelsen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra kommunen med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De i klagesagen involverede, vil modtage en kopi af kommunens udtalelse. Efter lovens 94, stk. 2, gælder der som udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Bemærk at al kommunikation vedrørende klagesagen alene skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening jf. lovens 94, stk. 1. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Natur- og Miljøklagenævnets supportfunktion. Se mere herom på www.nmkn.dk. Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Natur- og Miljøklagenævnet. Information om Naturog Miljøklagenævnets klagegebyr kan findes på www.nmkn.dk under Vejledninger. Opsættende virkning Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf. lovens 96, stk. 1. Efter samme bestemmelse kan Natur- og Miljøklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage opsættende virkning. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Marina Beske Andersen eller Martin Sune Møller på e-mail miljoe@tmf.kk.dk eller tlf. 21702650. Med venlig hilsen Marina Beske Andersen Miljøsagsbehandler Martin Sune Møller Miljøsagsbehandler 10

SPILDEVANDSTEKNISK VURDERING 1. Indledning Miljøministeren har tilbage i 2011 stillet krav til at kommuner skal regulere hospitalers spildevand inkl. lægemiddelstoffer. Københavns Kommune og Rigshospitalet har siden 2012 afholdt møder omkring regulering af spildevandet og Rigshospitalet har i 2014 indsendt en ansøgning om tilslutningstilladelse. Vurderingen er udarbejdet på grundlag af følgende materiale: Spildevandsteknisk beskrivelse for Rigshospitalet, Region Hovedstaden, februar 2014 Supplerende oplysninger til den spildevandstekniske beskrivelse for Rigshospitalet, Region Hovedstaden, september 2014 Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg, Miljøstyrelsens vejledning 2/2006 Hospitalsspildevand BAT og udvikling af renseteknologier, Naturstyrelsen 2011 Måleprogram for Rigshospitalet målinger for udvalgte spildevandsparametre og lægemidler samt undersøgelse af antibiotikaresistens i spildevand og kloakrotter, DHI februar 2008 Forslag til administrationsgrundlag for lægemiddelstoffer i hospitalsspildevand, DHI juni 2013 Hospitalsspildevand Værktøj til tilslutningstilladelser, KL december 2013 Natura2000-plan 2010-2015 De første to punkter er vedlagt som bilag, mens de resterende er tilgængelige på henholdsvis Naturstyrelsens hjemmeside og på www.spildevandsinfo.dk. 1.1 Virksomhedstype Rigshospitalet er Danmarks største hospital med sine knap 1200 sengepladser, ca. 450.000 ambulante besøg og 54.500 operationer pr. år. Rigshospitalet beskæftiger ca. 8000 medarbejdere. Rigshospitalet er offentlig virksomhed, der er ejet af Region Hovedstaden. Rigshospitalet er beliggende på Blegdamsvej 9, 2100 København Ø og dækker matrikelnumrene 6210 og 6211 (udenbys Klædebo Kvarter). Derudover har Rigshospitalet aktiviteter på adresserne Tagensvej 18-20, 2100 København Ø og Blegdamsvej 56-60. Tagensvej 18-20 vil ikke blive inddraget i denne spildevandstilladelse. Blegdamsvej 56-60 omfatter udelukkende almindelige administrative funktioner, hvilket ikke kraver en spildevandstilladelse. Psykiatrisk Center København, ejet af Region Hovedstaden er blevet inddraget i denne spildevandstilladelse, da spildevandet fra centeret løber sammen med Rigshospitalets spildevand til offentlig kloak. Region Hovedstadens Apotek, ligger på samme matrikel som Rigshospitalet og det afledte spildevand fra apoteket ledes til fælles kloaksystem med Rigshospitalet. Apotekets spildevand vil derfor blive reguleret fremover af denne tilladelse. Rigshospitalet apotek, er omfattet af listepunkt D202: Virksomheder, der ved fysiske processer, og hvor fremstillingen kan give anledning til væsentlig forurening, fremstiller lægemidler. 11

Rigshospitalet har desuden en containerplads hvorfra der afledes overfladevand til kloak samt et reservekraftanlæg (nødstrømsanlæg), hvor der intet spildevand forekommer. Rigshospitalets øvrige aktiviteter er ikke er omfattet af Miljøministeriet bekendtgørelse nr. 1454 af 20. december 2012 om godkendelse af listevirksomhed eller af bekendtgørelse nr. 463 af 21. maj 2007 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse. 1.2 Beliggenhed og kloakopland Rigshospitalet er beliggende på Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, på matrikelnumrene 6210 og 6211. Lokalplan nr. 329 og lokalplan nr. 493 er gældende for Rigshospitalet. Området er udlagt til offentlige formål, hospitals samt forsknings- og uddannelsesfunktioner med dertil hørende funktioner, samt private institutioner m.v. af lignende almen karakter. Lokalplan nr. 493 rummer det kommende nybyggeri for Rigshospitalet. Spildevandet fra Rigshospitalet ledes via 10 tilslutningspunkter til det offentlige kloaksystem på Blegdamsvej, som ligger i oplandet til Renseanlæg Lynetten. Området er fælleskloakeret. Alt regnvand ledes til offentlig kloak. Ifølge Københavns Kommunes Spildevandsplan fremgår det at regnvandet skal håndteres lokalt for at imødegå klimaændringerne og det øgede pres på kloakkerne. Rigshospitalet har oplyst at der i det kommende nybyggeri bliver der installeret 2-stregssystem, 1 til hospitalets spildevand og 1 til regn- og drænvand. Rigshospitalet er ikke kommet med oplysninger om hvorledes de vil forholde sig til regnvandet fremover. 2. Vurdering i forhold til naturbeskyttelsesloven Rigshospitalet ligger ikke indenfor Natura 2000 område og der afledes ikke vand til Natura 2000 områder. 12

3. Kloakforhold Rigshospitalet på Blegdamsvej er tilsluttet det offentlige kloaknet via ti brønde/tilslutningspunkter: Brønd B1 på Blegdamsvej Brønd B2, B3 og B3A på Frederik d. 5 Vej (afleder til ø1400 ledning) Brønd B6 og B7 på Henrik Harpestrengsvej (afleder til ø225 ledning) Brønd B3B, B4, B5 og B8 på Henrik Harpestrengsvej (afleder til ø1300 ledning) De to offentlige ledninger i Henrik Harpestrengsvej (ø225 og ø1300) løber sammen i krydset Henrik Harpestrengsvej og Frederik d. 5 Vej og bliver til en ø1400 ledning, der løber øst på ad Frederik d. 5 Vej mod Blegdamsvej, se Figur 3.1. De 10 brønde modtager spildevand, regnvand og drænvand fra Rigshospitalet. Det offentlige kloaksystem er fælleskloakeret. Figur 3.1Kort over offentlige kloakledninger ve Rigshospitalet Drænvand og regnvand fra de befæstede arealer på Rigshospitalet sammenblandes med spildevandet inde på Rigshospitalets matrikler og afledes til de samme 10 brønde/tilslutningspunkter som spildevandet. 13

4. Spildevandsflow og almindelige spildevandsparametre Hospitalet særlige spildevandsgenerende aktiviteter, ud over det sanitære spildevand, er følgende: RO-anlæg, centralkøkkenet, sterilcentralen, vaske-, desinfektions- og steriliseringsudstyr, sengevask og madrasautoklave, terapibad og apotektet. Der anvendes desuden 2 stk. bækkenkværne/macerator på Rigshospitalet, hvor engangsbækkener og urinkolber af pap kværnes og pulpen afledes til kloak. Det er ikke oplyst om der anvendes gel i engangsbækkenet og urinkolpen. 4.1. Spildevandsflow Rigshospitalet har en årlig afledning af spildevand på ca. 342.500 m 3 /år, fordelt på: Vand afledt fra Rigshospitalet Mængde (m 3 /år)* Sanitært spildevand 158.500 Særligt spildevandsgenererende aktiviteter 67.200 Tag- og overfladevand 80.000 Drænvand 37.000 Samlet afledt mængde 342.500 *Tal fra 2011-2012 Det samlede vandforbrug (tilført vand) er på 342.500 m 3 /år. Hvoraf de 117.000 m 3 kommer fra drænvand samt tag- og overfladevand. Alle 342.500 m 3 afledes til offentlig kloak. Spildevandsflowet vurderes til at være relativt konstant, dog med udsving i forhold til kraftige regnskyl. Rigshospitalet oplyser at spildevandsflowet forventes at følge nedenstående graf over flowvariation, som er blevet målt på Herlev Hospital. På hverdage ses en generel stigning til omkring kl. 13 hvorefter spildevandsflowet falder igen. Der vil typisk være en reduktion i spildevandsafledning i weekend pga. patienter sendes hjem samt der er reduceret aktivitet i weekenden Graf over flowvariation Herlev Hospital 14

Center for Miljøbeskyttelse vurderer at dette er et realistisk bud på spildevandsflowet fra Rigshospitalet. Almindelige spildevandsparametre Hospitalsspildevandet fra Rigshospitalet er i 2006 (6 prøver) og igen 2010 (1 prøve) blevet analyseret for almindelige spildevandsparametre. Tabel 2 - Almindelige spildevandsparametre fra danske og udenlandske hospitaler Center for Miljøbeskyttelse vurderer at Rigshospitalets spildevand ligner almindelig husspildevand for parametrene ph, Suspenderet stof (SS), Total N og Total P. Det er kun COD der ligger over niveauet for husspildevand. Da der kun er blevet udtaget 1 prøve til analyse i 2010 og da der kan væres sket ændringer i det afledte spildevand stiller Center for Miljøbeskyttelse vilkår om målinger for ph, Suspenderet stof (SS) og COD. Desuden stiller Center for Miljøbeskyttelse vilkår om måling for BOD for at kunne fastslå nedbrydeligheden af det organiske stof, da et COD/BOD forhold >3 indikerer at spildevandet kan være svært nedbrydeligt. 5. Miljøfremmede stoffer ekskl. lægemidler Center for Miljøbeskyttelse har valgt at adskille miljøfremmede stoffer (kemikalier) og lægemiddelstoffer (som også er miljøfremmede stoffer) ad i vurderingen, pga. lægemiddelstofferne er knyttet til behandling af patienter og derfor må BAT og proportionalitetsprincippet vurderes separat. Nedenstående vurdering omfatter således kun de miljøfremmede stoffer, der ikke indgår i patientbehandlingen. Der vurderes på de stoffer som fremgår af kemikaliekortlægningen samt de øvrige oplysninger som fremgår af den spildevandstekniske beskrivelse. De på hospitalet anvendte kemikalier, som havner i spildevandet vurderes ud fra spildevandsvejledningen. Alle organiske stoffer vurderes ud fra ABC-vurderingsprincipperne beskrevet i spildevandsvejledningen. Principperne bygger på en inddeling af stoffer på tre lister på baggrund af stoffernes potentielle humane skadevirkning, biologiske nedbrydelighed og potentielle effekt over for vandlevende organismer: A. Stoffer, hvis egenskaber bevirker, at de er uønskede i afløbssystemet. Stofferne bør erstattes eller reduceres til et minimum. 15

B. Stoffer, der ikke bør forekomme i så store mængder i det tilledte spildevand, at miljømæssige kvalitetskrav/kriterier overskrides. For udvalgte stoffer er der fastsat grænseværdier. Stofferne skal tillige reguleres efter princippet om anvendelse af den bedste, tilgængelige teknik. C. Stoffer, der ikke i kraft af deres egenskaber giver anledning til fastsættelse af grænseværdier i tilledt spildevand. Disse stoffer reguleres efter princippet om anvendelse af bedste, tilgængelige teknik med lokalt fastsatte kravværdier svarende hertil. 5.1. Rigshospitalets kemikaliekortlægning Rigshospitalet anvender 76 kemiske produkter, som afledes helt eller delvis med spildevandet. Mængderne af kemikalierne er opgjort ud fra de indkøbte mængder og A- og B- stoffer i produkterne er beregnet ud fra de på arbejdspladsbrugsanvisningens angivne koncentrationsindhold. Der er derudover lavet opgørelse over A- og B-stoffer, som afledes til spildevandet fra materialer. 5.1.1. Anvendte kemikalier Rigshospitalet har lavet en opgørelse over mængden af A- og B-stoffer (se Tabel 5.2 i den spildevandstekniske beskrivelse), som årligt havner i spildevandet. Der er en samlet maksimalt afledning på 38 L eller kg A-stof pr. år og tilsvarende afledes der 2853 L eller kg B-stof pr. år til spildevandet. Af de organiske stoffer har Rigshospitalet registreret hhv. 3 forskellige A-stoffer og 16 forskellige B-stoffer. 5.1.2. Udvaskning af miljøfremmede stoffer fra andre materialer Der er igennem en årrække indsamlet viden om at de materialer, som benyttes på Rigshospitalet, byggematerialer, inventar m.v. kan afgive miljøfremmede stoffer til vandet i forbindelse med rengøring. F.eks. frigives phthalater fra vinylgulve til spildevandet. Det er ikke muligt at beregne koncentrationsbidrag af stoffer til spildevandet, men det kan bestemmes ud fra målte koncentrationer i Rigshospitalets spildevandsudløb. Rigshospitalet har foretaget målinger for kendte A- og B-stoffer, som kan forventes at blive frigivet fra materialer og artikler på hospitalet. Disse målinger viser at der er fundet forhøjet koncentrationer af kobber, bisphenol A og PFC i spildevandet. 5.1.3. Kilder til udledning af miljøfremmede stoffer Anvendte kemikalier indeholdende et eller flere A-stoffer kommer primært fra Hjertecenteret og HovedOrtoCentret. De største mængder rent A-stof kommer fra Juliane Marie Centeret (afd. 5021, 5023, 5024) antialgemiddel til vandseng til babyer og HovedOrtoCenteret, afd. 2073 samt Neurocentret afd. 3041, 3042 desinfektionsmiddel af endoskoper. De anvendte B-stoffer stammer primært fra vaskemidler, maskinopvask til bækkenkogere og desinfektion. Disse kommer fra mange forskellige afdelinger på Rigshospitalet, se Tabel 5.2 i den spildevandstekniske beskrivelse. 5.1.4. Samlet vurdering på grundlag af kemikaliekortlægningen 16

Rigshospitalets kemikaliekortlægning viser, at der sker en tilførsel af en række stoffer til det offentlige spildevandssystem, der er uønskede eller som tilføres i uønskede koncentrationer. Rigshospitalet og Region Hovedstaden oplyser at de ønsker at substituere, udfase eller opsamle kemikalier indeholdende A-stoffer og de kemikalier med B-stoffer, vil blive substitueret eller håndteret således at de ikke udgør et problem i forhold til kvalitetskrav i vandmiljøet. 5.2. Resultat af spildevandsmåling af miljøfremmede stoffer Rigshospitalet har foretaget spildevandsmålinger for miljøfremmede stoffer tilbage i 2009/2010,(se tabel 5.6 i den spildevandstekniske beskrivelse ). Resultaterne viser at Rigshospitalets spildevand ikke overholder grænseværdien fra Spildevandsvejledningen for følgende stoffer: Kobber, Bisphenol A, PFC er. Derudover er der ikke foretaget analyser på følgende stoffer: sulfat, chlorid, arsen, chrom, nikkel, selen, EDTA, LAS og mineralsk olie. Antibiotikaresistens Rigshospitalet har ikke indsendt oplysninger omkring antibiotikaresistens. Ifølge beregninger fra DHI, så står Rigshospitalet for 28% af antibiotikabidraget (minus peniciliner) til Renseanlægget Lynetten.(kilde DHI). 17

5.3. Vurdering af afledning af miljøfremmede stoffer ekskl. lægemiddelstoffer Rigshospitalet udleder 3 A-stoffer, med en samlet årlig mængde på 38 (kg eller L), stoffer som ikke må ledes i den offentlige kloak og 16 B-stoffer, med en samlet årlig mængde på 2853 (kg eller L), som skal tilstræbes at få fjernet fra kloakken. Region Hovedstanden har oplyst at de ønsker at arbejde med substitution af, udfasning eller opsamling af A-stoffer samt B-stofferne vil blive substitueret eller benyttet i mængder så de ikke udgør et problem i forhold til kvalitetskrav i vandmiljøet. Center for Miljøbeskyttelse stiller krav om at Rigshospitalet senest 1 år efter tilladelsen er givet skal indsende en handlingsplan, som beskriver hvorledes Rigshospitalet/Region Hovedstaden vil sikre at A-stoffer og B-stoffer, som havner i spildevandet, kan fjernes eller minimeres. Rigshospitalet har i dag ikke nogen spildevandstilladelse der regulerer for almindelige spildevandsparametre og andre miljøfremmede stoffer (ekskl. Lægemiddelstoffer). Der foreligger kun ganske få målinger herfor, hvilket betyder at Center for Miljøbeskyttelse stiller krav om målinger med opstart i løbet af 2016. Disse målinger skal danne grundlag for krav evt. rensning af spildevandet. Parametre som der skal måles for ses i Vilkår 3.2, Tabel 1. Dette krav stilles for at sikre at vandkvalitetskravene kan overholdes samt at forhindre korrosion af de offentlige kloakker. Rigshospitalets centralkøkken har 4 stk. fedtudskillere og det oplyses at disse tømmes efter behov, ca. 3-4 gange pr. år. Fedtudskillere forhindrer at fedt og olie aflejres i kloaksystemet og derved skaber forstoppelse af kloakken. Center for Miljøbeskyttelse stiller krav til at disse skal tømmes efter behov, dog minimum 3 gange årligt. Rigshospitalet har oplyst at der ikke findes sandfang og olieudskillere på matriklerne. Center for Miljøbeskyttelse stiller krav til at der skal foretages analyser for mineralsk olie, for at kunne eftervise overholdelse af krav til udledning af mineralsk olie til kloak. 6. Lægemiddelstoffer Der er i dag viden om at visse lægemidler kan have negative effekter på vandmiljøet, men det er langt fra alle lægemidler, der er blevet skæbne- og/eller effektvurderet, hvilket er ensbetydende med at der fortsat mangler viden indenfor området. For at kunne vurdere lægemiddelstofferne så godt som muligt er det nødvendigt at samle en række forskellige informationer. Tabel 3 stammer fra KL s Hospitalsspildevand værktøj til tilslutningstilladelser og giver på baggrund af erfaringer fra kortlægninger af danske hospitaler en vejledende rangering af større og mindre punktkilder. Tabellen omfatter rangering ud fra A- og B-stoffer, spildevandsmålinger i forholdt til anbefalede maksimale koncentrationer og antibiotikabidrag til det kommunale renseanlæg. Vurderingen af indholdet af lægemidler i spildevandet fra Rigshospitalet vil tage udgangspunkt i anbefalingerne fra KL s værktøj. 18

Tabel 3. Vejledende rangering af større og mindre udledninger/bidrag fra sundhedsinstitutioner baseret på forbrug af A-og B- stoffer, sum af målte overskridelser af de anbefalede maksimale koncentrationer (AMK) og antibiotikabidrag. A-stoffer B-stoffer Sum af overskridelse af AMK i spildevand (Målt konc./amk) Antibiotikabidrag (minus penicilliner) til kommunalt renseanlæg Mindre kilde < 50 kg/år < 300 kg/år < 5 < 5 % Mellem kilde 50-100 kg/år 300-500 kg/år 5-20 5 % - 20 % Større kilde > 100 kg/år > 500 kg/år > 20 > 20 % I vurderingen af spildevandet fra Rigshospitalet indgår flere kilder til viden om indholdet af lægemiddelstoffer. Rigshospitalet har fået udført en lægemiddelkortlægning i 2011 (rapport: Miljøtekniske lægemiddelstoffer på Rigshospitalet Beregning af udledninger med spildevand fra maj 2011), som i forbindelse med ansøgning om spildevandstilladelse er blevet opdateret i 2013. I forbindelsen med opdateringen, er lægemiddelforbruget i ambulatorier udeladt, da det forventes at patienterne hurtigt forlader hospitalet og derfor ikke belaster hospitalets spildevand. Kortlægningen er baseret på en række udvælgelseskriterier med det formål at fokusere på de miljømæssigt relevante lægemiddelstoffer, hvor Rigshospitalet samtidig er en betydende kilde i oplandet (> 2% for det pågældende lægemiddel). Det er således ikke alle udledte lægemiddelstoffer, der er omfattet af kortlægningen, men de, der på det foreliggende grundlag vurderes at kunne udgøre de væsentligste problemer i recipienten. Vurderingen af forbruget af de enkelte lægemiddelstoffer sker først og fremmest ved anvendelse af en ABC-vurdering af stofferne jf. Miljøstyrelsens tilslutningsvejledning til at vurdere stoffernes iboende egenskaber m.h.t. økotoksicitet, nedbrydelighed, bioakkumulerbarhed, mutagenicitet m.v. Der er i hhv. 2006 og igen i 2010 foretaget analyser af hospitalsspildevand fra Rigshospitalet. I undersøgelserne fra 2006 Måleprogram på Rigshospitalet februar 2008 blev der undersøgt 75 forskellige lægemiddelstoffer samt antibiotika-resistens. Alle 15 udvalgte antibiotika blev målt i spildevandet fra Rigshospitalet. Flere af de målte koncentrationer (MEC) på Rigshospitalets spildevand bekræfter de beregnede koncentrationer (PEC). Resultaterne viste desuden at 57 lægemiddelstoffer lå over detektionsgrænsen ud af de 75 udvalgte lægemiddelstoffer. Resultaterne fra 2010 undersøgelserne Hospitalsspildevand BAT og udvikling af renseteknologier, juni 2011 viser at 11 ud af 93 lægemiddelstoffer, som screeningen har omfattet, ligger over effektgrænserne for marine vandområder. Samtidig er disse stoffer ikke-let nedbrydelig i kommunale renseanlæg. Seks af disse stoffer ligger mere end en faktor 20 over effektgrænsen/kvalitetskriteriet. Der er ikke foretaget nogen nye målinger af lægemiddelstoffer af Rigshospitalets spildevand i forbindelse med ansøgningen om spildevandstilladelse. Det er vigtigt at være opmærksom på at det kun er en mindre del af de eksisterende lægemidler, der er tilstrækkeligt undersøgt i forhold til deres skæbne i kloaksystemet og renseanlæg og deres virkning i recipienten. Det må derfor forventes, at der kan være lægemiddelstoffer i 19

spildevandet med en væsentlig negativ effekt på miljøet, som ikke kan identificeres på nuværende tidspunkt. Dette vil indgå i den samlede miljøtekniske vurdering af spildevandet. 6.1. ABC vurdering af lægemiddelstoffer ABC-vurderingen af lægemiddelstoffer baserer sig primært på rapporten Forslag til administrationsgrundlag for lægemiddelstoffer i hospitalsspildevand, hvor der er udført ABCvurdering af 226 stoffer, der ud fra forbruget på 6 større eksempelhospitaler er blevet udvalgt som potentielt miljøfarlige lægemiddelstoffer. Der er således stadig kun en mindre del af de anvendte lægemiddelstoffer, der ind til nu er ABC-klassificeret. 6.1.1. Kortlægning lægemidler Region Hovedstanden har i 2013 identificeret 272 miljørelevante lægemiddelstoffer, hvor forbruget udgør en andel over 2 %. Ud af de 272 miljørelevante lægemiddelstoffer er der 24 stoffer der er grupperet som miljøkritiske (PEC/PNEC >0,1), på baggrund af miljørisikoen i vandområdet ud for Renseanlæg Lynetten. De 24 lægemiddelstoffer kan ses i Bilag 1. De 24 stoffer fordeler sig på følgende 3 grupper: antibiotika, smertestillende midler og hjertemedicin, som fordeler sig på forskellige ATC-grupper. PEC/PNEC værdierne ligger fra 0,14 til 160. De lægemiddelgrupper, der generelt bør være fokus på ud fra uønskede egenskaber, er kønshormoner (ATC-grp. G03), cytostatika (ATC-grp. L01) og kontrastmidler (ATC-grp. V08). De 24 miljøkritiske lægemiddelstoffer fordeler sig på 19 A-stoffer, 3 B-stoffer samt 3 grupper (Cytostatika, Ioderede kontrastmidler, kønshormoner). Der udledes årligt fra Rigshospitalet: A-stoffer: B-stoffer: Cytostatika: Ioderede kontrastmidler: Kønshormoner: 267 kg 719 kg 38 kg 1.137 kg 31 kg Kortlægningen har vist at de miljøkritiske lægemiddelstoffer bliver anvendt på kryds og tværs af hospitalets afdelinger og klinikker. Det er altså ikke muligt at afgrænse nogle lægemiddelgrupper til enkelte afdelinger og klinikker. Kortlægningen af miljøkritiske lægemiddelstoffer på Psykiatrisk Center København viser at der anvendes 24 miljørelevante lægemiddelstoffer, hvoraf 2 er miljøkritiske lægemiddelstoffer. Årsagen til at der kun er så få miljøkritiske lægemiddelstoffer i Centeret skyldes at psykiatrien ikke er punktkilde (>2 %), da forbruget er så relativt lavt sammenlignet med forbruget i resten af Renseanlæg Lynettens opland. 6.2. Målte koncentrationer af lægemidler i spildevandet Rigshospitalet har ikke foretaget nye spildevandsanalyser med det formål at bestemme koncentrationer af lægemiddelstoffer i forbindelse med ansøgningen om spildevandstilladelse. 6.3. Samlet vurdering af lægemiddelstoffer Kortlægningen af lægemiddelstoffer er et billede af hvad der pt. er muligt at kortlægge ud fra den viden, der er tilgængelig i dag. Denne miljøvurdering vil tage udgangspunkt i disse 20

foreliggende oplysninger om lægemiddelstoffer, der har en effekt på vandmiljøet, vel vidende at det ikke giver det fulde billede af lægemiddelbelastningen fra Rigshospitalets spildevand. Rigshospitalet anvender i dag 626 lægemiddelstoffer, som er miljørelevante. Andelen af disse som udgør en punktkilde (>2 %) er på 272 lægemiddelstoffer. Ud af de 272 lægemiddelstoffer er der 24 stoffer som er miljøkritiske (PEC/PNEC > 0,1), når DHI værktøjet anvendes til udvælgelse. Et værktøj som benyttes af Naturstyrelsen ved fastsættelse af miljøkvalitetskrav i recipienter og vejledende grænseværdier i tilslutningstilladelser. De forventede miljøkritiske lægemiddelstoffer er: Antibiotika: Ciprofloxacin, Erythromycin, Clarithomycin, Sulfamethoxazol, Ceftazidim, Azithromycin og Cefalexin, Lægemidler der anvendes til hjerte og kredsløb: Amiodaron. Lægemiddelstoffer som påvirker centralnervesystemet: Paracetamol og Propofol, Lægemidler til behandling af mave og tarmsygdomme: Metoclopramid Mod prostatakræft: Bicalutamid og flutamid Alle disse har en PEC/PNEC over >1, nogle væsentlig over f.eks. antibiotikaen Ciprofloxacin har en PEC/PNEC på 160. Vurderingerne viser at det er væsentligt at have fokus på de tre lægemiddelgrupper kønshormoner, cytostatika smat kontrastmidler, da disse grupper har nogle uønskede egenskaber i vandmiljøet. Da Rigshospitalet ikke har foretaget nogen nye spildevandsanalyser for lægemiddelstoffer, så kan der ikke foretages en direkte sammenligning med de beregnede anbefalede maksimale koncentrationer (AMK 1 ). Resultaterne fra målingerne af lægemiddelstoffer i hhv. 2006 og 2010 er svære at benytte til direkte at sammenligne med AMK og dermed vurdere Rigshospitalets placering som kilde. Der er 19 A-stoffer som samlet udgør en udledning på 267 kg. Ifølge Tabel 3 vurderes kilden til at være en større kilde, da den ligger over de 100 kg/år. Rigshospitaler udleder 3 B-stoffer til spildevandet, med en udledning på 719 kg/år. Ifølge Tabel 3 vurderes kilden til at være en større kilde. Antibiotikabidrag (uden peniciliner) udgør 28 % af den samlede tilledning til Renseanlæg Lynetten. I henhold til Tabel 3 vurderes kilden således til at være en større kilde. Som det fremgår af nedenstående tabel, så ligger Rigshospitalet som større kilde for 3 af 4 kriterier. Der kan ikke vurderes på om der er overskridelser af AMK i spildevandet. 1 AMK er beregnet ud fra, hvor lav en koncentration af de pågældende lægemiddel, der skal til i recipienten, før der ikke kan forventes effekter i vandmiljøet (Predicted No Effect Concentration PNEC) (DHI rapport Forslag til administrationsgrundlag for lægemiddelstoffer i hospitalsspildevand ). 21

Tabel 4 A-stoffer B-stoffer Sum af overskridelse af AMK i spildevand (Målt konc./amk) Antibiotikabidrag (minus penicilliner) til kommunalt renseanlæg Mindre kilde < 50 kg/år < 300 kg/år < 5 < 5 % Mellem kilde 50-100 kg/år 300-500 kg/år 5-20 5 % - 20 % Større kilde > 100 kg/år > 500 kg/år > 20 > 20 % Rigshospitalet 267 kg/år 719 kg/år Kendes ikke 28 % 7. Vurdering af bedst tilgængelig teknologi (BAT) IE-direktivet stk. 3, artikel 10 har følgende definition på BAT: Ifølge Miljøbeskyttelseslovens 3 skal der lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik (BAT), herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger. Vejledningen foreskriver at der i forbindelse med denne vurdering skal lægges særlig vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi. 7.1. Vurdering af muligheder for substitution Den mest optimale effekt mod forureningen er at fjerne de uønskede og forurenede stoffer 100 %. Da dette langt fra er muligt i alle situationer, så er begrænsning i brugen af det pågældende stof eller substitution af stoffet til et mindre forurenende stof en af de bedste løsninger på forureningsproblemer. 7.1.1. Substitution af kemikalier ekskl. lægemidler 22

Region Hovedstaden har oplyst at de arbejder med substitution af A- og B-stoffer indenfor de anvendte kemikalier (lægemiddelstofferne undtaget). Rigshospitalet har meddelt at når der er lavet en endelig ABC-kortlægning af alle de anvendte kemikalier på Rigshospitalet, der afledes til den offentlige kloak, så vil Regionen udarbejde kravspecifikationer til nye udbud om indkøb af kemikalier, som har til formål at substituere A-stoffer og kritiske B-stoffer. Rigshospitalet har fundet forhøjet koncentrationer af kobber, bisphenol A og PFC i spildevandet. De målte stoffer stammer alle fra udvaskning/afsmitning/afdampning fra materialer. Region Hovedstaden vil indtil medio 2015 undersøge mulighederne for tiltag, der kan føre til udfasning af miljø- og sundhedsskadelige stoffer i materialer. Undersøgelserne skal afklare mulighederne for at man i forbindelse med nybyggeri/renovering kan anvende materialer, som ikke indeholder miljøfarlige stoffer, der kan genfindes i spildevandet. 7.1.2. Substitution af lægemidler Rigshospitalets kortlægning af lægemiddelstoffer fundet 24 lægemiddelstoffer, som må regnes for miljøkritiske dvs. har en negativ effekt på vandmiljøet. Substitution af lægemidler, med mindre miljøskadelige lægemiddelstoffer, er en mulighed som der bl.a. arbejdes med i Stockholms Län, hvor de har indført en rød/gul/grøn mærkning af lægemidlerne. Den enkelte læge vil på den måde have mulighed for at vælge det mest miljøvenlige lægemiddel, hvor det er lægefagligt forsvarligt. Det vil altid være en lægelig vurdering af om det pågældende lægemiddel er nødvendigt til behandlingen af patienten. Rigshospitalet ønsker at indføre en ny indkøbs- og ordineringspraksis af miljøkritiske lægemiddelstoffer. Region Hovedstadens Apotek København og Rigshospitalet (Servicecenteret) arbejder på at få dette ønske med på møde med Den Regionale Lægemiddelkomité. Rigshospitalet har i 2014 fået udarbejdet en procedure for opsamling af ubrugt kontrastmidler. De opsamles i dag i depotrum og afleveres til Region Hovedstaden Apotek til destruktion. Der vil dog fortsat afledes kontrastmidler fra patienter der har været til undersøgelse his Radiologisk afdeling og Hjertemedicinsk Klinik, hvor disse kontrastmidler bliver anvendt. 7.2. Vurdering af opsamling af bestemte spildevandsstrømme Rigshospitalet og Center for Miljøbeskyttelse har drøftet mulighederne for at opsamle delstrømme på Rigshospitalet og evt. adskille regn- og tagvand fra det øvrige spildevand. Opsamling af delstrømme vil i dag ikke være muligt da et moderne og effektivt hospital løbende flytter afdelinger og dermed også de kemikalier og lægemiddelstoffer som anvendes her. Rigshospitalet ønsker fremover at bibeholde denne mulighed for at kunne flytte rundt på afdelinger. Rigshospitalet har haft kigget på om det er muligt med en opdeling af det sanitære spildevand og regn- og tagvand. Rigshospitalet oplyser at det vil være en meget stor økonomisk udfordring og flere steder vil dette ikke være praktisk muligt. 7.3. Vurdering af muligheder for rensning 23

Der har i de senere år været mere fokus på renseteknologier for rensning af hospitalsspildevand både i Danmark og i Tyskland og Holland, hvor disse fungerer som renseanlæg i dag. Her hjemme har Herlev Hospital etableret et renseanlæg i fuldskala, der forventes at kunne rense den samlede spildevandsstrøm fra hospitalet til et kvalitetsniveau, hvor direkte udledning til recipient vil være miljømæssigt acceptabelt. Århus Universitetshospital Skejby har tillige et pilotanlæg i gang til rensning af delstrømme fra hospitalet. Ud fra de foreliggende internationale resultater og resultaterne fra udviklingsarbejdet med renseteknologier herhjemme vurderes det at renseanlægget på Herlev Hospital med rensning af den samlede spildevandsstrøm, vil være bedste tilgængelige teknologi inden for området, med det forbehold at evalueringen af udviklingsprojektet holder hvad der hidtil forventes af anlægget. I en proportionalitetsvurdering af forskellige løsningsmuligheder vil det således være dette anlægs præstation, som definerer BAT inden for lægemiddelholdigt spildevand fra hospitaler. 7.4. Vurdering af proportionalitet I KL s Hospitalsspildevand Værktøj til tilslutningstilladelser anbefales det at basere en proportionalitetsbetragtning af det nødvendige investerings- og omkostningsbehov på en række parametre: Bedste tilgængelige teknik samt investeringsbehov og driftsøkonomi ved mulige forureningsbegrænsende tiltag Størrelsesøkonomiske forhold Sundhedsinstitutionens størrelse Sundhedsinstitutionens planer for renovering / nybygning Rigshospitalet har valgt fremadrettet at arbejde med substitution, udfasning og opsamling af kemikalier (ikke lægemiddelstoffer), som er miljøkritiske og som havner i Rigshospitalets spildevand. Rigshospitalet er kommet med forslag om at nedbringe de miljøkritiske lægemidler i spildevandet, ved på sigt at mærke lægemidlerne rød/gul/grøn, således at den enkelte læge kan vælge et mere miljøvenligt lægemiddel hvis behandlingen tillader dette. De foreslåede tiltag til nedbringelse af miljøkritiske kemikalier og lægemiddelstoffer i spildevandet, som Rigshospitalet er kommet med i deres spildevandstekniske beskrivelse samt i supplerende oplysninger, vurderes til i nogen grad at kunne reducere belastningen af miljøkritiske stoffer i spildevandet, men det vurderes ikke til at være tilstrækkeligt til at få det nedbragt til et acceptabelt niveau. Dette skal også ses i lyset af at det fortsat er begrænset med tilgængelige oplysninger om lægemiddelstoffers effekt på vandmiljøet, hvilket betyder at der kan være væsentligt flere af de på Rigshospitalets anvendte lægemiddelstoffer, som kan have en negativ effekt på vandmiljøet. Derfor er det heller ikke muligt at gennemføre en proportionalitetsbetragtning på nuværende grundlag, selv om en del af grundlaget godt kan skitseres allerede nu. Som det fremgår af ovennævnte vurderer Center for Miljøbeskyttelse, at den bedste tilgængelige teknologi, der forventes at være klar primo 2016, er det renseanlæg som står i fuldskala på Herlev Hospital. Rensningen omfatter bioreaktor, membranfiltrering og efterpolering med aktiv kul, ozon og UV. Anlægget forventes at kunne nedbryde/opsamle hovedparten af de uønskede og miljøskadelige stoffer uanset om der er tale om lægemiddelstoffer eller andre kemikalier. Anlægget forventes også at kunne reducere udledningen af mikroorganismer til et minimum og dermed sikre spredning af eksempelvis antibiotikaresistens via spildevandet. Anlægget vil 24