Serviceeftersynet af vilkårene for kulbrinteindvinding

Serviceeftersynet af vilkårene for kulbrinteindvinding Af: Christen Sørensen Professor emeritus, fhv. overvismand Dette notat er skrevet efter opdrag fra Bayerngas Norge A/S. Notatet tager primært udgangspunkt i rapporten: Serviceeftersynet af vilkårene for kulbrinteindvinding, der blev udarbejdet af et tværministerielt udvalg, der blev nedsat af regeringen i januar 2012, og som blev offentliggjort i marts 2013. I rapporten blev det foreslået, at de skatteregler, der blev indført for kulbrinteudvinding i henhold til Nordsøaftalen for bevillinger efter 1. jan. 2004 og for eneretsbevillingen, også skulle gennemføres for de bevillinger, der var udstedt før 1. jan. 2004 udenfor eneretsbevillingen. Dette udvalg betegnes i det følgende Serviceeftersynsudvalget. Bayerngas deltager via Bayerngas Danmark ApS og/eller Bayerngas Petroleum Danmark A/S i følgende kulbrintetilladelser/-bevillinger i den danske del af Nordsøen: 4/98 (30 pct.), Hejre feltet (40 pct.), 1/06 (32 pct.) 4/06 (30 pct.), 5/06 (30 pct.) og 3/09 (30 pct.). Tilladelserne i relation til 4/98 og Hejre feltet er meddelt før 1. jan. 2004. Bayerngas Norge A/S er et olie- og gasselskab, der har til formål at udvinde olie- og gasforekomster i Norge, UK og Danmark. Selskabet har særlig fokus på at udvikle gasprospekter. Bayerngas Norge A/S blev stiftet i 2006 og har nu omkring 90 ansatte. Selskabet aktiviteter omfatter i dag fem felter med produktion, tre felter under udbygning (herunder Hejre feltet) og to felter under planlægning. Derudover deltager selskabet i flere lovende felter. Ejerne i Bayerngas Norge A/S er: Bayerngas GmbH (31,5%), Stadtwerke München (31,3%), SWM Gasbeteiligung (30,1%), TIGAS-Erdgas Tirol (3,8%) og Swissgas (3,3%). 1

Nordsøaftalen og de to beskatningsregimer Med Nordsøaftalen af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne, A.P. Møller Mærsk selskaberne, i henhold til eneretsbevillingen af 8. juli 1962, der udnyttes i samarbejde med Shell og Chevron i DUC-samarbejdet, som bekræftet og udmøntet ved tillægsaftalen af 18. oktober 2004, blev der med virkning fra 1. jan. 2004 indført to regelsæt for beskatningen af kulbrinteudvinding i Danmark, herefter betegnet hhv. nye og gamle regler. De nye regler fik virkning for alle tilladelser, der blev bevilliget fra og med 1. jan. 2004 samt for eneretsbevillingen ifølge Nordsøaftalen. De gamle regler kunne fortsat anvendes i relation til de bevillinger uden for eneretsbevillingen, der var givet før 1. jan. 2004, idet bevillingshaverne dog kunne vælge at overgå til de nye regler, hvad ingen imidlertid har gjort, jf. Serviceeftersynsudvalget (2013, side 34). 1 Forskellen mellem de nye og gamle regler er kortfattet sammenfattet i skema 1. Skema 1. Oversigt over forskelle mellem kulbrintebeskatningen efter nye og gamle regler Nye regler Gamle regler Kulbrinteskattesats 52 pct. 70 pct. Kulbrintefradrag Fradrag på i alt 30 pct. af anskaffelsessum for aktiver og aktiverede efterforskningsudgifter (5 pct. i 6 år). Fradrag på i alt 250 pct. af anskaffelsessum for aktiver og aktiverede efterforskningsudgifter (25 pct. i 10 år). Opgørelsesprincip Samlet indkomstopgørelse Feltbaseret indkomstopgørelse a Fjernelsesomkostninger/ophør Produktionsafgift Rørledningsafgift/ produktionsafgift Skatteværdien af fjernelsesomkostninger vedr. de sidste felter udbetales ved ophør op til den betalte kulbrinteskat Ophævet fra 9. juli 2012 Ingen udbetaling af skatteværdien af underskud ved ophør Tilbageværende 2. runde tilladelser betaler en produktionsafhængig afgift 5 pct. Kan fradrages i grundlaget for produktionsafgiften samt i selskabs- og kulbrinteskattegrundlaget b Statsdeltagelse 20 pct. fra og med 9. juli 2012 Tilbageværende tilladelser fra 1. 3. udbudsrunde: hovedregel 20 pct. a. Betegnes også ring fence opgørelse. b. Selskaber, der har fået dispensation fra pligten til at tilslutte sig rørledningen, betaler en tilsvarende 5 pct. s afgift (dispensationsafgift). Kilde: Serviceeftersynsudvalget (2013, side 14 og 36). 1 Et felt med licens bevilliget før 2004, der senere er blevet overtaget af et andet selskab, blev i forbindelse hermed overført til de nye regler. Licensen til dette felt er imidlertid efterfølgende blevet opgivet. 2

Marginalbeskatningen (beskatningen af sidst tjente krone) af indkomst fra kulbrinteudvinding er bestemt af hhv. rørledningsafgift, den alm. selskabsbeskatning og kulbrinteskatten. Efter de nye regler er marginalbeskatningen givet ved: s + (1-s) *k hvor: s er selskabsskattesatsen på 25 pct. 2 k er kulbrinteskattesatsen på 52 pct. Som det fremgår, er der fradrag for selskabsskatten i kulbrinteskatten. Den samlede marginalbeskatning er således 64 pct. Inddrages en statsdeltagelse på 20 pct. fås en samlet marginalbeskatning på 71,2 pct. Marginalbeskatningen efter gamle regler er givet ved: r + (1-r) * s + (1 (r + (1-r) * s)) *k hvor: r er rørlednings-/produktionsafgiften på 5 pct. Som det fremgår, er rødlednings-/produktionsafgiften fradragsberettiget i såvel selskabsskatten som kulbrinteskatten, ligesom selskabsskatten er fradragsberettiget i kulbrinteskatten. Den samlede marginalbeskatning kan derfor blive 78,6 pct. Hvor der er en statsdeltagelse på 20 pct., kan den samlede marginalbeskatning opgøres til 82,9 pct. Imidlertid betyder det høje kulbrintefradrag under de gamle regler, at selskaberne kan frigøre sig fra kulbrintebeskatning ved at investere. Samlet, inkl. de alm. afskrivningsregler, medfører investeringer i anlæg fra produktive felter, at der over tid kan udnyttes et fradrag på 350 pct. (100 pct. via afskrivninger og 250 pct. via kulbrintefradraget) af de investerede beløb. Med en marginalbeskatning på 70 pct. af kulbrinteindkomst giver en investering på f.eks. 1 mio. kr. et potentielt fradrag over 10 år i kulbrinteskatten på 2.5 mio. kr. * 0,7= 1,75 mio. kr. Hertil kommer reduktionen i selskabsskatten. 3 Dette forhold betyder, som det udtrykkes i Serviceeftersynsudvalget: Kulbrinteskattesatsen er stærkt forvridende samtidig med, at det er usandsynligt, at selskaberne bortset fra kortvarigt ved uforudsete stigninger i olieprisen vil komme til at betale skat (kulbrinteskat, tilføjelse)., se side 29-30. 2 I aftalen mellem regeringen, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti af 24. april 2013 om En vækstplan blev selskabsskatteprocenten nedsat fra 25 pct. til 22 pct. i 2016. Denne nedsættelse gælder dog ikke for overskud ved indvinding af olie og naturgas. 3 I Serviceeftersynsudvalget udtrykkes dette ved, at kulbrintefradraget er så stort, at virksomhedens skattebetaling reduceres med mere end én krone, hver gang der investeres én krone, når feltet er så profitabelt, at der potentielt skal betales kulbrinteskat, se side 90. 3

Den samlede marginalbeskatning efter de gamle regler er derfor reelt givet ved: r + (1-r) * s Derfor er den samlede marginalbeskatning under de gamle regler reelt 28,8 pct. Hvor der er en statsdeltagelse på 20 pct., kan den samlede marginalbeskatning opgøres til 43 pct. Som det fremgår af ovenstående, er de gamle regler stærkt forvridende, idet rørlednings- /produktionsafgiften også hindrer en tilstrækkelig udnyttelse af marginale felter og marginale dele af profitable felter. Det samfundsøkonomiske tab ved den forvridning, som beskatning kan medføre, er af Serviceeftersynsudvalget anslået til, at grundrenten er 8 pct. point mindre end den maksimale grundrente ved gamle regler, mens grundrenten ved de nye regler er 3 pct. point mindre end den maksimale grundrente. Grundrenten er det overnormale afkast, der kan opnås ved at udvinde ressourcer, hvortil der er begrænset adgang. Udover de samfundsmæssige fordele af et højere afkast, som fordeles mellem hhv. staten og bevillingshaverne, har staten (det offentlige) også fordel af, at der opnås en højere andel af det højere samfundsøkonomiske afkast ved de nye fremfor de gamle regler. I Serviceeftersynsudvalgets redegørelse er det for perioden 2004-2012 beregnet, at staten opnåede en andel på ca. 62 pct. af overskuddet fra selskaber på nye regler og ca. 36 pct. fra selskaber på gamle regler. Ud fra en samfundsøkonomisk og offentlig synsvinkel er det derfor kun muligt at konkludere, at de nye regler må foretrækkes fremfor de gamle regler. Det kan derfor ikke undre, at Serviceeftersynsudvalget anbefaler, at der bør overgås til de nye regler. Overgangsregler ved overgang til et nyt beskatningsregime Såfremt beskatningen ændres for de tilladelser, der beskattes efter gamle regler, ved overgang til beskatning efter nye regler, må der som anført i Serviceeftersynsudvalget udformes overgangsregler. I Serviceeftersynsudvalget (side 107) anføres det, at det er nærliggende at se på de overgangsregler, eneretsbevillingen fik i forbindelse med indførelsen af de nye regler i 2003 (ved Nordsøaftalen, tilføjelse). Hovedpunkterne i disse overgangregler er sammenfattet i skema 2. 4

Skema 2. Overgangsreglerne i Nordsøaftalen ved overgang til nye regler for eneretsbevillingen Kulbrintefradrag Kulbrintefradraget for investeringer før overgangen kan foretages med 10 pct. i 10 år. Dvs. satsen nedsættes fra 25 pct. til 10 pct. Feltunderskud 71 pct. af de uudnyttede feltunderskud på overgangstidspunktet overføres til modregning i fremtidig kulbrinteindkomst. Feltunderskud ved udgangen af indkomståret 2003 kunne modregnes med 2,5 pct. i hvert af indkomstårene 2004 og 2005 og 6 pct. i hvert af indkomstårene 2006-2016. Resterende uudnyttede feltunderskud bortfalder. Kilde: Serviceeftersynsudvalget (2013, side 107). I Serviceeftersynsudvalgets rapport ses endvidere på to udformninger af overgangsreglerne i Nordsøaftalen, såfremt Nordsøaftalens overgangsregler skal anvendes på bevillinger givet før 2004 uden for eneretsbevillingen. I model 1 lægges til grund, at det så at sige kun er selv overgangsåret, der ændres. Såfremt det antages, at nye beskatningsregler vedtages i 2013 med virkning fra 1. jan. 2014, er der såfremt produktionen fra feltet vel at mærke er blevet påbegyndt - et kulbrintefradrag på 10 pct. i den resterende del af den 10 årige periode, hvor der er mulighed for kulbrintefradrag af allerede foretagne investeringer og efterforskningsudgifter, ligesom uudnyttede feltunderskud, der i henhold til skema 2 kan overføres til modregning i fremtidig kulbrinteindkomst, skal opgøres ved udgangen af 2013. 4 I model 2 lægges til grund, at bevillingshaverne allerede var overgået til de nye beskatningsregler 1. jan. 2004 som i Nordsøaftalen, når skattegrundlagene fremover skal opgøres. Dette begrundes formelt med, at disse bevillingshavere fik mulighed for at overgå til de nye beskatningsregler ved implementeringen af Nordsøaftalen. Dette ville i givet fald betyde, at der straks overgås til kulbrintefradraget på 5 pct. i 6 år, da den tiårige overgangsregel for kulbrintefradraget på 10 pct. ophører i 2013 i henhold til Nordsøaftalen. 5 På tilsvarende måde vil uudnyttede feltunderskud kun kunne overføres med 6 pct. i årene 2014-2016. Det er muligt, at det kan være nærliggende at referere til overgangsreglerne i Nordsøaftalen. Men heraf følger ikke, at det er logisk eller rimeligt at anvende disse regler på andre aktører, der har tilladelser under de gamle skatteregler. Dette følger alene af, at Nordsøaftalen var en sammensat aftale, hvoraf overgangen til nye skatteregler kun var et af hovedpunkterne i aftalen. Hovedpunkterne i Nordsøaftalen var: 4 Dette fremgår af 27 A i kulbrinteskatteloven. 5 Bestemmelsen i 27 A, stk. 1 i kulbrinteskatteloven om, at produktionen skal være påbegyndt, betyder i relation til Hejre feltet, at der ikke er forskel mellem model 1 og 2 f.s.v.a. kulbrintefradraget, der efter begge modeller vil blive på 5 pct. i 6 år altså reelt ingen overgangsordning for kulbrintefradraget i relation til Hejre feltet. 5

Overgang til nye beskatningsregler Forskellen mellem de gamle og nye skatteregler er i hovedtræk beskrevet i skema 1, ligesom overgangsreglerne i hovedtræk er sammenfattet i skema 2. Forlængelse af eneretsbevillingen med 30 år til 2042 Eneretsbevillingen, der oprindeligt blev givet for en 50-årig periode, udløb i henhold hertil 8. juli 2012. Med Nordsøaftalen blev eneretsbevillingen forlænget med 30 år med udløb 8. juli 2042. Statsdeltagelse DUC-selskaberne skal i henhold til Nordsøaftalen betale 20 pct. af overskuddet i DUC før skat og før nettorenteudgifter for perioden 1. jan. 2004 til og med 8. juli 2012. Fra og med 9. juli 2012 deltager staten som partner i DUC med en andel på 20 pct. af DUC s aktiver. Staten betaler ikke for denne overtagelse af DUC-aktiver, ligesom staten ikke overtager gæld. Kompensationsordning Med Nordsøaftalen fik DUC-selskaberne indført en kompensationsordning for evt. ændringer i eksisterende eller nye love og andre regler, der specifikt måtte ramme producenter af kulbrinter i den danske del af Nordsøen. Kompensationen kan maksimalt udgøre den nettofordel, som staten opnår ved Nordsøaftalen. 6 Det fremgår heraf, at der i Nordsøaftalen indgik meget betydningsfulde elementer udover et ændret skatteregime. Den øgede statslige andel af grundrenten, som staten opnåede ved Nordsøaftalen fra kulbrinteudvindingen i tilknytning til eneretsbevillingen skal ses i forhold til de fordele, som DUCselskaberne fik ved bevillingsforlængelsen på 30 år og ved en unik kompensationsordning. 7 I denne sammenhæng er det også relevant at inddrage, at overgangsordninger vil virke meget forskelligt for selskaber afhængigt af, hvordan situationen er på skæringsdatoen for overgang til nye regler. Selskaber, der allerede flere år i forvejen før skæringsdatoen har udbygget produktionsanlæg og således har kunnet opnå det hidtidige kulbrintefradrag på i alt 250 pct., stilles anderledes end selskaber, der først er ved at gennemføre investeringer i produktionsanlæg. Sådanne selskaber kan højst opnå et kulbrintefradrag på 10 pct. i 10 år, hvis model 1 for overgangsordning i Serviceeftersynsudvalgets rapport følges. Og dette forudsætter endvidere, at produktionen er påbegyndt før skæringsdatoen. 6 Det er her forudsat, at kompensationsaftalen alene kan udnyttes i relation til eneretsbevillingen. Denne forudsætning ligger også til grund for Serviceeftersynsudvalgets redegørelse, se side 9 og 35. 7 Begrænsningen af kompensationsaftalen til eneretsbevillingen skal bl.a. ses i tilknytning til, at Danmark som eneste EU-medlemsstat fik en tilladelse til på visse betingelser at blive undtaget for visse bestemmelser i artikel 3 og 5 i koncessionsdirektivet (94/22/EF) om udstedelser til efterforskning og indvinding af gas grundet eneretsbevillingen af 8. juli 1962 til A.P. Møller Mærsk selskaberne. Dette direktiv er implementeret i undergrundsloven. 6

Påbegyndes produktionen først efter skæringsdatoen, opnås kun kulbrintefradraget på 30 pct. 8 Da produktionen fra Hejre-feltet først forventes påbegyndt i 2016, betyder dette, at der reelt ikke vil være en overgangsordning for kulbrintefradraget for de investeringer, der allerede er truffet beslutning om i Hejre-feltet. Overgangsordningen i de foreslåede nye regler for beskatning af selskaber involveret i kulbrinteefterforskning og/eller udvinding sikrer derfor ikke reel ligebehandling af selskaberne inden og uden for DUC. Såvel kompensationsaftalen som reelt også overgangsordningen indebærer således, at selskaberne inden og uden for DUC ikke ligestilles. Retsstatsprincipper Nordsøaftalen skal ses på baggrund af den præmis for aftaler, der gælder for en retsstat som Danmark, og som blev gentaget i kommissoriet for Serviceeftersynsudvalget: Det er en præmis for udvalgets arbejde og eventulle anbefalinger, at regeringen står ved den indgåede aftale mellem staten og A.P. Møller Mærsk. Eventuelle ændringer af vilkårene for Nordsøaftalen vil derfor ske inden for aftalens rammer eller ved en ny forhandlet løsning. Serviceeftersynsudvalget har med udgangspunkt heri anmodet Kammeradvokaten om at vurdere, om der kan være grundlag for at kræve Nordsøaftalen, herunder navnlig kompensationsaftalen, ændret med henvisning til aftalemæssige regler om bristede forudsætninger ved aftalens indgåelse eller efterfølgende opståede urimelige misforhold mellem parternes forpligtelser og gevinst i henhold til Nordsøaftalen. Kammeradvokaten konkluderer meget klart entydigt - at der ikke er grundlag for at kræve Nordsøaftalen ændret, se Kammeradvokaten (2013, side 6 og 35-37), ligesom den ikke kan opsiges (side 38-39). De retsstatsprincipper, som er en præmis for Serviceeftersynsudvalgets arbejde, og som også ligger til grund for Kammeradvokatens responsum af 28. feb. 2013, gør det ikke muligt at overføre de overgangsregler, der ligger i Nordsøaftalen for DUC-selskaberne, til andre selskaber ved lov, såfremt der ikke reelt skal lovgives med tilbagevirkende kraft. 9 Ønsket om at undgå lovgivning med reel tilbagevirkende kraft hvilket i den juridiske litteratur betegnes: uægte materiel tilbagevirkende kraft - lå eksempelvis bag, at det i aftalen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti af 15. nov. 2012 om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg blev vedtaget følgende overgangsordning: 8 Dette følger af 27 A, stk. 1 i kulbrinteskatteloven. 9 Spørgsmålet om tilbagevirkende kraft af love og anordninger er bl.a. behandlet i: Christensen, Jensen og Jensen (2012, side 151-58) og Zahle (2001, kapitel 25). Det, der her er betegnet lovgivning med reel tilbagevirkende kraft, betegnes i den juridiske litteratur: uægte materiel tilbagevirkende kraft, jf. Christensen, Jensen og Jensen (2012, side 154). 7

Overgangsordning for eksisterende små solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg en overgangsperiode på 20 år for alle eksisterende små VE-anlæg, hvor anlæggene kan få støtte efter gældende regler. I overgangsperioden kan de omfattede anlæg uændret fortsætte med den årsbaserede nettomålerordning, hvorefter solcelleanlæg overgår til timebaseret nettoafregning med afsætning af overskudsproduktion på markedsvilkår, så afregningsprisen efter overgangsordningens udløb svarer til markedsprisen Eksisterende anlæg vil fortsat kunne anvende de erhvervsmæssige skatteregler i resten af anlæggenes levetid. Efter overgangsperioden overgår øvrige VE-anlæg til timebaseret nettoafregning med afregning af overskudsproduktion efter de eksisterende regler i VE-loven. Overgangsordning og skæringsdato Overgangsordningen gælder for de anlæg, som er nettilsluttet frem til dagen før lovforslagets fremsættelse samt for de anlæg, som overholder alle følgende kriterier: At der er indgået bindende aftale om køb inden fremsættelsesdagen, At netselskabet har modtaget anmeldelse af anlægget inden 30 dage efter lovforslagets fremsættelse (indebærer at installatøren udfylder og fremsender Energinet.dk s stamdatablanket med henblik på registrering i Stamdataregisteret), og At anlægget er nettilsluttet senest 6 måneder efter fremsættelsestidspunktet. Det fremgår heraf, at overgangsordningen også kunne anvendes på aftaler om anlæg, der var aftaler om. 10 Skal lovgivning med reel tilbagevirkende kraft undgås i relation til overgang fra gamle til nye regler i relation til kulbrintebeskatning, må i det mindste det hidtidige kulbrintefradrag gives for alle de efterforskningsudgifter og investeringsudgifter, der er afholdt eller indgået kontrakt om, inden beslutningen om overgang fra gamle til nye regler er taget. For efterfølgende investeringer og efterforskningsudgifter, kan der gives kulbrintefradrag efter de nye regler uden en åbenbar konklift med princippet om at undgå lovgivning med tilbagevirkende kraft. Denne formulering skyldes, at allerede foretagne investeringer eller investeringer, som der er indgået kontrakt om, kan være forbundet med nødvendige efterfølgende allerede forudsete udbygningsinvesteringer. I denne sammenhæng skal understreges, at denne overgangsregel heller ikke vil gøre det muligt at investere sig ud af en kulbrinteposition. Princippet om at undgå lovgivning med reel tilbagevirkende kraft for kulbrintefradrag kan overholdes ved varierende ikrafttrædelsesdatoer for allerede besluttede investeringer og efterforskningsudgifter uanset produktion. Umiddelbart er der følgende muligheder: 10 Denne aftale blev stadfæstet ved lov nr. 1390 af 23. dec. 2012: Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven. 8

1. Regeringen tilkendegiver, at den vil fremlægge et lovforslag, der fra tilkendegivelsesdatoen indfører de nye skatteregler, 2. Lovforslaget fremlægges 3. Lovforslaget vedtages 4. Lovforslaget kundgøres 5. En fremadrettet dato i den vedtagne lov lægges til grund, jf. aftalen af 15. nov. 2012 om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg som stadfæstet ved lov nr. 1390 af 23. dec. 2012. Konklusion Ud fra en samfundsøkonomisk og offentlig synsvinkel er det som anført kun muligt at konkludere, at de nye regler for beskatning af kulbrinteindkomst, som blev indført med Nordsøaftalen, må foretrækkes fremfor de gamle regler for beskatning af kulbrinteindkomst med bl.a. et kulbrintefradrag på 250 pct. over ti år. Serviceeftersynsudvalget anfører bl.a. følgende om de to regelsæts forvridningstab: Den gældende kulbrintebeskatning indebærer et forvridningstab. Ved gamle regler skønnes grundrenten at være 8 pct. mindre end den maksimale grundrente, mens grundrenten under nye regler skønnes at være blot 3 pct. mindre end den maksimale grundrente. Ud fra en samfundsøkonomisk og offentlig synsvinkel er det derfor klart, at de gamle regler bør erstattes af de nye regler, der blev indført med Nordsøaftalen. Men de overgangsregler, der ligger i Nordsøaftalen for eneretsbevillingen kan ikke være vejledende for, hvordan overgangsreglerne skal være for de selskaber, der nu har mulighed for at anvende de gamle regler. Det følger alene af, at overgangen til de nye skatteregler kun var en del af Nordsøaftalen, jf. ovenfor. Hertil kommer, at selskaberne ikke har samme udgangspunkt med hensyn til udbygning af produktionsanlæg i Nordsøen. Følges derimod de retsstatsprincipper, der var en præmis for Nordsøaftalen og som blev lagt til grund for Serviceeftersynsudvalget i dets kommissorium, kan overgangen til de nye regler ikke ske med reel tilbagevirkende kraft. Dette vil imidlertid blive konsekvensen, hvis Serviceeftersynsudvalgets forslag følges i relation til de efterforskningsudgifter og investeringsudgifter, der allerede er afholdt eller for hvilke der er indgået aftale om forud for en evt. politisk beslutning om at overgå til de nye regler. I Serviceeftersynsudvalget anføres det endvidere, at indtægterne fra Nordsøproduktionen af kulbrinter i en lang periode vil spille en vigtig rolle i dansk økonomi. I fortsættelse heraf anføres: 9

Derfor er det vigtigt, at der er gode rammebetingelser for produktionen. Udnyttelsen af forekomsterne er forbundet med store, langsigtede investeringer, og derfor er det tillige af betydning, at rammebetingelserne er stabile og robuste over for ændrede forudsætninger., side 7. Olie- og gasindvinding afviger således ikke grundlæggende fra andre brancher og bør ikke vurderes efter andre standarder. Der bør ved udformningen af de fremtidige rammevilkår tages udgangspunkt i de eksisterende vilkår, som selskaberne har indrettet sig efter. Ved store, langsigtede investeringer er det i sig selv et betydningsfuldt rammevilkår, at de øvrige rammevilkår er forudsigelige og ikke ændres hyppigt. Usikkerhed om f.eks. de fremtidige beskatningsvilkår vil kunne medføre såvel et lavere samfundsøkonomisk udbytte som et ringere statsfinansielt resultat., side 8-9. Det fremgår af disse uddrag fra Serviceeftersynsudvalgets redegørelse, at ændringer i rammevilkår, og naturligvis især ændringer i rammevilkår med reel tilbagevirkende kraft, kan få betydelige negative følger for den fremtidige kulbrinteefterforskning og udvinding. Serviceeftersynsudvalgets overvejelser i relation til overgangsregler er derfor helt utilstrækkelige ud fra såvel en økonomisk som ikke mindst et retssikkerhedsmæssigt udgangspunkt. 10

Kilder: Christensen, J.P., J.A. Jensen og M.H. Jensen 2012. Dansk Statsret. Jurist og Økonomforbundet Forlag. Kammeradvokaten 2013. Notat om statens adgang til at kræve ændringer af aftalen af 29. september 2003 samt 18. oktober 2004 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevillingen af 8 juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund (Nordsøaftalen). Februar 2013. Regeringen 2013. Serviceeftersynet af vilkårene for kulbrinteudvinding. Tværministerielt udvalg. Marts 2013. Zahle, H. 2001. Dansk forfatningsret I. Institutioner og regulering. Christian Ejlers Forlag. 11