Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 732 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. april 2014 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Monica Eimert Sagsnr.: 2014-0030-2064 Dok.: 1107719 Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 732 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. marts 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Tom Behnke (KF). Karen Hækkerup / Lise Bitsch Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk
Spørgsmål nr. 732 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Svar: Ministeren bedes oplyse, hvad det typiske strafniveau for organiseret indbrudstyveri i Danmark, Tyskland og Sverige er. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet udtalelser fra Rigsadvokaten og via Udenrigsministeriet fra de svenske og tyske myndigheder. Rigsadvokaten har oplyst følgende: 1. Jeg kan vedrørende strafniveauet for organiseret indbrudskriminalitet i Danmark oplyse følgende: Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 454 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, straffes tyveri som udgangspunkt med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens 276, jf. 285, stk. 1. Straffen kan i medfør af straffelovens 286, stk. 1, stige til fængsel indtil 6 år, når tyveriet er af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen er udført af flere i forening eller under medtagelse af våben eller andet særligt redskab eller middel, eller på grund af de stjålne genstandes betydelige værdi, eller de forhold, under hvilke de befandt sig, eller fordi der er tale om tyveri begået som led i organiseret indbrudskriminalitet, eller når et større antal forbrydelser er begået. Straffen for organiseret indbrudstyveri efter straffelovens 286, stk. 1, blev ved lov nr. 760 af 29. juni 2011 skærpet. Det fremgår af forarbejderne til lovændringen, at straffen for organiseret indbrudstyveri, der henføres under strafskærpelsesreglen i straffelovens 286, stk. 1, f.eks. tyvebander, som målrettet og systematisk stjæler betydelige værdier ved indbrud, eller som på professionaliseret vis f.eks. stjæler designmøbler fra private hjem eller gennemfører rambuktyverier, gennemgående skal forhøjes med en tredjedel i forhold til den straf, der hidtil havde været fastsat af domstolene. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at organiseret indbrudskriminalitet omfattet af straffelovens 276, jf. 286, stk. 1, efter dagældende retspraksis typisk ville medføre en straf på omkring 2 års ubetinget fængsel afhængig af de konkrete omstændigheder i sagen, men at der også var eksempler på sager, hvor straffen var udmålt noget lavere end normalstraffen, lige- 2
som der var eksempler på sager, hvor straffen er udmålt til mere end 2 års fængsel. I sager om organiseret indbrudstyveri fastsættes straffen som i andre straffesager på baggrund af en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder, herunder antallet af indbrud og værdien af de stjålne genstande, om gerningen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet mv. 2. Til illustration af straffen for organiseret indbrudstyveri omfattet af straffelovens 286, stk. 1, kan jeg henvise til følgende afgørelse, der er afsagt efter strafskærpelsen i 2011: Ved Østre Landsrets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2013, side 1904, blev T1 dømt for 30 indbrud og indbrudsforsøg omfattende værdier til mindst 700.000 kr. T2 blev bl.a. dømt for 23 indbrud og indbrudsforsøg omfattende værdier til mindst 600.000 kr. De blev begge, under henvisning til strafskærpelsen for tyveri begået som led i organiseret indbrudstyveri, idømt 3 års fængsel og udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Rigsadvokaten har endvidere til brug for den tidligere besvarelse af spørgsmål nr. 454 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg fra politikredsene og de regionale statsadvokater fået indsendt en række domme, hvor de tiltalte bl.a. er fundet skyldige i organiseret indbrudskriminalitet efter straffelovens 286, stk. 1. Jeg kan herfra ud over de tre afgørelser, der er refereret i besvarelsen af spørgsmål nr. 454 henvise til følgende utrykte afgørelser efter strafskærpelsen i 2011: Ved Retten i Lyngbys dom af 8. maj 2012 blev T1 fundet skyldig i 2 indbrud og idømt fængsel i 3 måneder. T2 blev fundet skyldig i 8 indbrud og idømt fængsel i 1 år. T3 blev fundet skyldig i 7 indbrud og straffet med fængsel i 10 måneder. Der var samlet set tale om stjålne effekter til værdier af mindst 115.000 kr. Alle blev udvist af landet. Ved Retten i Holstebros dom af 30. august 2012 blev otte tiltalte bl.a. fundet skyldige i mellem 8 og 17 indbrud samt hæleri til et samlet beløb mellem ca. 90.000 kr. og 350.000 kr. De blev idømt fængselsstraffe fra 1 år til 1 år og 2 måneder og udvist af landet. Ved Retten i Viborgs dom af 12. juni 2012 blev syv tiltalte fundet skyldige i mellem 23 og 28 indbrud samt yderligere indbrud fra ukendte adresser og hæleri. Der var tale om stjålne værdier for omkring 1 mio. kr. De tiltalte blev straffet med 3
fængsel fra 1 år og 4 måneder til 1 år og 8 måneder samt udvisning. Ved Retten i Roskildes dom af 27. maj 2013 blev tre tiltalte dømt for bl.a. mellem 10 og 12 indbrud omfattende værdier for mindst 400.000 kr. Retten fastsatte straffen til fængsel i henholdsvis 2 år, 2 år og 6 måneder og 1 år og 3 måneder samt udvisning. Ved Retten i Lyngbys dom af 15. april 2013 blev en af de tiltalte fundet skyldig i bl.a. 19 indbrud til værdier af ca. 600.000 kr. og i hæleri. Han blev idømt fængsel i 2 år og udvist af landet. Ved Retten i Lyngbys dom af 20. december 2012 blev T1 fundet skyldig i 33 indbrud og 9 indbrudsforsøg omfattende værdier for mere end 1 mio. kr. Straffen blev fastsat til fængsel i 3 år. T2 blev fundet skyldig i 19 indbrud og 4 indbrudsforsøg og blev straffet med fængsel i 2 år og 3 måneder. Begge blev udvist af landet. Den danske ambassade i Berlin har oplyst følgende: I den tyske straffelov sonderes der mellem indbrudstyveri i et hjem ( 244 afsnit 1, nr. 3) og i enhver anden bygning ( 243, afsnit 1, sætning 1). Strafferammen er dog i begge tilfælde frihedsstraf mellem 1 og 10 år. Strafudmålingen vil afhænge af, hvor mange overtrædelser tiltalte har begået, hvor høj skadessummen er, om tiltalte tilstår forholdet og om tiltalte er tidligere straffet. Ambassadens kontakt så sig derfor ikke i stand til at oplyse, hvad det typiske strafniveau for organiseret indbrudstyveri er. Den danske ambassade i Stockholm har oplyst følgende: Der kan om svensk straffelovgivning for organiseret indbrudstyveri oplyses følgende: Det følger af Brottsbalk (den svenske straffelov) (1960:700) Kap. 8 1 og 4 at indbrudstyveri juridisk defineres som groft tyveri og straffes med bøde eller fængsel inden for en strafferamme på 6 måneder til 6 år. Der findes ingen særskilt bestemmelse for organiseret indbrudstyveri, men det fremgår af Brottsbalk (1960:700) kap 29 2 punkt 6, at om brottet utgjort ett led i en brottslighet som utövats i organiserad form eller om brottet föregåts av särskild planering betragtes det som en skærpende omstændighed. Tillige vil gentagne lovovertrædelser medføre en skærpet straf, 4
hvilket ifølge svensk retspraksis typisk betyder fængselsstraf, i modsætning til førstegangsforseelser, som medfører enten betinget fængselsstraf eller bøde. Det noteres, at den mest almindelige fængselsstraf i forbindelse med indbrudstyveri er minimumsstraffen, dvs. i udgangspunktet 6 måneders fængsel. I anerkendelse af, at en stigende andel af de indbrud der begås i Sverige udføres af internationalt organiserede kriminelle, blev der i november 2013 af Thomas Finnborg fra Moderaterne fremsat forslag om at skærpe straffen for organiseret indbrudstyveri. Forslaget blev dog afvist i Riksdagen. 5