Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Transkript

1 Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august

2 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået indbrud i danske hjem og indbrud i danske virksomheder. Det er næsten fem indbrud i danske hjem hver time, hvilket betyder, at Danmark er det land i Europa med næstflest indbrud per indbygger. Danmark er faktisk kun overgået af Grækenland. Helt konkret oplever danskerne fire gange så mange indbrud som vores svenske og tyske naboer. Samtidig førte mindre end syv procent af anmeldelserne til en sigtelse i 2013, hvilket er historisk lavt. Alle, der har oplevet at have haft indbrud, kender den ubehagelige følelse af, at der har været en ubuden fremmed i ens private hjem. Konsekvenserne af at blive udsat for indbrud er langt mere alvorlige end bare at miste nogle ejendele. Man mister sin tryghed såvel som tilliden til omverdenen. Det afspejles slet ikke i lovgivningen i dag. I dag straffes indbrud typisk med betinget fængsel eller ubetinget fængsel i op til 30 dage. Det er Det Konservative Folkepartis holdning, at indbrudskriminalitet hver gang bør straffes på en måde, så den kriminelle rent faktisk kommer i fængsel og derved oplever en hård og håndgribelig konsekvens ved at trænge ind i andre folks hjem vedkommende bør aldrig slippe med en bøde eller en betinget dom. Straffen for indbrud skal grundlæggende afspejle det menneskelige overgreb og ikke bare det materielle tab. Et indbrud, hvor overtræderen slipper af sted med genstande af ringe værdi, er stadig et alvorligt overgreb, som krænker borgerens person- og privatsfære. Skærpelsen af strafudmålingen skal gå hånd i hånd med en styrket forebyggende indsats. Vi ønsker at sikre bedre incitamenter for at indbrudssikre private hjem, således at indbrudssikring giver et fradrag, som vi eksempelvis kender fra boligjobordningen. Konkret foreslår vi følgende initiativer, der samlet skal sikre, at Danmark i fremtiden kan bryde med sin triste rekord i antallet af indbrud: 1. Indfør særlig indbrudsparagraf. I dag straffes indbrud efter tyveriparagraffen. Vi ønsker en særlig indbrudsparagraf, der signalerer, at der er stor forskel på simpelt tyveri og indbrud i privat bolig. 2. Hæv straffen for indbrud. Indbrudskriminalitet skal som minimum udløse en ubetinget fængselsstraf, lige som domstolene i højere grad skal udnytte strafferammerne ved udmåling af straffen i indbrudssager. 3. Strafrabat ved gentagne indbrud skal begrænses kraftigt. Vi ønsker en højere grad af kumulation, når indbrud straffes. Flere tilfælde af indbrudskriminalitet, som pådømmes samtidig, skal kunne udløse op til det dobbelte af strafferammen. 4. Udenlandske forbrydere skal afsone i hjemlandet. Grænsen for, hvornår de udenlandske kriminelle kan sendes hjem, skal sættes ned fra seks måneders til én måneds resterende straf, således at flere udenlandske lovovertrædere hurtigt sendes til afsoning i hjemlandet. 5. Hårdere straf for overtrædelse af indrejseforbud. Straffen for overtrædelse af indrejseforbud skal udløse ét års ubetinget fængselsstraf, og forbryderen skal afsone i hjemlandet. 6. Styrkelse af den præventive indsats. I vores forslag til en udvidet boligjobordning skal indbrudssikring, herunder udskiftning af låse, også indgå. Desuden bør der gennemføres en national oplysningskampagne med fokus på den præventive indsats. 2

3 Initiativer til bekæmpelse indbrud i danske hjem 1. Indfør særlig indbrudsparagraf I dag bliver indbrud straffet efter tyveriparagraffen, hvor strafferammen er fra bøde og op til ét år og seks måneder. Kun i meget særlige tilfælde, hvor indbruddet for eksempel er udført organiseret og professionelt, er det muligt at give op til seks års fængsel. Vi ønsker at indføre en særlig indbrudsparagraf med angivelse af en strafferamme, der sikrer en faktisk skærpelse af straffen for indbrud og samtidig signalerer, at der er stor forskel på simpelt tyveri og det tilfælde, at en fremmed person trænger ind i et privat hjem og bryder boligens ukrænkelighed. Ligesom det er vigtigt med en skærpelse af straffen, er det også vigtigt, at den strafferetlige status afspejler, at indbrud ikke bare vedrører tyveri af fysiske genstande men er en grov krænkelse af borgernes person- og privatsfære. Derfor bør det også fremgå af lovbemærkningerne, at strafferammen på fængsel i op til seks år kan udvides til fængsel i op til 10 år i skærpende tilfælde, og at det forudsættes, at der i tredjegangstilfælde udmåles en fængselsstraf på tre års ubetinget fængsel. En ny indbrudsparagraf kunne eksempelvis se således ud: For indbrudstyveri straffes med fængsel i indtil seks år den, som ved opbrydning af døre eller vinduer eller på anden måde uberettiget skaffer sig adgang til hus eller rum for at begå tyveri". 2. Hæv straffen for indbrud: Indbrudskriminalitet skal give ubetinget fængselsstraf For at minimere antallet af indbrud er det også vigtigt, at tyvene ikke er ligeglade med konsekvenserne af at blive opdaget af politiet. Der er meget, der tyder på, at konsekvenserne fylder meget lidt i tyvenes tanker, når brækjernet hives frem. Eksempelvis fik kun 373 personer i 2012 en ubetinget fængselsstraf som følge af indbrud i et privat hjemme. Når dette tal sammenholdes med de mere end anmeldelser, er det tydeligt, at en skærpelse er yderst nødvendig. Det er grundlæggende afgørende, at straffen for indbrud har en præventiv effekt og afspejler det personlige overgreb og ikke blot tabet af ejendele. I Tyskland er strafferammen for indbrud i privat beboelse i henhold til tysk straffelov fængsel fra seks måneder og op til 10 år. I Danmark er strafferammen for indbrud i henhold til dansk straffelov fra bøde og op til ét år og seks måneders fængsel. Derfor bør vi se på muligheden for højere straffe. Særligt for personer, der begår indbrud gentagne gange. I Storbritannien gives der eksempelvis minimum tre års fængsel, hvis man for tredje gang bliver taget for indbrud. Sammenholdt med de skærpelser, der de senere år er sket vedrørende indbrud af mere omfattende og organiseret karakter, hvor strafferammen nu er seks år, vil et krav om, at en dom for indbrudskriminalitet som udgangspunkt bør udløse en ubetinget fængselsstraf, give domstolene mulighed for at udmåle strengere 3

4 straffe i sager om indbrudskriminalitet. Som nævnt udmåles der eksempelvis i Storbritannien minimum tre års fængsel, tredje gang man bliver taget for indbrud. Derudover vil vi foreslå, at der i lovbemærkningerne til den nye indbrudsparagraf angives en ikke udtømmende liste over skærpende omstændigheder, som bør udløse en højere straf inden for strafferammen. Skærpende omstændigheder kunne for eksempel være, at indbruddet er udført organiseret og professionelt, at indbrudstyven har vandaliseret og udøvet hærværk i den private bolig, at der under indbruddet er stjålet uerstattelige/personlige ejendele, at indbrudstyven har fortsat indbruddet, mens der var nogen hjemme, eller at indbrudstyven gentagne gange har brudt ind det samme sted. Det skal sikre, at dommerne har mulighed for at udnytte strafferammen optimalt ved udmåling af straffen. 3. Strafrabat ved gentagne indbrud skal begrænses kraftigt De gældende strafudmålingsregler bygger på et generelt princip om modereret kumulation. Det vil sige et princip om, at straffen, der udmåles ved domstolene, ikke vokser i samme takt som antallet af forbrydelser altså at der ved flere forbrydelser ydes en form for strafrabat. Det betyder for eksempel, at straffen for at begå tre indbrudstyverier ikke er tre gange så hård som straffen for ét indbrudstyveri. Det Konservative Folkeparti ønsker derfor at indføre en højere grad af kumulation ved udmåling af straf for flere tilfælde af indbrudskriminalitet, som pådømmes samtidig. Efter norsk forbillede foreslås at indføre et udmålingsprincip om, at straffen for indbrudskriminalitet skal kunne udvides indtil den dobbelte strafferamme ved samtidig pådømmelse af flere indbrud. Således vil en indbrudstyv fremover kunne idømmes op til 12 års fængsel for flere grove tilfælde af indbrud i private hjem. Det er ikke rimeligt, at lovovertrædere slipper relativt billigere, fordi vedkommende gør sig skyldig i flere lovovertrædelser på én gang. 4. Udenlandske forbrydere skal afsone i hjemlandet Pladsen i danske fængsler bliver mere og mere trang. Derfor skal grænsen for, hvornår de udenlandske kriminelle kan sendes hjem sættes ned fra seks måneders til én måneds resterende straf, således at flere udenlandske lovovertrædere sendes hjem til afsoning i hjemlandet. Processen skal desuden effektiviseres, således at der er mindst mulig spildtid, før forbryderen sendes hjem til afsoning i hjemlandet. I forlængelse heraf har vi brug for et opgør med retsforbeholdet, så Danmark fremover har mulighed for at deltage i politisamarbejdet i Europol. 4

5 5. Hårdere straf for overtrædelse af indrejseforbud Strafferammen for overtrædelse af et indrejseforbud er i dag fængsel i op til tre år. På trods af dette straffes en overtrædelse af indrejseforbud i praksis ikke med mere end fængsel, der kan tælles i dage. Ved overtrædelse af et indrejseforbud, når forbuddet er udstedt på baggrund af begået kriminalitet, er der en formodning for at indrejse i strid med forbuddet er begrundet i hensigten om ny kriminalitet. Derfor skal straffen for overtrædelse af indrejseforbud være højere. Kriminelle, der har fået et indrejseforbud, kan ikke være i tvivl om, at de overtræder det, hvis de trodser forbuddet og alligevel rejser ind i landet. Lovovertrædelsen er således meget bevidst, og derfor skal straffen for overtrædelsen også være markant. Det Konservative Folkeparti foreslår derfor, at overtrædelse af et indrejseforbud bør udløse mindst ét års ubetinget fængsel og selvfølgelig skal udlændingen afsone i hjemlandet. 6. Styrkelse af den præventive indsats mod indbrud Der er i dag rig mulighed for undgå indbrud ved blandt andet at indbrudssikre sit hjem. En oplagt måde er følgelig at bede naboer holde et vågent øje med hjemmet, mens man er på ferie. Samtidig har mange efterhånden installeret tyverialarmer eller videoovervågning i hjemmet, som kan stresse indbrudstyven og bidrage til den senere efterforskning. Tilsvarende kan man installere indbrudssikre døre og vinduer, som sikrer hjemmet mod indbrud. Erfaringer fra Holland viser eksempelvis, at man har nedbragt indbrudsraten med 50 procent, efter man havde indført nationale minimumskrav om indbrudssikring af nybyggeri. 1 Det er imidlertid dyrt at indbrudssikre sit hjem. Branchen anslår, at kun omkring danske hjem har en tilstrækkelig mekanisk indbrudssikring, herunder ordentlige beslag og låse på alle døre og vinduer. Det vil sige, at mere end 90 % af danske hjem ikke har tilstrækkelig indbrudssikring. Vi synes derfor, man bør se på muligheden for en bedre økonomisk tilskyndelse til at sikre sit hjem mod indbrudstyve. Derfor ønsker vi, at den styrkede boligjobordning 2, som vi tidligere har foreslået, skal udvides til også at gælde indbrudssikring, så eksempelvis skift af låse og installering af andre præventive mekanismer også inkluderes. Desuden mener vi, der bør gennemføres en national oplysningskampagne, der sætter fokus på den præventive indsats. Finansieringen kommer fra en nødvendig tilbageholdenhed i de offentlige udgifter, som alene ved nulvækst kan sikre over 3 milliarder kroner årligt i øget råderum. 1 Bolius, Link 2 Vi har i vores seneste vækstudspil foreslået at håndværkerfradraget skal fastholdes og fordobles til kroner per person. Link 5

6 Bilag: Indbrudsstatistik Markant fald i antallet af sigtelser i forhold til anmeldte indbrud siden 1995 Udviklingen i anmeldte indbrud og sigtelser, ,0% 12,0% 10,0% Anmeldte indbrud i private hjem Sigtelser som % af anmeldelser (højre akse) ,0% ,0% ,0% ,0% ,0% Kilde: Statistikbanken, Tabel STRAF20: Anmeldte forbrydelser og sigtelser efter overtrædelsens art og anmeldte og sigtede Dømte personer for indbrud i privat beboelse fordelt på dommens art, Ubetinget frihedsstraf Betinget frihedsstraf Bødeafgørelse Tiltalefrafald Tiltale undladt Anden afgørelse Foranstaltnings domme Dømte i alt Kilde: Danmarks Statistik 6

7 Antal anmeldte indbrud og indbrud per 1000 indbygger på tværs af europæiske lande, 2012 Antal anmeldte indbrud, 2012 Indbrud per 1000 indbygger Så mange gange flere indbrud per indbygger har Danmark end andre lande Grækenland ,9 1,0 Danmark ,8 1,0 Belgien ,2 1,1 Holland ,7 1,2 Irland ,1 1,3 Schweiz ,3 1,8 Island ,3 1,8 Italien ,0 1,9 Luxembourg ,7 2,1 Cypern ,4 2,3 Liechtenstein 101 2,7 2,8 Spanien ,7 2,9 Portugal ,4 3,2 Bulgarien ,3 3,4 Ungarn ,3 3,4 Sverige ,2 3,5 Montenegro ,2 3,5 Frankrig ,1 3,8 Estland ,1 3,8 Malta 809 1,9 4,0 Østrig ,8 4,2 Tyskland ,8 4,4 Tyrkiet ,5 5,2 Slovenien ,3 5,9 Litauen ,2 6,5 Norge ,2 6,5 Finland ,2 6,7 Polen ,1 7,3 Kroatien ,0 7,6 Makedonien ,0 8,1 Serbien ,9 8,3 Tjekkiet ,9 8,4 Rumænien ,8 10,2 Slovakiet ,3 24,1 Kilde: Eurostat *Data for 2013 er ikke tilgængelig på tværs af lande 7